Cry my pain out-Trecia

T:Aften
O:En masse gader, og gyder rudnt omkring , få bygninger udenfor
V:Lidt regn, og blæst
S:Gyderne
D:8/6

_________________________________________________________________

Julia sad lænet op af en mørk væg i et mørtk hjørne inde i gyderne
hun kiggede krot rundt efter mennesker elle rnogen hun mon ville genkende
men der var intet.Hendes søgen efter nogen var væk og lugten af blod var stor og tydelig
men hun holdte sig tilbage.De røde kolde, dybe øjne rettede sig lidt ned på hendes hænder som
slappede af på de kolde fliser hun sad på, håret flagrende lidt og helt vådt på grund
af regnen hun elskede regnen og det var sjældent hun varude i den s træt af allle de myter om hvad vampyre
ikke kan lig og hader hun stollede på sin egne meing for hun vidste det var den rigtige.

Trecia gik stille og roligt ned igennem gyden. Hun havde trukket sin jakke op over sit hoved, da hun helst ville undgå at få hoved vådt. Hendes krop virkede anspænt. Selvom det kun regnede lidt, følte hun at det var nok. Stille så hun sig omkring på omgivelserne, men hendes blik stoppede ved Julia. Trecia sænkede sin fart meget, hun studerede bare pigen. Tavs stoppede hun langsomt op, da hun stod helt foran Julia.

Julia lkod en tåre glide ned ad hendes kinder mens hun sagde ikke noget tårene var kommet frem ved at hun havde tlnkt på sine forældre og søster hun var så glad for endeligt at havde fundet sin søster igen.Det røde lette blik var nu rettet på pigen som var kommet hun havde en lugt af et magisk væsen så straks blev Julia meget nysgerigt efter at vide mer"ehm...Hej"sagde hun stille mens hun rørte videre ved fliserne de var kolde.

Trecia stod stille og kiggede på pigen, undrede sig over hvorfor det var hun fældede en tårer, men sagde ikke noget, så bare på hende. "Hej," sagde hun til pigen, men hun nikkede stille en gang. Hun så sig omkring, ville gerne sige noget mere, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun trak sin jakke lidt længere op foran sit hoved, og kunne mærke det begyndte at gøre ondt i hendes arme, af at holde jakken over hoved. Dog gjorde hun ikke noget ved det.

Hun undrede sig meget over hvad og hvorfor hun kom herned til gyderne folk plejede
at sige at de ikke kunne finde rundt men det kunne hun, Julia forstod heller ikke hvorfor hun pludselig fældede tårer jo ved at tænke på hends forældre men alligevel forstod hun intett. Hun fik skabt et venligt blik med hendes glødende røde øjne"hej..Hvad laver du hernede i dette vejr"spurgte hun stille regnen skyllede ned over dem og hun lod den bare gøre de tuden at have noge tover sig regnen var vnelig mod hende hun elskede det kolde vand mod hende.

Trecia så på hende. Hun så sig omkring, tænke kort på hvorfor det egentlig var, at hun var kommet herhen. Så svarede hun: "Jeg udforsker, og leder efter et sted, hvor jeg kan være i ly for regnen." Hun så ned på den grædene pige. Studerede hende igen, selvom hun kende pigens udseende godt nu. "Ved du hvor der er et sted, hvor man kan være i ly for regnen?" Spurgte hun sille og håbende pigen. Hun håbede inderligt, at pigen kendte et sted, da hun trængte til læ over hoved.

Julia kiggede på hende med hovedet lidt til højre side hun kunne jo godt bruge læ
selvom hun godt kunne lig regnen og mente at den var hendes ven så kunne hun godt
bruge noget læ"tja tror jeg der er lidt rudnt omkring ved mange andre hjørne elle rnoget skal vi finde læ sammen mit navn er Julia Stone fulblods vampyr"sagd ehun venligt og smillede lidt man kunne ikke se hendes nåle spidse tænder de var gemt" kan du ikke lig regn"spurgte hun

Trecia smilede stille, men smilet falmede hurtigt igen. Så ned på Julia og nikkede. "Ja, vi kan godt finde læ sammen," hun holdt en lilel pause og så sig omkring før hun fortsatte, "jeg er Trecia, mit efternavn har jeg valgt at fortrænge, men jeg er fuldblods dæmon, hvis der er noget der hedder det," hun grinede stille, da hun huskede nogle minder, "og nej jeg hader regn." Hendes blik begyndte at flakke, da de begyndte at snakke om regnen, men mærkelig nok følte Trecia sig helt tryg ved den nye person hun lige havde mødt.

Julia kiggede på hende med et venligt smil hun endelig kunne få frem på hendes mundvig det var så fjern fra sig selv og fjern fra hendes udseend eat hun smillede til hende, hun var meget venlig"Trecia det er et meget smukt navn dit efternavn vil jeg ikke presse efter bare det at vide dit fornavn er nok, og tror du der er noget læ derover bag de to gader der er to gyder lige derover"sagde hun først pegede hun på det ene så det andet.Trecia var meget rar og venlig og hyggelig at være sammmen med hun vcar slet ikke efter Trecia s blod.

Trecia begyndte at smile igen da Julia kom med de pæne ord, hun lukkede kort sine øjne, før hun svarede: "Dit navn er også flot, jeg har altid godt kunne lide navnet Julia, det minder mig om en..." hun så sig hen mod det sted, hvor Julia pegede, dels fordi hun kom til at tænke på sin fortid, og v ille skjule det lidt, men mest fordi hun ville bedømme om der kunne være læ. Hun nikkede stille: "Jeg tror der er læ derovre... kom lad os gå," hun så på Julia igen og sendte endnu et smil til heende.