Let's see if i can match that voice (Apolline Le Blanc)

Tid: 19:00
Sted: Studiet for Apolline
Omgivelser: Udefra en stille bygning da de fleste var taget hjem
Outfit: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/736x/e0/c6/7e/e0c67e4f6f8f13098b1f3ef5ef3e024e.jpg

Der gik ikke længe inden der blev ringet og Apolline havde aftalt en ny tid. Morgan blev bedt om at komme tidligt på aftenen så studiet ikke havde været så fyldt. Så tiden ind til han skulle der ud blev brugt på at passe hans arbejde hvor han dog var blevet udspurgt af en journalist omkring Apollines besøg. Det havde Morgan meget elegant afvist med at han ikke måtte udtale sig om den slags, og at de måtte pakke deres sladder et andet sted hen. Nok var Morgan en Djævel men han havde dog overraskende stor integritet omkring klienter, specielt hende. Det sagde han dog ikke da hun måske ville synes det var mærkeligt.
Så udover journalister der gik derfra skuffede, havde det været en ganske normal uge med arbejde. Egentlig lavede han overraskende lidt som underholdning da han ikke gad det alene.
På dagen havde han så kigget lidt nærmere på hvordan han fandt der ud. Selvfølgelig var han også rigtig pænt påklædt, han måtte jo indrømme han godt kunne lide at gøre noget ud af sig selv.
Selvom han egentlig havde sat god tid af til turen så måtte han alligevel skynde sig lidt da han åbenbart ramte lidt myldretid fra den del af byen. Det virkede til en del mennesker der skulle ind og nyde at weekenden nu var kommet.
Dog nåede han det i tide og fik parkeret den flotte bil. Som han trådte ud af bilen, rettede han kort på jakken og kiggede sig omkring inden han så gik indenfor. I forhallen lod der ikke til at være nogen i første omgang så han lod blikket vandre og sagde: "Hello? I am here for Apolline Le Blanc?"

Tingene var gået lidt bedre over den sidste uge, psykisk havde hun det okay. Hver gang hendes tanker gled til hendes ekskæreste, valgte hun at stoppe dem, og lukke fuldstændig af. Hun var bedre end det, og den blodsuger skulle absolut ikke ødelægge hendes liv på den måde. Hendes sidste tid på Jorden skulle været præget af glæde og varme, ikke negativitet og tårer. Der var ingen mand der var hendes tårer værdig. Nuvel, det fungerede for hende, humøret var fint, og hun havde fået aftalt med sin psykolog at mødes på studie om aftenen fordi der ikke ville være så mange mennesker. Netop derfor befandt hun sig selv derinde, og så var der rengøringsfolk der tøffede omkring og gjorde rent i den store bygning.

Apolline havde siddet og slappet af da lyden af Morgans stemme brød stilheden, og hun rejste sig op med et smil og stak mobilen i lommen. Kort efter forlod hun Studie 6 som hun havde befunet sig i og gik ud i hallen hvor han stod. "Over here..wow.." han så godt ud i jakkesæt og det, og dog smilede hun stort. "You are looking great!" udbrød hun smilende. Hun var klædt knap så formelt som ham, og mere som den stjerne hun var. Det her var trods alt hendes arbejdsplads, og derfor måtte hun jo vise at hun havde det fint. Så i dagens anledning havde hun også makeup på der fik hende til at fremstå friskere.

Outfit

Da hun kom ud til ham, lyste han selv op i et smil og svarede hende: "It's new to see you smile like that.... I like that, it suits you.... And thank you.. It's been a while since i've worn it so i thought why not"
Gans roligt gik han hen og gav hende et blidt kram med den ene arm inden han så hende i øjnene og sagde: "You look amazing....." Så kiggede han rundt lidt hvorefter han spurgte:
"So... Where should we be? It seems like a really big place?" Så vidt han kunne læse sig til var det absolut heller ikke noget mindre studie, mange store navne brugte det vist

Hun smilede et større smil "Well, if I smile, then that is thank to you" svarede hun varmt. "Yes, why not. I like it" tilføjede hun smilende. Hun blev krammet, og gengældte omfavnelsen. "Thank you, I feel good" tilføjede hun med et stort smil. "It is a very big place indeed. I have spend the whole day in Studio six, it is over here.. follow me.." tilføjede hun og trak ham med mod studiet hvor hun slap ham. "Feel as home, I got some beer, water and soda if you want to.." hun pegede hen mod et køleska ikke langt væk. Studiet var fyldt med en masse instrumenter, inklusiv et klaver.

Roligt nikkede han med et smil inden han svarede: "It makes me happy that i could help you...." Det at hun trak ham afsted mod studiet gjorde ikke spor, han ville sikkert fare vild alligevel og hun var jo sød. "I have actually never been to a studio before... But it is impressive...."
Så kiggede han sig lidt omkring i studiet og bemærkede alle instrumenterne og udstyret der generelt var der. Han havde jo læst om og set den slags på tv men der var nu en anden atmosfære over det når man var der selv.
Ved hendes ord gik han hen til køleskabet og tog sig en kold øl hvor han så vendte sig mod hende og spurgte: "Do you want anything?"

"Really? I guess I can show you around if you want to" svarede hun spørgende og med et skævt smil. Ser man det, en ting hun vidste mere om end han selv gjorde. Måske et område hun kunne brillere og imponer ham endda.
Han fik lov at kigge sig omkring. Der var en dør der førte ind i et lille rum med specielt udstyr, var lydtæt og lignende, til når man indspillede sangene, og en kontrolpanel hvor instruktør og andet kunne juster på lyd og komme med kommentarer og tilføjelser. "A soda, I forgot to eat today so I guess I need the sugar" svarede hun. Alkohol var ikke en god ide. Hun fandt en chokoladebar i tasken og gav sig til at gumle på den. "Wanna have a bite?" tilbød hun pænt inden hun plantede røven på en stol og så mod ham.

"I would love a tour.... I always wanted to see a place like this.... Never thought about recording music myself though...."
Da hun så sagde hun gerne ville have en sodavand, tog han let en til hende og tog en stol ved siden af hende. Efter hun havde fået sin sodavand, åbnede han sin øl og tog en tår af den.
Som hun spurgte om han ville have en bid, nikkede han roligt og sagde: "Well why not... Only had a small lunch today...."Dog spiste han ikke så meget normalt, det var kedeligt alene.
"So.... Been recording today?"

"Why not? Alright, I don't know if you can sing but you can diffently play the violin!" det krævede naturligvis man kunne noget musik for at man kunne blive til noget, og nogen kunne så flere ting end bare at spille eller synge. "But, I can fix a tour for you once we are done playing some music" tilføjede hun smilende. Han kom hen til hende med en sodavand, og slog sig ned på en stol han trak med hen. Hun åbnede sin dåse, og tog en stor tår inden hun delte sin chokoladebar i to lige store dele og rakte ham den ende hun ikke havde bidt fra. "There you go, we can grab a sandwich when we leave, there is a Bagel Shop across the road" tilføjede hun med et stort smil. Der kunne de nok få stillet deres sult hvis det var. Hun havde fået noget chokolade på fingrene, og slikkede det af uden at tænke over det. "No, no recording today.
We have been doing music for the new song I wrote, but it is not ready for recording yet" forklarede hun og tog endnu en bid af chokoladebaren.

Så lyste han let op i sit blik som han slog sig ned og sagde: "That would be great! I have dusted off my piano skills a bit. So i hope i won't hurt your ears" Endnu en slurk fra hans øl røg ned inden han så tog imod den bid chokolade hun rakte ham. Roligt tog han en bid og sukkede let. Han havde jo egentlig en svaghed for chokolade, en last ingen rigtig kendte.
Så tænkte han lidt over hendes forslag og sagde: "Well you gave, chocolate and beer, so it is only fair i give the sandwich.... I have a bad habit of forgetting to eat most of the time..."
Selvfølgelig bemærkede han hun fjernede chokoladen fra sin finger men sagde ikke noget om det.
Derefter lyttede han til hendes forklaring inden han sagde: "What is it about?"

"Oh come on! You wouldn't hurt my ears! Worst case, we can teach each other something" svarede hun med et skævt og venligt smil. Hun tog ikke den slags tungt, derimod kunne man altid lærer nyt om musik og sig selv gennem via musikken. At han havde en svaghed for chokolade, vidste hun af gode grunde ikke. Selv var hun ikke specielt kræsen.
"Me too, and I need to eat!" slog hun fast. At han gav sandwich gjorde hende ikke noget. Som han spurgte til hendes sang, smilede hun skævt "It is called Lush Life" svarede hun langsomt. "And it is about .. letting go,
getting over .. and living the day" svarede hun blidt. Det gav ham måske ikke meget information, men hun kunne jo spille sangen for ham hvis han ville.

"Well you are the professional in this area so you might be able to teach me alot"
Han smilede varmt ved hendes ord om hun havde brug for at spise, det var dejligt at høre da hun ellers virkede til at have sat det til side. "Well let's go get something to eat after the music and maybe then the tour? Or however you want to do"
Så lyttede han til hendes forklaring omkring sangen og nikkede meget anerkendende med en varm glød i øjet. Han tvivlede ikke et sekund på det ville være en utrolig smuk sang så han tog en tår mere af sin øl og spurgte:
"Maybe.... I can be so lucky to hear it?"

Hun smilede bredt "Maybe, I guess we will find out" svarede hun. Det ville slet ikke gøre hende noget at undervise ham lidt, langt fra. Hun havde ikke rigtigt appetit, og derfor spiste hun heller ikke medmindre hun blev mindet om det, eller decideret fik det dårligt - hvad havde været på vej hen af hvorfor hun havde husket chokoladebaren. "Music first, food later" det ville hun til hver en tid sætte til side til fordel for musikken.
Om det var en god sang var svært at sige, hun kunne selvfølgelig godt lide den - ellers ville hun jo ikke synge den - men folk havde forskellige smag så det var ikke til at sige. "If you really want to, I can let you hear it. But it isn't done yet..!" svarede hun med et skævt smil og fik taget endnu en tår af sin dåse sodavand.

Så nikkede han roligt inden han svarede: "Music first, food later.... Sounds like a great idea....."
Selv kendte han så udemærket til at 'glemme' at spise men samtidig var det også vigtigt specielt når man var syg. Kroppen skulle jo have noget at stå imod med også selvom der måske ikke var udsigter til at blive rask. Der var jo ingen grund til at stoppe med at leve når man nu stadig kunne.
Han prøvede at se alvorlig og rolig ud men endte med at smile alligevel inden endnu en beskeden tår røg ned. "I would love to hear it.... And i'm sure it is perfectly fine"

Han var vidst med på ideen, og det blev derfor besluttet at de skulle have lidt musik først. Ja hun havde brug for mad, for hun var alt for tynd og underernæret, men det var faktisk ikke fordi hun ikke spiste, sygdommen gjorde bare at hun tabte sig meget og hele tiden. Hun fik også nogle ernæringspærparatter, i form af nogle drikke med mange kalorier, fibre og proteiner, men de smagte ulækkert så hun drak ikke så mange som hun burde. Anyway, hun tænkte ikke over det lige nu.
Hun smilede bredt og hoppede ned fra stolen hvor hun havde siddet i skrædderstilling. Endnu en tår blev taget inden hun spiste det sidste af sin chokoladebar og slikkede fingrene rene igen. "Alright! Let us see what you think about it, you are the first to hear it" svarede hun og tog endnu en tår af sin sodavand. Derpå så hun sig omkring. "Let me see, we have recorded some of the music" det var ikke meget, men det første halve minut eller sådan noget, og så kunne hun spille resten på guitaren.

Han smilede entusiastisk som hun hoppede ned af stolen og spiste det sidste chokolade. Egentlig gjorde det ham glad at se hun spiste for hendes krop havde jo brug for det.
"I am very honoured.... Never tried such a thing before really so it will be exciting"
Så ventede han tålmodigt og lod hende gøre som hun nu skulle til, vidste dog ikke om hun selv ville spille noget af det. Hun havde jo bare snakket om sang og han kendte dog ikke nok til at vide om hun selv spillede.
"I would love to help but kind of hard when i don't know the tunes.... But should i just sit here or?"
Igen han vidste jo ikke hvordan det foregik i et studie

Hans svar fik hende til at grine "Easy now, honoured is maybe a little too much.." svarede hun med et bredt smil. Derpå fik hun fundet det anlægget og koblet mobilen til hvorpå hun greb sin guitar og satte sig tilrette med den. "Yeah, just.. relax and try to enjoy it.." svarede hun varmt. Hun håbet da at det var hans stil, men det kunne man aldrig vide, så hun krydsede fingre for at han ikke ville syntes det var for forfærdeligt. Så langsomt begyndte musikken at flyde ud af anlægget, og hun suppleret ved brug af sin guitar. Det gik ganske fint mens hun gjorde sig klar, og snart begyndte hun da også at synge.

"I live my day as if it was the last
Live my day as if there was no past
Doin' it all nite, all summer
Doin' it the way I wanna

Yeah I'mma dance my heart out 'til the dawn
But I won't be done when morning comes
Doin' it all nite, all summer
Gonna spend it like no other

It was a crush
But I couldn't, couldn't get enough
It was a rush
But I gave it up"

Da anlægget ikke spillede mere, fortsatte hun kun med brugen af guitaren, og sang resten af sangen. Ordene dybtfølte, intense og med en smuk stemme.

Han grinede varmt af hendes respons og sagde så: "I know honoured is a big word but i am afterall an old man and we talked like that sometimes...."
Så satte han sig godt til rette og lyttede til musikken og hendes sang da hun begyndte. Det var tydeligt hvordan han virkelig nød musikken, både fordi hun var virkelig dygtig men også fordi hun levede sig ind i musikken. Man kunne se hvordan hun mente det hun sang, hun kunne udtrykke følelserne på en helt anden intens måde end før.
Som hun spillede resten så det var guitar og hendes stemme så lukkede han øjnene og lod bare ordene og den vidunderlige musik flyde.
Da hun så sluttede sangen, åbnede han øjnene langsomt og smilede varmt. "That was.....
Wonderful..... I think i have found a way i want to play piano for you....."

Hans svar fik hende bare til at grine igen "Very old, yes..
I still cannot believe it" svarede hun underholdt. Det var helt ufatteligt, men igen.. hun havde set ham forvandle sig trods alt!
Snart gav hun sig til at spille og synge, og det var ikke mere end nogle håndfuld minutter før hun var færdig. Hun elskede tydeligvis musik, og var glad for det hun spillede. Hans respons fik hende til at smile skævt "Thank you.." lagde hun pænt ud med. "So.. how do you wanna play?" spurgte hun derpå nygserrigt. At hendes musik havde inspireret ham, var da kun dejligt.

Ved hendes spørgsmål, kiggede han kort rundt og sagde imens han satte sig hen til klaveret:
"In 1919 i was at the Opera Populaire in Paris to the first show of 'Phantom of the Opera' so i thought i would do a song from there..... Hope you like it....."
Så satte han sig til at spille den så smukke musik imens han tog en dyb indånding og valgte så at prøve at synge til.
Hans stemme var dyb og helt silkeblød, man kunne se han virkelig levede sig ind i musikken.

"Nighttime sharpens, heightens each sensation
Darkness stirs and wakes imagination
Silently the senses abandon their defenses
Slowly, gently, night unfurls its splendor
Grasp it, sense it, tremulous and tender
Turn your face away from the garish light of day
Turn your face away from cold, unfeeling light
And listen to the music of the night
Close you eyes and surrender to your darkest dreams
Leave all thoughts of the world you knew before
Close your eyes, let your spirit start to soar
And you'll live as you've never lived before
Softly, deftly, music shall caress you
Hear it, feel it, secretly possess you
Open up your mind, let your fantasies unwind
In this darkness which you know you cannot fight
The darkness of the music of the night
Let your mind start a journey through a strange, new world
Leave all thoughts of the world you knew before
Let your soul take you where you long to go
Only then can you belong to me
Floating, falling, sweet intoxication
Touch me, trust me, savor each sensation
Let the dream begin, let your darker side give in
To the harmony which dreams alone can write
The power of the music of the night
You alone can make my song take flight
Help me make the music of the night

https://www.youtube.com/watch?v=Jd775gKUb-A

Hans valg af musik kom virkelig bag på hende, og det overrasket blik hun sendte ham, sagde også at hun ikke lige havde regnet med det valg. Hun kommenteret det dog ikke, men vidste bare allerede inden han begyndte at spille, at det ville blive fantastisk! Hun fik også ret, og så imponeret til mens han sådan spillede og sang. Hans stemme var dyb men blid og hun var helt vild med det. Da han så var færdig, klappede hun med et stort smil "Damn you are so good! Gosh! Wow.. amazing..I knew you would pull something awesome out but not that..well done" svarede hun med et bredt smil.

Hendes reaktion gjorde ham helt varm indeni, hun var jo professionel til den slags så der var noget helt naturlig anerkendelse lige der.
Roligt rejste han sig fra klaveret og bukkede dybt for at være lidt fjollet inden han sagde: "I am glad you like it..... I remember all the songs from that opera.... I have never sung in front of others. Other than that i only remember one song.... I can't remember where i know it from... Would you like to hear it?..."
Såfremt hun accepterede, satte han sig ned ved klaveret endnu en gang og begyndte at spille. Musikken var nærmest romantisk og hans stemme var som før silkebllød og man kunne høre hvordan han forsøgte at fange følelserne i sangen. Ganske vist var det en kærlighedssang men han kunne virkelig godt lide den.

https://www.youtube.com/watch?v=xqv-2eY0aUE

Hun lo som han bukkede, og smilede derpå varmt for så at nikke ivrigt da han spurgte om hun ville høre det. "Sing for me!" Hun ville aldrig blive træt af musik, og kunne snildt bruge flere timer på at synge den samme seng igen og igen. Desuden var han dygtig, og hans stemme var behagelig så hun kunne rigtig godt lide at høre ham synge.
Snart satte han sig også ned igen og begyndte at synge, og hun var helt solgt! Hun var simpelthen fantastisk. Et varmt smil blev det til de hendes side mens hun sang. Så romantisk.. så blidt, og det varmede hende hjerte. Da sangen sluttede klappen hun igen. "You make me cry again" Hun havde ganske rigtigt fået tårer i øjnene, men man kunne nærmest ikke andet. Og uden t tænke over det, rejste hun sig op, stillede guitaren på gulvet, og gik de få skridt hen og gav ham et kram.

Normalt set lagde han ikke mærke til sine omgivelser når han sang eller spillede da han alligevel var alene. Men det var noget andet med hende og en gang imellem når han sang, kunne han ikke lade være med at kigge over på hende med et varmt blik. Han håbede jo på hun kunne lide det. Det lod det heldigvis også til, så han sørgede også for at gøre sig umage.
Da sangen sluttede og hun sagde der var tårer, smilede han stille og spurgte: "I hope it is happy tears?....."
Som hun stille guitaren fra sig, rejste han sig også og holdt armene ud til siden hvorefter de blev lukket omkring hende til et dejligt kram. Uden at tænke over det, nussede han hende på ryggen imens og hviskede: "I take it you liked the song?..."

Hun nikkede da han lukkede armene om hende og pressede ansigtet ind mod hans bryst. Det havde været vidunderligt! "Both the song and your voice is amazing" sagde hun blidt. Snart tog hun sig dog sammen, og slap ham og tørrede øjnene. "You should make music!" slog hun derpå fast med et grin. Han var jo dygtig, og kunne sikkert komme til at sælge meget! Desuden så han jo også godt ud, så det ville få en masse kvinder til at falde i svime for ham. Han burde faktisk overveje det seriøst!

Han løsnede armene ganske let som hun trak sig og fik tørret sine øjne, heldigvis virkede det til at være glædestårer. Hendes ord kunne ikke undgå at få ham til at grine sammen med hende inden han gav hendes skulder et varmt klem.
"I am not entirely sure it would be a path for me to take... Besides.... The reaction i get for playing for for example you, is far more real..... You show your emotions so i can almost feel them...... I guess a more private audience is more my thing....."
Måske kunne han godt overtales til at indspille en enkelt sang eller noget i hvertfald for at have prøvet det