Let's see if i can match that voice (Apolline Le Blanc)

Han smilede varmt og dragende til hende da hun kom med de ord, for han kunne så udemærket forstå hende. Derfor sad han også ganske roligt med hænderne foran sig og sagde: "I am not saying you should rely on them entirely..... But you should not push them aside entirely.....
Are they not a part of what have made you more happy lately? Thoughts are a good thing to listen to, but emotions are what makes you truly live....."
Han vidste af gode grunde ikke hvor meget hun havde tænkt på ham på det sidste men han ville da blive glad hvis han fandt ud af det.
Han havde jo også tænkt en del på hende

Hans dragende blik trak i hende, og hun kunne end ikke tage det fra ham igen. Det var som om han hypnotiserede hende, det var bare ikke så praktisk og mega meget snyd forøvrigt. Hun var bare et menneskes og her sad hun over for en djævel. Ærlig talt, hun skulle nok ende i helvede.. først en vampyr, nu en djævel.. sikke nogle signaler hun dog sendte til Gud.
"I hear you, but is it not easy.. well it is easy to just let go and feel but what if it ends badly? What if I get hurt,
or even worse.. I hurt others?" Hun var nok forvirrende nu, men hun var selv ret forvirret hvis man spurgte hende.

Han havde måske en idé om hvordan hans blik virkede for hende men han kunne alligevel ikke være sikker. Det var jo ikke noget han gjorde bevidst.
"Life will always have risks..... But we all have to leave this world sometime.... And when we do, would we not look back and say 'At least we tried.... At least we allowed ourselves to risk it..... And maybe there is risk.... But why not take it and live our lives as we see fit instead of being slaves of our own insecurity?"
Han syntes ikke hun var forvirrende, tværtimod. Det var jo klart at hun var så usikker på den måde, Den slags sår sad altid dybt men ikke umulige at hele

Hans svar var logisk, og hun havde været enig havde han spurgt hende for nogle år siden. Nu smilede hun skævt "Because when you realise it soon will be over, you begin to think. Is this the end? Will I really die and be nothing afterwards? What if there is a Heaven or a Hell? And when I met my ex, and then met you.. I realised there is more than what I know.. and to be honest, I don't want to end up in hell. It just doesn't seem as a nice place.." måske for ærligt? Men han spurgte, og så måtte hun jo svare. Han kunne nok høre hun havde en masse tanker, og ikke mindst en masse ting hun var bange for.

Hendes svar var tydeligt ligeledes meningen i det. Når døden var noget der var relativt tæt på, stillede mennesker ofte spørgsmål om hvad der skete bagefter. Tanken om bare at blive væk, var i sig selv skræmmende.
Så støttede han albuerne mod bordet og så på hende med et nærmest beroligende smil inden han så sagde: "I can answer alot of that..... But if i may.... It might be a good idea to talk a place a bit more private.... It is afterall a..... Sensitive subject to people who does not know....." Han ville hellere end gerne svare på alle hendes spørgsmål og bringe hende ro og glæde men det ville blive kompliceret hvis nogen kom ind og hørte dem

At han sagtens kunne give hende svar på mange af de ting hun funderet over. Hun havde ganske rigtigt mange spørgsmål, og ville virkelig gerne have svar på dem, for at få ro. "Of course, we can eat and then go back to the studio?" der var de trods alt alene, og kunne snakke uden afbrydelser. Netop derfor tog hun et bid af sin sandwich. Pludselig kunne det ikke gå for langsomt med at få spist op og komme ud af cafeen.

Han nikkede stille til hendes forslag hvorefter han sagde: "Sounds great.... I'll just go pay...." Så gik han op og betalte hvorefter Jackson fik lidt store øjne men nikkede så ivrigt imens han sagde: "Of course Dr. Withers.... I will have it ready"
Så takkede Morgan og gik tilbage til bordet hvor han spiste færdig sammen med hende. Da de så havde spist op, smilede han til hende og tog frakken på inden han sagde:
"Ready to go?...."
Morgan var trods alt en mand af manerer så han tog selvfølgelig deres tallerkener og satte op på disken til Jackson

Hun nikkede, og mens han gik op for at betale, sad hun og spiste stille af sin mad. Hvad han fik sagt til Jackson, anede hun af gode grunde ikke, men at dømme efter mandens reaktion, så var det åbenbart stort.
"Can I ask what you told Jackson?" spurgte hun lavmælt da han vendte tilbage og satte sig for at spise færdigt. Hvis han ikke havde lyst til at dele det med hende, så ville hun ikke presse på.
Hun fik spist færdig, og tørrede sig om munden. Den sidste kaffe blev drukket, og hun fik overtøjet på mens Morgan samlede deres tallerkener op og stillede dem ved kassen. Hun smilede let, og de kunne snart smutte ud og tilbage mod studiet.

Han nikkede smilende og svarede så på hendes spørgsmål: "I ordered one of his sandwiches every day from Monday to Friday and paid for a month in advance..... It's delicious sandwiches"
Så var han klar til at gå og gik så sammen med hende over i studiet igen. Der så han hende så varmt i øjnene og satte sig til rette med hende hvor hun nu anviste hvorefter han spurgte:
"So.... Should we do the tour or do you want some answers first?...."
Hun havde jo givet udtryk for hun gerne ville have svar men det skulle også være når hun ville det

Hans svar fik hende til at smile, hvor var det sødt! Hun kommenteret det dog ikke, og valgte bare at smile kærligt og forlade biksen sammen med ham uden at sige meget om det. "You wouldn't regret it" kommenteret hun kærligt.
Det var ikke langt der var til studiet trods alt, og som de trådte indenfor, viste hun ham hen til det studie de havde befundet sig i, og hvor hun havde efterladt sin taske og ting. Hun låste dem ind, og tog jakken af og fik den hængt. "If you don't mind, I would very much like som answers..." svarede hun. Hun gik dog hen og lukkede døren så ingen udefrakommende kunne høre deres samtaler.

Så nikkede han til hende som hun nævnte hun gerne ville have svar hvorefter han hængte sin frakke op. Derefter satte han sig overfor hende og holdt hænderne foran sig imens han så på hende med det blik hun efterhånden kendte så godt.
"I may not know very much about how Heaven works but i do about Hell..... And you will not be going there...... Your ex may have been a vampire and you are in the company of a Devil.....
But no one goes to Hell for love.... He betrayed that love, not a crime you will suffer for.... Besides you bring alot of people joy in life by your music.... No one goes to Hell for that.... And your illness is not caused by you..... So your time still here, are yours to do with as you want....."

Han så mod hende, og hun stirrede ind i hans blik.. kunne hun overhoved andet? Ikke hvis man spurgte hende. Snart havde hun sat sig pænt overfor ham, hvor han kastede sig ud i en forklaring om hvordan tingene hang sammen. Det gjorde hende nu ikke noget, men han kendte hende ikke. Ja måske havde hun glædet mange med sin musik, og måske var det der var sket med hendes eks ikke hendes skyld,men hun havde stadig gjort mange dumme ting i sit liv. "I hope you are right.." svarede hun langsomt. "So.. is hell really hot?" spurgte hun kort efter.

Han smilede varmt for selvfølgelig kunne han se hendes skepsis, det var jo klart. Man ville nok altid være nervøst for den slags. "The worst thing you can do is keep yourself from living....
The greatest sin is killing, especially yourself..... And if you stop living truly..... It is just a slow death..... Allow yourself the joys that you want....."
Ved hendes næste spørgsmål trak han lidt på skuldrene inden han så svarede: "Some places.... Other parts are frozen solid..... How one experiences Hell is defined by your being....
It can take many forms..... But alot of places are exactly like the stories.... Scorching hot and a foul smell of sulphur....." Han vrængede let ansigt som tegn på det virkelig var en dårlig lugt

Hun kunne godt se hvad han mente, ja.. det var jo en slags selvmord. Derfor slog hun blikket tænksomt ned, og overvejede det godt og grundigt, eller.. tænkte over det. "You are right.." endte hun med at konkludere. Det måtte være sådan, hvordan skulle det ellers være. Hans beskrivelse af helvede var slet ikke beroligende, og hun skar en grimasse og gøs let. "What about the seven deadly sins? Are they true? I mean..how does that fit in in all of this?" spurgte hun i stedet for at tænke for meget over hans svar om helvede.

Der var en eller anden bekræftende følelse i at hun virkede besluttet på hans ord. Han kunne jo ikke andet end at blive glad for hun fik mere livskvalitet og forhåbentlig ved hans hjælp.
"Life is a gift..... And yours to spend as you want...."
Da hun så spurgte om dødssynderne, smilede han varmt stadig og så kort tænkende ud.
"They are partially true..... Murder is still a sin..... Stealing is, but not if it is the way you have to survive..... And should you get feelings for another mans woman it is not a crime.... Emotions are not always in ones own control..... They were very strict once.... But the interpretation have evolved as the world have...."

Hans svar betød en del for hende, og han kunne nok ikke forstå i hvor høj grad han rent faktisk hjalp hende. Hun lyttede, og hun sukkede. "But.. lust.. isn't a sin? What about thoughts? I cannot control what I think!" måske underligt lige at trække op i lige netop den af de syv synder, men hun endte med at sige det uden omtanke men dog ærligt.

Han smilede varmt inden han satte sig til rette i stolen uden at fjerne sit blik fra hende. Der var noget helt specielt bekræftende i hvordan han kunne gøre en forskel for hende. Det gjorde hun jo for ham.
"Why should lust be a sin?..... You would not be created with the ability to feel lust if you cannot control it..... It can only be a sin if it is something you control yourself..... How can you be judged by something you do not have a chance to control?...."
Det generede skam ikke at hun spurgte til den slags, det havde jo også betydning for hende.

Hand måde at fortolke det hele på var anderledes end hvad hun havde forventet. Eller tidligere havde forstået. Virkelig? Han havde vel ret, han viste jo mere om den verden end hun gjorde. At han så var djævelen og nok ikke den optimale at snakke om med hensyn til synd.. var hun for naiv og godtroende til at tænke over. Lige nu tænkte hun bare han var hendes psykolog og ville hjælpe, skulle han have bagtanker, skjulte han den godt!
"I don't know, but I had to ask.." endte hun med at svare med en trækningsliste på skuldrene. "But. Let us say, if I have been a winner.. what can I do about it now?" tage i kirke? Give penge til de fattige? (Det gjorde hun allerede). Vande blomster? Ja hun anede der ikke.

Ja måske tolkede han anderledes på de syv døddsynder men verden havde jo forandret sig fra da de blev nedfældet. Og han havde dog en helt del forstand på hvordan at folk kom til at ende i Helvede.
Roligt nikkede han en gang og smilede så dragende. "It is perfectly fine, you can ask anything you want..... I am probably one of the least judgmental individuals you will ever meet..."
Han havde allerede en idé om hun gav penge til de fattige, de penge hun betalte til Morgans behandlinger gav han også til folk der havde brug for det. Han sagde det bare ikke til hende.
"Some say the greatest gift for humans is Life.... So should you do something..... Be your own miracle.... Make sure you have no loose ends..... Start living truly"

I kræft af sit arbejde, ville det være forkert hvis han dømte folk udefra hvad de sagde eller følte, det var vel hele pointen bag at være psykolog. At lytte og være forstående? Eller hvad? Det var dog alligevel rart at han rent faktisk sagde det ligeud. Hans sidste svar fik hende dog til at nikke eftertænksomt og slog blikket tænksomt ned. "Maybe I should.. Maybe I shouldn't think too much about what is going to happen. I cannot do anything about it anyway" svarede hun og endte med at smile skævt.

Det var selvfølgelig ikke småting han sagde og det kunne være svært for de fleste at fordøje, men det var rigtig dejligt at hun tog det til sig trods alt.
Så han gengældte hendes smil og sagde: "That is a good way to view your time.... Such thoughts about what will happen, can rob you of the joys the world still haves.... of course it is not easy to let go of them..... But it's not impossible either.... "
Så grinede han kort for sig selv inden han strøg hånden gennem sit hår hvorefter han sagde:
"I once met a man that viewed the world in a way that didn't limit him in any way..... He said: "I won't die tomorrow knowing i could have had cake today......"

Hans svar, og tilføjelsen fik hende faktisk til at smile og hun endte da også med at grine dæmpet. "Cake is good.. especially with lots of chocolate!" svarede hun bestemt og nikkede ligeledes hvor at understrege vigtigheden af sine ord. Hun var meget glad for chokolade, det var måske kliche, men det var hun altså! "Thank you Morgan, I will try to relax and enjoy my days more.." tilføjede hun med et skævt smil. Han havde ret, og hun måtte se at slappe af og nyde sit liv! Hvor kort eller langt det end ville blive.

Han grinede sammen med hende og lænede sig så lidt ind over bordet som om han ville hviske hende noget. "I love chocolate too..... I am kind of addicted..... I order a very special kind from Japan.... You should try some of it....."
Så satte han sig til rette igen med et kort varmt grin. Det var måske fjollet at bestille det fra Japan men han var måske også lidt for glad for den chokolade selvom det ikke lige kunne ses på ham.
Ved hendes næste ord, nikkede han med et stærkt dragende smil.
"It makes me happy to help you..... Because you should enjoy life as you see fit instead of how your future may be..."

Måden han lænede sig ind over bordet som om der var noget vigtigt at fortælle hende, gjorde hende naturligvis opmærksomhed, og ved hans svar endte hun med at grine. "All the way from japan? It must be very good then" svarede hun og smilede skævt.
Han fortsatte, og hans dragende udstråling fik hende til at trække vejret dybt ind. "Mhm.. do you realise you look at people in a very special way?" sagde hun snart spørgende. Hun var nød til at høre om han var bevidst om det.

Han grinede varmt og dragende inden han så sagde: "It is very good! It is dark and with a hint of cherry..... I have some at the office"
Først kiggede han undrende på hende inden han så trak på skuldrene og rystede lidt på hovedet.
"I never really thought about it.... It is just how my eyes are.... And you are very nice, but i have not thought about if it have effect on my eyes..... But is it a bad thing?"
Det håbede han selvfølgelig ikke, det skulle jo helst være noget godt. Og hvis hun kunne lide det så endnu bedre