So you're the new bouncer? (Jacintha Phillips)

Han vendte sig mod hende, og satte øllen ned. Hun havde tydeligvis hans fulde opmærksomhed, og det kunne hun godt lide. Selvfølgelig kunne hun det, hun var en kvinde der elskede opmærksomhed.. alle former for opmærksomhed. "I don't think you are ready for what I had in mind. Besides, you have to work hard to be worth some of it.." hun delte sgu ikke ud af sit blod til folk. Det kunne have fatale konsekvenser. Hun havde ikke rigtigt lyst til at skulle blive jagtet rundt på grund af sit blod. Hun havde stalker nok. "Dance with me.." krævede hun af ham som det næste. De gyldne øjne glitrede legesygt som hun så mod ham.

Han grinede let som hun konkluderede han ikke var klar til hvad hun ville tilbyde hvorefter han sagde: "Then you wouldn't mention it.... But if you want me to work for it you will have to explain what you had in mind...." Da hun mente han skulle danse med hende, smilede han og tog så jakken af der blev hængt ved baren. Han havde jo alligevel pause. Der blev det også tydeligt at hans skjorte nok var lidt besværet over hans noget massive muskelmasse. Så gik han også med hende ud på dansegulvet imens han så spurgte: "Your reaction changed when the manager mentioned that he 'found me'..... Why?...."

Oh.. han var faktisk klog! Det gjorde legen sjovere, at hun ikke havde med en hjernedød person at gøre men en der faktisk havde både udseende og hjerne. Se.. denne nat blev mere og mere spændende. Han havde dog ret, og hun stillede sig tæt ind mod ham, ligeglad med hans massive størrelse og slet ikke bange for at være så tæt - med deres respektive racer i mente - og stillede sig atter på tåspidserne for at hviske til ham. "My blood, dearest.." svarede hun lavmælt. Så ville det blive spændende at se hvad han sagde til det. Mange ville væmmes, en ganske naturlig reaktion, indtil man smagte hendes blod og blev mere eller mindre afhængig.
At hun krævede en dans, synes ikke at skræmme ham. Til hendes store overraskelse, smed han jakken og gjorde sig i stedet klar. Hendes blik gled over den stramme skjorte. Den lignede noget der kunne blive revet op i sømmene hvad øjeblik det skulle være. Størrelsen på hans arme fik hende til at bide sig i underlæben ganske svagt, og havde hun haft en puls havde det nok kunne mærkes på det at hun kunne lide hvad hun så på. Indtil videre, klarede denne varulv sig rimelig godt! De fulgtes ud på dansegulvet hvor folk klogeligt trådte til side for dem. "Why do you think,
Nightrage? Did you come up with the name, or was it a human?" måske en kende nedladende, men det var noget der aldrig forlod hende helt.

Som hun hviskede hvad hun havde tænkt på, lænede han sig selv lidt ned til hende og hviskede tilbage: "It has to be very special before i would consider it.... But you seem more than just another vampire.... So who knows....." Han udfordrede hende ganske vist på hendes egne præmisser men hun skulle jo også vide at han ikke bare var en gemen varulv.
Han skulle nok heller ikke spænde musklerne for meget hvis skjorten skulle have en chance men det lod dog til at holde for nu. Taget i betragtning af hvilke vampyrer han før havde mødt var hun absolut mere end de andre. Hun bar sin race på en helt anden måde, med en mere klar stolthed over hvad hun var. Meget tiltalende. Som hun så nævnte hans kaldenavn, nikkede han roligt. Selvfølgelig.... Men så rystede han lidt på hovedet og sagde: "No.... It was given to me by a Shaman..... He raised me to be proud of what i am.... The name was partially given to me by the pathetic humans trying to remove me...."
Bare for at pirre hendes nysgerrighed yderligere, skiftede hans øjne ganske kort til at være mere ulveagtige imens han knurrede lavt. Han havde mestret hvad han var

"Oh believe me, I am nothing like other vampires.." hun var stolt af hvad hun var, men hun vidste også at mange vampyrer var langt under hende i standard og styrke. Hun bildte sig ind at være en af artens allerhøjeste og vigtigste personer. Tænk på det som en royal person, ja.. racens selvudnævnte dronning. Det kunne hun godt lide.
Ude på dansegulvet vendte hun sig med fronten mod ham. Musikken spillede stadig lystigt, og naturligt begyndte hun at bevæge sig til tonerne. Bevægelserne yndefulde, sensuelle.. frække.
Imens gav han hende flere informationer, og dog nåede hun hverken at svare eller reagere før hans øjne kort skiftede og hendes læber skiltes. Han kunne selv styr sin forvandling?! Det havde hun ikke mødt mange varulve der kunne, faktisk.. kun en enkel før ham. Og den forgående varulv havde hun selv dræbt.. ups. Hun hæftede sig skam også ved hans knurren, det var en lyd hun godt kunne lide, den sagde hende ret tydeligt hvad han var, og hun havde skam sin egen frække kalden. At knurre var noget dyr gjorde iblandt hinanden af forskellige årsager; Pisse territorium, advare, true eller for at forføre.
"That was what I thought.." svarede hun med et let fnys. "I have heard a little about you then... and.." hun holdt en pause mens hun dansede helt tæt op ad ham. "I saw you once.. years ago now..." sjovt som evrden var så lille. Hun havde set ham i kamp, måske havde det ikke været en arena som sådan, men hun var helt sikker på at det var den samme mand.

Han bed tydeligt mærke i hvordan hun kort måtte skille sine læber ved synet af hans øjne. Det var en meget tydelig måde at vise hvordan han var meget mere end blot den almene varulv. Specielt hvis det var en varulv der nægtede at acceptere sit indre bæst.. At fornægte sig selv sådan.. Tanken alene kunne gøre ham vred. Kun ved den accept kunne man nå sit potentiale.
Den måde hun reagerede på hans knurren sagde også utrolig meget om hvordan hun selv var. De var jo dybest set rovdyr begge to, men absolut i toppen af deres art. Som hun begyndte at danse så sensuelt, fulgte han hendes bevægelser ret godt. Nogle ville nok undre sig over hvordan en så muskuløs kunne det men han kunne. På en måde var det nok en slags demonstration af hvordan de respekterede hinanden, selvom det ikke var blevet sagt selvfølgelig.
Da hun så nævnte at hun havde set ham for år tilbage, kiggede han lidt undrende på hende men holdt dog dansen godt. "When?.... Alot has happened over the years...."

Havde han været en ganske almindelig varulv havde hun næppe snakket eller ofret ham så meget som et øjeblik af sin tid.
Men ja, hans knurren havde lige det der fangede hendes opmærksomhed, og med sin nye viden om hvad han var, ja så gjorde det hende mere obs på hvad det betød. Hun kunne nærmest mærke vibrationer er i hans bryst. Så frækt. Wait what.. okay han var varulv.. de var hunde. Det måtte hun ikke glemme. Af en hund at være så var han ret god til at danse, og hans størrelse virkede ikke til at være en hindring for ham. "Ten years ago.. London... Someone was dumb enough to try and use you for their benefit.." svarede hun med et skævt smil og glimt i øjnene.

Normalt set ville Charlie heller ikke have brugt sin tid på hende, hun var jo vampyr og de havde altid en fordom om hvad han var og hvad han kunne bruges til. Men alligevel så var der noget mere over hende. Måske mente hun at han var en hund, men hun havde vist heller ikke haft de bedste eksempler som rettesnor. Det smil hun gav ham var virkelig frækt og samtidig med så gjorde hendes duft det heller ikke nemmere. Men Charlie smed sig dog ikke bare over hende, så ville han være som alle de andre. Så han svarede let med en dyb knurren indefra og med et frækt næsten dyrisk smil. "Oh..... That..... Well what can i say..... You can cage a prey.... Not a hunter....."

Så knurrede han ellers igen, og kombineret med hans smil og de ord.. han vidste i hvert fald lige hvad han skulle svare, og det kunne hun lide! Okay.. af en hund at være så klarede han sig ret godt indtil videre. Hun kunne lide at han ikke bare bukkede under for hendes duft, for hun kunne se den havde en effekt på ham. Samtidigt så gjorde det hende opsat på at finde ud af hvor langt hun kunne presse ham før han ville bide. "A hunter you say..?" svarede hun næsten spørgende. Tænk de havde denne samtale midt i deres intense dans. Musikken endte med fræk og intim, og det samme gjorde hun som med en elegant bevægelse snurrede omkring, og dansede op ad ham. Hendes røv strejfede hans skridt, og det var vel en opfordring til at han kunne røre ved hende, lægge hænderne på hendes hofter. Så drejede hun hovedet til side, og så op mod ham "What kind of a hunter..?" spurgte hun med et sensuelt glimt i øjnene. Hun lagde op til det, det vidste hun, men hun kunne knap nok lade være. Det var århundrets leg, og hun havde måske fundet sig en der var værd at lege lidt rundt med. Ja hun tog det hele som en leg, men sådan var hun jo. Ikke et af Guds bedste børn.

Han smilede dragende med en svag glød i sine øjne imens han svare: "Yes....."
Det var en virkelig underlig situation at være sådan med en af den art der normalt nedgjorde ham mest. Men det lod til de så mere i hinanden end umiddelbart. Som musikken skiftede og hun drejede elegant rundt, gik der nærmest ikke et sekund inden hans solide hænder endte på hendes hofter. Han tog ikke hårdt ved, men nok til hun kunne få en lille fornemmelse af hans styrke.
Da hun så kiggede om på ham, lænede han sig lidt ned og hviskede mod hendes øre: "One that hunts only the finest prey......"

Det glød i hans øjne fik hende til at bide sig i underlæben et lille øjeblik, hendes øjne strålede snart i et orange skær, og var dog hverken helt orange eller røde.. i en face af fascination og opstemthed. Hans hænder endte også solidt og fast mod hendes hofter, et greb der fortalte hende at han ikke var svag, men samtidigt tog han ikke alt for meget fat.
Han lænede sig ned ved hendes tilføjelse, og hans svar fik hende til at glide den ene hånd let op i hans nakke, og lukkede sig fast om hans hår. Det var dog kun et øjeblik, inden hun igen drejede rundt, og de stod tæt op ad hinanden. Hendes hånd hvilede mod hans skulder og hun strakte sig så hendes læber var tæt ude for hans. "You are not going to catch this prey, darling.." svarede hun. Den anden hånd havde sneget sig ind på ham, og blev nu presset mod hans skridt. Ja, så direkte kunne man være. Hun var sgu også så sjældent byttet, men ofte jægeren.. selvom hun ofte lod folk tro det modsatte.

Han fulgte overraskende godt hvert eneste signal hendes krop lavede, og hendes greb om hans hår, løsnede endnu en dyb knurren. Hurtigt var hans arm viklet omkring hende så hun var endnu tættere så han kunne hviske: "You a prey?..... You're not a prey..... You are far more.... You see me more than just a dog.... Your eyes tell the story....." Hun ville kunne mærke han var proportioneret ganske fint i forhold til hans krop. Selv lagde han kort hånden meget lavt på hendes talje og hviskede: "Talk more when i get off work?......" Den dybe knurren fra ham var lav men lokkende og autoritlr på en gang

Han knurrede videre, og hun morerede sig gevaldigt. Han kunne lide hendes berøringer, men selvfølgelig kunne han det. Hun var trods alt ikke hvem eller hvad som helst! At hun så ham mere end en køter var bare til hans held, han skulle ikke tro sig selv mere værd end hende, det blev han sgu aldrig. "Now, don't flatter yourself, you are nothing more than a werewolf svarede hun derpå. At han var af anselig størrelse dernede også, talte også til hans fordel. Hun var som hun var, og rig var han ikke, så hun måtte have andet at arbejde med. Hans hånd endte lavt mod hendes talje, og han havde tydeligvis intet imod at hun rørte ved ham. "Talking? Sounds boring.. well well.. I guess we will find out.." svarede hun. Hans frække tone var ved at påvirke hende, men der skulle mere til! Alligevel trak hun sig ham i samme øjeblik fra ham, og lod ham hænge på dansegulvet alene mens hun fandt tilbage til sine veninder der hvinede og udspurgte hende om hvad de havde snakkede om. Selvfølgelig fik de ikke særlig meget de kunne bruge, hun anede ikke engang hvad hun havde gang i.

Inden hun fik lov at gå tilbage til sine veninder, trak han hende tættere på sig og hviskede med den dybe knurren: "Whoever said anything about words?.... So yes..... We'll see what happens...."
Så slap han hende men fastholdt dog sit blik som hun gik tilbage til sine veninder. Derefter gik han hen og tog sin jakke på igen og genoptog sit arbejde. Men hun havde så absolut pirret hans nysgerrighed så tiden til han fik fri kunne godt virke lang

Han lod hende ikke bare trække sig, men trak hende ind til sig så hun mødte muren der var hans faste bryst. Havde hun været et menneske, eller noget nær det, havde hun nok gispet i chok, nu så hun blot trodsigt mod ham. Trodsigt og udfordrende. Hun svarede ikke, men smuttede bare mod sine veninder da han havde givet slip på hende. Det her bekendtskab skulle nok blive interessant. *Hmm* tænkte hun for sig selv. Derpå fokuseret hun på veninderne, og de hyggede sig gevaldigt resten af aftenen. Nok havde han sagt at han havde fri tre timer senere, men hun havde ikke tænkt sig at gå ud og vente på ham. Hun regnede lidt med at han selv sagde til når han var færdig.

Som hans blik vandrede over på hende en gang imellem, blev han også mere og mere enig med sig selv om at det skulle nok blive spændende at se hvor det ville føre hen.
I løbet af den resterende aften, skete der ikke så meget udover en af hendes veninder der prøvede at blive nærgående men han holdt en utrolig professionel tone. Hun var menneske og de havde aldrig gjort noget godt for ham. Så var der lige en enkelt mand der måtte smides ud meget voldsomt da han var blevet voldelig. Som aftenens vagt nåede sin ende, gik Charlie over og skrev sig ud hvorefter han gik mod udgangen. Dog stoppede han op ved hendes bord og sagde: "Ladies? Have a wonderful evening...." Så gik han roligt udenfor hvor han lige tog en tår af en flaske vand

Hun observeret ham hele natten. Som om noget andet i sine omgivelser var mere spændende end ham. Hun bildte sig ind at det bare var fordi hun kedede sig lidt, og han var det mest spændende. Samtidigt mente hun jo at det skyldtes spændingen. For det var da spændende at se hvad han kunne finde på. Naturligvis opfangede hun at en af veninderne prøvede at lægge an på ham, hans afvisning morerede hende, og hun så hvordan tøsen kom slukøret tilbage. Hun var skam smuk af et menneske at være, men hun var bare et menneske. Mercy fnøs, ja underligt han ikke fandt hende tiltalende, de fleste varulve hun havde mødt var skide ligeglade med racen så længe kvinden havde et skød de kunne bruge. Nuvel, hun havde konstaterede han ikke var som de fleste varulve, but still.
Så fik han smidt en voldelig mand på porten, og hun fik mulighed for at se musklerne spændes under hans habitjakke. Lækkert. Ikke lang tid efter havde han fyraften, og minsandten om ikke han kom hen og ønskede dem en god aften. Det var vidst signal til hende, ikke at hun havde tænkt sig at reagere på det på den måde. Nej.. hun rendte sgu aldrig efter en mand, og da slet ikke en varulv. Fem minutter senere erklæret hun sig for træt hos veninderne, der ikke var helt tilfredse. Hun ignoreret dog deres brok, og rejste sig op. Kort efter fik hun sin frakke på, og bevægede sig udenfor i mørket og kulden, som absolut ikke gjorde hende noget. I stedet fangede hun straks færten af varulven, og smilet trak over hendes læber. Hun spottede ham sekunder senere, gled blikket over ham fra top til tå, for til sidst at vende sig om og begynde at gå ned ad gaden. Det var vel at lægge op til at blive forfulgt.

Det tog ham ham kun ganske få sekunder at fange hendes duft og han var fuldt ud klar over hvor hun var henne. Først tænkte han ikke så meget over at hun egentlig bare gik, men så igen.. Hun havde jo ytret et ønske om at snakke mere privat med ham så han besluttede sig egentlig rimelig hurtigt for at følge efter hende. Han nægtede dog at være som de andre mænd hvis opmærksomhed hun havde fanget så til at starte med forblev han skjult. Og hans tid som jæger gjorde det også nemt at bruge miljøet til hans fordel så duften ikke ville afsløre ham. Da hun så var kommet et stykke væk og trafikken ikke var helt så markant, trådte han ud af noget mørke et stykke foran hende. Hans øjne glødede næsten i mørket imens han kiggede på hende. "Let's hear what you had in mind....."

Han fulgte efter, selvom han skjulte sin fært, og var næsten helt lydløs, så kunne hun høre hans vejrtrækning og hjerteslag. Især da trafikken blev mere afdæmpet, blev det tydeligt for hende. Han var dog god, for hun ville have haft svært ved at lokaliser hans præcise placering havde hun prøvet. I stedet dukkede han nu op nogle meter foran hende, og hun kunne tydeligt se hans glitrende øjne i mørket. "Not here.. keep following me.." svarede hun i stedet for, og fortsatte hun. Hun førte ham med sig mod en mere øde del af byen, og fortsatte med at gå til de nåede det der mindede om en.. skov. Han måtte da føle sig hjemme her. "So.." sagde hun da hun gik derind. "I want you to work for me.. as a guard" det var da en let måde at få ham under sig på.

Han smilede og kom med en lavmælt knurren men sagde ikke mere som han begyndte at følge hende. Hele tiden var hans sanser dog på højtryk. En vane der efterhånden havde hjulpet ham nogle gange i denne by. Da hun så gik ud mod et mere skovlignende område, begyndte han dog at undre sig lidt over det.
Stille lyttede han til hende som hun fremlagde det indledende forslag, og her var han ligeledes mere årvågen end sin artsfælle. "As a guard..... A weird pressure on the word 'guard'..... If it was just a guard you would have needed, you had one by now.... What are you not telling me?" Selvom han var så årvågen, så smilede han stadig til hende. Måske sagde han det ikke, men lige som hende så var han draget af situationen

Det sjove var at han fulgte efter hende uden at stille spørgsmål. Hun tvivlede dog ikke et øjeblik på at hans sanser var helt vågne, skulle noget uventet opstå. Det undrede hende dog at han ikke stemte fødderne i jorden og krævede et svar. Det kom dog til hendes fordel.
Så forklarede hun lidt hvad hun ville have af ham, og hun smilede naturligvis ved hans svar. Snart vandrede hun roligt rundt omkring ham. "A lot of things" svarede hun langsomt. "Working for me requires you to kill for me.." uddybede hun lidt for ham.

Da hun begyndte at gå rundt om ham, lod han blikket følge hende men ikke så han drejede rundt efter hende. Han var jo nysgerrig efter hvad hun havde at tilbyde så at udvise stor mistro var ikke den bedste løsning. Da hun så nævnte at han ville komme til at dræbe for hende, smilede han og sagde dragende men roligt: "You have seen me fight..... Killing comes easy..... "
Så trådte han et fuldstændig lydløs skridt til siden så han stod lige foran hende med et blik der nærmest brændte. "What are the other things then?....."

Hun ventede spændt på hans svar, for hun havde lige fortalt ham hvad jobbeskrivelsen indeholdt. Måske var det kun et punkt, men at slå ihjel var ikke altid let for folk, selv ikke for varulve. De plejede sgu da at have lidt mere moral end vampyrer. Mandens svar fik hende da også til at trække på smilebåndet, og hun hæftede sig ved at han ikke stillede et spørgsmål omkring hvem han kom til at slå ihjel. "It does, but killing without asking why doesn't" svarede hun. Hun var ikke morderisk som sådan, engang i mellem kunne hun bare godt lide at udgyde blod, og så ville hun da helst ikke have sine egne hænder gjort beskidte.
Så trådte han ind foran hende, og de stod tætte. Et smil trak over hendes læber. "Keeping me safe of course, I have a lot of enemies.." og hun var sårbar om dagen, på grund af solen. At lægge livet i en varulvs hænder ville nok ikke ske. Hun havde kendt ham i ti minutter, så det ville være en enorm tillidserklæring hvis det nogensinde skulle ske.

Ganske vist var han heller ikke morderisk på nogen måde, men samtidig var der meget få i verden der havde behandlet ham godt og endnu mindre der havde behandlet ham med respekt. Hvis ikke man havde nogen form for respekt for ham, så havde man ikke en plads i hans liv. Han mødte hendes blik og hans øjne skiftede til de meget intense ulveøjne kortvarigt inden han sagde: "Keeping you safe is not a problem..... But something tells me that you just don't give me such a job.... "

Hans øjne skiftede igen, og han fik øjeblikkeligt svar. Hendes egne strålede i en klare gyldenrød farve, og de stod nærmest og stirrede på hinanden et øjeblik. Hans svar var dog sandt, og hun kunne lide selvsikkerheden i det første han sagde. Ikke et problem? Hmm.. ja ja, hvor loyal var han så? Han havde trods alt ingen grund til at være det endnu. "I don't,
but you will be paid for your service.." svarede hun langsomt. Hun var dog ikke færdig med at tale, for han ville jo gerne vide årsagen. Hun lod ham kende en af dem, men det var nu ikke bare en tilfældig en. Nu måtte hun så bare se hvad han ville sige til det. "I give you the job, because I know what and who you are, and I like possess people and have the under my control..." hvad mon han sagde til det svar?