So you're the new bouncer? (Jacintha Phillips)

Som hun fjernede resten af kjolen, smilede han dragende og med en nærmest sensuel intensitet. Ved hendes ord knurrede han og tog hårdt ved hendes balder og skulle lige til at sige noget, da hun pludselig virkede skræmt.
Han drejede hovedet og ganske rigtigt var solen på vej op. Der var alligevel et godt stykke til noget der mindede om et ordentlig skjul. Han ville af en eller anden grund ikke have der skete hende noget så han måtte handle hurtigt. Han sprang nærmest op og holdt hende tæt, hans muskler knagede nærmest lidt og han sagde med en dyrisk stemme: "You won't make it alone.... Hold on......"
Hans fødder så lidt mærkelige ud som om de var på vej til at blive poter. Så sprang han lige pludselig afsted og løb med en overraskende fart

De var midt i en underholdende leg, da solen dukkede op og så fik hun travlt. Hun havde ikke rigtigt lyst til hverken at gå i flammer eller blive til aske. Han trådte nærmere, hendes første indskydelse var at hvæsse af ham, men til hendes store overraskelse opfangede han problemet og slog armene nærmest beskyttende omkring hende. Han bad hende holde fast, og det gjorde hun hvor han satte i løb. Hvor de var på vej hen, anede hun ikke, men øjnene sveg og hun kunne mærke solen komme nærmere. Hænderne knugede sig om ham, neglene blev presset i hans hud og hun forsøgte at skjule hovedet ved hans bryst for at skærme sig selv med hans store krop så meget som muligt. Som de kom ud af skoven, og de tætte træer var væk, mærkede hun solen komme nærmere og nærmere. Måske var han hurtig, men solen nåede tilstrækkeligt op til at begynde at forbrænde hendes hænder, underben og lår lidt.

Han kunne godt mærke hun var skræmt og nervøs men for en vampyr hvor solen var ved at stå op, var det fuldt ud forståeligt. Der gik ikke længe inden han så den rute han havde tænkt ikke var god nok, så med et brøl hoppede han over et hegn og holdt sig inde mellem bygninger. Der var ganske vist et par stykker der så dem, men det gik for hurtigt til de ville opfange det rigtigt alligevel. Snart kom han til en bygning ikke så langt fra Northmans og sprang nærmest ind af døren og så ind i en lejlighed. Det var en rimelig simpel lejlighed men rigtig pæn. Hun blev sat ned i en sofa hvorefter han meget hurtig var henne og rulle for så solen ikke kom ind. Da der var rullet for, blev hans krop også tilbage til hans menneskelige skikkelse igen. Med dyb stemme sagde han med en dyb vejrtrækning: "You're safe....."

Hun opfangede ikke rigtigt hvor de var, hvordan de endte der eller hvad der foregik. Hendes hud brændte, og sårene blev gradvist værre. Omsider var de indendørs, og hun var straks henne ved det hjørne hvor der var mindst lys. Han rullede hurtigt for, og hun sank sammen. Kroppen rystede, der var sår på arme og ben, og tænderne var skudt langt fremme i munden mens øjnene var helt hvide af smerte. Hvordan kunne det dog ske?! Hun var næsten totusind år gammel, aldrig var det sket før at hun havde glemt solopgangen. Hvad fanden var der gået af hende! Hun følte sig mere end bare dum.

Som hun nærmest lå i hjørnet og rystede, skyndte han sig hen til hende og knælede ved hende. Så lagde han hånden roligt på hendes skulder så han fik hendes opmærksomhed så godt som muligt.
Hans stemme var majestætisk og autoritær men samtidig varm og rolig: "Jacintha listen to me..... I have some ointment that can help you.... But your wounds are severe..... I know you wouldn't before....
But my blood can help you... You will heal faster....
It will ease your pain....." Nogle andre havde måske udnyttet hun var svækket, hun lå jo kun iført en lille g-streng. Men for ham var det vigtigt hun fik det bedre hurtigt.

At høre sit navn over hans læber fik hende til at fokuser mod ham frem for smerten, og øjnene skiftede farve til røde og hun skubbede ham hårdt fra sig. "Don't touch me dog.." hvæsede hun og lagde på et øjeblik afstand til ham. "This is all your fault" ja det var nemt at give alle andre skylden, men det gjorde hun, hvor unfair det end måtte være. Hun gad sgu da ikke have hans blod, og hvis hun først gik igang, var det ikke engang sikkert at hun ville stoppe. Smerten var ulidelig, men hun skulle nok heale. Det her havde hun prøvet engang før, ikke i samme grad, men ved hendes forvandling og som helt nyfødt, havde hun forsøgt at flygte om dagen, og havde hurtigt fortrudt det. Hun bed tænderne hårdt sammen, et jag af smerte gik igennem hende og hun spændte i kæberne. Alle musklerne i hendes ansigt var spændte.

Han tog et par dybe indåndinger og vendte så et meget vredt udtryk mod hende. Pludselig tog han godt ved hendes kæbe og løftede hendes hoved så hun var tvunget til at se ham i øjnene. Hans øjne var klare og smukke men samtidig fyldt af intensitet.
"Listen to me! I want to help you! I never forced you to stay! You wanted to 'play' or fight! I could let you burn to a crisp out there but i wouldn't be any better than any other! So i ask you again..... Leech or Vampire?.... I will not tell anyone if it hurts your precious pride..... Like i said, i want to help you.... I see something more in you than any other in the night...." Hans øjne blev klare og blå igen som han nænsomt slap hende hvorefter han rejste sig. Kort hentede han en af hans t-shirts og lagde ved hende hvorefter han sagde: "I will still help you.... It is up to you how....." Så gik han ud i køkkenet og satte kaffe over. Hvad i alverden tænkte han dog på?! Hun så jo ned på ham! Eller gjorde hun?

Han var vred, men hun var pisse ligeglad, havde hun ikke været så forbrændt havde hun kastede sig over ham igen. I stedet endte hun med at bide tænderne hårdt sammen og han var sgu også henne hos hende og greb hende om kæben. Hun knurrede og så hårdt mod ham mens han gav hende en ordentlig svada. Hvad bildte han sig dog ind! Lige nu var hun pænt meget styret af sin smerte, og det var sgu svært at tænke på andet end smerten, eller i det hele taget tænke fornuftigt. Han slap hende, uden at få et ordentligt svar fra hende, og så gik han efter en t-shirt mens hun prøvede at samle sig. Hun var ordentlig forbrændt, og det gjorde helvedes ondt, hun havde ikke drukket blod et godt stykke tid, så han havde ret, hun havde brug for ham. Healingen vil bare tag for lang tid, og hun kunne ikke komme nogle steder alligevel. "Fine, get out here.." endte hun med at knurre. At få t-shirten på i den tilstand var sgu ikke let, så hun rørte overhoved ikke ved den.

Han vidste udemærket godt at det var smerten der var en stor del af hendes opførsel lige nu, egentlig også derfor han ikke bare rev hende i stykker eller smed hende ud. Han ville nok ikke kunne få sig til det alligevel. Da hun så kaldte på ham, gik han roligt ind til hende igen og satte sig på knæ foran hende igen. Nogle ville nok have hoveret over hun skulle bruge ham alligevel men han var helt fattet og rolig. Han syntes jo hun var meget tiltalende men det ville han ikke bare sige. "Wrist or neck?..... Your call...."
Han kunne jo bare fjerne hende hvis ikke hun kunne styre det

Han kom ud til hende, og knælede ned foran hende. Hold da kæft hvor var det her dog surrealistisk. Hun havde ikke i sin vildeste fantasi regnet med at natten ville ende i det her, og nu var hun spærret inde med ham redten af dagen så hun måtte hellere opføre sig nogenlunde hvis ikke han skulle smide hende ud i solen. Det ville være den letteste måde at slå hende ihjel på, og hun var så pisse sårbar så det var ikke fordi hun kunne gøre så meget for at forhindre det. Han skulle bare trække et gardin fra vinduet, og hun var på skideren.
Han spurgte snart om hun ville have håndled eller strube, og hun så spydigt mod ham et øjeblik. "Neck" svarede hun. Blodet var brussede fastere der, og lige fra hjertet, så det var bedst og renest.

Som hun svarede, lagde han armene roligt om hende imens han satte sig ned på gulvet. Så kunne hun nemmere støtte sig op af ham som hun drak. Måske så hun spydigt på ham, men han ændrede sig ikke et sekund. Hvis han skulle overbevise hende om han var mere værd end andre varulve, blev han nødt til at bevise kontrol hvor de ikke havde det.
Så lænede han hovedet til side så hun bedre kunne komme til. "Go ahead......" Ved at drikke hans blod ville hun også få en fornemmelse af hvordan han var hvilket hun allerede havde oplevet selvom hun måske ikke tænkte over det. Samtidig ville der også komme en fornemmelse af hans styrke samt hvordan han havde det. Ro. Anerkendelse. Varme. Og en stærk intensitet

Han virkede så viljefast og urokkelig. Hans arme endte på hver side af hende, og han satte sig tilrette og blottede struben for hende. Hendes blik forlod hans og gled mod hans hals, og så blev hun mere opmærksom på lyden af hans hamrende hjerte, puls, vejrtrækning, og duft. Han var helt rolig, hun lugtede ingen frygt eller usikkerhed. Fascinerende, og underligt. Instinkterne tog over, og tænderne blev igen lange og skarpe, og hun lænede sig frem. Hænderne gled mod hans bar skuldre, den ene lukkede sig om hans hår og hun blottede hans strube mere. Blikket var fikseret på hans hud, til hendes læber nåede derhen. Prøvende strejfe hendes tunge hans hud, hvor hun nærmest smagte på ham. Det var underligt, der var noget underligt over hans duft og smag. Hun tænkte dog ikke over det som hans brussende blod indvaderet hendes sanser og vakte hendes tørst. Hun lokaliseret hans åre, og så sank hendes tænder ned i hans hud som en kniv i blødt smør. Blodet strømmede ind i hendes mund, og hun sugede sig fast til hans strube.
Hans blod smagte anderledes end noget hun havde smagt før, så underligt krydret. Da smagen havde lagt sig og hun kunne fokuser på andet, mærkede hun hans styrke, ro, anerkendelse, varme, intensitet og en brutalitet der fortalte hende at han ikke var hvem som helst. *Alpha* ordet blev nærmest stemplet i hendes sind, og erkendelsen ramme hende. Hun knurrede, og armene gled om ham, healingen var allerede speedet op ved de få mundfulde hun havde fået og hendes sår var ved at lukke sig sammen. Hendes sult tog over for hendes behov for at heale sig selv, og hun slap ham derfor ikke lige med det samme.

Han sad fuldstændig rolig som hun nærmest undersøgte de mange indtryk der kom inden hun drak. Nogle ville nok betragte ham som rablende vanvittig men det tænkte han slet ikke over lige nu. Da hun så sank tænderne i ham og begyndte at drikke, lukkede han øjnene og sukkede lavt men nydende. Han havde egentlig aldrig tænkt et bid fra en vampyr som nogen god ting, men han fik helt andre indtryk af det fra hende.
Han kunne selvfølgelig ikke vide hvad hun tænkte i den situation men hele hendes kropssprog og måden hun drak på vidnede om det også var en intens oplevelse for hende. Ganske vist var helingen startet men han kunne mærke hvordan hun havde brug for mere så han lod hende drikke mere. Hans blod var jo kraftfuldt så det mættede også meget. Havde han hørt

Gradvist lukkede sårene sig, og hendes hud blev så blød og perfekt igen som det overhoved var muligt. Hendes gift blandede sig med hans blod, holdt delvist såret åbent, gjorde blodet mere flydende og spredte en ro og behagelig følelse gennem hans krop. Det var lækkert, og hun blev snart så ivrig at hun rykkede sig fra sofaen og ned på skødet af ham, benene rundt om ham, armene ligeledes og hun trykkede sig tæt ind mod ham. Det var utrolig lækkert, og nærringsrigt.. og hun var vældig sulten. Sjovt nok, blev hun dog mæt før hun tømte ham for blod, hun havde dog taget en del alligevel. Tænderne forlod ham, og atter gled hun tungen over ham, nu for at lukke hans sår, ikke at han havde brug for det, hans krop gjorde det selv. Hendes egen var mere rolig og afslappet nu, og det kunne ses i hendes blik der var helt slørede og tilfredse, øjnene nu i en skovgrøn farve. Hun ville have sluppet ham, hvis ikke hun var blevet helt træt. "Fuck.." hviskede hun. Øjnene gled i, og hun sukkede mens hun lagde hovedet mod hans skulder. Så blev hun helt stille, og endte i noget lignende en dvale tilstand de næste par timer.

Uden at sige noget, smilede han for sig selv som hun kravlede ned på hans skød og nærmest viklede sig rundt om ham. Der var noget virkelig lækkert over deres varme kroppe trykket mod hinanden, hendes bryster så lækkert presset ind mod ham.
Så mærkede han hvordan der nærmest blev slukket for hende som hun endte i dvale. Stille rejste han sig og gik ind til sin seng hvor han lagde hende ned. Meget stille strøg han hånden ned af hendes side inden han sagde: "Sleep tight......" Så lagde han dynen hen over hende og sikrede sig lige at der var rullet helt for.
Da hun så igen vågnede, sad han ved siden af sengen i en stol og så lidt tv

Alle indtrykkene hun fik fra ham og hans blod havde simpelthen været mere end hvad hun nogensinde havde oplevet. Aldrig havde varulveblod smagt sådan, og det vidnede også blot om hvor anderledes han selv var fra sine artsfæller. Det var ikke almindelig blod, det men derimod blod fyldt med styrke og ...magt.
Så reagerede hendes døde krop ellers på det, og hun blev varm. Varulve var måske varmere end almindelige mennesker, men kæft hvor mærkede hun det tydeligt som varmen spredte sig i hendes krop. Hun havde ikke haft specielt lyst til at slippe ham, men den stærke effekt af blodet indhentede hende, og hun fik intet valg som hun gik ud som et lys. Derfor registreret hun ikke da han løftede hende op og puttede hende i seng. Hun lå helt stille, og han kunne pænt meget udnytte hende for hun var så død som noget kunne være. Det gjorde han dog ikke men lagde dynen over hende. Mens hun lå dig, ændrede kroppen sig ikke, men hendes træk blev yngre og mere bløde og uskyldig. Normalt lignede hun ikke en der var en dag over 21, men det var tydeligt at hun var blevet forvandlet i en yngre alder.
Et par timer senere blev øjnene slået op, og hun vågnede dermed brat. Blikket hvilede i loftet nogle sekunder, inden hun hørte fjernsynet, og lyden af hans vejrtrækning og hjerteslag samt hans fært indvaderet hende. Automatisk blev hendes tænder længere, men så vendte det hele tilbage og hun løftede armene for at se på dem. Hendes krop var healede perfekt. Hun satte sig op i sengen hvor tæppet straks gled ned om livet på hende, og hun så sig rundt. Blikket blev vendt mod fjernsynet, inden hun drejede hovedet mod ham. "I owe you a thanks.." han kunne have smidt hende ud i solen eller dræbt hende på anden vis for længst, men det havde han ikke gjort. Hun fattede ikke hvorfor, havde det været omvendt havde hun sgu aldrig tilbudt ham sit blod, eller reddet ham for den sags skyld.

Imens hun sov, fik han også taget sig en hurtig bid mad og selvfølgelig den kaffe han havde lavet. Så sad han ellers helt afslappet og så lidt tv. Men Charlie var jo ikke immun overfor indtryk så blikket vandrede over på hende en gang imellem. Både fordi hun var virkelig smuk men også fordi han ville sikre sig hun var ok.
Og hendes fortryllende duft var der dog stadig, så han måtte da bide sig lidt i læben. Som hun løftede armene for at kigge på dem, registrerede han at hun var vågen.
Ved lyden af hendes ord, drejede han stolen over mod hende og smilede intenst. Ikke fordi han prøvede på det men fordi han så sådan ud. "If you think so.....
Slept well?"
Måske fattede hun det ikke eller også var der stadig ting hun fornægtede. Selvom hun sad som hun gjorde, ændrede det ikke hvordan han betragtede hende

Hun gled blikket over ham, og han havde vendt sig mod hende. Deres blikke mødtes, og hun så hans intense og.. ja nærmest lokkende smil. Hun måtte indrømme det var et lækkert smil, men hun kendte den leg alt for godt, legede den selv konstant, så hun faldt ikke for det. At det så ikke var hans intention, var så noget helt andet, og det anede hun intet om. Som sædvanligt dragede hun sine egne konklusioner. Hendes formulering havde måske sagt hun skyldte ham en tak, men det havde været den tak han ville få, mere fik han sgu ikke ud af hende. "Fine, it came rather unexpected.." svarede hun derfor i stedet. Hun gled hænderne gennem det lange mørke fyldige hår. Hun var stadig varm i kroppen efter hans blod, og det var virkelig underligt. "Do you always offer your blood to vampires?" spurgte hun derpå direkte. Hun prøvede at finde en forklaring på hans handlinger.

Han havde en klar idé om hun dragede sine egne konklusioner om hvordan han var, men kun tiden ville vise om hun overhovedet ville se anderledes på ham. Dog kunne han ikke lade være med at mærke den intensitet der var mellem dem som deres blikke mødtes. Hun var anderledes end andre vampyrer. Også på trods af hun havde en facade at holde oppe. Dog var han ikke i tvivl om hun vidste hvad hun ville have også selvom hun ikke gav udtryk for det altid.
Som hun sad der og kørte hænderne gennem sit smukke hår, kunne han nærmest se hvordan hun stadig var varm. Det måtte jo være en god ting.
Ved hendes spørgsmål rystede han lidt på hovedet og svarede: "No.... You're the first vampire to survive tasting it.... The others.... Died brutally"

Dybt dybt inde havde hun tænkt han nok var okay i bunden, af en varulv at være og at han var anderledes siden han havde hjulpet hende. Svaret han nu kom med udløste en hel anden reaktion, og disse positive tanker om ham forduftede hvorpå hun knurrede lavmælt men advarende. Vreden var tydeligt i de nu flammende røde øjne. "Of course I survived! I am nothing like other vampires!" udbrød hun vredt. Han havde simpelthen eksperimenteret på hende, for hun kunne snildt være gået til grunde som de forgående vampyrer. Lysten til at kaste sig over ham var stor, og det kunne tydeligt ses på hendes udtryk at hun spændte i alle muskler i kroppen. Hans blod gjorde hende da også lige en tand stærkere end før, selvom det at sidde der næsten helt nøgen næppe fik hende til at fremstå mere.. troværdig.

Han satte sig lidt frem på stolen og støttede albuerne på knæene så han var lænet lidt frem mod hende. "You sure anger quickly...... They didn't die because of my blood directly.... They died because they tried to take it.... You are the first i have let drink from me.... But yes i know you're not like other vampires...."
Selvom hun kogte af raseri, så betragtede han hende helt rolig med et varmt og dragende smil. Ud fra hans første ord kunne det jo godt lyde som om hans blod var giftigt.
"You're not like other vampires.... Otherwise i wouldn't have helped you..."

Hun knurrede bare da han påpegede hun hurtigt blev sur. Ja, hun havde temperamentsproblemer, og hvad så?! Det var ikke fordi det ragede ham. Hun var bare pissed fordi han havde bragt hendes liv i fare, troede hun. Hans forklaring irriteret hende bare endnu mere, for det viste at han behandlede hende anderledes, og samtidigt at hun tog fejl. Hvad fanden var der med ham. Hans ro og dragende smil pissede hende godt og grundigt af. Igen knurrede hun, men før hun kunne nå at tænke sig to gange om, havde hun skubbede tæppet væk og kastede sig over ham ligelgad med hvordan det her ville ende.

Han kunne selvfølgelig godt se at det irriterede hende hvordan han forklarede sig men det var der ikke så meget at gøre ved. Så måtte hun blive sur alt det hun overhovedet ville, for han hjalp hende fordi han så hende som noget særligt. Ellers ville hun få lov til at brænde op i solen. Måske var det temperamentet, eller kroppen der huskede deres ophedede leg fra i går der fik hende til at fare på ham. Men det generede ham nu egentlig ikke. Ganske rigtig var hun jo blevet lidt stærkede af hans blod så han blev rykket ned fra stolen, dog lagde han armene om hende så hun endte med at ligge ovenpå ham. Så knurrede han dybt og nærmest majestætisk imens han så på hende. Hvorfor havde han en fornemmelse af det ville være usundt for hans lejlighed? Det var nu ligemeget

Hun fik væltede ham ned fra stolen, landede oven på ham hvor han hurtigt fikseret hende med et bestemt greb. Han knurrede, og hun gengældte ligeså dyrisk den lyd og prøvede at trække sig ud af hans faste greb. Hans udstråling var nærmest kongeligt, men det skræmte hende nu ikke. Hun forsøgte at komme ud af hans greb, greb selv om hans håndled og forsøgte at tvinge hans store arm op over hans hoved mens hun satte sig op. Han var sgu ikke let at koste rundt med i den størrelse.

Det var tydeligt hvordan hun vrikkede for at komme ud af hans greb, og der var altså noget virkelig frækt over hun var så meget med og ikke frygtede ham.
Da hun så holdt hans hånd over hans hoved, måtte hun jo være tæt på hans ansigt grundet hans størrelse. Samtidig med rakte han bestemt om og tog fast ved hendes ene balde imens han knurrede dybere. For at pirre yderligere, snappede han let efter hende og smilede dragende. Der var ingen tvivl om at det var to af de stærkeste rovdyr der kastede sig over hinanden