I am really worried Doctor.... (Angelique Dümont)

Selvom det nok et eller andet sted slet ikke lignede ham, så nød han faktisk den måde hvorpå hun puttede sig ind til ham på. En del af ham kunne virkelig godt lide at passe på hende.
Kort kiggede han om på hende og smilede. "Of course i do..... I like taking care of you...."
Da hun så tog hans hånd og spurgte forsigtigt, satte han sig på kanten af karret og nussede hendes hånd imens han smilede varmt til hende.
"I am more than happy...... It is strange being cold as the grave.... And still feel so alive....."
Så kiggede han kort ned inden hans blik igen fandt hendes.
"Are you...... Happy?..... Being with me?......" De havde jo noget ganske særligt sammen men han var jo egentlig en koldblodig morder. Så han havde et eller andet sted brug for at høre det fra hende

Hans svar var beroligende, og hun sank i lettelse. "I have never been this happy. Zakaraoff, without you, I am nothing.." svarede hun blidt og nussede ham blidt på låret, det var så langt hun kunne nå der hvor hun sad i forhold til ham. "I wish I could give you the world.." hviskede hun blidt og rettede sig op, hvor hånden gled fra hans lår og over hans hånd.

Det var tydeligt hvor lettet hun blev over svaret men han ville nemt kunne læse det på hende alligevel. "I am very glad to hear.... You will never be alone again......."
Da hun så sagde at hun ville ønske hun kunne give ham verden, smilede han og strøg hendes langs kæben ganske stille med neglen uden der gik hul.
"Angelique my love..... You have already given me the world...... You have given me far more..... You have given me purpose....:"

Et nydende suk slap hendes læber som neglen strøg mod hende, og hun lod de violette øjne hvile mod ham. "I am glad to hear. I will always be here, always.." lovede hun, inden hun forsøgte at trække ham ned i karret til sig så de kunne få sig et bad sammen. Hun fortsatte sine drillerier, plaskede vand efter ham, og lo underholdt nu og da.

///OUT