Maybe we should start at neutral ground? (Harleen Winter)

Tid: 19:30
Sted: Sushi-barens fjerne ende
Omgivelser: Ikke for mange kunder men dog ikke uden liv

Der var gået nogle dage siden deres episode hos Kaylan og han havde da tænkt meget på hende af flere årsager. Både fordi hun havde jo vist at hun havde mere end bare den hårde facade men også fordi det sluttede ikke på nogen ordentlig måde hvilket egentlig var synd. Og hvem ved måske kunne de starte fra ny og nå en eller anden common ground. Og måske ville hun med tiden kunne se at det ikke var et tab af kontrol og det ikke skadede at anerkende dele af sig selv.
Så han valgte at skrive et brev til hende der udtrykte hans tanker og forhåbentlig overbevise hende om at mødes med ham endnu en gang. Nu havde de jo også et mere reelt indtryk af hvordan de begge var.

"To Harleen Winter...... Since our meeting i have thought alot about what went wrong.... It went from a fantastic place to a darker place none of us truly wanted to be.... I know i did not handle it well, none of us did... So i wanted to meet you once more to talk and hopefully have a pleasant time.... I will not try anything you will not accept, i want you to see me as i can be and i want to meet you in a more neutral place so we are at more even ground.... A dinner proposal at Sushi Bar. I apologize for any way i have overstepped your boundaries and sincerely hope you will grant me this one meeting.... Time will tell what happens afterwards... Sincerely - Kaylan"

Han leverede brevet personligt ved hendes adresse og kørte hjem igen. Da den angivne dag kom, sørgede han så for at klæde sig så pænt som muligt og havde selvfølgelig reserveret bord. Han ankom til spisestedet klædt i et virkelig flot hvidt jakkesæt med en sort skjorte og et hvidt slips og selvfølgelig sorte sko der passede der til. En tjener mødte ham og spurgte: "Can i help you?"
Kaylan nikkede med et smil og sagde: "Yes.... Dinner reservation for Du'Dannan" Tjeneren nikkede til ham og viste ham hen til et flot opdækket bord. Så satte Kaylan sig og fik bestilt et glas kildevand imens han ventede. Han var jo stadig ikke sikker på om hun ville komme

Håret/udseendet-Linket -(Klik)

Det kobber røde hår, var mere glat end normalt, dog var det bølgende forneden, samt havde en fletning i venstre side, med nogle smykker i sig, samt hvide blomster, hist og her. Hun var iført en hvid oversize trøje og sort hullede skinny jeans, samt sort hvide allstars, med sorte snørbånd. Hun trådte indenfor til sushi baren og så kort rundt, før hun fik øje på Kaylan. Hun var blevet overrasket dengang hun havde modtaget hans brev, dog endnu mere over indholdet i brevet. Hun havde ikke rigtig bevæget sig udenfor det sidste stykke tid, men hun mente, at det var på tide, især nu. Hun skylde Kaylan en undskyldning og hun skylde også sig selv, at være mere moden, end at gemme sig væk fra sine problemer som altid.

Da hun trådte hen af mod Kaylan, kunne hun tydelig se på ham, at de ikke havde samme memo angående beklædning, eftersom hun var iført casual street wear, hvor han var mere gala/date wear. Hun betragtede ham kort og mærkede en rødmen stige til sine kinder, dog mest af flovhed, over at være underdressed i dette tilfælde. Hun havde tænkt sig at holde det meget business og kort, intet med følelser, andet end undskyldende adfærd overfor ham. Hun betragtede en smule hans ansigt og kom i tanke om da hun ramte hans læbe og kiggede kort mod hans læber.. for at se om der var kommet et ar efter det, eftersom hun havde ramt ham ret så hårdt sidst.

Det var ikke fordi hun hadet ham for hans adfærd dengang, faktisk kunne hun godt lide de mere dominerende og stædige typer, der tog hvad de ville ha, samt ikke holde sig tilbage.. de lystne, der var anderledes end de fleste.. ikke bange af sig, samt viste deres mørkeste sider, især fordi hun lidt var den evige jagt... Men så igen, den person var Kaylan blot ikke og hun havde måske prøvet at presse ham til sit yderste, til selv et punkt han måske ikke brød sig om. Hun rakte sin hånd ud mod ham, i det hun svarede " Kaylan.. ". Hun gav et lille imødekommende smil fra sig, før hun satte sig til rette. " Så.. ". Hun tøvede en smule, før hun sagde " Så inden du siger noget, så vil jeg gerne sige... undskyld for min uprofessionelle opførsel, samt at jeg lod stemningen og frygten tage over. Det var meget uprofessionelt og utrolig upassende, fra min side af. Jeg undskylder på det dybeste ". Hun virkede ikke som den generte og skræmte lille pige mere. Hun havde et dybt udtryk i sine sølvgrå øjne, et køligt men også meget fattet udtryk. Ikke fjendtligt på nogen måde.

Han smilede stort til hende som han fik øje på hende og rejste sig også så han kunne tage imod hende. Måske så hun på sig selv som underdressed i nærheden af ham men sådan gik han stort set altid klædt. Ikke fordi han mente andet var mindre værd men fordi han ganske enkelt aldrig havde prøvet. Måske lidt pinlingt men han havde gået efter hvad de første han mødte havde sagt var pænt så mere afslappende tøj havde han aldrig tænkt over.

Da hun så rakte ham hånden tog han kort imod den og kyssede hendes fingre for sådan gjorde han ved dem der havde gjort mærke af sig i hans liv. Der hvor hun før havde slået ham var der intet ar at se overhovedet så hans læber var som da hun første gang var tæt på ham. "Harleen...... Jeg går ud fra du foretrækker det navn?...." Så satte han sig overfor hende og smilede fuldt ud lige så dragende som da de først mødtes og lyttede så til hendes ord.
Han nikkede så af hendes ord og sagde derefter: "Jamen inden vi går videre så.... Jeg skrev det måske men jeg ville også sige det....
Jeg vælger ikke at undskylde for hele stemningen for noget af det var ganske dejligt.... Men ja.... Det endte ikke særlig heldigt og jeg vil gerne undskylde for min del også.... Og jeg accepterer uden tøven din undskyldning også...." Så tog han en tår af sin vand og sagde: "Når det så er sagt..... Du ser fantastisk ud....." Hans øjne var fuldt ud lige så intense som de var tidligere som han betragtede hende. "Når vi nu sidder og snakker... Så bød jeg vist egentlig på mad.... Skal vi bestille noget til vores snak?"

Hun hævede det ene bryn en smule og bed sig lidt i underlæben da han sagde Harleen. " Det nærmere et dæk navn.. ". Hun kunne ikke rande rundt med sit eget navn, sådan frit og offentligt, men det vidste han jo ikke. " Men Harleen er fint.. ". Hun betragtede ham afventende. Hun lyttede opmærksomt på hans tale og nikkede, som tegn på hun lyttede med og accepterede hans undskyldning. " Det forståeligt. Og du ser heller ikke værst ud ". Hun så kort mod tjeneren, i det hun der efter så mod Kaylan og svarede " Ja, lad os endelig ". Hun så tøvende på ham og lod ham blot bestille maden, dog spurgte hun tjeneren " Kan vi få Nigiri med laks? ". Tjeneren nikkede og gik derefter og kom tilbage med deres mad, samt laks på ris. Der blev hældt soya op, samt de fik uddelt sorte spisepinde, samt ginger og noget wasabi. Hun så kort på tallerknen, som man skulle tag fra, det var en stor rund tallerken, hvor man nærmest delte om maden.

Hun tog spise pindene, i sin højre hånd og placerede dem, hvor de skulle være, før hun tog fat i en nigiri,vendte den på siden og dyppede laksen ned i soyaen, før hun tog hele nigiri´en ind i munden og tyggede af, inden hun tog en lille tår af det glas kildevand, hun havde fået skænket op. Hun så derefter hen mod Kaylan og sagde " Jeg lidt ked af, at det ikke efterlod et ar på dine smukke læber. Mit kærligheds klask ". Hun gav et lille grin fra sig og smilede drilsk til Kaylan, i det hun sad og slappede af. Det føltes så afslappende og... ikke for krævende denne gang, ikke som om de skulle konkurrer. Hun følte sig for første gang, mere åben og naturlig blandt ham, dog havde han også set en rigtig slem side af hende. Hun bebrejdede dog tydeligt sin lille lunde, på satans side. " Så var der noget du sådan.. specielt ville snakke om? ".

Han nikkede roligt med nakken og blinkede til hende ved kommentaren om hans udseende inden han sagde: "Jeg takker..... Jeg har tit overvejet om jeg burde overveje noget mere casual en gang imellem....
Men er ikke lige så skarp til det, har aldrig prøvet.... Måske kan du hjælpe mig en gang...." Tjeneren kiggede kort over på Kaylan efter hendes bestilling hvor Kaylan nikkede som tegn på at det var han fuldt ud med på. Det var et overraskende godt sted og Kaylan blev da også enig med sig selv at han måtte komme her noget mere. Som tingene kom til dem og de kunne gå i gang med at spise, sagde han: "Jeg må lære at lave det her selv en gang.... Jeg har nogle krydderier fra Arcadia jeg godt kunne tænke mig at prøve på den slags...." Kaylan var ufattelig lærenem og kunne derfor også finde ud af at bruge spisepinde så snart han havde set hende gøre det.

Han tyggede det første stykke og sukkede nærmest over hvor godt det smagte og kunne ikke lade være med at grine af hendes kommentar. Så tyggede han af munden og sagde: "Kærligheds klask? Er det hvad du kalder det her?....." Så trak han ned i sin underlæbe så hun kunne se indersiden hvor der ganske rigtigt sad et ar fra hendes slag. Så smilede han utrolig dragende til hende og sagde: "Måske havde jeg ikke sigtet der men er da ked af jeg ikke nåede at efterlade et lille mærke som minde på dig så....."

Det var egentlig rart at sidde og spise sammen et neutralt sted så det hele ikke var en konkurrence mellem dem og de egentlig bare kunne nyde hinandens selskab og se tiden lidt an. "Kan man vel godt sige... Jeg er interesseret i at vide.... Hvad kunne du lide ved vores sidste møde?... "

Hun så kort mod Kaylan og spurgte " Vis du vil, så kan jeg godt lære dig, at lave sushi, dog det kommer også an på hvilke retter, du gerne vil lære at lave. Så kan du selv smage dem til, med de forskellige spices du ejer. Vis du er interesseret ". Hun smilede blidt til ham og tog endnu en nigiri, før hun tyggede af munden. Hun så kort op mod hans læbe og gav en grimasse fra sig. " Ohh.. der ser ikke alt for rart ud ". Hun gav et lille grin fra sig og sagde" Dog havde du kinda fortjent det.. og så alligevel ikke ". Hun havde jo egentlig startet det hele, været instigateren, så teknisk set, så havde han ikke fortjent det.

Hun spiste, mens hun lyttede til ham snakke, før hun lagde spise pindene fra sig og tog en tår af sit glas og tog servietten ved sin side og duppede blidt mod sine læber, før hun lagde den fra sig og betragtede Kaylan en lille smule, inden hun svarede " Jeg kunne godt lide vores kemi, samt det var nu ret så sjovt at få lov til at nare dig og slå lidt hist og her, samt lege tag fat.. ". Hun smilede drilsk, men sagde dog hurtigt efter " Dog spøj til siden.. jeg nød at kunne tale med dig, men så igen.. jeg ved stadig ikke helt hvor jeg skal placer dig henne af. Ser du.. jeg falder normalt ikke for så gode fyre som dig ". Hun gav ham et udfordrende smil og sagde " Og når jeg mener falder, så mener jeg, oplever kemi ". Hun tog endnu en tår af sit glas og stirrede lidt på det døde fisk på deres bord.

Alt i naturen havde sin gang og selv i få tilfælde af møder, havde det også sin gang. Hun så forsigtigt op mod Kaylan og svarede " Hvad kunne du lide ved vores møde ". Hun sad afventende og ventede på et svar, der kunne tilfredsstille hendes nysgerrighed omkring ham.

Han lyttede nærmest spændt til hendes forslag og tog en tår vand inden han sagde: "Det vil jeg meget gerne.... Jeg er sikker på du er en fantastisk madlavningslærer.... Og hvis du kunne tænke dig det.... Du virkede rimelig interesseret i Arcadia..... Jeg kan lære dig mad derfra?" Det ville nok blive interessant hvis de to lærte hinanden forskellige retter, en ting han dog havde lært var at man kunne se meget om folk ved at se dem lave mad. Hvor mærkeligt det end lød. Så kunne han ikke lade være med at grine lidt da hun skar en grimasse hvorefter han sagde: "Det er ikke så slemt.... Morgenen efter.... Det kunne mærkes lad os sige det sådan.... Men ja.... På en måde havde jeg fortjent det"

Han lyttede nøje efter som hun fortalte hvad der fangede hendes ved deres møde og det var også et dejligt svar at få. Der havde ganske rigtig været noget med at narre hianden og deres leg imens var egentlig også rigtig tiltalende.

Da hun så spurgte ham om det samme, lod han blikket hvile på hende dragende og havde et blik der nærmest hev i hende hvorefter han begyndte: "Lidt som dig.... Så kunne jeg godt lide vores kemi.... Den var intens.... Dristig.... Lidenskabelig.... Og egentlig spændende.... Den måde hvor vi lidt unikt så hinanden an.... Hvordan du gjorde et meget ihærdigt forsøg på at gemme ting for mig..... Godt gået....." Så tog han en tår vand mere inden han så så afslappet og nærmest sensuel ud. "Men det jeg nød mest....
Var den måde vi talte sammen på..... Den måde hvorpå du så mig for mere end hvad der var foran dig.... Og selvom det måske ikke varede ved i situationen.... Så var det tiltalende den måde du fandt en eller anden form for tryghed ved mig.... Og stadig var i stand til at holde et legesygt sind.... Så jaa... På mange måder en god og spændende kemi...."

Hun smilede og svarede " Det en deal. Jeg lære dig at lave sushi, samt måske andre japansk inspirerede retter, og så kan du oplære mig i mad fra Arcadia ". Hun kunne ikke lade vær med at tænke, om det virkelig var umuligt for ham, at finde tilbage.. ikke at han selvfølgelig ville tilbage men hvad vis muligheden var der. Hun grinte kort og svarede " ide mindste, så skulle du ikke kysse nogen dagen efter.. så, så slemt kan det umuligt ikke ha været ". Smilet kunne stadig skimtes over de fyldige rosa pink læber af hendes, før hun endnu engang tog en tår vand og hælde mere op i sit glas, med den kande vand de havde fået til deres bord.

Hun rystede på hovedet en lille smule og lænede sig lidt frem, i det hun så på Kaylan, med sine piercende øjne, der nærmest stak imod en, da hun sagde " Jeg stoler skam også på dig, til et hvis punkt.. men jeg vil aldrig stole helt på nogen som helst ". Hun lænte sig derefter tilbage i stolen og tog glasset, før hun krydsede sine ben, på en elegant måde, hvorefter hun tog en tår af sit glas og så en smule ud mod baren og folkene der sad der oppe. Dette var et fredfyldt sted og heldigt for dem, så var de ved et bord nær vinduet, væk fra de andre folk, så man ikke sad så klemt og så var det også lettere at snakke om ting.

" Det ville ha været mere spændende, vis du faktisk havde vist din værste side ". Hun bed sig en smule i underlæben og smilede lumsk, i det hun sagde " Jeg kan ikke lade værd, med at finde det yderst tiltrækkende, når folk lukker en side frem, de sjældent viser andre ". Hun tog en tår af sit glas og satte det fra sig, før hun slikkede sig om munden og betragtede Kaylan en smule, inden hun kneb sine øjne en smule sammen, før hun spurgte " Har du egentlig tjekket alt.. angående Arcadia.. er du sikker på, at det umuligt at komme tilbage? ".

Han returnerede hendes smil som hun lod til at acceptere hans forslag. Det ville være noget han så meget frem til, og hvem ved hvad der kunne ske. "Det vil jeg meget gerne.... Egentlig kn jeg godt lide at lave mad men mine kundskaber er ikke så omfattende.... Jeg skal nok lære dig at lave mad fra Arcadia så meget som jordiske ingredienser nu tillader det..."
Da hun grinede, trak han let på skuldrene og sagde: "Jeg kan udholde mere smerte end det virker til.... Men dagen efter du havde ramt mig, havde det nemt til at bløde da du trykkede læben godt mod en tand.. Men ikke noget der ikke kunne håndteres.."

Det var fuldt ud forståeligt at hun havde svært ved tillid så han var egentlig bare glad for den tillid hun trods alt havde til ham. "Jeg tror nu heller aldrig jeg har mødt nogen jeg har blind tillid til.... Det virker..... Dumt...." Det var netop for de havde lidt mere privatliv at han havde valgt det bord han havde så de kunne snakke mere frit omkring ting.

Ved hendes næste sætning lænede han sig lidt ind over bordet og så på hende med et brændende og nærmest lokkende blik. "Du gik inden.... Og siden du nu spurgte om mine mørkeste hemmeligheder.... Den mørkeste side af mig er ikke i kamp om man vil..... Mit sande mørke er at finde i mere intime situationer.... Der er bare ikke rigtig nogen der har kunnet holde til det...."
Så satte han sig tilbage og tænkte lidt over hendes spørgsmål. Det var egentlig et godt spørgsmål. Det har jeg så vidt jeg ved ja.....
Men så igen.... Jeg er ikke sikker på jeg rent faktisk vil tilbage... I Arcadia når man er Fae, føjer verden dig bare.... Her.... Er der mulighed for modspil, så man ser hinandens grænser"

Hun smilede en smule undskyldende, før hun sagde " ide mindste, så det godt at vide, du ikke er så pivet i det ". Da han lænede sig ind over bordet, trak hun sig af refleks bagud i sædet, mens hun betragtede hans brændende blik, før hun satte sig mere til rette og prøvede at virke upåvirket. " Så hvilke ting er det? ". Hun så udfordrende på ham. Det var som om han ikke rigtig turde at sige det, så måske han blot bluffede. " Indtil vider, virker du ligeså tam og føjelig som en killing Kaylan ". Hun grinte sukkersødt og smilede ligeså sødt tilbage til ham.

Hun tog en tår af sit vand og betragtede maden foran sig, før hun begyndte at spise igen, mens hun lyttede til hans ord. Hun tyggede af munden og så på den næsten tomme tallerken, før hun tog en tår af sit vand og så ham direkte i øjnene. " Så det du siger er, at de ikke gav dig nok modspil i Arcadia.. ". Hun tøvede en smule, før hun smilede og spurgte " Hvad leder du egentlig efter, i en partner.. seksuelt? ". Hun havde intet imod at spørge om netop disse ting. " Ønsker du en der er submissiv, eller en der kæmper lidt mod dig, samt måske ender med at efterlade ar hist og her ". Hun smilede drilsk og sagde hurtigt bagefter " Det mest for sjov jeg spørg, eftersom det hverken vedkommer mig, eller er brugelig viden for mig ". Hun betragtede ham en smule, før hun så på sit glas igen, med de blanke sølvgrå øjne. " Er der egentlig noget du ønsker.. af dette.. forhold vi har bygget os?. Venskab.. tryghed?.. kamp.. måske blot selskab? ". Hun så afventende på ham.

Han kunne ikke lade være med at grine drilsk men alligevel lokkende ved hendes ord hvorefter han sagde: Tam og føjelig? Komdet fra hende der rykkede sig væk som jeg lænede mig ind... Jeg er mange ting.... Men tam og føjelig er ikke en af dem.... Der er sikkert at sige at hvor andre nyder intimitet og begær... Der finder jeg grænser.... Og skubber dem....." Ordene var varme men alligevel udfordrende på en gang.

Han tog en bid mere og tyggede af munden inden hun kommenterede på Arcadia hvilket fik ham til at fnyse nærmest fornærmet. "Modspil.... Jeg er slet ikke sikker på de vidste hvad det er.... Der var aldrig noget af det i hvertfald..."
Ved hendes næste spørgsmål måtte han tænke sig lidt om. Ikke fordi han ikke vidste det men fordi han ikke havde tænkt over det i et stykke tid. Og der var noget meget tiltalende i hendes direkte måde at spørge på så hun skulle selvfølgelig honoreres med et lige så direkte svar. "Submissiv? Siger mig ikke rigtig noget... Måske for at bruge det som en 'leg'.... Jeg kan godt lide kampgejst.... Og at man tør ting der er mørkere end hvad de fleste end ville overveje at prøve..... Og skulle jeg komme fra det med ar og mærker så er det jo bare et bevis på at man har haft det godt imens...."
Så tømte han sit glas vand inden blikket hvilede intenst på hende endnu en gang.
"Jeg ved ikke om jeg ønsker noget bestemt.... Jeg håber at opnå den kemi igen og så se hvor det fører hen der fra... Man kan jo aldrig vide.... Hvad med dig?.... Hvad kunne du tænke der skete?"

Hun hævede det ene bryn en smule og sagde " Ja så, det gør du? ". Hun grinte en smule og tog en tår af sit vand. Hun kunne ikke lade vær med at undre sig, hvordan Arcadia var. Hun så tøvende på ham og spurgte " Vis du er arving.. hvad gør de så, vis din far dør?.. eller er død ". Hun så lettere bestemt på ham og sagde " Det noget af et ansvar du løbet fra jo ". Hun sukkede lavt. Hun lyttede til hans ord og bed ikke forfærdelig meget mærke i dem. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle have det eller reager på hele situationen.

Det var mærkeligt at sidde ansigt til ansigt med ham. Hun smilede blidt og svarede " Hvad jeg håber ud af dette?. Et venskab ". Hun havde længe tænkt over sin tiltrækning til Kaylan, dog hans personlighed var ikke direkte noget der trak forfærdelig meget i hende igen, på den romantiske side. Hun havde nok altid haft lidt af en svaghed for de slemme fyre, samt noget i stilen med djævle og vampyr.. de lettere sadistiske og mere arrogante typer, men det var nok også derfor hun aldrig havde haft en kæreste, netop fordi det hun normalt faldt for, var fyre der var fucked up... samt havde en dårlig personlighed, men dog viste en speciel side ved hende kun og ikke til andre.

Hun grinte en smule og sagde " Jeg savner nok mest af alt.. at ha nogen jeg kan stole på.. føle en form for loyalitet til samt det bliver gengældt ". Hun følte sig tilpas i Kaylan´s selskab, dog noget inde i hende, var begyndt at få mere venskabelig følelser, end tiltrækning til ham, skønt han var en utrolig smuk fyr. " Kunne du tænke dig at opbygge et tæt venskab med mig?.. ". Hun så håbefuldt på ham, med sine glansfulde øjne.

Han grinede let inden han så tog en tår vand og svarede: "Det gør jeg ja.... De fleste har bare en forventning om man skal være et par for den slags eller også tør de ganske enkelt ikke.... Jeg prøvede for nogle år tilbage.... Hun kunne ikke tåle det... Og jeg var ikke en gang gået i gang...." Kaylan havde ganske rigtigt en skyggeside men det var uhyre sjældent han viste den. For der var ikke noget ved at vise en side af sig selv hvis ikke det bliver taget imod alligevel. Og Kaylan var absolut hverken blid eller forsigtig nok det kom til sex eller lege. Han kunne være forførende men blid var han ikke. Og han kunne faktisk rigtig godt lide at der kom mærker eller sår af det men der var bare virkelig langt mellem folk der var enige.

Kaylan skulle til at svare da en mand kom ind i restauranten og fik øje på Kaylan. Manden havde et udtryk af vrede men mest af alt af frygt og endte også med at slå sit ben som han faldt over en stol da han løb ud igen. Kaylan kiggede bare undrende men lod ikke til at bide yderligere mærke i det. Så kiggede Kaylan meget intenst i hendes øjne igen og nikkede så til hendes svar. Om hvor vidt han håbede på mere, vidste han faktisk ikke. Han blev tiltrukket for alvor af en kvinde der viste hun kunne holde til alle hans sider, inklusiv de mørke. Sådan en havde han ikke fundet endnu.

Ved hendes spørgsmål, veg hans blik ikke fra hende men han så dog eftertænksom ud. "Hvis du stoler nok på mig til at prøve..."

Harleen så undrende på Kaylan en smule. Han snakkede så stort om dette mørke og hvad han kunne gør og hvad folk de ikke kunne klare, han gjorde ved dem.. men han var ikke interesseret i at gå i detaljer, om det var bodymodifications, om han skamferede folk, pisk, voldtægt, tæsk, anal, intet.. han kom altid blot med halve ord, så hun troede ham ikke rigtigt, dog for hende var det heller ikke vigtigt. Hun havde endelig fundet frem til hvad hun ønskede fra kaylan og det var et venskab, et tæt og loyalt venskab, med connection til en kunstner, med mange andre talenter.

Hun vendte kort sit blik, følgende med Kaylans, i det en mand faldt over en stol og nærmest løb ud fra restauranten igen. " Hm? ". Hun så undrende på Kaylan og derefter mod udgangen igen, før hun spurgte nysgerrigt " En du kendte? ". Hun vidste at hun sikkert ikke ville få et fyldestgørende svar, så hun undlod at spørge om et, der uddybede hvorfor, vis han da kendte denne mand. Hun var ikke så nysgerrig igen, for at gå i cirkler omkring hvorfor og hvad der var hvad.

" Til at prøve at skabe et venskab med dig?. Hvorfor skulle jeg ikke det. Desuden, så er tillid noget man bygger op, gennem længere tid.. vis vi blot gav hinanden det, ville det være en falsk tillid.. og det har jeg hverken kræfter eller lysten, til at opretholde ". Hun grinte kort og smilede venligt til kaylan, i det hun satte sig mere ret op i stolen og betragtede maden. Hun var egentlig mæt, samt hun havde lidt brug for at strække sine ben. " Skal vi smutte? ".

Ganske rigtigt havde han ikke givet detaljer omkring hans lyster eller sit indre mørke men han var heller ikke vant til at nogle ville høre det. Det var jo som regel for voldsomt til de fleste. Og på den front kendte han jo heller ikke hende endnu. Men han overvejede godt nok om han ikke bare skulle være ærlig omkring det. Hun skulle nu nok stoppe ham hvis det blev for meget.

Kaylan smilede lidt ved hendes spørgsmål og trak lidt på skuldrene. Her var der måske en mulighed for at være lidt mere ærlig omkring tingene. "På en måde.... Hans kone havde forelsket sig i mig fra et blad og stalkede mig... Han forsøgte at slå mig ihjel en dag..... Så brugte han de næste fem dage bundet.... Og så lod jeg ham mærje hvad der kunne ske... Nåle, knive, pigtråd..... Jeg tog mig god tid....
Så slap jeg ham fri og da han var kommet sig, blev konen sendt væk.... Jeg er vel på en måde fan af legetøj.... Men ikke kun det der bruges i sengen... Ellers kan jeg godt lide at være kreativ der... Det gør ikke noget der kommer mærker fra det... pisk.... Kniv.... Silketråd... Der kan man gøre nogle rigtig sjove ting...."
Så rystede han lidt på hovedet inden han sagde: "Undskyld sidesporet.... Den mand ønsker stadig hævn men han tør ikke...."

Så lod han blikket vandre over maden og indså også at han var rent faktisk ikke mere sulten. Derefter så han varmt på hende inden han nikkede en gang. "Tror måske vores sidste møde kunne have farvet en mening men det er jeg da glad for... Men ja tillid er noget man bygger... Og jeg vil gerne bygge det med dig...." Så smed han penge for maden på bordet og rejste sig sammen med hende. "Ja lad os"

Hun så tøvende på Kaylan og lod emnet lægge for nu. Hun ville ikke presse ham for meget ud i noget han ikke havde lyst til at uddybe mere end nødvendigt, dog var hun ret overrasket over det han allerede havde fortalt hende, men det virkede ikke så slemt igen. Hun smilede forsigtigt og fulgte med ham ud. Da de endelig var kommet ud, så hun sig kort rundt, før hun kiggede mod Kaylan og begyndte at gå, som tegn på at de kunne gå lidt og snakke, skønt hans bil sikkert holde et eller andet sted, ligesom den aften de havde mødtes. " Så Kaylan.. hvorfor har du ikke meldt konen dengang hun stalkede dig?.. eller det gjorde du måske ". Hun forstod dog ikke helt hvorfor manden havde blevet sur på kaylan.. det var jo ikke hans skyld, at mandens kone ikke havde kunnet styre sig.

Mens de gik, kunne hun ikke rigtig finde ro indeni. Hun følte sig lidt ude af plads, men det var nu mere fordi hun var en smule stresset. Hun så kort mod Kaylan og gav et venligt smil fra sig, i det hun kiggede op mod himlen og dens stjerner, før hun spurgte ham " Så.. du skal endelig sige til, vis jeg for nysgerrig eller anmasende med visse ting, men hvilken form for person leder du efter, både i udseende, men ligeså personlighed? ". Hun skulle vel starte et sted, at spørge ind og nu da de havde snakket om mørke og forskellige former for personligheds typer, så kunne hun ikke undgå at være lidt nysgerrig angående hvilken form for type han egentlig var til.

Måske lagde hun emnet ligge men han var nu fint med på at fortælle mere såfremt hun ønsked det. Nu havde hun jo rent faktisk også vist at hun kunne holde til i hvertfald at høre om det. Og det i sig selv var nyt for ham. Når han egentlig tænkte efter så havde han egentlig levet rimelig isoleret. Ganske vist havde han da været med til de vigtige fester og gjort sig opmærksom når deet kom til billeder men der var aldrig rigtig nogen der havde villet komme tæt på ham. "Jeg har vel egentlig altid gemt den mørke side af mig selv væk,
da den lader til at skræmme folk væk.."

Så gik han ellers ud på gaden sammen med hende hvor de slentrede stille og roligt, kunne snakke om alt muligt. Han vendte det intense smil mod hende og sagde: "Det gør skam ikke noget.... Jeg har ikke nogen tæt på så det er forfriskende på en eller anden måde at snakke om den slags.... Hvad jeg leder efter?.... Når det kommer til udseende, har jeg egentlig en rimelig bred smag... Dog ikke for tynde eller i den modsatte grøft... Jeg ser ikke noget i vejen med at man har standarder så længe man kan være nogenlunde med på dem selv.... Hun skal være smuk i mine øjne.... Jeg må vel se mig selv som kræsen, men alle reagerer stadig på førstehåndsindtryk... Og personlighed?... Den var egentlig værre... Hun skal være.... Fyrig....
Give modspil så gnisten ikke dør... Kampgejst er en god ting.... Og så skal hun kunne acceptere mig inklusiv mit indre mørke.... Måske endda kunne lide det... Men som før nævnt.... Det er ikke for sarte sjæle... Jeg bliver meget tiltrukket af når man er villig til at tirre og lege med den side af mig... Hvad med dig?.... Hvad søger du selv?"

De sølvgrå øjne, faldt med et blidt blik rettet mod Kaylan, da han begyndte at fortælle om denne skjulte side inde i sig selv. Hun kunne ikke lade vær med at tænke på, hvor ensomt det måtte ha været og ligefrem pinefuldt, ikke at kunne udtrykke sig til sit fulde potentiale. " Det jeg ked af at høre.. ". Man valgte jo ikke hvem man var som person og slet ikke hvad man fandt tiltrækkende. Hun kunne ikke lade vær med at smile en smule, når hun tænkte over det. I en anden verden, så ville Kaylan nok være en perfekt partner, men så igen.. han virkede mere og mere som en tæt ven på hende. Dog var han utrolig tiltalende og tiltrækkende, samt veltalende og der var en kemi mellem dem, der var hende ukendt, men så igen.. han havde været interessant i starten, men der var blot noget over ham.. hun kunne ikke helt sætte fingeren på det, men hun følte mere en tryghed ved ham, end sensuel tiltrækning.

Hun så forsigtigt på ham og lyttede opmærksomt til denne side han bar inde i sig. Hun nikkede engang imellem og sørgede for at han vidste, at hun lyttede opmærksomt, nu da han jo havde en heart til heart med hende. Hun tænkte en smule, da han spurgte hende, hvad hun var til eller faldt for. Hun kunne ikke lade vær med at smile en smule og gav et lille nervøst grin fra sig og svarede " Folk der gør mig ondt.. en form for fjende til mig, men hvor der er en ubeskrivelig kemi.. ". Hun huskede tilbage på dengang hun havde lagt halvdød.. inden hun blev dræbt.. en mand havde gået nær hende. Smukt sølv hvidt hår.. muskuløs, med smukke vinger, spredt ud.. en tatovering over armen ned til hans hånd.. og nogle fangende øjne.. samt spidse tænder.

Hun sukkede tungt og svarede " Jeg... jeg er dum på den måde, at jeg falder altid for fyre, der behandler mig dårligt.. eller gør mig skade.. jeg tror jeg ret selvdestruktiv på den måde ". Hun grinte undskyldende, men et suk undslap hendes læber. " Dog.. de få glimt de viser engang imellem, de tidspunkter, hvor de viser en form for omsorg for en, de normalt ikke viser.. det vel blot mit evige instinkt der siger, at jeg noget speciel i forhold til andre.. så ja.. ". Hun grinte og svarede " Hvidt hår har altid været en svaghed.. samt vampyrer.. jeg tror mere det manglen på følelse de har, samt mystikken over dem, samt faren for, om de måske vender sig mod en ". Hun grinte kort og sukkede tungt, før hun svarede " Og tatoveringer.. samt noget uopnåelig.. en evig jagt måske? ". Hun så forsigtigt mod Kaylan og sagde " Jeg har aldrig rigtig været i et forhold.. så jeg ikke sådan specielt en type.. men det næsten altid i den bold gade jeg ender.. ".

Ganske rigtigt så var det pinefuldtikke at kunne udleve sig selv som man rent faktisk var. Det var nok et eller andet sted der hans sande mørke lå. Ensomheden der opstod fordi man blev valgt fra for at vise sit sande væsen. Det var jo ikke alt sammen dystert og mørkt men det var det folk valgte at se. " Er du?.... Det burde jeg vel et eller andet sted være glad for... Det er aldrig rart at måtte pakke sig selv væk... Så tak for omtanken..."

Han gik tavst ved siden af hende som hun fortalte hvad hun gerne ville have, hvad der tiltrak hende. Han prøvede ikke en gang at sammenligne sig selv med hvad hun fortalte for selvom lighederne var der så var kemien ikke så stærk for hende som han havde troet. Ikke at de skulle vælge hinanden eller noget, men han havde vist fået sin plads i hendes liv. Så nikkede han stille til hendes ord og måtte tænke sig rigtig godt om hvordan han svarede. Han var ikke sikker på hvad de betød, men han kunne ikke løbe fra at have varme følelser på en måde for hende. Og hvor lidt han end ville indrømme det så gjorde det vel ondt at høre hende fortælle om hvad han nok godt kunne se sig selv i. Men det var ikke hans valg at træffe. Måske ville det bare være nemmere at lokke en vampyr med hans blod og binde hende i villaen.
Hans blik var rettet ned og han gik tavs i et stykke tid inden han valgte at sige: "Du er også speciel.... Det er vi vel allesammen for en eller anden.... Det er nok bare forskelligt hvordan vi ser det unikke.... Men hvis det er vampyrer.... Sp har byen her så rigeligt efter jeg lagde sværdet væk..."

Harleen stoppede op, i det hun hørte ham lyde en smule anderledes, som havde hun ramt et punkt i ham. Hun kunne ikke benægte den kemi de begge gik med, men Kaylan var for venlig sindet af sig, til at hun ville falde for ham, netop fordi de ikke var i struben på hinanden eller havde et had mellem sig. Hun var kaos selv og selv destruktiv, men hun kunne dog heller ikke benægte, at hun følte noget for ham og hun havde endnu ikke kendt ham længe nok, til at vide, om det ville ændre sig.. dog for ikke at der opstod det samme som sidst, så havde hun valgt at sætte ordet imellem dem, en barriere. Hun havde aldrig været god til følelser, eller at være nær en person, hvilket også var derfor hun faldt for folk der jagtede hende og holde hende, frem for at respekter hendes ord.

Hun tøvede en smule, før hun forsigtigt så mod Kaylan, inden hun spurgte ham " Er du okay? ". Hun lod stilheden tage over en smule, i det hun spærrede sine øjne op, da det gik op for hende, hvad Kaylan havde sagt. " Vent!?.. slog du vampyr ihjel? ". Hun forstod ikke helt det med at slagte en bestemt race, men måske havde han en god grund til det og måske ikke. Hun så afventende på ham og sagde " Hvordan tror du egentlig det er at være en vampyr?.. ". Hun tænkte lidt på det. Hun havde altid været en smule nysgerrig omkring det, men så igen... hun ønskede ikke at blive lavet om til det.

Det var ikke til at sige om det med tiden kom til at se anderledes ud for dem, eller om de fastholdt det som et venskab stadigvæk. Ganske vist virkede han måske for flink for hende men de havde jo egentlig heller ikke kendt hinanden så længe. Og folk havde altså en rigtig grim vane med at antage ting om ham. Det havde også efterladt nogle grimme mærker eller af som minde om da de tog fejl.
Og hvem ved måske kom der til at opstå en situation hvor hans mørkere jeg blev det der vandt.

"Ja jeg har det fint.... Man vænner sig lidt til folk sætter et label på en... " Så kiggede han roligt på hende med et nærmest autoritært blik og sagde: "Ikke dem alle sammen.... Kun dem der gjorde sig selv til et problem... Nogle af dem bliver frygtelig sure hvis deres kvinder viser interesse i en anden..... Den ene havde siddet model for mig og fandt åbenbart følelser i det.... Så jeg blev angrebet over et par gange.... Så de mistede nogle medlemmer"
Ved hendes andet spørgsmål måtte han tænke sig lidt om og endte med at sige: "Godt spørgsmål.... Blod er vel for dem en væske som vin eller vand til os andre.... Men der må alligevel være noget tiltalende ved det for deres sanser er næsten lige så stærke som mine... Men der er selvfølgelig også begrænsninger..."

Hun grinte kort og smilede forsigtigt til ham, i det hun sagde " Det må du virkelig undskylde Kaylan, du har ret.. jeg har måske sat lidt af et label på dig, dog er der ingen skam i at være flink og nede på jorden. Vi alle gemmer andre sider i os, selv de mest uskyldige, kan ha urene tanker, så tag det endelig ikke som at jeg ser på dig og ser svaghed, fordi det gør jeg så sandelig ikke ". De fyldige læber af hendes, gav sig en smule under de perle hvide tænder, da hun pressede sine læber sammen. Hun kunne ikke fatte at hun ikke havde taget hans følelser into account. Hun så kort ned og vidste ikke helt hvad hun skulle sige, andet end at lytte til hans ord. Da han så på hende med et nærmest autoritært blik, så hun lettere chokeret på ham.

Hun så kort op mod himlen og gav et lille smil fra sig. " Jeg kan ikke se hvad det dårlige ved at være en vampyr er egentlig, altså ud over at drikke blod.. men ellers.. prøv at tænk, at vågne op til aftenens himlen hver eneste nat, til dens magiske farver og dansende stjerner ". Hun sukkede kort og så derefter mod Kaylan og grinte en lille smule og sagde " Dog.. det kunne være spændende at se hvordan en Fae vampyr ville se ud " Hun rakte tunge af ham og grinte, i det hun sagde " Ej undskyld Kaylan, jeg kunne ikke dy mig ". Hun smilede sukkersødt til ham og gik lidt i stilhed og kiggede rundt om sig, mens hun nød hans selskab. Han var dejlig at være nær og det hele virkede så fredfyldt iaftes. Hun gik hen af mod Terre´s smukke store park, hvor der var en lille sø, samt bro. Hun gik hen til broen og stilte sig, før hun så mod sit spejlbillede og det blanke vand. Hun så forsigtigt mod Kaylan og derefter mod sit eget spejlbillede. Hendes hår gled ned af hendes skulder og hang blidt, som prøvede det at række ud efter vandets overflade.

Han sendte et brændende intenst og dog overraskende roligt smil til hende som hun undskyldte overfor ham. Dog undrede det ham lidt at se hende sådan. Hun var nærmest mere følsom omkring hvordan han havde det også, ikke noget han egentlig havde prøvet fra nogen før. Nok derfor at det skabte sådan en undren for ham."Der er intet at undskylde for....
Jeg kan såmænd godt forstå hvorfor det kan være så nemt at have de tanker om en som mig... Vi har jo heller ikke ligefrem kendt hinanden så længe og det gik jo ikke specielt godt da jeg forsøgte at vise den del af mig selv.... Men det er stadig en rar fornemmelse at du ser på mig som andet end en fjende nu.... Så et tak fra min side er egentlig på sin plads... Mange tak Harleen....." Uden at tænke over det rakte han hen og strøg en tot hår bag hendes øre imens de gik lidt videre.

Så kiggede han op på himlen sammen med hende og dannede sig et indre billede af det. "Sandt... Nattehimlen er ufattelig smuk.... Som malet med en elskendes hånd.... Men ville man egentlig være i stand til at værdsætte det syn til fulde hvis ikke man var i lyset en gang imellem?" Han grinede lidt imens han rystede lidt på hovedet inden han blinkede lokkende til hende og sagde: "Sådan en ønsker du ikke at møde.... De findes skam.... I Arcadia ganske vist men de findes....." Så fulgte han ganske stille med hende ind i parken og stillede sig ved hendes side hvorefter der pludselig op fra vandet svævede to slørhalefisk der lignede de var lavet af nattehimlen

De sølvgrå øjne glinsede af glæde, da de smukke slørhale fisk, langsomt kom til live og sprang op fra vandet. De glinsede som diamanter, i deres smukke mørkeblå sorte siluet, han havde givet dem. Hun så kort op mod natte himlen og derefter mod dem og rakte blidt ud efter dem, mens hun stilte sig op på træet ved broen. " Wauw! ". Hun smilede over hele ansigtet og betragtede dem med en blidhed over sig, før hun satte sig på gang broens gelænder, før hun sat med fronten mod kaylan og så på ham. " De virkelig smukke. Din evne er ikke blot nyttig, men nærmest en kunst i sig selv. Har du nogensinde overvejet at lave kunst med den? ".

Et smil var malet over de fyldige rosa pink læber af hendes, mens hun så på Kaylan med sine funklende sølvgrå dådyr øjne, mens hun ventede at høre hans svar. Hun havde valgt ikke at svare på det med Arcadia, samt det der var sket med ham. Hun vidste det ikke rigtig behøves ord eller at blive kørt mere rundt i. Hun kunne dog ikke lade vær med at undre sig en smule. " Så har du slet ikke fjender?.. altså vampyr.. der ikke er glade for dig ". Hun kunne ikke lade vær med at tænke lidt. Vis hun var en vampyr, så havde hun nok prøvet at se om hun kunne forvandle folk. " Vis jeg var en vampyr, så havde jeg nok forvandlet dig.. så var du forevigt bundet til mig, som i filmene ". Hun rakte tunge til ham og grinte sukkersødt. " Så kunne vi dele natten sammen ".

Han grinede let og varmt af hendes reaktion på de specielle fisk, det var en ny side af hende. En side der var anderledes end forventet men egentlig ikke på nogen dårlig måde. Da hun så hoppede op og satte sig på gelænderet, fik han fiskene til at svæve rundt om hende et par gange inden de så ud til at springe ned i vandet. De blev dog væk lige inden de ramte vandet. Da hun så vendte fronten mod ham, smilede han dragende og varmt imens han sagde: "Det er lidt svært at bruge det som kunst som sådan.... Det er jo illusioner... Men det kan bruges til hvis du vil se ud på en bestemt måde men ikke har tøjet for eksempel... Men jeg er da glad for du kunne lide dem...."

Han tænkte lidt over hendes spørgsmål og rystede da lidt på hovedet imens han trak på skuldrene. "Ikke rigtig..... De værste har jeg fjernet.... Og er der andre så ved jeg ikke hvem de er...." Så grinede han varmt og kørte hånden gennem hans lange hår og sagde: "En Fae der bliver bidt af en vampyr bliver til noget vi i min verden kalder en Sluagh..... Og det.... Er ikke kønt....." Så kunne han ikke lade være med at smile lidt og så blinke drilsk til hende inden han sagde: "Vi kan sagtens dele natten sammen alligevel.... Og at være forbundet til dig?.... Det er et valg en Fae træffer.... Hvis en Fae binder sig til en ville du altid vide hvor jeg var..... Det er et ganske særligt bånd.... Og hvis det hjælper lidt, kan du altid lege du bider mig.... "