☆ If the ground could shiver (Gabriel)

Med sin hætte godt trukket op over hovedet og blikket rettet ud over havet der efterhånden på dette tidspunkt lå stille hen. Mange både var kommet og sejlet i løbet af dagen men på dette tidspunkt var her roligt og det var lige det Jupiter havde brug for. Normalt var vandet ikke noget han som sådan nød at kigge på, men vejret gjorde at han havde haft lyst til at tage herhen hertil aften for at kigge - også selvom mange nok ville have kaldet det udflugt med livet som indsats. Regnen havde pisket ned de sidste par timer og et tordenvejr havde hersket over himlen - buldren og bragen kunne stadig høre på afstand men det var så småt begyndt at falde til ro og egnen var nu ikke mere end enkelte dråber der faldt hist og her. Jupiter havde siddet lidt i læ i et skur på havnen men var nu trådt ud og nød de sidste dråber der ramte ham. Hans tøj var mildt vådt fra turen hertil, det var dog ikke noget han lod sig gå på af. Lidt kulde slog ham vel ikke ihjel.

Han lod blikket fra de mørkelilla øjne strejfe rundt på de få lys der lyste dele af havnen op før han kort puffede en tot af sit hår væk fra hans øjne. Freden her kunne ikke andet end at nydes, ro fra indre by som han sjældent bevægede sig ind i. Han havde vel sine grunde til sådan at leve det meste af sin tid i skoven. Hvorfor han overhovedet var flyttet hertil anede han stadig ikke - dog vidste han at det  var en del af verden der for ham var overvældende og krævede langt mere end han først havde forudset. Den moderne verden - slet ikke til at vænne sig til.

" Hn.. " mumlede han kort før han fulgte en kat der spænede fra et skur og over vejen og forsvandt ind i et krat der førte længere op mod indre by. Han rodede sig kort lidt i håret før han rynkede næsen lidt. Stakkels dyr, den måtte have været skræmt for livet af uvejret også først nu have turdet at træde ud fra sit skjul. Det gik lidt op for ham at han nu ingenting havde at give sig til nu hvor det spændende vejr var drevet over.

"God dAMN IT JUST LAND ALREADY YOU STUPID BIRD" Gabriel hævede sjældent sin stemme, men når han var oppe i hvad han ville gætte på var 100 meters højde og blev sparket i maven om og om igen, så blev han lidt frustreret. Han havde fået det simple job at få fat i nogle englefjer. Pære let. Udover at den her engel ikke ville samarbejde og lettede i det at han sprang på hende. Typisk. Og nu hang han med armene om hendes talje og prøvede blot på at holde fast for ikke at falde til jorden med et brag, mens hun konstant sparkede ham i maven. Og det havde da været fint nok, hvis det havde været ude i en skov, hvor træerne kunne tage lidt af faldet, men nej. Han hang henover byen, uden evner til at flyve.

Og dog. Da han kiggede ned kunne han se store mængder vand. Det var ikke ideelt at lande på, det var han godt klar over, men det var bedre end brosten. Så hvis han nu bare kunne nå op og... "Gotcha!" han fik fat i en god håndfuld fjer fra englens vinger, inden han blev sparket af englen, og faldt til hvad der ville have været hans sikre død, hvis han nu havde været et menneske. Men det var han heldigvis ikke, så han slap nok med lidt ømhed.
Mens han faldt, skyndte han sig at lægge fjerene han havde risikeret sit liv for i lommen på sin hoodie, og lynede op så de ikke slap ud, inden han med et højt plask landede i Terres havn. Vandet var koldt og mørkt, men det generede nu ikke Gabriel, som nu svømmede op til overfladen, for at få luft. Ikke noget han behøvede, men det var nu en lukseriøsitet han ikke havde lyst til at give slip på. Derfor gispede han for at få luft ind da han igen fik hovedet over vand, og kiggede sig dernæst rundt for at se hvor han var landet, kun for at lægge øjnene på en hvis vampyr-jæger, som havde generet ham et par gange. "Well hello there, good to see you on this fine evening. Did you miss me? Admit it, you missed me" han havde et stort fjoget smil om sine læber mens han kravlede op på landjord igen, ikke alt for bekymret over vampyr-jægeren.

Han bar som altid en sort hoodie med en mørkegrå tanktop indenunder, et par sorte shorts og sorte stofsko, med den lille forskel fra hverdagen, at han var fuldstændigt gennemblødt... Og så havde han heller ikke så mange våben på sig som han plejede, men var i stedet havde han bare nogle små pistoler hist og her, samt et patronbælte omkring sin ene skulder. "Nothing like a quick little swim, am I right?" sagde han så, mens han vred noget af sit tøj for at få noget af vandet op. "Good thing I don't have to worry about colds, or pneumonia... Or any other human illnesses really"

Ligesom Jupiter skulle til at bevæge sig ned langs havnen skete der tumult både i luften og pludselig i vandet. Det hele var gået en anelse for stærkt til at han lige kunne nå at registrere hvad det helt præcist var der skete. Andet end en eller anden der tog sig en vild dukkert fra himlen af. Han rynkede kort brynene lidt ved tanken om det, det var egentlig noget underligt noget at have gang i på sådan et tidspunkt som nu - i det hele taget på alle tidspunkter. Han skævede mod vandet et øjeblik efter plasket men trak så bare kort på den ene skulder og skulle til at gå videre da en stemme lød i hans øre, en stemme han abselut ikke var i humør til på nuværrende tidspunkt. Det var den der super belastende vampyr der bare ikke havde tænkt sig at dø. Hm.

" ...are you fucking... kidding me.. " mumlede han utydeligt og næsten uhørligt idet hans næse rynkede sig lidt et par gange i en sitren som måske alt i alt symboliserede en svag knurren af hans kommentar. Savnet ham?  tværtimod. Jupiter valgte dog ikke at kommentere på det istedet stod han bare lidt med blikket mod den våde vampyr der steg op af vandet og gjorde et ynkeligt forsøg på at vride sit tøj. "Mhm... " mumlede han kort. Nej intet som en dukkert - noget Jupiter aldrig gjorde, det var der en fin vandskræk der satte en stopper for. Bruse bad og regnvejr var der skam intet der stoppede ham i at nyde. Men ligefrem at springe i havnen en kold nat. Nej tak.

Et kort lille smil bredte sig over Jupiters læber før han kort rystede på hovedet, smilet forsvandt dog hurtigt igen - nah, der var intet ved dette selskab der var værd at smile over. Dog var det sandt hvad ham vampyren sagde, ingen sygdomme havde let ved at sætte sig i en allerede død og fæl krop. Dog var der så en masse andre ting han kunne bekymre sig om end sygdomme og sådan. " Njaa... Så undskylder jeg dem på forhånd " sagde han så kort lidt og lod en kniv finde sin vej til hans hånd som han kort lod dreje rundt mellem sine fingre alt imens hans smil stille fandt sin vej tilbage på hans læber. " Oh.. and may I ask.. hvad i alverden lavede de deroppe? " spurgte han så og pegede et øjeblik knivens spids mod himlen før han rettede sin opmærksomhed tilbage mod vampyren foran sig.

Gabriel kendte godt Jupiter sådan nogenlunde. Han vidste ganske vist ikke så meget om ham - ikke fordi han havde gjort noget ud af at finde ud af hvem vampyrjægeren var - men han vidste altså godt at han ikke var det store snakketræ, og når han faktisk talte til Gabriel var det oftest fjendtlige bemærkninger. Derfor gjorde han ekstra meget ud af at tale i stride strømme, om ikke andet så bare for at være irriterende. Derfor snakkede han som et vandfald mens han prøvede at vride så meget vand ud af sit tøj som muligt.
"People would probably like you a lot more if you... y'know, actually talked to them. Maybe people who stuck around wouldn't be psychopathic vampires, but rather - oh I don't know - sensible creatures with a soft spot for actual trash, such as yourself. Maybe it could be a human being - they make great conversational partners when they don't scream at you about needing their intestines inside their bodies in order to live, as if that's common knowledge" Det sidste var dog blot en makaber Gabriels fra hans side af. Han vidste skam godt at mennesker havde brug for deres indre organer inde i deres kroppe, han valgte bare at ignorere den viden han havde til fordel for at eksperimentere med folk.

Efter at have indset at det med at få vandet ud af hans tøj var nytteløst dumpede han ned og sidde på kanten ned til vandet, hvor han lænede sig tilbage for at lægge sig på jorden. Han blik blev dog fanget af Jupiters knivs glimten i månelyset, og der gjorde at han et øjeblik ikke rigtigt hørte spørgsmålet, og derfor skulle have det op og vende et par gange før han svarede. "What I was doing? Oh y'know, the usual, trying to get an angel to give me a piggyback ride. The angel wasn't down for it, so we got in a bit of a fight. She kicked me in the stomach, I broke her leg and before I knew it, I took part in the most epic canon ball of all time" Det meste af det var sandt, men Gabriel afholdte sig fra at nævne det med fjerene. Han gad ikke rigtigt at tage diskussionen om hvorvidt hans taktik havde været fejlbehæftet eller ej.

Jupiters mangel på ord kunne måske nok godt have en betydning på hans manglende venner. Eller også var det det at han sådan set ikke rigtig kunne finde ud af at agere særlig venligt i nogen former for selskab eller finde tiden til rent faktisk at lære folk at kende for så senere at overveje om han ville gide dele sit liv med dem. Hvis det nogensinde nåede så langt var folk skredet fordi han som sagt ikke var venlig eller tallende og folk i denne verden havde ingen tålmodighed til at vente på et evt. venskab med en skiderik.
Han himlede kort med øjnene og forsøgte at ignorer den strøm af ord Gabriel lukkede ud. Helt ufatteligt hvor mange ord der kunne komme i en smøger uden man bed tungen af sig selv. Målet var sikkert i sidste ende at tale ørerne af folk. Hm.

" God dammit... tier de aldrig stille? " mumlede han så kort i en afbrydende kommentar midt i Gabriels talestrøm. Han lod et halv irriteret blik lande på Gabriel før han kort rynkede næsen lidt af hvad han egentlig nåede at opfange for talen. Jupiter kunne vel i princippet ikke være uenig i hvad der var blevet sagt, bortset fra nogle enkelte ting der ved gud ikke var sande - men en del af det var vel hårde facts.
" Egh.. " sagde han kort før han rynkede panden lidt i et undrende udtryk. Et kort øjeblik forstod han slet ikke hvad der var blevet sagt. Alle mennesker havde vel brug for deres organer. Han rystede så bare på hovedet for at ryste det af sig og glemme det. Det var ikke nødvendigt at tænke videre over. Mennesker var ikke nogen han skar i stykker - endnu. Medmindre selvfølgelig nogle hyrede ham til det med en reel grund men det var end ikke sket og han havde ingen intentioner om at gøre folk ondt der ikke fortjente det, medmindre de var vampyrer - alle vampyrer fortjente at lide.
Hans blik fulgte Gabriel som han pludselig lagde sig ned ved kanten til vandet. Det undrede kort Jupiter men ikke noget han lod andre se.
" Hm.. forstår den ærlig talt godt.. ikke spor venligt sådan at tvinge engle til at lege husdyr.. " mumlede han så bare kort med et trak på den ene skulder før han igen legede lidt med kniven mellem sine fingre. Det kunne være han var heldig idag at kunne placere den et perfekt sted i Gabriels krop idag - han tvivlede. Egentlig havde han næsten ikke engang overskud til at forsøge - næsten. Der skulle nok ikke meget til før det ville komme som en bølge og han ville endnu engang forsøge at skille hans hoved fra hans krop.
" Er de klar over hvor mange hunde der pisser der?... " spurgte han så kort med en hentydning om hvor Gabriel havde lagt sig og rynkede kort næsen lidt. Det var mange, vidste han. Han havde trods alt tilbragt mange timer her.

"Sometimes I wonder why I don't just kill you. You're a party pooper" brummede Gabriel utilfredst da Jupiter tog englens parti. Selvfølgelig lød det nok ikke særligt flinkt af ham at springe på englen for at få fat i nogle fjer, men betalingen gjorde op for det, og af alle burde Jupiter da forstå den slags. Ikke at han havde fortalt drengen det, for han holdt sin profession for sig selv når det kom til folk der ikke havde tænkt sig at gøre brug af hans betjening, men alligevel.
Han rynkede dog på panden ved fyrens næste kommentar om at der var hunde som havde pisset der. Pfft, som om at han ville reagere voldsomt på det "First of all, I just swam in fish piss, do you honestly think I care at this point, I need a shower so bad that it's not even funny" Han holdte han kort pause, hvor han så op på Jupiter med et hævet øjenbryn. "Second of all, urine is sterile, and I could honestly care less at this point because I have been covered in worse okay" og med det satte han sig op i skrædder stilling, tydeligvis ikke ved at rejse sig i nærmeste fremtid. "And third of all, it just rained a ton, most of it is gone by now or have been thinned down so much that it doesn't even matter. I'm not stupid, and you really need to try harder if you wanna rile me up" og med den konklusion så Gabriel blot ud over havnen, halvfornærmet over at Jupiter overhovedet havde taget det op med ham.
"Honestly though, you people need to quit thinking vampires are stupid. I was a human back in the day, and I was half-way through my education, in case ya didn't know. I'm not even that old - not even by human standards"

Jupiter rynkede kort næsen over hans kommentar, party pooper? hvad betød det overhovedet. Sikkert ikke noget positivt så han rystede det af sig og lod som ingenting, i princippet kunne han kalde ham hvad han havde lyst, det ville ikke gå ham på. " You can wonder all you want.. når et kommer til et vil de ingen chance have anyway i at slå mig ihjel " sagde han så bare med et kort smil spillende i den ene mundvig.
Han skar kort en grimasse af Gabriels forfærdelige talestrøm om hele tanken bag at han i princippet lå og gned sig i hundepis. Og eftersom alt hvad han sagde kun fik det hele til at lyde endnu værre end det nok egentlig havde været, rystede Jupiter bare kort på hovedet. " Okay okay... fint.. " sagde han så kort og rodede sig undrende i håret men lod så armene dumpe ned og lagde sig over kors over hans bryst. " Så det de siger er.. at de i pricippet egentlig er gennem blødt i pis? fiske pis, hunde pis? " Han vrængende kort næsen lidt men rystede så bare endnu engang på hovedet. " mmmh.. " mumlede han så bare kort. Det var ikke som så en specielt lækker tanke. Dog havde han ret i at regnen nok havde taget det værste af hvad der havde været på gaden.

" Wauw.." sagde han ligeglad og klappede kort i sine hænder. " mh.. imponerende.. vil  de have en præmie? " spurgte han så og rettede sig op med blikket ned mod Gabriel som han sad der. Vampyrer var dumme, selv hvis de havde gået i skole. Der er mange ting en skole kan lære en, men hvad skulle man bruge det til ude i verden alligevel. Jupiter selv havde ikke gået i skole men det behøvede Gabriel da hvert fald ikke vide. " Men hov.. de sagde jo halvvejs? det må være det der er galt " sagde han så kort og bevægede sig kort lidt tilfældigt rundt mens han endnu engang optog sin leg med den lille kniv. Som han efter få sekunder sendte i en hurtig fart, afsted gennem luften med retning mod Gabriel, mest mod hans hånd men hvis den formåede at ramme andre steder ville det absolut ikke gøre ham noget. For, hvorfor snakkede han overhovedet med ham? det var åndssvagt når man kunne finde på så mange andre sjove ting.

Gabriel hævede et øjenbryn over hvad Jupiter sagde. "I'm really creative though, I could probably find away. If nothing else it would be fun to watch you cry and scream in agony" sagde han så overvejende, tydeligvis ikke vendt helt væk fra idéen endnu. "But I'm not gonna do it, you're too funny to annoy"
Men deres diskussion om hundepis var begyndt at blive lidt irriterende efterhånden"If you wanna look at it that way, sure" sagde han så opgivende. TYDELIGVIS var der ikke nogen, som lyttede til hvad han sagde. Det var sterilt, han var ligeglad. Han skulle alligevel i bad når han en dag tog hjem, for ærligt talt så stank han langt væk af engel, sved og saltvand. Det var ikke ligefrem hans favorit lugt i verden.

Gabriel så mildest talt ikke særligt imponeret ud over Jupiters mening på at han havde gået i skole, og da slet ikke da han sagde at den nok var gået galt fordi han kun var nået halvvejs. "Well fuck you too, I can't help I died during my second semester" brummede han så, og så igen udover havnen. Han var virkelig ikke i humør til at hans intelligens blev betvivlet, for ærligt talt så havde han ikke overlevet så længe som han havde uden den - og han var da slet ikke sluppet fri fra sine kidnappere.
Gabriel rørte sig ikke ud af flækken, selv ikke da han hørte Jupiter kaste en kniv efter ham. Og rigtigt nok, ramte den ikke noget vitalt, men bare hans hånd. "Ouch." brummede han og med et dybt suk, tog han fat om kniven og rev den ud af sin hånd, som om at det bare var en torn eller noget, som havde sat sig fast.
"Y'know, if you wanna kill me, you should be aiming for my heart. This is just sad" sagde han så og rejste sig endeligt op igen. Kort inspicerede han sin hånd for at se hvor slem skaden var - men heldigvis var det allerede i fuld gang med at hele.
"But if you really wanna go there, we can play-fight a bit, sure. I was getting bored of talking to a human shaped rock anyway" Han strakte sig kort, hvorefter kniven blev kastet tilbage i et underhåndskast. Med sin ikke-skadede hånd, tog Gabriel en kniv frem fra sin baglomme, med et overvenligt smil om sine læber. "Lucky for you, I didn't bring any of my big guns today, so we can have a somewhat fair fight

" Hn?.. really? " spurgte han så og en endnu en kniv fra hans bælte havde i mellemtiden fundet sin vej til hans hænder efter han havde kastet den første afsted, og ramt. Hvilket kun glædede ham en smule. Han var udmærket klar over at det sikkert ikke havde den størte effekt på Gabriel men det gjorde ikke Jupiter så meget, det vigtige var at der bare en lille smule reaktion på det. " I don't cry, and screaming for your fun being - well.. that is something you could only dream about " sagde han så kort med et træk på den ene skulder og lod kniven dreje rundt mellem sine fingre mens han lod blikket glide over Gabriels helende hånd. Det var egentlig fascinerende hvad nogle racer havde evnen til at gøre, men ikke fascinerende nok til at skåne et liv for at se mere.
" Jeg håber ikke de har tænkt dem at jeg skal have ondt af dem? " sagde han så lidt spørgende, han havde ikke specielt ondt af ham - At Gabriel var blevet vampyr på sådan et uheldigt tidspunkt var ikke Jupiters problem, han kunne jo bare have forsvaret sig selv? hvor svært kunne det være. Han lod sit hoved tilte på skrå med blikket rettet mod Garbiel som han kom på benene og selv fandt en kniv frem. Hvilket egentlig bare fik et smil frem over Jupiters læber. " Well, hvis jeg rent faktisk havde tænkt mig at slå dem ihjel, havde de været død nu.. Jeg beklager at være sådan en skuffelse." sagde han så bare før han samlede kniven op fra jorden som Garbriel før havde kastet men som Jupiter ikke havde overvejet at gribe. At være en skuffelse måtte jo være hans speciale som en human shaped rock - meget mere var der sådan set ikke i det.

" Guns huh? Aww.. Evig taknemmelighed " sagde han kort, ironisk med et kort smil om læben før han rystede på hovedet. Om han så havde haft dem med eller ej ville Jupiter ikke have set det som en større trussel. Gabriel skræmte ham ikke yderligere men det var sjovt engang imellem at slås med andre end sig selv - hvilket han ofte gjorde når ingen andre var til stede. Han drejde kort den ene kniv rundt mellem sine fingre før den fandt sin vej tilbage til samlingen i sit bælte. Han behøvede vel kun at have en kniv fremme. " Hvis de tror på en fair fight.. så må de oppe dem lidt " sagde han så lidt kort med et lille smil.

Et ulve-agtigt smil nåede frem på Gabriels læber, da Jupiter fortalte at han godt kunne have dræbt ham, hvis han ville. "That's adorable, but I doubt you could kill me, even if you did your best. I've gotten way more tricks up my sleeve than what you've seen, and poking holes in me with a knife ain't gonna help ya" Han kastede sin kniv lidt frem og tilbage mellem sine hænder mens han talte, og hans smil falmede ikke et eneste sekund. Nu begyndte det at blive interessant.
"You should be. I just got my hands on a rocket launcher, and I can't wait 'till I get to use it on someone" sagde han blot, og igen hans smil falmede ikke. Han var ret sikker på at med sin styrke, hastighed og evner kunne få Jupiter ned og ligge relativt hurtigt. Men han ville nu hellere have det kørende lidt længere - for det var sjovt for ham at slås med Jupiter. Ganske vist var knægten irriterende og snakkede ikke så meget, men han var næsten ligeså binde gal som Gabriel selv, og han behøvede ikke at tage kampen helt vildt seriøst. Det kunne godt blive farligt, men inden det gik forvidt skete der altid noget så en af dem kunne trække sig tilbage før nogen døde. Og det ville absolut ikke være en løgn at sige at nogle af gangene havde det været Gabriel der havde stoppet kampen, da Jupiter var kommet lidt for tæt på med en træpæl mere end en gang, men af en eller anden grund kom han altid tilbage efter mere.

"Nah, I think I'm playing with enough force already. I can't bother you if your head went missing" sagde Gabriel blot med et skuldertræk, inden han kastede sin kniv efter Jupiter i fuld fart, sigtende efter hans skulder. Igen, han ville gerne gøre skade på knægten, men ikke dræbe ham.

" Omg... Shut up already.. " sagde han kort og himlede med øjnene før han så bare rystede på hovedet. For Jupiter var det tydeligt at Gabriel havde det hele i munden. Hvor meget duede han i virkeligeheden til. Okay Jupiter vidste nu godt lidt hvad han duede til, men stadig - han havde altså 80% af det i munden, det måtte man gi ham - tale det kunne han.
" Wauw.. bring it next time.. så kan det være det bliver en smule udfordrende " sagde han så med et split sekunds udspilede øjne. Jupiter ville først blive rigtig skræmt hvis han var så tæt på døden at.. han nærmest ville være død. Det skulle en del til - sådan følte han det hvert fald, det var ikke sket at han nogensinde før var blevet presset så langt ud i kamp at han måtte se sig slået i frygt. At han havde viftet det hvide flag i en kamp af andre årsager var sket men det havde simpelt kun været fordi muligheden havde været der og han på sigt vidste at han ingen chance havde for at samle kræfter til rent faktisk at vinde.

Et kort grin forlod Jupiter før han rystede på hovedet og trådte et skridt til den ene side før han nøje fulgte Gabriels bevægelser på trods farten. Han undveg kniven der var blevet kastet i en hurtig bevægelse til siden, men fangede den i sin hånd efter at have slået til skaftet så den skiftede retning, alt imens han selv i en hurtig fart sendte sin egen kniv afsted mod Gabriel, efterfulgt af Gabriels egen kniv han netop havde fanget i sin hånd. " If.. that were ever to happen, don't look under your pillow.. " sagde han så før han rettede sig lidt op med et lille smil om læben, han havde allerede igen en ny kniv i sin hånd som han lod dreje rundt mellem sine fingre. Han var egentlig en smule i tvivl om han overhovedet nogensinde havde tænkt sig at slå denne vampyr ihjel - han morede ham på en måde som måske kunne være uundværlig. " Hvis de twister håndledet en smule ville deres kast blive en anelse bedre.. hurtigere " han sendte kort Gabriel et lille smil.

"I don't think you would handle getting a rocket shot at you though. You smell too human and weak for that, no offense" sagde han blot, overvejende. Gabriel var ikke helt sikker på hvad Jupiter var, men han lugtede svagt af menneske, og det var en af de ting som gjorde at Gabriel ikke gik fuldt ud. Normalt var han ligeglad med den slags, men han kunne godt lide Jupiter. Han var irriterende, overlegen, trættende, dum at høre på, og han hadede ham. Ikke noget men, sådan var det bare. Han elskede bare at hade ham, det var alt der var ved den sag. Gabriel kunne ikke pege en eneste god egenskab ud ved Jupiter, udover at han var sjov at irritere, fordi han tog alting så seriøst, og han tvivlede på at det ville blive set som en positiv ting i de flestes øjne.

"That doesn't make sense though. I'm pretty sure that whatever it is you are, you're not monster'ish enough to survive getting your head ripped off. Not that it matters too much, it's hilarious to bother you, so I won't kill you as long as you don't get boring" svarede han og lagde hovedet en anelse på skrå, på en måde som måske kunne ses som uskyldig hvis han ikke havde været massemorder.
Og ligeså let som for Jupiter undgik han knivene, hvilket gav ham rigeligt grund til at føle sig veltilfreds. Knægten skulle ikke tro at han havde overhånden bare fordi Gabriel havde ladet sig ramme tidligere. "Nice of you to say, now throw some more knives, I wanna see your advice in action"

Jupiter sukkede kort og lod sit blik hvile mod Gabriel i et par sekunder stilhed.. " Shhh... " sagde han kort med et kort lille grin som dog falmede kort efter " Don't underestimate me.. " tilføjede han så lige kort med en rysten på hovedet. I princippet havde Jupiter faktisk ingen anelse om hvad det var for en våben Gabriel snakkede om, hvilket måtte betyde at det var et skydevåben af en art - dem kendte han nemlig ikke meget til. Jupiter var mere til knive, bue og pil og kunne også sagtens kæmpe en god kamp med en sværd - men første og hvad han selv mente sidste gang han havde et skydevåben i hånden var det ikke kuglen men ham selv der blev skubbet tilbage i chok og tryk fra skuddet - det var ulemperne i en uviden lille krop. Men Gabriels evner med skydevåben havde han da intet imod at opleve, om han så selv måtte ligge krop til det - det kunne vel være en træning i sig selv.

" Nah, you're right.. jeg ville være temmelig død uden mit hoved, sååå please don't do that " sagde han så bare kort med et træk på den ene skulder før han i et par sekunder bare stod og betragtede kniven i sin hånd. Flere knive sagde han? Smilet voksede omkring Jupiters læber og han skævede lidt mod vampyren for sig.
" Fiiiine.. I'll show you " sagde han så bare lidt før han i en hurtig bevægelse, med et lille twist sendte en kniv hurtigt gennem luften med retning mod Gabriels skulder, få sekunder efter var endnu en kniv på vej i samme retning, måske en smule mere sænket kast, dog et kast han kastede samtidig med at han satte af fra jorden og bevægede sig mod Gabriel i et hurtigt tempo - langt hurtigere end noget menneske ville kunne - kun fordi han ville være del heldige at snuppe de knive Gabriel før havde undveget, så det var hvad han gjorde.

Da Jupiter sagde at Gabriel nok skulle lade være med at rive hovedet af ham, skød han betuttet sin underlæbe frem, og gjorde sit bedste for at se ud som en hundehvalp der lige var blevet sparket. "That's so boring though. I thought I was allowed to give it my all if I wanted to" sagde han så, kun for at tirre drengen. Han regnede ikke med nogensinde at give sit yderste for at få Jupiter ned med nakken, for han var ret sikker på at hvis han gik i berserk-mode hvor han bare hakkede folk ned til højre og venstre, så ville drengen nok dø. Ikke fordi han var svag, men bare fordi Gabriel var uforudsigelig når han ikke tænkte over hvad han lavede.

Gabriel foldede sine hænder bag sig, mens Jupiter løb imod ham - eller rettere, imod knivene, som lå bag ham. Han havde egentlig tænkt sig at lege pænt for nu, bare for at vise at han godt kunne være flink, men den mere legesyge side af ham, fik ham til alligevel at sætte sit ben i vejen for Jupiters fødder i det at drengen nåede hans side. Måske var det snyd, og måske var han nødt til at løbe fra drengens vrede efterfølgende, men hvad var livet uden lidt spænding?

Jupiter skulle lige til at sige noget da han pludselig mistede balancen i en snublen og faldt forover. Ikke noget han lige havde regnet med, men han nåede alligevel at reagere nok til ikke at falde fladt på sit ansigt men i stedet ende med halv koldbøtte og rulle om på siden. Samtidig med at han snuppede den ene kniv. Han skulle vel før eller siden selv ned og kysse den våde gade. " Moron.. " mumlede han sammenbidt, i en irriteret knurren, mens han i en hurtig bevægelse kastede kniven mod Gabriels ben. Det ben fortjente ikke at blive siddende på hans krop ved det skulle opføre sig sådan. Det fandt han sig ikke i. Han kunne selvfølgelig bare have været forberedt på det og ikke løbet så tæt på Gabriel men hvad. Man tænke vel ikke altid.

Jupiter fik hurtigt samlet den anden kniv op fra jorden og sendte den efter den første, dog sigtet mere mod Gabriels overkrop end ben, i en retning der forhåbentlig var hvad han ville træde i hvis han forsøgte at undgå den først kastede kniv. Jupiter frygtede ikke Gabriel, heller ikke selvom han gav alt - ikke at han havde oplevet det, men der var som sagt ikke meget der skræmte ham - hvis han endte med at dø var det jo bare som det var, dog følte han ikke rigtig at han havde lyst til at falde under en som Gabriel, en ung vampyr? Nah - den tilfredstillelse skulle han ikke havde. Smilet fandt sin vej tilbage på Jupiters læber, efter at have været daffet af et øjeblik efter hans rulle tur på jorden. Jupiter pustede kort en tot af sit hår væk fra sine øjne før han rynkede næsen lidt. " De er så forfærdelig irriterende.. " mumlede han så bare kort med blikket rettet mod Gabriel. Ikke at det var noget nyt, han vidste det vel egentlig godt men det kom alligevel bag på ham hver gang HVOR irriterende han i virkeligheden var.

Gabriel fnøs, inden han direkte begyndte at grine, for selvom Jupiter ikke faldt, så så det nu meget komisk ud alligevel. "Pfft, you should've seen your face" sagde han mellem sin latter, og tørrede en glædes tåre væk fra øjnene. Det generede ham ikke en gang at han fik en kniv i benet, og da han bøjede sig ned for at fjerne den, undgik han en anden kniv som sikkert var rettet imod hans skulder eller sådan noget. Han rev kniven ud, stadig lidt smågrinende, inden han vendte sig mod Jupiter.

"I can live with being annoying, that was hilarious. Don't even lie, you would've laughed just as hard, if I was the one getting tripped. I can't believe you actually fell for it though" sagde han mens han stadig prøvede at komme sig efter sit lille latteranfald. "Oh wow, I haven't laughed that much in a good while, that was actually nice" sagde han og hvorefter han rystede hovedet for at komme på rette tanker igen.

"See, this is why I like to keep you alive. You don't get embarrassed, you just throw knives at people. Way easier to handle" sagde han så mens han så på kniven i hans hånd, som nu havde noget af hans blod på. "Okay, now back to the game" og med det kastede han kniven tilbage imod Jupiter, rettet imod hans skulder, denne gang med det lille 'twist' som Jupiter tidligere havde snakket om. Han sigtede ikke efter at gøre ham noget ondt selvfølgelig, men hvis han ramte noget alt for vigtigt skulle han nok sørge for at knægten ikke døde af det, om ikke andet så bare for at have ham i den her verden for at kunne genere ham.

Jupiter vrængede et ansigt af Gabriels kommentar omkring hans ansigt. Hvordan ville han ikke selv have set ud hvis han var blevet klasket mod det hårde underlag. Det var ikke ligefrem det mest foretrukne. Det havde dog ikke gjort ondt eller noget, bare kommet lidt som et chok - han havde måske ikke regnet med sådan en handling. Så sjovt havde det vel heller ikke set ud? Jupiter bed bare kort tænderne sammen i irritation før hans smil fandt tilbage på hans læber ved synet af kniven der havde boret sig ind i benet på Gabriel, også selvom det var lidt ærgeligt at den anden kniv var suset forbi.

" well.... Probably.. " mumlede han så bare kort med en snerren før han rystede på hovedet. Okay han havde nok haft det sjovere over det hvis det havde været Gabriel der var stået på ansigtet, men det var det ikke - så Jupiter kunne bestemt ikke se det sjove i noget som helst af det. Og dog, et lille kort skævt smil nåede hans læber før han rystede det af sig og trådte mod Gabriel, han stoppede dog op igen og rynkede panden. " Hn?... what, you? keeping me alive? " sagde han så undrende med et kort lille grin. Det måtte da være en joke.

Et øjeblik var han ikke opmærksom nok til at kunne nå at undvige kniven Gabriel kastede og den snittede hans arm, dog dybt nok til at der gik hul. Han skar kort en mindre grimasse og tog sig til armen før han skævede efter kniven. " Meh... " mumlede han lavt. Der gik dog ikke langt tid før hans blik igen var rettet mod Gabriel og han satte i løb mod ham. Han satte af for at springe på ham, mere præcist på hans skuldre - selvfølgelig med en kniv i hånden og et smil om læberne. Jupiter havde en mængde knive på sig der virkede somom at han aldrig ville løbe tør - dog tyndede det ud og der var efterhånden snart ikke mere end de træstykker han også altid havde med sig.

Gabriel hævede et øjenbryn, da Jupiter satte spørgsmålstegn ved hans evne til at slå drengen ihjel, og begyndte blot at grine på ny. "Oh man, that's adorable. But honestly, if I decided to kill you, you would be dead a long time ago" og for at pointere hvad han mente løftede han op i sin trøje så man kunne se pistolen han havde i sit bælte. "But I'm being nice, by not shooting you, nor pouncing on you with full force, nor pulling out your intestines out of your body through your mouth. You're welcome"

Dog mistede Gabriel besindelsen lidt i de at lugten af blod nåede ham. Han stod stivfrosset til jorden, og debatterede lidt med sig selv, og stemmerne i hans hoved om han burde smutte inden det her gik galt. Men inden han nåede så vidt, sprang Jupiter på ham, og da han havde været mere end bare lidt distraheret, nåede han ikke at reagere, før drengen havde fat på ham. Men en Gabriel med færten af blod var ikke nogen man skulle komme tæt på. Så i stedet for at vælte fra stødet til Jupiters fordel, væltede han dem med vilje ned og ligge, så han selv var øverst, og prøvede så vidt muligt at holde den hånd, drengen havde en kniv i ned mod jorden.

"I would suggest taking the first opportunity to run, kid. I'm not very fun to be around when I get thirsty" knurrede han, mens han baksede med at få drengen under kontrol.

Den eneste kommentar Jupiter havde til Gabriels tydeligvis tvivlen på Jupiters evner for at slå ham ihjel, var et enkelt fnys i sin bevægelse mod ham. Han var efterhånden godt træt af at blive trykket mod jorden af folk der troede han ikke duede til meget, også selvom han i sidste ende godt vidste at hvis Gabriel gav den hele armen med skydevåben, ville det blive svært at snog sig uden om - normalt var de ikke svære at undvige, men med en vampyrs fart og reaktionsevner ville det nok være sværere.
Det undrede kort Jupiter at Gabriel ikke reagere videre på hans angreb gjorde han ingenting for at stoppe det. Han huggede ud efter Gabriel med kniven på vejen ned mod jorden da de væltede om på jorden, uheldigvis for Jupiter endte han nederst men slog hurtigt ud efter Gabriel med sin albue fra den arm Gabriel ikke forsøgte at holde væk på grund af kniven.

Han kunne kort ikke helt lade være med at grine før han kort rystede på hovedet før han med sit ene ben hårdt fik skubbet sig i en smidig bevægelse lidt ud fra under Gabriel, selvfølgelig ved hjælp fra Gabriel som skubbebræt. En bevægelse der forhåbentlig også ville skubbe Gabriel ud af handling ~. Det var først der det gik op for Jupiter hvorfor Gabriel nok var blevet lidt stille før og ikke havde reageret mere end han gjorde. På grund af det sår Jupiter jo sådan set havde fået over armen, det var måske i sidste ende ikke så smart. Men hvad, det betød ikke noget. " Spare me... De tror vel ikke deres sult skræmmer mig? " sagde han så kort med et lille smil om læben. Jupiter havde selv en nødløsning hvis han i sidste ende ville blive overmandet af den irriterende vampyr.

Gabriel var blevet godt træt af at Jupiter hele tiden rykkede sig, så uden videre overvejelse sigtede han et slag imod drengens ansigt. Var det ikke det man sagde? I krig og kærlighed gælder alle kneb? Og nu var det her en mindre krig mellem de to, så han så det ikke som snyd at slå lidt på drengen. Han gik ikke så meget efter at skade ham, som at det skulle gøre ondt. Måske ville det få ham til at holde mund et øjeblik.
Og selvom han kort mistede balancen over Jupiter da han rykkede sig, holdt Gabriel stadig godt fast, for at drengen ikke løb nogle steder, og mens han var i gang, placerede han sit knæ på hans mave.

"It should. I'm very unreliable when it comes to blood. Like a shark actually. You might not taste good, but that doesn't mean I won't grab a bite" sagde han, og for at understrege sin påstand, smilede han så alle hans skarpe tænder blev blottet. "Now shut up and lie still, so I can bash your face in"

Han knurrede irriteret da Gabriel holdt fast i ham, irriterende. Han nåede ikke helt at registrere Gabriels næste trak før han mærkede det solidt mit sit kindben og han drejede pr automatik hovedet til siden i en knap så tilfreds lyd som stille ændrede sig mere over i en knurren. Der gik lige et øjeblik før han havde rystet det af sig og han skubbede hårdt mod Gabriel med den ene arm.
Lige som han igen skulle til at rykke sig blev hans bevægelse stoppet af et knæ i maven og han gav et irriteret fnys fra sig og rettede blikket mod Gabriel med et noget så olmt blik. Han synes ikke om at være den der havde mindst mulighed for at få slag ind og når det kom til styrke var Jupiter sandt nok stærkere end han så ud, men ikke stærk nok til at kunne leve op til hvad en vampyr kunne, der var det hans hurtighed eller andre evner han måtte ty til - hvilket også var hvad han havde i tankerne på nuværende tidspunkt.

Han skævede mod sin hånd med kniven før han så bare med den anden arm afbrød Gabriels i hans sætning ved at plante sin hånd i hans nakke og bore neglene ned mod hans hud i håb om at han måske ville slippe bare en smule, om ikke andet at han kunne bore dem dybt nok til at få hul, så han selv havde en mulighed for at bevæge sig uden at få trykket sig selv endnu mere - hvis altså den gift der gemte sig ved hans negle kunne få kontakt med Gabriels blod. Gabriels knæ gjorde nemlig mulighederne for at bevæge sig ret begrænset. " You still don't scare me.. " sagde han så bare kort, måske en smule anstrengt men det var det knæ der - ikke placeret ikke yderligere behageligt sted.