Beauty in all forms (Harleen Winter)

Tid: 00:00
Sted: Northman Natklub
Omgivelser: En fyldt fest men dog fattet

En gang imellem skete der det at en eller anden af byens artistiske spidser holdt en mere åben fest end ved for eksempel en udstilling. Dette var lige præcis sådan en aften. Hele Northman var lejet for en enkelt aften så alle i byen der var kendt på en ene eller anden måde inden for kunst, kunne mødes. Normalt set valgte man måske ikke en natklub at gøre det med men ikke desto mindre var det denne natklub der var udvalgt til dette formål. Der var heller ikke sparet på noget, musikken gik tilpas højt men ikke så meget at man ikke kunne høre sig selv tænke. Rundt blandt de mange gæster, gik der smukke servitricer der selvfølgelig serverede lidt vådt til halsen så snobberne ikke blev tørre i halsen over at rose sig selv. Selvfølgelig var det ikke alle der var snobber men det var nu en almen fordom. Hvis man kiggede nærmere efter så var grunden til stedet nok at man vidste der kunne komme overnaturlige væsner og så var Northman bare et mere velegnet sted til sådan en fest.

Ganske vist havde Kaylan Du'Dannan holdt lidt lav profil et stykke tid grundet et sammenstød med folk fra hans egen verden. Men sådan en fest her gjorde ham virkelig nysgerrig og han kunne slet ikke lade være med at tage med! Tænk alt det sjov man kunne gå glip af! Man vidste jo aldrig hvad der kunne ske til sådan en fest.
Men Kaylan sørgede selvfølgelig for at få styr på detaljerne, det skulle jo gøres ordentligt. Så han startede med tøjet. Her valgte han et meget mørkt bordeauxrødt jakkesæt med en skjorte inden under samt dyre italienske sko. Når der nu kom overnaturlige ville det heller ikke skade med lidt ekstra så han tog også en halskæde der så ud til at være af hvidguld med sten i nærmest formet som et blad. Man var vel Fae. Så en ring i ca samme stil og som sidste del sørgede han for det smukke nærmest hvide hår sad perfekt samlet i en hestehale. Nu var der styr på tingene så var det ellers afsted.
Han ankom til Northman i en flot sort Porsche der blev parkeret belejligt hvorefter han gik indenfor. Allerede ved synet af det hele, tydede det på at blive en rigtig god aften. Med så mange specielle individer samlet kunne det kun blive godt

Kjolen



De bordeaux røde stiletter klikkede blidt mod brustene under dem. Hun førte sig elegant frem, mens det lange glansfulde kobber røde hår, bølgede som havet selv, ned af den mælke hvide ryg, samt smalle skulder, der bar det fine perle røde bordeaux satin stof. Hendes negle var filet ned i en spids, lige ud fra finger spidserne, så selveste neglene ikke var forfærdelig lange. De var belagt af en glansfuld coat, der gjorde at de var glansfulde og så næsten våde ud, i lysets skær. Makeuppen var let og det var kun de lange ravne sorte øjenvipper, der havde fået en ekstra coat, af mascara, samt læberne der bar en mild gennemsigtig gloss. Kinderne var naturlig en smule rosa, samt over næseryggen, kunne man skimte små lysebrue fregner. De lyse sølvgrå øjne, så næsten hvide ud, i lyset, men bar små mørke streger i sig, samt det venstre øje, bar på 2 små gule pletter i sig. Hun havde 2 små spidse hjørnetænder, der var en smule længere end de andre tænder, i hendes over mund. Kjolen sad perfekt til hendes timeglas formet krop og var skabt af ukendt designer fra USA. Kjolen var delt i to dele, top og skørt. Hun bar en lille sort taske med rem hen over venstre skulder, hvor hendes mobil lå i, samt nøgler til hendes ejerlejlighed, i det finere kvarter af Terre.

Den perle Bugatti Veyron satte igang igen, efter at ha sat hende af. Den forsvandt bag hende, i det hun gik hen til indgangen og trak sit id frem, hvor hun viste hvem hun var, efter at ha sagt " Winter ". Manden i døren nikkede og lukkede hende ind, før han lukkede efter hende. Festen var allerede i fuld gang, samt hun følte sig allerede i humør til at stikke af, indtil en tjener kom gående hen til hende med et glas champagne. " Kunne jeg tilbyde dem et glas Goût de Diamants? ". Harleen tog imod glasset og vendte derefter ryggen til ham og tog en tår af de dyrbar dråber, der sislede i glasset. Folk gik rundt mens de drikkede og snakkede, samt finde tryghed i ligesindet mennesker. Hun var ikke meget for kunst selv, men det var mere fordi hun ikke forstod fascinationen i ligegyldige pensel streger. Hun kunne dog finde det yderst beundrings værdig, vis man kunne male landskaber, samt potrætter af folk. Hun nød dog også i ny og næ grafitti, især det hun lavede engang imellem i sit kvarter. Hun lavede vinger engang imellem, rundt omkring i byen, en god og en dårlig, der skulle symboliserer, at selv i godt, kunne der være ondt. Disse vinger bestod normalt af en smuk hvid vinge, samt en sort grålig vinge, der så ud til at være blevet flænset i. Hun sukkede tungt, da hun opdagede sit glas var tomt og stilte det fra sig, på den næste bakke en tjener kom forbi med. Hun så derefter rundt og fandt sig selv stående i et hjørne af lokalet. En tjener kom med endnu et glas til hende, samt endnu et og før hun vidste af det, havde hun drukket 7 glas champagne. Hun var ikke den stærkeste til at drikke, så hun kunne mærke effekten. En høj mand kom gående hen til hende, men hun kunne ikke rigtig fokuser på hvad han snakkede om og lod blot som om hun var interesseret. * Blot smil og nik *. Det gik fint indtil hun ikke kunne mere. " Okay, det fint, men jeg skal virkelig videre såh ". Manden tog fat om hendes håndled og pressede hende mod muren, i det han spurgte hende " Navnet er Harleen ikke også ". Hun stivnede ved den måde, han sagde hendes navn.

En ting Harleen gjorde, var at hun fandt trofæer, både i magiske skabninger, samt deres ejendele. Hun havde fjender mange steder, men denne mand, var ikke en hun havde stødt ind i før. Hun prøvede at træde til siden, men han gav sig ikke. " FLYT DIG.... ". Hun sagde ordene hårdt og koldt til ham, mens hun holde et fast blik rettet mod ham, men et grin gled blot ud mellem hans læber, før han strammede sit greb og svarede " Du har fået alt for meget, til at kunne modstå ". Hun slog sin hånd mod ham men der skete intet. Folk lod ikke mærke til det og dem der gjorde, lod som ingenting. * Typisk *. Folk var endten for bange af sig, eller ligeglad... så længe det ikke involverede dem eller bragte dem nogen former for belønning. Hendes hoved dunkede og hun kunne mærke vreden langsomt stige op i hende, men hun var for fuld og svag til at kunne gør noget lige nu, samt for uerfaren i sine evner. Hun mærkede sine hjørnetænder glide langsomt længere og længere frem. Hun tog hårdt fat om hans sorte slips, trak ham ned mod sig, som ville hun kysse ham, dog stak hun sine hjørnetænder, direkte ned i underlæben af ham.. og slap. Manden skubbede hende hårdt væk fra sig, før han tog sig til sine læber. Blod begyndte at pible frem, før han tørte det væk og så lettere chokeret på hende. Hun så sit snit til at snige sig væk fra ham, før hun fandt vejen ud til toiletterne og gemte sig inde på mande toilettet. Hun lukkede døren efter sig og så rundt, før 2 fyre så undrende på hende, inden hun sagde " Fuck ud! ". De skyndte sig forbi hende og gik ud der fra, før hun gik hen til vasken og så sig i spejlbilledet. Hendes øjne bar et drabeligt blik, samt hun huffede og puffede efter vejret. Hun kunne mærke varmen, samt trangen... trangen til at slå ihjel. Hun havde sprøjtet sit gift ind i hans blod, så der ville ikke gå længe før han ville reager på det og begynde at skrige af smerte.

Kaylan havde ikke gjort noget yderligere ud af sit navn i kunsverdenen men havde dog alligevel et ry for at kunne male uhyre præcise malerier både som ansigtsportrætter og fuld-figur billeder hvilket også va grunden til han var med til en fest som den her. Et par stykker lagde mærke til ham og var nærmest overfusende for at komme til at snakke med ham. Han prøvede at være så høflig som overhovedet muligt men endte dog alligevel med at aflede deres opmærksomhed så han kunne smutte lidt væk i mængden. Så fik han serveret et glas af en rigtig lækker champagne der blev smagt forsigtigt på. Han kunne tåle en del alkohol men han ville heller ikke bare hælde det i hovedet. Han havde dog ikke mere end lige smagt på det da et optrin var undervejs.

Han bevægede sig tættere på for at få en fornemmelse af hvad der skete og det lod til det var en mand der absolut ikke kunne forstå et nej. Først forstod han ikke hvorfor den unge smukke Djævel ikke bare forsvarede sig men det blev dog klart at hun var rimelig beruset. Dog fik hun klaret det ganske fint så staklen tumlede tilbage og hun forsvandt. Egentlig var det ikke svært at finde hvor hun gik hen da hun råbte af to mænd der ude. Så gik Kaylan stille og roligt der ud og stillede sig ved den ene håndvask hvor han lige sikrede sig at alting sad som det skulle inden han så diskret rakte hende et silketørklæde. "Sikke en aften hva?....Selv her er man åbenbart ikke i sikkerhed for en fuld tosse som den tumpe der inde"

Hun kiggede ikke mod den fremmede der trådte ind. Hun lod sit blik falde ned mod vasken, nærmere af skam over at være så påvirket, men ligeså over at være på herre toilettet, skønt det ikke havde været en første gang for hende, eftersom kvinder altid var mange og tog længere tid end mænd. Hun rømmede kort sin hals, i det hun pressede sine fingerspidser mod vaskens overflade, før hun tændte for vandet og tog lidt op i sine hænder. Hun kunne mærke sine kinder blive varme, men det var ikke af vrede, blot flovhed over at være på toilettet men ligeså også over at være fuld og ha skabt sådan et show, som folk helt klart måtte ha set. Manden udenfor var så småt begyndt at mærke giften og smerten der fulgte drabeligt med. Han begyndte så småt at skynde sig ud af lokalet for at få lidt kulde, mens han kradsede og kløede sin hud, som der føltes til at være i flammer.

Indenfor stod Harleen stadig lidt i sine egne tanker, før hun mærkede en blid brise glide mod hende, i form af at manden ved hendes side rakte sin hånd mod hende. Hun så mod spejlet og fik øje på ham. Langt smukt nærmest hvidt hår, med grønne øjne der bar et skær over sig. De sølvgrå øjne så stift på manden i spejlbilledet, før hun slukkede vandet og og vendte ham ryggen, som både for at afvise hans gestus, men ligeså også for at styre sig selv. Hans udseende.. * Wauw *. Hun tog sig kort til brystet og rømmede sin hals, i det hun svarede med en blid stemme, der bar den italienske accent " Når vi snakker om fuld, så den eneste tumpe her, er vist mig ". Hun knugede sine hænder, hvor man kunne skimte starten af et stort blåt mærke om det højre håndled af hende, som han havde haft om. Hun vendte sig forsigtigt om og så blidt mod den nykomne. Han var iført selv samme farve som hende. " En mand med smag kan jeg se ". Hun gav et skævt lille smil fra sig og prøvede at stå oprejst så godt hun kunne. Efter kun 6-7 drinks... * Kunne han ha puttet noget i min drink?... *. Hun havde lidt fornemmelsen, men så igen.. det var en ret hård champagne... Hun tørte med håndryggen, af højre hånd.. hen over sine fyldige læber, for at fjerne sporet af det blod, der havde været af den anden mand.

De sølvgrå dådyr øjne betragtede ham blidt, før hendes læber adskilte sig for en stund, som skulle hun til at spørge ham om noget, men så kom hun i tanke om, at hun ikke var en person der var særlig social, ikke vis hun skulle opretholde sit image, samt ligeså skubbe folk væk, som hun altid gjorde.. men så igen... hun orkede virkelig ikke at sætte sin mur op, som altid. Hun lod sin mur falde, for første gang i flere år og så blidt på manden overfor sig, i det hun spurgte " så hvad bringer dig til festen? ".

Da hun sådan kommenterede hvordan hun mente hun havde været dum, smilede han intenst og vaskede sine hænder inden han svarede: "Jeg ved nu ikke om det gør dig til en tumpe at få lidt i halsen til at more dig.... Han tog ved og havde på ingen måde fået en accept.... Så er han vel ikke værd at kalde en mand?" Hans egen accent var ikke helt til at placere men den var smuk og blød, ja nærmest melodisk.
Kaylan var en mand af holdning og status så når kvinder blev behandlet sådan.... Det kunne han slet ikke tåle! Manden var også blevet straffet hvis ikke det var fordi hun selv kunne det ganske fint. Den måde hun så på ham, kunne han nu fint vænne sig til, og så var hun jo virkelig smuk. Det blev lukket for vandet igen inden han så drejede sig mere omkring hende så de også bedre kunne se hinanden.

Ved hendes spørgsmål, trak han lidt på skuldrene og svarede: "Nysgerrighed tror jeg.... Og så er der nogle folk der lader til at kunne lide når jeg maler..... Og jeg havde ikke noget at lave så jeg tænkte 'hvorfor ikke'...... Hvad med dig?"
Inden hun svarede, kiggede han sig dog lidt skeptisk omkring inden han så betragtede hende endnu en gang.
"Hvad siger du til vi går ind og finder et bord i stedet for det her..... Toilet? Du er virkelig smuk, men der har nu aldrig rigtig været noget tiltalende ved et toilet" Det var selvfølgelig for at hjælpe hende til at smile lidt

hun kunne ikke undlade at give et lille grin fra sig, da han svarede at manden ikke var værd at kalde en mand. Troede han lige, at hun mente manden der havde forgrebt sig på hende. Hun smilede sukkersødt og svarede med en blid stemme " Jeg hentydet til dig ". Hun rakte blidt ud mod ham, og vis han ikke stoppede hendes hånd, ville hun berør kraven på hans jakkesæt, før hun ville svare " Dit jakkesæt. Vi bær samme farve " Hun tog blidt fat i sit skørt og svang det en smule ud til siden, så det blidt strøg mod hendes afslørende lår, der kunne anes betydeligt mere, da hun svang skørtet ud, før hun trak det hen over igen, så det ikke var alt for afslørende.
Hun fangede hurtigt det med at han malede og hævede det ene øjenbryn i undren. Hun ville ikke ha gættet sig til, at han malede, men så igen, han så ret så unik ud selv. " Så du maler?. Hvad har du så øje for, når du maler. I form af stilart ". Hun undlod at svare på, hvad hun gjorde eller hvorfor hun var her. Faktisk var hun her ikke kun for at blive mere kendt i de forskellige omgangskredse.

Hun nikkede forsigtigt og svarede " Jo lad os det ". Hun fulgte med ham ud fra toilettet af og spejdede rundt med sine øjne, efter denne mand. Hun var begyndt at føle sig en smule mere på den ædru side, men hendes hoved føltes stadig en del.. tungt, samt hendes krop gnitrede nærmest indeni, som var den søvnig og klar til at kollapse. Hun så kort mod den fremmede mystiske mand, før hun lod sit blik spejde endnu engang. Hun kunne ikke se ham der havde taget fat i hende, men så igen.. hun gav ham ikke en dødelig dosis.. men hun ville nu gerne ha vidst hvorfor han var efter hende. Hun sukkede kort og fulgte med hen til et bord og satte sig, før hun tog sin taske af og placerede den ved siden af sig, før hun foldede sine hænder foran sig og hvilede sin hage mod dem, mens de sølvgrå øjne spejdede ud mod rummet og de mange mennesker.

Han grinede varmt og dragende ved hendes ord inden han så svarede: "Ahh.... Det beklager jeg..... Men så vil jeg da se det som et subtil kompliment i stedet for...." Som hun rakte ud og strøg kraven ved hans jakkesæt, sagde han ikke noget til det men smilede bare dragende. Der var ikke noget i vejen med det for hun var jo ganske tiltalende. Da hun så svang sit skørt og afslørede sit lår en anelse mere lagde han heller ikke skjul på at han betragtede hende nøje imens. "Det gør vi ja..... Den farve klæder dig helt fantastisk..... Og dit valg af kjole er perfekt....."
Inden han svarede omkring han malede, gik han ud sammen med hende og fik dog fundet et bord. Manden der før havde antastet hende lod til at være forsvundet for nu men man vidste jo aldrig.
Henne ved bordet så han hende meget intenst i øjnene og sagde: "Som før nævnt.... Jeg maler ja..... Mit speciale lader til at være portrætter eller hele kropsbilleder. Og hvis man tror de andre 'kunstnere' så er jeg åbenbart rimelig ferm til at male det præcist....
Og så har jeg åbenbart en svaghed for at spille violin....."

Så lidt pludseligt rystede han lidt på hovedet af sig selv og sagde: "Hvor er mine manerer lige henne?! Mit navn er Kaylan Du'Dannan..... Rart at møde dig frk?....." Så ventede han til hun havde svaret og tog stille hendes hånd hvor hendes fingre fik et diskret lille kys som en gentleman ville give. "Må jeg ikke byde dig noget at drikke? Noget opkvikkende måske?"

Hun kunne mærke sine kinder blive en smule varme, i det en rødmen viste sig så småt, eftersom Kaylan holde meget intenst øjenkontakt med hende, hvilket på en måde fik hende til at føle sig domineret til et vis punkt, men ikke på en seksuel måde, mere en måde.. som om han forlangte hendes blik, samt fulde opmærksomhed og hun kunne ikke nægte at give ham det.

Det lyste kort op i hendes øjne, da han svarede at hans speciale var kropsmalerier, samt protrætter. " Virkelig..! ". Hun skyndte sig at rømme sig en smule og så flovt ned, i det hun gav et lille smil fra sig, da hun så op og prøvede at dæmpe sin begejstring. " Så du er en mand af mange talenter, kan jeg høre ". De sølvgrå øjne fulgte hans ansigt og lod sig langsomt glide ned, som slugte de hele hans krop samt tilstedeværelse på en gang.
Hun lod sin fokus atter falde på hans øjne igen og svarede " Winter.. ". Hun ville ikke rigtig sige andet, netop fordi han havde set hende på sådan en skamfuld måde.. påvirket og svagelig, noget hun hadet når folk så.

" Isvand ville være fint ". Hun lod sine ord glide yndefuldt ud, mens hun ventede på at høre hans stemme igen. Den lød så... otherworldly, som kunne hun ikke sætte en finger på hvor i verden han kom fra. Hun studerede hans hår en smule og spurgte " Så hvor kommer du egentlig fra.. ". Han kunne også blot være en utrolig tiltrækkende mand, men noget sagde hende, at han næppe var blot et menneske... hans øre.. hans hår.. det intense blik.. accenten.. den måde han førte sig frem. Han var nærmest som taget ud fra et fantasy eventyr. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt for sig selv.

Han kunne ikke lade være med at smile varmt og intenst til hende imens han lod sit blik hvile i hendes. Der var nu noget meget tiltalende over den måde hun rødmede på. Han tænkte jo ikke over om hans blik gjorde noget ved hende, det var jo bare sådan han så ud. Men han kunne lide det hvilket gløden i hans øjne heller ikke lagde skjul på. Selvfølgelig var han ikke klar over om han påvirkede hende med sit blik men hun blev automatisk mere tiltalende ved at hun holdt hans opmærksomhed på ham. Det var nu nemmest at holde en samtale på den måde. Da hun så ytrede hendes begejstring for hans kommentar om egne billeder, grinede han lavt og selv hans latter var nærmest forførende.
"Det ved jeg nu ikke om jeg er..... Men det glæder mig meget at du siger det.... Jeg ved du selv har mange talenter.... Hver af dem en del af en meget tiltalende kvinde....."

Da hun så forsigtig så ned og sagde sit navn, nikkede han med interesse og sagde: "Rart at møde dig Ms. Winter....."
Kort fik han gjort tegn til en tjener og bad om en kande isvand og et glas krydret vin til ham selv. Så vendte han sin fulde opmærksomhed og det klare blik mod den smukke kvinde foran ham. "Ja det.....Jeg går ud fra du har bemærket ørerne..... Jeg kommer fra et sted ved navn Arcadia..... Hvad med dig? Hvor er du fra?"

Så fik han en lidt pludselig idé og sørgede for at kigge hende godt i øjnene. "Må jeg ikke male dig en gang?"

Hun hævede det ene øjenbryn en lille smule, da han svarede hende. Ørene.. hun havde ikke synderligt lagt for meget i det, eftersom folk modificerede deres kroppe meget i den branche hun var i, netop for at få en edge over alle de andre. " Så det du hentyder til, er at du ikke ligefrem er.. et menneske.. formoder jeg? ". Hun så tøvende på ham. Da hun hørte navnet, gav hun blot et lille smil fra sig. " Arcadia.. det lyder som et dejligt sted ". Eventyrlig navn.. ørene.. hans udstråling samt udseende... helt klart ikke af menneske race. " Jeg kommer fra helveds dyb ". Hun så kort mod vandet og tog blidt om glasset med begge hænder og de slanke fingre, før hun førte det op til hendes fyldige læber og lod blidt de gennemsigtige dråber fugte hendes hals. Hun satte blidt glasset fra sig igen og betragtede Kaylan en smule.

Da hans øjne mødte hendes, havde hun aldrig forventet at høre de næste ord. " Mig? ". Hun spærrede sine sølvgrå øjne en smule op, før hun rømmede sin hals en smule og så flovt ned mod sit glas og berørte blidt dugget uden på det. Hun lavede et lille tegn, der nærmest lignede en slange, før hun hviskede det væk med sin pegefinger. " Vis du syntes jeg værd at male, vil jeg med glæde lægge krop til ". Hun beundrede kunstner, i alle former, men især folk der kunne male andre, fordi det var let nok at male abstrakt, men at fange hver eneste krog af en krop, samt dets indre... sjælen i øjnene.. eller mangle på det. Hun kunne ikke lade vær med at smile indeni en smule, før hun vendte sig blik mod Kaylan.

Hun spærrede dog sine øje en smule op, da hun så en person et stykke bag Kaylan. Manden var kommet tilbage igen og det gik op for hende, hvor han kendte hende fra. Hun huskede pludselig episoden der var sket, for nogle måneder siden..  En fyr havde taget fat i hende og overfaldt hende, sammen med hans kompanion. De havde sikkert ville røve hende til at starte med, men efter at ha set hende, så havde den ene af dem, fundet hende interessant... og hendes evne havde gået af ved et uheld, hvilket havde forstærket disse følelser.. der havde resulteret i, at han ville forgribe sig på hende.. hun huskede at ha bidt ham med så stor en dosis af sit gift.. at han måtte ha endt med at dø en smertefuld død og måske lige siden.. så havde denne ven... ledt efter hende, dog vidste hun det ikke.. hun vidste blot at han måtte ha genkendt hende, ligeså vel som hun nu genkendte ham, i sin lettere ædru tilstand.

Manden holde en pistol frem, i det han skød op mod taget og folk satte i løb, samt andre skreg og prøvede at gemme sig. Manden råbte at de skulle skride ud der fra, hvorefter han gik med faste skridt hen mod hende og Kaylan. " Vis du går nu, kan du stadig nå at stikke af ". Hun tog fat i bordet og skubbede det, så det skyggede for dem, hvorefter hun gemte sig bag det. Det var ikke det tykkeste bord, men det krævede alligevel nogle kugler, at ramme præcis et dødeligt sted, eller utrolig god held, med placeringen og noget sagde hende, at han ikke havde bragt et ekstra magasin med.
En sikkerheds vagt til hen til manden og ville til at tag fat i ham, men manden skød ham død på stedet, hvorefter flere folk flygtede.
" Bare rolig, jeg vil ikke dræbe dig med det samme. Jeg vil først se smerten i dine øjne, samt rædslen, inden du får lov til at møde din skaber ". Harleen bed sig vredt i underlæben og råbte " Ja så.. han vil sikkert elske at se mig igen ". Hun havde ingen specielle evner og alle krævede at hun kom tæt på.. hvilket i dette tilfælde IKKE var muligt. Manden fortsatte med raske skridt hen mod dem. " Mr Du'Dannan... du kan stadig nå at slippe væk, vis vi deler os op.. han er efter mig, så vis du går mod venstre, så går jeg ud fra højre side af ".

Han smilede varmt da hun virkede til rigtig gerne ville males af ham, det ville blive rigtig spændende for dem. Så tog han en tår af sin vin og kørte fingeren langs kanten af glasset hvorefter han sagde: "Jeg mener det skam.... Så må du helt selv vælge hvad du vil have på på billedet.... Så håber da ikke du er alt for blufærdig"
Nu vidste han selvfølgelig ikke hvad hun ville have på på billedet men om ikke andet så kunne hendes tanker nok hjælpe hende lidt på vej.
Kaylan opdagede ikke manden med det samme men hendes pludselig opspilede øjne vidnede om hvordan der skete noget. Lyden af pistolen og den pludselige panik blandt flok sagde det hele så han var hurtigt nede bag bordet sammen med hende. Da hun så nævnte hvordan han måtte skynde sig væk, rystede han lidt på hovedet og smilede meget intenst på hende. "Det der kommer til at ske nu.....
Det er ikke virkeligt..... Men bare rolig der kommer ikke til at ske noget..... Stol på mig.... Vi har trods alt en aftale om et billede ikke sandt?....."

Så holdt han hænderne over hovedet imens han rejste sig langsomt og sagde højt: "Jeg overgiver mig! Jeg vil bare ud!" Manden sigtede meget bestemt på ham med pistolen imens han knurrede: "Flyt dig! Jeg skal bare have kællingen!" Så blev verden omkring dem lidt sløret og snart duftede der nærmest af natur og blomster over det hele, natklubben lignede nu en smuk lund i en eventyrskov. Pistolen lignede nu en blomst og manden smilede nærmest lalleglad. Så gik Kaylan hen til ham og smilede varmt imens han meget blidt tog blomsten fra manden og sagde: "Er den ikke smuk?....." Manden nikkede ivrigt og snart flimrede det hele igen og natklubben lignede nu sig selv og Kaylan pegede pistolen mod manden. "Nu tæller jeg til tre..... Og er du her stadig så får du et nyt hul at trække vejret......" Manden blev tydeligt bange og faldt nærmest over ting som han forsøgte at komme ud. Så smed Kaylan pistolen og gik roligt hen hvor han så rakte hende hånden. "Vi må nok hellere komme væk inden ordensmagten kommer....."

De sølvgrå øjne så sårbart på Kaylan, da han nævnte, at hun forhåbentlig ikke var alt for blufærdig. Det var hun ikke ligefrem, eftersom hun var model og havde stået model for forskellige lingeri mærker, men et billede til en reklame, lå slet ikke i samme katagori, som at få malet et billede af sig, samt at være alene i rummet med en person, at dele et så intimt øjeblik, samt at blive foreviget på et lærred. Hendes rødmen havde lagt sig for et godt stykke tid siden, men den var dog langsomt på vej til at stige frem i kinderne igen, vis det ikke havde været for hele episoden der skulle følge denne meget intense samtale.

Harleen så lettere bekymret mod Kaylan, i det hun så ham ryste på hovedet og smile, som om de ikke var tæt på at få skud huller igennem sig. " Hvad? ". Hun så undrende på ham og forstod ham ikke helt, før hun så ham rejse sig op og holde hænderne oppe. " KAYLAN! ". Hun rejste sig op og tog blidt fat i hans arm, før hun så omgivelserne forvandle sig omkring dem. Hvordan alt langsomt gled hen. Jord dækkede bunden af natklubben og træer begravede baren og fik den langsomt til at forsvinde, mens blomster skød frem blandt dem og udgav en duft, så velkendt, fra selveste naturen. Hun slap forsigtigt Kaylan og så chokeret rundt, som havde hun glemt alt om manden. * Hvad i... *. Hun kunne slet ikke forstå hvad hun så, men ordene lå i hendes tanker.. det ikke virkeligt. Hun rettet sit blik mod Kaylan og derefter manden, i det hun så manden smile og give en blomst til kaylan. Det var som om hun kort så pistolen fra sig, men da hun åbnede sine øjne igen, var det en blomst atter engang.

Hun så Kaylan bevæge sig modigt frem, eller sådan så det i hvert fald ud fra hendes syns vinkel af. Hun hørte hans ord og så hvordan natklubben langsomt gled tilbage til sine rigtige omgivelser. Folk var for længst flygtet og lyden af politi kunne høres udenfor. Da manden flygtede, tog hun sig kort til brystet med en flad hånd mod sit hjerte, i det hun så chokeret rundt. " Hvor har du lært at gør det? ". Hun fulgte ham med sine øjne, i det han rakte sin hånd frem mod hende, tog hun imod den og så sig kort over skulderen. " Vent ". Hun slap blidt hans hånd og lod sine fingerspidser, blidt glide hen over hans håndflade, i det hun trådte hen til deres bord og tog sin taske, før hun fulgte med Kaylan.

Da de endelig var nået ud der fra, rettede hun på sit tøj, der havde fået vand ned af sig, ved bryst området og ligeså gjort hendes hud en smule glinsende, i form af dråber fra vandet. " Ugh.. det typisk... jeg kan aldrig gå i byen, uden at der sker det mindste kaos ". Hun sukkede tungt og pustet en forvildet hårlok væk fra sin pande, før hun strøg den bag sit venstre øre og lod sine dådyr sølvgrå øjne falde på ham. " Det må du virkelig undskylde.. ". Hun så undskyldende på Kaylan og håbede ikke at dette ville ha ændret hans syn på hende, skønt det kunne næsten ikke være mere ødelagt end det var i forvejen... med dramaet i starten, efterfulgt af en samtale på mande toilettet og derefter et skud drama. " Ide mindste kan du ikke sige, at jeg en kedelig date ". Hun grinte kort og smilede forsigtigt.

Da hun havde rejst sig, smilede han varmt til hende og svarede: "Det er en længere historie.... Jeg vil meget gerne forklare det når vi er i lidt mere private omgivelser....." Så ventede han på hende som hun hentede sin taske og skyndte sig så væk der fra sammen med hende. Dog vidste han der ikke ville blive det store problem med politiet, Northman havde en tendens til at få den slags til at forsvinde.

Da de så var nået et stykke væk og lidt mere i fred, smilede han som han lod blikket hvile ned over hende. Han havde skam lagt mærke til hvordan vandet nærmest lagde sig meget smukt på hendes krop. Så nikkede han nærmest beroligende og svarede med en stemme så varm og blød: "Det skal du ikke tænke på..... Vi er jo i sikkerhed begge to.... Og ærlig talt så var det en lidt død fest alligevel...."
Så kiggede han lige rundt en gang inden han så hende i øjnene endnu en gang. Hendes næste ord fik ham til at grine varmt hvorefter han sagde: "Det er sandt.... Det er du ikke.... Det tror jeg nu ikke du er selvom den slags ikke sker..... Jeg tænkte faktisk...." Langsomt rakte han hen og strøg meget forsigtigt en tot af hendes hår bag hendes øre igen inden han så spurgte: "Måske vil du hjem og hvile dig..... Men jeg vil meget gerne invitere dig på middag hjemme ved mig i morgen aften.... Og hvis du så tager det på du gerne vil males i, så maler jeg dig efter maden....
Med mindre du skal noget selvfølgelig?"

Han ville sørge for virkelig lækker mad og så kunne hun jo tænke lidt over hvad hun ville have på. Eller nu måtte han jo se om hun selv havde en anden idé

Hun nikkede og svarede " Død kan man roligt sige ". Hun tænkte på manden der var blevet skudt og sukkede tungt. Hun vidste ikke om han døde af det eller ville overleve, men noget inde i hende, håbede inderligt, at hans kill ikke ville blive tilføjet til hendes allerede store liste, af dødsfald. Hun hævede det ene bryn en smule, da han sagde at han havde tænkt over noget og hun ventede ivrigt efter at høre hvad denne mand havde i tankerne, det kunne umuligt være uinteressant.
Hun vidste allerede en del om Kaylan, skønt han ikke havde sagt så forfærdelig meget om sig selv. Han var ikke menneske, samt han kom fra noget eller en by kaldt Arcadia, samt han havde andre talenter end violin spil samt at skabe kunst. Han havde evner og så otherworldly ud, dog på en utrolig fascinerende og smuk betagende måde. Han var modig og galant, samt veltalende og tiltrækkende, forførende ligefrem og intens til tider... som stirrede han direkte ind i ens sjæl. Hun rødmede en smule ved tanken, men det der dog fik hende tilbage fra tankerne, var ikke hende selv, men en så fjern berøring.

Hun så op mod Kaylan, næsten.. sårende, da han berørte hendes øre, efter at ha strøget hårtotten bag det. Hun var ikke van til berøring, så dette var faktisk første gang, hun nogensinde var blevet berørt, på en ikke voldelig måde. Hun så sky væk fra ham og bed sig en smule i underlæben, for at skjule hendes sårbarhed, så godt hun kunne, men hun vidste at det tydeligt kunne ses på hende.. hun kunne mærke hvordan det nærmest skreg fra hendes krop og hendes ansigt var forvredet i sårbarhed. " Ja det nok bedst ". Hun så forsigtigt på ham, med sine dådyr grå øjne... før hun trådte et skridt bagud og gav et falsk smil fra sig. Hun nikkede kort og svarede " Det vil jeg skam ikke afslå ". Hun tog et kort frem fra sin taske og en kuglepind, før hun skrev sit nummer ned, med noget der lignede guld skrift. Hun rakte ham det sorte kort, hvor der stod Harleen Winter på den anden side, før hun tog kuglepinden ned i tasken igen. " Her, så kan du skrive tidspunkt og adresse til mig.. og vis der ellers skulle være andet, du lige havde glemt ".

Hun tog sin mobil frem og skulle til at ringe efter sin chauffør, før det gik op for hende, at hendes mobil var løbet tør. " Sig det løgn... ". Hun sukkede tungt og pakkede den tilbage, før hun så mod Kaylan og gav et forsigtigt smil fra sig, inden hun sagde " Men så ses vi vel imorgen engang? ". Hun var IKKE klar til at afsløre, at hendes mobil var gået ud, samt at hun nu var nød til at gå hele vejen hjem til sin ejerlejlighed. Hun tog sin mobil frem og vendte ryggen til Kaylan og lod som om, at hun ringede op til sin chauffør " Hej det winter... ja... festen er slut.. okay... hej ". Hun lagde derefter sin mobil i sin taske og vendte sig om mod Kaylan og gav et forsigtigt smil fra sig og svarede " Min chauffør er på vej, så du skriver vel engang imorgen eller iaften, når du lige har fundet ud af tidspunkt og såen? ". Hun foldede sine arme og strøg blidt sine hænder op og ned af sine kolde arme. Hun var ikke forfærdelig meget for kulden.

Hvis han fandt ud af at hun havde faket sit opkald, ville hun blot insisterer på, at hun selv ville finde hjem og begynde at gå derefter. Hun boede ikke så forfærdelig langt væk, men uden en jakke, samt alene om aftenen, var måske ikke det klogeste. Hun boede i en ejerlejlighed, med sin butler og tjenestefolk på gaden kaldt  Quartier de Saint-Jean, der var det lidt mere fine kvarter, i byen.

Han tog roligt imod kortet og skrev så adressen på sin villa og en lille sætning hun kunne tænke lidt over såfremt hun havde nydt deres tid. "20:00 - Jeg glæder mig allerede" Så gav han hende tingene igen imens han så på hende med et smil der nærmest trak i hende. Det var nu svært at se væk fra hende alligevel. Hun var tiltalende på en helt anden måde end de fleste, noget der virkelig fangede ham.
Ganske rigtigt krævede det ikke meget at fange hun fakede opkaldet men dog sagde han ikke så meget til det. Så nikkede han til hendes ord og svarede: "Der er et tidspunkt, jeg håber du vil glæde dig....
Igen.... Hvad end du vælger at tage på så er jeg sikker på vi nok skal få lavet et smukt billede.... Og noget helt andet....."

Roligt tog han sin jakke af og sagde: "Noget siger mig du ikke vil acceptere jeg tilbyder at køre dig hjem.... Men i det mindste tag den her.... Du skal ikke fryse.... Så kan du altid tage den med i morgen aften....." Med en meget rolig bevægelse lagde han jakken omkring hendes skuldre og smilede varmt imens. Han ville jo ikke lave nogle pludselige bevægelser i tilfælde af det ville skræmme hende. "Jeg må hellere lade dig komme hjem.... Og tak for en dejlig aften trods alt......."
Så vendte han sig roligt og begyndte at gå mod sin bil. Når han ikke havde jakken på så var hans atletiske muskulatur noget mere markant at se. Inden han dog var kommet så langt, vendte han sig om mod hende og betragtede hende. "Tilbuddet om at køre dig hjem står stadig ved.... Jeg vil ikke tvinge dig.... Det er blot et tilbud... Byen er ikke det sikreste på denne tid....." Så ventede han lidt så hun havde muligheden for at svare, og lagde stadig ikke skjul på han nød udsigten.

Hun tog imod kortet og så kort ned på det. 20:00.. og at han glædet sig allerede. Et lille smil sneg sig hen over de fyldige læber, før hun fugtede dem med sin jordbær røde tunge og så forsigtigt op mod Kaylan og hans fangende underskønne natur grønne øjne. Det kobber røde hår gled blidt i den blide vinter vind, mens hun stod og betragtede Kaylan foran sig, før hun havde faket sit opkald. Hun kunne ikke lade vær med at mærke hårene i nakken rejse sig, da han svarede, at de nok skulle få lavet et smukt billede og noget helt andet?.
Hun så lettere chokeret på ham, men ligeså fascineret. Hvad havde han i tankerne, når han hentydet til noget helt andet?. Var dette virkelig en mand hun kunne stole på?, var han virkelig så sikker og forsvarende som hun troede, eller gemte der sig måske noget mørke i ham, som trak hende.. noget fascinerende, måske næsten farligt over ham. Hans udseende?, den måde han sagde sine ord, med omtanke og sensualitet. Hun gøs ved tanken og nikkede forsigtigt.


Vinden gled blidt i natten, mens stjernerne glinsede om kap på den blå natte himmel. Lys blev slukket i de forskellige bygninger omkring, mens folk lagde sig til at sove. Nogle sjæle var utrolige, mens andre trygge, nogle søvnløse og andre ekstatiske. Harleen betragtede Kaylen, som hun stod der, med en hånd blidt klemmende om den ene side, af hans bordeaux røde jakke, der var blevet langt nænsomt over hendes smalle skulder. " Ka... Mr Du'Dannan.. øhm.. tak ". Hun tøvede kort og svarede, mens hendes blik faldt kort ned mod hendes stiletter og de ru brosten under sig. " Tak for alt idag ".
Hun så forsigtigt op mod ham, med et lille uskyldigt smil. Hun klemte blidt om jakken og vendte sig rundt, i det hun skulle til at gå. Hun nåede kun 5 skridt frem, før hun hørte hans ord og stoppede kort op. Hun stod som fanget, ude af stand til at bevæge sig. Skulle hun gå med?... lade ham køre hende hjem, vis hun da kunne stole på denne... fremmede?.. eller skulle hun tag den sikre vej og gå hjem alene, skønt.. det måske ikke var så sikkert i andres øjne. Hun vendte sig om og så mod ham, tænkende. " Tak for tilbudet, men det bedst at.. ".

Hun lagde mærke til hans kropsbygning, hvor muskuløs den fremtrådte, den måde han var markeret, mere end hun havde regnet med. Hun tabte helt tråden, før hun kom til sig selv. * Omg LUNA tag dig så sammen! *. Hun mærkede sine negle prikke blidt ind mod hendes håndflade, i det hun knugede sin højre hånd, før hun lod sin hånd slappe af endnu engang og svarede " J-Jeg tror det bedst at jeg går hjem ". Hun vinkede kort til Kaylan og begyndte så småt at gå mod Quartier de Saint-Jean.

Han nikkede til hendes ord og kunne et eller andet sted godt forstå hende. Der var jo allerede sket meget den aften og det skulle nok også lige vendes i hovedet. Så smilede han til hende inden han bukkede roligt for hende og sagde: "Jeg forstår..... Så må du have det godt til vi ses igen..... Og igen.... Mange tak for dejligt selskab..... Og kald mig endelig bare Kaylan....."
Det blik hun havde når hun lod øjnene vandre hen over ham var fantastisk! Og han kunne da heller ikke lade være med at lade sit eget blik vandre over hende for hun var mere end bare utrolig smuk. Så vinkede han tilbage til hende inden han begyndte at nynne en meget speciel sang på sit modersmål inden han gik tilbage til sin bil. Bilen trillede hjemad imens han havde hende i tankerne. Det havde sandelig været en sælsom aften.

--Næste aften

Hele dagen var gået uden de helt store begivenheder, det mest spændende var at handle ind til den mad der skulle laves. Egentlig havde han fint penge til at hyre tjenestefolk, han så bare ikke den store grund til det. Efter at have handlet, øvede han sig lidt på violinen der hang på væggen i den store stue hvorefter han så trænede sin fægtning med nogle sværd der ikke lignede noget man så i denne verden.
Som maden var kommet så langt at den kunne passe sig selv, gik han i gang med at tage sig af sig selv. Først et dejligt bad og så blev det tøjet. Det blev til nogle pæne sorte bukser med sort tråd vævet ind i et specielt mønster samt en hvid skjorte i et utroligt let stof der markerede hans krop rigtig flot uden at sidde for stramt. Selve ærmerne var foldet op til midt på hans underarm. Som det sidste der blev gjort klar til hun kom, dækkede han bordet rigtig flot som bord til to med to retter. Glassene der var til, mindede meget om de smukke særprægede smykker han bar. Nu var det så bare at vente på hende

Hun stoppede kort op, i det hun så ham vende sig om og gå væk fra hende. Hun stod en smule og vidste ikke hvor vidt hun skulle gå videre eller tilbage mod ham. Hun følte sig draget på en helt ubeskrivelig måde, som aldrig før..
De sølvgrå øjne fulgte hans bevægelse, i det hun bøjede sig ned og klickede sine stiletter af, før hun listede efter ham, indtil han kom hen til sin bil. Hun gemte sig bag en hus mur og holde sit blik fast rettet mod ham. Hun adskilte sine læber en smule og fik et blidt udtryk, næsten smilende uden at smile, da hun hørte hans nynnen. Hans stemme var tiltalende og mandig. Hun kunne ikke lade vær med at lukke sine øjne kort og vende sig om, med ryggen mod den kolde mur, der kunne anes en smule igennem den sukke bordeaux farvet jakke af hans, der duftede af ham. Hun lukkede sine øjne og hørte ham køre væk, før hun gav et langtrukkent suk fra sig og stod der, med lukket øjne og stiletterne viklet blidt mellem sine slanke fingre, i den venstre hånd. " Hvor er han vidunderlig ". Hun smilede over sit ansigt og åbnede sine øjne og blev mødt af den klare natte himmels stjerner, der skindet om kap med stjernerne i hendes øjne.

Hun skubbede sig blidt væk fra væggen og knugede blidt fat i kraven af jakke, før hun slap og tog sine stiletter, på de kølige fødder, der var blevet en smule beskidte. Hun gik med raske skridt hjem af og låste sig ind i lejligheds komplekset, før hun gik hen til den store elevator og trykkede på knappen. Hun ventede på elevatoren og tænkte tilbage til natten, før et ' PLING ' trak hende tilbage til virkeligheden. Hun trådte indenfor og satte nøglen ind og trykkede på 6 tallet, før hun blev ført op til sin lejlighed, hvor dørene gik op. Hun trådte indenfor og Jared stod allerede klar til at tag imod tingene, dog så han undrende på hende, da han lagde mærke til jakken. " Et nyt offer? ". Hun så kort mod ham, med et fast blik, i det hun svarede køligt " Nej, ikke denne gang.. ". Hun tog den af og skulle til at række Jared jakken, men trak sin arm til sig og tog blidt om jakken med sime arme, før hun svarede " Jeg.. denne tager jeg mig af ". Hun gav ham sin taske og tog sin mobil op og gik derefter ind i stuen og op af trapperne, til venstre side, før hun gik til venstre igen og hen af gangen og åbnede døren til højre for sig og trådte direkte ind til sit værelse. Hun så rundt i det mørke rum og gik hen til sin seng og lagde blidt jakken på den venstre side, der var der tom. Hun berørte blidt jakken, med sine fingre spidser... før hun trådte hen til vinduet og kiggede ud af det, ud over de mange smukke villa´er, hun kunne se fra sit palads, som dog blot var en ejerlejlighed, men et himmel palads for hende. Hun sukkede kort og bed sig en smule i underlæben. Hvad var der ved ham, der fik det til at krible over det hele i hendes krop, eller sitre ved blot den mindste berøring. Hvorfor var hun så fanget af hans natur grønne øjne, som sang de til hendes hjerte, eller hans galante måde at føre sig frem, som var han en gud blandt folk.

Hun trådte hen til sin seng og strøg blidt lagnet væk og derefter dynen, fra hendes side af. Hun bandt sit skørt op, efterfulgt af sin top, hvorefter hun gik hen og redte sit hår en smule, før hun flettede det og gik hen til sengen og lagde sig nøgen under dynen. Hun så kort og så mod det store vindue og stjerne himlen... før hun vendte sig rundt og forstillede sig kort hvordan det måtte være, at lægge ved siden af en.. ved siden af ham.. dufte ham.. rør ham. Hvordan var hans vejrtrækning når han lå og sov.. hvordan måtte hans hud føltes.. hvordan ville hans hjerte lyde... hvordan ville hans sovende ansigt se ud. Hun strakte blidt sin hånd mod den tomme side, hvor hans jakke lå og det ene ærme, lå hen mod hende, som rakte det ud efter hende. Hun berørte blidt dets stof.. hvor hans hænder havde været, de der havde strøget hendes hår bag øret. Hun rødmede svagt og lukkede sine øjne og endte med at falde i søvn, mens hun holde fast i ærmet.




En blid banken kunne høres mod tynde franske håndskåret dør, der bar guld belagt håndtag. Døren blev langsomt åbnet og hendes butler Jared, trådte indenfor, med morgenmad på en bakke. Han så lettere chokeret på sengen, samt hende og jakken, hvordan hun som et uskyldigt barn, holde blidt fat i et lille stykke stof, af ærmet. Han kunne ikke undlade at smile en smule, men ligeså kunne man også ane chokket i hans ansigt, over at se netop dette. Harleen var ikke en der åbnede sig for folk, samt hun havde været meget igennem i sine blot 21 år.. hun var ung af sind og barnlig til tider, men hun var stadig en kvinde.. en med et iskoldt og tomt hjerte, der normalt ikke lod sig føle.. så dette var en første gang for Jared, at se Harleen så sårbar. " Miss Winter... ". Han stilte bakken på et bord ved siden af sengens venstre side, før han gik hen til vinduet og åbnede det på klem. Harleen åbnede langsomt sine øjne og gav et lille løvinde gab fra sig, i det hun satte sig langsomt op og strakte armene op over hovedet. Hun gav et lille suk fra sig og kiggede sig forvirret rundt. Hun kunne ha svoret, at det var som om der havde været en og lagt ved hendes side. Hendes nat havde været mareridts løs og hun følte sig frisk, for første gang i lang tid. Hun så blidt mod Jared og spurgte " Hvilken dag er det idag? ". Jared så kort mod hende og svarede " Den 10 Miss Winter ". Hun nikkede kort. Jared tog bakken med morgemad og placerede foran hende, før han gik hen til døren og lukkede efter sig, dog inden han fik lukket døren i. " Jared? ". Jared stoppede og så kort mod Harleen " Ja miss Winter? ".
" Gør badet klar til om en time ". Han nikkede og lukkede derefter døren.

Hun spiste morgenmaden i stilhed og for sig selv, som hver eneste dag, hver dag. Hun havde et model job senere idag, inden hun skulle mødes med Kaylan Du'Dannan... Hun fjernede morgenmads bakken og langsomt lod hun sine ben glide ud over senge kanten og mærkede det bløde gulvtæppe under sine fødder. Hun trådte hen til et walk in closet og åbnede det, hvorefter hun tænde lyset der inde og fandt en hvid silke kåbe, før hun slukkede lyset igen og lukkede skydedørene ind det. Hun så derefter mod vinduet og gik hen til det og betragtede den smukke lyseblå morgen himmel. Hun trådte væk fra vinduet og satte sig hen til sit skrivebord og tænde for sin laptop og begyndte at skrive inde på sin blog om denne mystiske mand, dog nævnte hun hverken navn, by eller sted, men hun nævnte en bar, samt hun nævnte at der skete noget, men ikke præcis hvad. Hun skrev om denne mystiske fremmede, som et fortryllende væsen, der nærmest var taget ud af et eventyr. Da hun havde skrevet sin blog færdig, lukkede hun sin laptop ned og gjorde sig klar til sit morgenbad.

Hun gik ud af sin værelses dør og hen til døren overfor hendes værelse. Badeværelet var i smukt hvid sølv marmor belægning, samt havde et kæmpe kar i midten, med rør under sig, der opvarmede det, så blodet i det ikke størknede. Blodet var fra tidligere ofre, samt fjender af hende, der havde krydset hende, dog nogle gange købte hun også fra blodbanker ved det lokale hospital. Hun fik altid tjekket om blodet var inficeret inden hun brugte det. Hun bandt blidt kåben op og lod den glide ned af sin mælkehvide nøgne skind. Hun trådte hen til karret, der var formet i en sekskant. Hun trådte op af stentrapperne, før hun trådte ned i det blodrøde kar, der var varmt og tygt. Hun lagde sig ned i det og lod det omkapsle hendes hud, samt hår. Hun lukkede sine øjne og mærkede det omfavne hende, som et varmt tæppe. Hun lå der i nogle sekunder, før hun satte sig op og gned blodet væk fra sit ansigt. Her lå hun i ca 10 minutter, før hun rejste sig op og kaldte på sine tjenestepiger, der stod klar på den anden side af døren. " Kimberly, Krystal ". De åbnede døren og trådte indenfor. To smukke meget velplejet sorthåret kvinder, i deres tidlige 20´er. De tænde for bruseren henne til venstre for karet og en anden fandt tøj frem til hende, samt håndklæder.

De sagde intet, men gjorde blot deres arbejde. De havde tavshedspligt, men ligeså var de begge dæmoner. De gik efter at ha gjort gulvet rent, fra hvor hun gik fra karet til bruseren. Hun gjorde sig ren og vasket sig til punkt og prikke, før hun satte sig på en skammel inde i badet og slukkede for vandet. " Kom ind ". Kimberly og Krystal kom indenfor og rengjorde hendes ører med vatpinde, samt hendes næse blev også kort rengjort også, før håret blev redt og masseret ind, samt sørget for, at der ikke var blod at finde nogle steder, samt hendes negle blev pudset og filet, før de trådte ud af badet, og gjorde plads til at hun kunne skyllede sig igennem igen. De stod og ventede med håndklæder, så de kunne tørre hendes krop, ved at duppe den, så den ville bevar sin blødhed, efterfulgt af body lotion, de smurte hende ind i, der duftede svagt af vanilje.

Det meste af dagen gik med træning samt arbejde, efterfulgt af et almindeligt bad, hvorefter stylisten kom forbi, efterfulgt af den kjole hun skulle bære i aften. Hun betragtede den og smilede over hele ansigtet, før hun blev klædt af og iført den. Det var en af de kjoler, hvor man ikke bar undertøj under, dog gjorde det hende intet, eftersom hun som model mange gange, havde skullet gå i kjoler, hvor bh ikke var en mulighed eller trusser. Hun så forsigtigt på sit spejlbillede, mens hendes hår blev flettet i en smuk fransk fletning ned af hendes ryg, med pandehår ud til siderne, der hang blidt bølgende ned ved siden af hendes kinder, som flammer. Hun betragtede sit spejlbillede og beundrede den smukke næsten violette kjole, i dets pragt, med guld og sølv farvet silke stof broderet ind i kjolen.
Hun trådte ud af rummet, iført sølv farvet stiletter, der bar silke bånd op af hendes ankler i sølv og var samlet i en lille sløjfe bagpå, lige over anklen. Hun blev ført ud til bilen og bar ingen makeup denne gang, andet end at ha fået sat sit hår. Hun havde en naturlig skønhed over sig og lignede næsten at hun havde makeup på, selv når hun ikke havde.
Hendes hud var næsten fejlfri og hendes øjenvipper lange og buede, samt sorte som en ravns fjer.. og hendes læber en blid lys rosa farve, samt håret bar den farverige glinsende kobber røde farve som altid. Hun trådte ind i Bugatti´en, før hun blev kørt til adressen og blev hjulpet ud af bilen. Hun bar sit slæb en smule hen over jorden, før hun slap det, da hun gik op mod villaen og stod nu foran døren.. ventende. Hun løftede blidt sin hånd og forsigtigt.... bankede mod døren, ventende.. med hjertet bankende oppe i halsen. Hendes chauffør så kort mod hende, i det han råbte " Miss Winter! ". Han kom løbende med jakken til hende. " Tak Greg ". Han bukkede og gik tilbage til bilen, efter hun havde taget den. Hun så mod sin chauffør og derefter hen mod døren igen. Hun bar en off white skuldertaske, hvor mobilen lå i samt nøglerne, denne gang var mobilen dog opladet, samt hun havde også sit kort med, samt nogle kontanter, vis han ville betales sådan.

Hun vidste virkelig ikke var der ville ske i aften.. men hun følte sig spændt, som sitrede hele hendes krop og som var hendes hjerte ved at springe ud. Hun fandt Kaylan utrolig fascinerende og yderst interessant.. samt hun var spændt på at blive foreviget af hans hånd samt håndværk.. og ikke mindst, se hans talent.

Han måtte indrømme at dagen havde været overraskende lang taget i betragtning af hvor meget han havde glædet sig. Normalt set blev han ikke så entusiastisk men hun havde et eller andet over sig. En elegance og en sensualitet der var så utrolig klar dog uden at hun oste sex. Men det kunne hun nu godt hvis hun ville. Som det sidste inden klokken ramte det aftale tidspunkt, sikrede han sig lige at alle detaljer var sørget for og klar. Det eneste smykke han valgte at bære den aften var dog en rimelig enkel halskæde formet som et blad men med en særpræget sten i midten.

Nu vidste han da godt hvad han manglede! Lynhurtigt var han nede i sin vinkælder og hentede en meget speciel vinflaske med underlige skrifttegn på. Den blev åbnet og stod nu på bordet og iltede så den var rigtig lækker. Retterne var også gjort klar så det eneste han skulle gøre var at hente dem og sætte på når de skulle spise.
Så var der gjort klar til det hele, han havde også gjort alle ting klar til at male i den lille stue.

Da der så blev banket, gik han roligt hen og åbnede døren hvor hun så stod. Hans blik vandre diskret over hende og han smilede meget intenst hvorefter han sagde: "Godaften Ms. Winter...... Du er mere end blot fortryllende smuk...... Kom indenfor" Så trådte han til side uden at fjerne blikket fra hende. Selve hans villa var i en meget speciel stil nærmest som om der var kontakt med naturen men også med en nærmest stilren sensuel linje over sig. Det første hun kom ind i var foyeren. Der udover kunne man se hen til en smuk åben pejsestue, en stor spisesal, nogle døre ellers og så en trappe ovenpå

De sølvgrå øjne fulgte hans skikkelse, i det han åbnede døren og hun lod ligeså sit blik vandre over hans krop, dog næppe diskret, netop fordi hun ingen skam i livet havde, over at lægge skjul på sin beundring, af det levende kunst foran sig. Hun lagde mærke til halskæden næsten med det samme. Det var den samme han havde båret da de mødtes natten før. Samt han bar en fin skræddersyet ligene skjorte, i let stof.. hvid, så det var endnu lettere at skimte hans hud igennem det, i denne belysning. Hun beundrede kort det specielle mønster der var vævet ind i hans bukser, før hun så op mod hans arme og hvordan ærmerne var foldet op til midten af hans underarm og fremhævede hans muskulatur.

Hun rødmede svagt og så kort væk fra ham før hun kort gav et lille naj fra sig, inden hun trådte indenfor og så rundt i den smukke foye. Hun kendte ikke til elver, kun ifølge børne historier og fantasy bøger, så hun havde endnu ikke gættet sig til, hvad Kaylan egentlig var, andet end at han ikke var menneskelig.

" Du ser skam heller ikke dårlig ud, Mr Du' Dannan. Og tak endnu engang for invitationen ". Hun smilede forsigtigt. Hvis han insisterede eller sagde, at hun kunne kalde ham Kaylan, så ville hun insister på, at det var alt for personligt for hende, at kalde ham det, men ligeså også fordi.. hun aldrig rigtig havde kaldt folk ved deres navn, så det var virkelig mærkeligt for hende og alt for personligt at gøre netop dette.

Hun så kort ned på hans jakke og vendte sig elegant rundt, før hun trådte med raske skridt hen mod ham. Stiletterne klikkede blidt under hende, men var næsten ikke til at høre, eftersom hun var nærmest lært op, til at gå så lydløst hun kunne, med stiletter. " Forresten.. tak for lånet af din jakke. Den var dejlig varm ". Hun rakte hans jakke mod ham og gav et forsigtigt smil fra sig.

Han grinede lidt som hun kaldte ham ved hans efternavn hvorefter han så bukkede let. "Noget siger mig at du ikke har tænkt dig at kalde mig ved mit fornavn.... Nu kender jeg jo heller ikke dit så.... Jeg håbede på du kunne lide hvad jeg havde valgt Ms. Winter.... Og du forstår virkelig at fortrylle en med selv dit valg af kjole......"
Så tog han mod jakken som hun gav ham den hvorefter han så hang den på en stumtjener og smilede dragende til hende. Hun var vidunderlig at se på. H
Øjne der trak i ham, en krop som skabt af en gudinde og en kjole der gjorde hendes krop værdighed. Ganske vist kunne han godt se hun ikke bar undertøj men kommenterede det dog ikke. "Jeg er glad for du kunne bruge den... Måske ikke det varmeste men ikke desto mindre skulle du ikke gå hjem i kulden..... Ønsker du en rundvisning først? Eventuelt se hvor jeg vil male dig?"
Hans stemme var fuldstændig som aftenen før. Den var varm og forførende med den noget unikke accent

De glansfulde sølvgrå øjne fulgte hver eneste bevægelse, samt hvert ord han sagde, trak hende blot dybere og dybere ind i hans usynlige spind. Hun følte at hun ikke mere havde kontrol over sine tanker eller følelser. Hun havde efterladt kontrollen og lod blot øjeblikket fange hende. Hun så tøvende på ham, da han sagde at han ikke kendte til hendes. " Lu.. Harleen. Mit navn er Harleen ". Hun så kort ned. Hendes rigtige navn var Luna Constella, det var et navn hendes mor og far havde givet hende, fordi hun var født under blå fuldmåne nat. Begge forældre boede i Italien, hvilket også var der hendes oprindelig navn stammet fra. Luna på italiensk var nemlig måne. Hun havde været deres lys i mørket.

" Jeg sikker på, at eftersom det noget du har valgt, at jeg nok skal kunne lide det. Vi har som sagt, en ret såh.. fælles smag, angående ting ". Hun hentydet til jakkesættes farve og hendes kjole den nat. Hun smilede uskyldigt og lyttede til hans ord om hendes kjole. " Den er fra et catwalk show, jeg gjorde for ikke så forfærdelig lang tid siden, i Milano.. designeren var så forelsket i kjolen på mig, at han gav mig den ". Hun berørte blidt dets skulder slør, før hun så mod Kaylan, med et blidt smil, før hun trådte tættere på ham.

Hun rystede forsigtigt på hovedet og svarede " Nej, middag er skam fint først. Bagefter kan du vise mig frem, så kan maden også falde en smule til, sådan så jeg ikke ender med at se alt for oppustet ud, når du nu skal male mig " Hun smilede drilsk og spurgte " Så bor du her helt alene? ". Hun så tøvende rundt. Det så ikke ud til at der var andre der boede her end ham, men så igen.. man vidste aldrig. Hun tog ikke dette som en date, skønt det føltes som det man så i film.. et mystisk møde, efterfulgt af en date og derefter kom man altid til klimax, men så igen.. hun ville prøve at være så professionel, som hun kunne. Han var fascinerende ja, men hun var varsom med nye folk.. dog kunne hun ikke lade vær med altid at sænke sine parader nær ham. " Så.. er der en Mrs. Du'Dannan? ".

Han bukkede nærmest ærbødigt med hovedet inden han lod blikket hvile på hende endnu en gang med et dragende smil. Både fordi at sådan så han ud men også fordi hun ganske enkelt havde en stærk effekt på ham. Hun var mere end så mange andre og alligevel havde hun en tilbageholdenhed så hun ikke bare sprang på det hun kunne.
"Lu? Harleen...... Det er mig en fornøjelse at møde dig Harleen Winter......"
Så grinede han kort og nikkede stille. Ganske rigtigt lod de jo til at have fælles smag om stort alt indtil videre. "Jeg forstår såmænd udemærket designeren.... Den sidder som var den malet på dig....
Skønhed som den burde være...." Så smilede han intenst som hun kom tættere på ham, det generede på ingen måde.

Så lyttede han til hendes svar og nikkede som respons imens han holdt armen omme bag hendes ryg og rakte den anden ud mod den lille spisestue. Dog rørte han ikke da det virkede til at genere hende men hun ville nok kunne mærke varmen i hans hånd. "Det lyder som en fortræffelig idé.... Dog har jeg en eller anden idé om du ikke kan blive oppustet og maden er let... Den kjole må heller ikke være behagelig at have på hvis det skulle ske..."

Som de kom ind i spisestuen, ville hun kunne se hvordan der var dækket op som hos en adelsmand fra et eventyr, selvfølgelig med det elviske præg. "Ja jeg bor her alene.... Overvejede om der skulle tjenestefolk til på et tidspunkt er bare aldrig kommet der til....."
Så trak han stolen ud for hende som en sand gentleman inden han så gik om til sin egen plads. "Nej.... Ingen Mrs. Du'Dannan.... Hvad med dig?.... Er der en Mr. Winter?" Først startede han med at hælde et glas op af vinen fra hans egen verden. Den var krydret og gav en varme men var lækker frugtagtig og ikke alt for stærk
"Jeg må lige hente maden...."

Hun kunne mærke flovheden sprede sig, da han sagde Lu, inden han svarede Harleen. Efter 6 år uden et eneste fuck up og så fucker hun sit navn op overfor ham. Hun kunne ikke tag den chance, at folk fandt ud af hvad hun rigtig hed. Hun mærkede varmen der kom fra hans arm, men undrede sig en smule over at han ikke berørte hende. Hun var før blevet berørt af designer samt andre folk, dog den måde han havde strøget hendes hår bag øret.. så nænsomt, sådan havde folk aldrig rørt hende. " Du.. behøves ikke være bange, for at rør mig ". Hun så kort mod ham og gav et forsigtigt smil fra sig. " Jeg er trosandt van til folk klæder mig af og på, til mode shows samt fotoshoots.. ". Hun vendte sit blik mod spisestuen og begyndte så småt at gå der hen.

Hun lod sit blik vandre rundt, da de trådte indenfor i rummet. Der var smukt dækket op, samt hun kunne allerede dufte en smule af maden, de skulle have. Hun gav et lille smil fra sig, i det hun gik hen til stolen som han trak ud for hende. " Bliver det ikke.. ensomt? ". Hun så kort mod ham, før hun blidt tog fat i sløret og trak det forsigtigt til siden, før hun trådte hen foran stolen og gjorde tegn til at sætte sig, så han kunne rykke den ind under hende. " Det også svært at finde folk.. man kan stole på, nu til dags. Altså tjenestefolk ". De sølvgrå øjne betragtede blidt bord pynten samt bord dækningen. Det så virkelig specielt ud, næsten... " Er du.. ". Hun tøvede kort, men lod det lægge og svarede " Ligemeget ". Hun gav et undskyldende smil fra sig, før hun så kort en smule chokeret på ham, da han spurgte hende om der var en Mr. Winter... hun sad en smule og så tøvende på ham..

Hun havde lyst til at sige nej, men så igen.. vis hun svarede det, vis de endte med at rykke tættere på hinanden. Hun bed sig en smule i underlæben, i det hun svarede " Ja.. ". Hun vidste det var en løgn, men hun kunne ikke lade sin manglende kontrol, ende med at overtage hende. Dette var ikke en magisk eventyrs date, dette var ikke en person hun længere fremme i sit liv, kunne lade komme tæt på hende. Hun mærkede langsomt hvordan hendes hjerte lukkede sig mere og mere. " Det er der.. dog rejser han meget ". Hun så ned mens hun sagde dette, men da hun så op mod Kaylan, gav hun et falsk smil fra sig, før hun sagde " Jeg sætter virkelig pris på din gæstfrihed ". Hun måtte skubbe ham væk, før hun endte med at falde længere ned i hvad end dette var.

Hun nikkede da han sagde at han måtte hente maden. Hun betragtede det glas vin han havde hældt op og tog blidt fat om glasset, før hun førte det hen til sine læber. Hun tog en lille tår og smagte de delikate dråber. Krydret, men dog med et strejf af frugt smag over sig, samt den var ikke for stærk, det var helt klart noget hun godt kunne se sig selv drikke mere af i fremtiden. Da han kom tilbage med maden, smilede hun over ansigtet og stillede vin glasset fra sig. " Det en rigtig god vin. Hvor er den købt? ".

Så kunne han ikke lade være med at grine inden han sagde: "Hvis jeg skal røre dig, skal det også helst være fordi du gerne vil have det.... "
Han trak lidt på skuldrene som hun spurgte hvorefter han svarede: "Det kan det være jo... Men lad os bare sige jeg har ikke nogen risiko for at der kommer familie rendende... Om jeg er hvad?" Der vendte han dog blikket lidt ned for en stund for selv han kunne få hjemve.
Han lyttede til hendes forklaring omkring hvordan der var en Mr. Winter dog kunne han sagtens se at det ikke var tilfældet men han ville heller ikke være for direkte. Så han lænede sig kort ind over bordet så hun kunne se glæden i hans øjne. "Det er okay... Du behøver ikke forklare..... Manglende ring og brud af øjenkontakten når du fortæller det, er noget af et vidne.... Men jeg er glad for du nyder gæstfriheden...." Han smilede selvfølgelig dragende til hende for hun gav ham jo ikke grund til andet.

Så kom han tilbage med maden der var krydret kylling af en art vendt i en lækker frugt marinade med delikate rodfrugter skåret flot ud, samt en meget let sauce til. Så kiggede han på flasken og smilede endnu en gang til hende som om han trak i hende. "Den er fra Arcadia....."