I dont like the word 'Patient' (Noah)

Tid: 15:30
Sted: Morgans Klinik
Omgivelser: Udenfor summer gaden af folk der så småt begynder at få fri.
Outfit

Denne dag havde været som de fleste andre arbejdsdage bortset fra at alle hans konsultationer havde været gennem telefonen. Ikke at det som sådan gjorde noget, det gjorde bare kontoret ganske stille. Den eneste anden der havde været der var Anna Marie, en 60-årig hyggelig dame der fungerede som hans sekretær. Og når hun ordnede papirarbejde så var hun altid meget koncentreret så der var heller ikke det helt store fra hende.
Så han ordnede bare sine egne papirer imens han lyttede til klassisk musik.
Det var ikke fordi han ikke hørte andet end klassisk, det var bare det han havde fundet på det tidspunkt.  Efter at have siddet lidt, kom Anna Marie ind til ham og sagde: "Excuse me Dr. Withers? Your last appointment for today should be here in a few minutes......"
Han smilede roligt til hende og nikkede inden han sagde: "Thank you very much, Ms. Manning. Just send him in when he gets here"

Han brugte lige de sidste minutter på at kigge den unge mands journal igennem der var kommet fra den tidligere psykolog. Der stod noget med at de måtte afbryde den unge mands behandling hos den tidligere grundet uoverensstemmelser. Dette var der dog ikke nogen mere uddybende detaljer om. Det plejede dog at betyde det var relativt voldsomt men det var jo ikke sikkert det var tilfældet denne gang, det ville tiden vise.
Papirerne blev kun hurtigt studeret da han meget hellere ville høre det fra den unge mand selv. Det gav et helt andet indtryk og Morgan brød sig ikke om at danne billedet ud fra hvad andre havde skrevet. Det var også en af de ting der gjorde at andre i branchen ikke brød sig om ham men blev nødt til at anerkende hans resultater

Noah kiggede på den røde prik, som viste vej til den klinikken som hans tidligere psykolog havde sendt ham til. Hun havde på grov fransk ment at han var for ansvarsløs til at hun kunne forsætte med at se ham, derfor sendte hun, hans fil til anden psykolog som åbenbart havde bedre forstand på at tale med ballademager som hamselv.

Noah syntes selv at samtalerne gik fint, han løj måske en lille smule, men det havde været uskyldige ting. Nu stod han så i det problem, at han ikke kunne få sin medicin fordi at han ikke havde en psykolog som kunne udskriv den til ham, han fik den latterlige tale om at han kunne tage den nye psykolog eller finde hjem på psykiatrisk afdeling, et sted som han absolut ikke ville hen.

Da han så stod foran døren til klinikken, var hætte i trøjen under læder jakken trukket op for at holde lange hår på plads. Han havde taget hørtelefoner i, bare for lukke verden ude i mens at han gik. Noah var aldrig vild med snakke med facer, eller andre mennesker. Han så altid ud som om at han havde trevlet med et eller andet. Noah åbnede døren ind til klinikken, hætten blev trukket ned og Noah fik hen imod damen som sad med en del papir. “Doctor Nina Fortena has send me here for an appointment” forklarede han kort.

Det var ikke fordi at Noah selv ønskede at komme i kontakt med en ny psykolog, mest fordi det tog et par gange før at rigtig ville ske den stor fremgang.

Som den unge mand kom ind på klinikken, smilede Anna Marie til ham og sagde: "Oh yes, young Mr. Fosk? Go right in, Dr. Withers is ready to see you dear"
Det var rimelig tydeligt på hendes accent at hun var så britisk som det nærmest var muligt, men hun var den sødeste ældre dame man kunne forestille sig.

Morgan kom selv hen og åbnede døren hvor han så smilede til den unge mand og sagde: "You must be Noah.... Come on in....."
Så gik han roligt hen til sit skrivebord og hældte en kop kaffe op til sig selv. Han havde altid et fad stående så man kunne få te, kaffe, sodavand eller andet. Det ville give en meget mere hjemlig atmosfære. Hans kontor var også flot og varmt indrettet med malerier og en del antikviteter fra hans mange rejser.

Så satte han sig ved sit skrivebord og smagte på kaffen. "Have a seat..... So what kind of trouble made you come here?"

“Thanks,” sagde Noah kort, før han vendte sig mod kontor døren. Han kom knap nok hen til døren, før at psykologen selv kom ud for at møde ham. Noah svaret ikke til at starte med, i sted gik han blot med indenfor i kontoret.

Kontoret virkede en del mere hjemlig end hvad hans tidligere psykologs havde, Noah kiggede sig omkring før at psykologen sagde at han kunne tage plads overfor ham. “I think the word trouble, is a little overrate I just need someone that can write out my perspiration, that is all” Noah kunne godt mærk at han ikke helt selv var til at snakke åben om hans problemer.

Måske skulle der bare gå et par gange før at han ville være mere åben til samtalen om, hvad der i virkeligheden var galt med ham. “My last doctor took it away, and she told me, either I went here or I would find myself in the lunatic house” det var sådan at Noah så på det, han havde en mulighed eller den store nedtur på lukket afdeling.

Morgan kiggede overraskende roligt på ham, han havde et blik der vidnede om at han ikke havde samme holdning om tingene som så mange andre i verden havde.
Det var måske også lige stor nok en bombshell at smide: 'Ja jeg kommer fra Helvede så de andre kan ikke lide mine metoder'
Så tog Morgan en tår kaffe inden han svarede med en stemme der var varm og silkeblød:

"Maybe not overrated.... Maybe more like something your last Brain Doctor couldn't handle? Doesn't make me surprised though... Many of them give up easily..... But yes your medication does need a perscription.... Let's see if we can't get to a point where that is possible then..."

Han var ikke overrasket over at Noah virkede indelukket omkring sine problemer, andet ville jo være mærkeligt når man fik en ny psykolog. Men Morgan vidste også der stak mere under end som så. Morgan var dyr, så når de valgte sådan en løsning så var der noget mere galt end hvad journalen fortalte.
Så rystede han lidt på hovedet inden han sagde: "That seems to be their go-to solution.... Place people in 'Hotel Nutcase'..... You may not believe me at first Noah but know this.... There is nothing you can say that will make me give up or scare me.... How weird it may seem, i will listen to everything you say and believe you"

Det silkebløde ord var måske ligesom sukker i hans te, det kunne fjerne det lidt bittersmag, men ikke eftersmagen.

“Believe me, that what I told her. And now here I am, without much of a choice on the matter” Noah var en smule overrasket, han havde ikke tænkt sig at tale om ånder eller spøgelser, eller om den psykiske afhængighed til vampyr blod. Han sukkede på lydløs måde. ”And you will believe me, if I say that I saw dead people from the age of six?” sagde han.

Noah havde fortalt hans mor om det, hun mente selv at han bare skizofren eller værre. Men Noah vidste godt, at han ikke var skør eller sindssyg. Han blev jo ved med se dem, de talte til ham, når de lærte at han kunne se dem. Faktisk var det svære at forblive usynlig for de død, mennesker kunne han lukke ude, men spøgelser kunne bare følge efter ham, lige meget hvor han gik hen.

”My mom thinks that I am insane, that is why she kicked me out. She thinks that I am imagining ghosts that follows me around” sagde han kort, han havde ikke talt om sin mor i lang tid. Hun holdte sig væk fra hans liv, eftersom at han havde været problem siden at begyndte at se de døde.

Morgan trak lidt på skulderen og sagde: "There is always a choice..... Believe me..... I know that fact better than anyone....."
Hans egen skabelse gik jo netop ud på at give folk valg der nok ville bringe dem i forfald eller i hvertfald at acceptere hvad den kristne kirke kaldte for synd.

Ved hans næste kommentar, nikkede Morgan igen overraskende roligt til ham og svarede med en stemme der havde en nærmest anerkendende sikkerhed:
"Yes i will believe you..... And from what i can imagine, that...... Gift... Have never left you has it?"
Morgan havde ikke selv den evne ganske vist men han havde stødt på en hel del folk der kunne det eller i hvertfald noget lignende

Så strøg han sig ganske roligt over hagen imens Noah fortalte om hans liv. Absolut ikke noget nemt liv for nogen, men der var potentiale for Morgan.
"Correct me if i am wrong..... The dead want to talk to you when they sense you can see them?"

Noah kunne ikke selv indrømme at han havde et valg, eller ikke altid. Han blev flytte fra sagsbehandler til sagsbehandler, i mens at der skulle findes en løsning på hans problemer. “Not if it up to society, I mean some half ass casework, down at the city hall is always deciding the next step in my life,” han kunne godt mærke følelsen af efterladelse i mens andre var i gang med snakke om hvordan at hans problemer skulle løses i fremtiden.

Noah havde aldrig været interesseret i hvad der blev talt om, når han kom op på kommunen for tale med sagsbehandleren, kom han altid med de mest tomme taler og svar som han kunne lyve frem. Faktisk gad han slet ikke at komme der oppe, men tvunget var han.

Noah kastede sit blik ned i gulvet for en kort stund, han kiggede op igen efter et kort øjeblik som psykologens ord kom. ”No, still here. Ever so annoying” sagde Noah kort, lige meget hvor at han gik hen var det altid det samme om igen.

Noah kastede det mest mistroiske blik på lægen som sad foran ham, “You seem to know about this, even if I have not talk about it. What is this, mind reading?” sagde Noah, hvis der var tale om tankelæsning havde Noah ikke lyst til blive der i et sekund mere, så heller tigge hans gamle psykolog om at tage ham tilbage.

Noah virkede både ramt af et dårligt sammensat system men han virkede på sin egen måde også ganske lærd i det. Det kom selvfølgelig med tiden på trods af han havde an idé om at Noah måtte læse sig til mange af tingene selv, det virkede ikke som om nogen reelt set havde brugt tiden på at fortælle ham hvordan det burde hænge sammen.
"People having power over ones life is never funny.... Especially when it is being decided by people who are clueless about the human they sit in front of"

Morgan tænkte lidt over det og gav ham også ret. "It must be yes.... I cannot imagine how it must be but still....."

Morgan smilede roligt imens han rystede på hovedet hvorefter han tømte sin kaffekop og svarede med en nærmest stoisk ro: "I know alot about it yes.... But no.... I do not read minds.... But i have known a few through time who were in similar situations..... Not all of them were in your situation but had similar..... Problems..... Let's just say i understand more than people think and i know more"

“See, that something I believed for a while” til tider kunne Noah godt ønske, at han bare var blev hos hans mor, i sted for at han havde været sådan en umulig ung mand. Men han kunne ikke rejse i tiden, og derfor kunne han heller ikke lave om på den hverdag som han havde.

”I think it more bothersome, when they believe I can just be a currier to them” sagde Noah, han havde nok i sin egen problemer og derfor havde han ikke tid til lege sendebud for de døde.

Noah kiggede grundig på psykologen, så han kunne ikke læse tanker. Det var altid rart at vide, der var mange tanker som Noah helst ikke ville have ud til verden. ”You do?” Noah kunne ikke kalde sig selv troende, ikke overfor tanken om at andre havde den samme evne som hans, han vidst at vampyrer var virkelige nok, han selv jo selv taget blod fra dem før, men at der var andre mennesker som så de døde? Den tanke var sær.

Morgan kunne ikke nødvendigvis sætte sig ind i hvordan Noah havde det med sådan en opvækst men i kraft af hvad han var så kunne han alligevel mærke eller vide en del af det. Det kom lidt med at være skabt til hvad han nu en gang var.

Morgan trak lidt på skuldrene inden han gik hen og åbnede et lille skab hvor han så hældte en whiskey op til sig selv. "It must be bothersome yes..... But they cannot change how they act in the afterlife..... They are locked in their present state so they can only act in one way..... But yes.... Bothersome....."

Så smagte han på hans whiskey og satte sig ned igen inden han så svarede:
"Yes i do..... It would be fitting to say there is more between heaven and earth than most of the world knows... "

Noah vidste godt at det ikke var hans skyld af de døde var som de var, men det gav dem heller ikke helt ret til at invadere hans liv.

”Honestly, my biggest wish would be the ability to switch off. I don’t like hearing them all the time, they complain just as much as anyone alive,” sagde han. Hvis han havde mulighed for kunne lukke de døde ude, ville han gøre det bare for få luft fra hverdagen.

Noah lyttede interesseret til psykologens forklaring. ”I mean, I know that somethings ain’t normal here. I have met vampires before, or people who claimed that they were vampire,” Noah var ikke sikker på hvad han selv skulle tro på, men han havde set nok vampyrer til at vide at de var derude i Di Morgas gader og veje.

Ganske rigtigt så var der ikke nogen der havde ret til at invadere en andens liv, om du så var død eller ej. Men de døde var ikke altid ligefrem kendt for deres høje niveau af moral.

Morgan kiggede roligt men på en måde også ildevarslende på ham, som om han tænkte på noget.
"I suppose they can.... But as abilities go, there is always a way.... Or at least a way can be made...."
Morgan havde en måde men nu måtte de jo se på om det blev aktuelt at det skulle nævnes

Så nikkede Morgan til ham og tog en tår mere inden han sagde: "That is very much true....No need to dispute you have met vampires in a city like this..... And it is very true.... There is more.... Not normal things lurking in this city.... I get a feeling you know this, but maybe not something you have seen too much yourself"

I det øjeblik at psykologen nævnte at der var en metode, lyste Noah op en smule. “How would that work?” sagde han, kunne han blive fri ville han heller være fri. Selv hvis det bare var kort tid, var det stadig bedre end ingenting.

Noah havde en eller anden under tanke om, at der var mere til Di Morga, end han selv lige kendte til. Han nikkede som svar, ”I had a few feels, that this city is not like most others, I mean humans believe themselves to be the only being on two legs. I know their more to it” sagde Noah, måske havde han set andre ting, men han kendte ikke navnet på de fleste af disse væsner som der levede i Di Morga.

Hmm.... Den unge mand kunne smile..... Det var overraskende men samtidig betød det at det gik den rigtige vej. Så trak Morgan på skuldrene og smilede.
"It can be taught...... Or it can be..... Bargained for...."
Morgan sagde det ikke direkte men der var vist heller ingen grund til at lægge fingre imellem. Det havde Noah vist prøvet så rigeligt.

Så nikkede han til Noah da den unge mand havde så evigt ret. Kort var det som om Morgans øjne blev røde hvorefter han tømte sit glas og sagde: "You are very much right about that..... Most myths are based on facts...... In one way or another...... You have probably seen alot.... More than it would seem... Minds have a way of doing that...."

Noah løftede det ene øjenbryn, hvis han kunne hoppe lige forbi hele dele med lære sig selv at slukke for synet eller lyden af de døde, ville mange af hans problemer være løst. Men han var heller ikke sikker på om han ville kunne slippe afsted med snyde sig igennem livet.

”Bargian you say?” Noah lød interesseret, men han ville gerne kende prisen på den slags. Han var ikke bare frivillig til slippe alt for slippe af med hans evne ind i mellem. ”Naturally, nothing is free in this world” sagde han kort, med lave stemme. Han alt hvad man troede var gratis, havde ofte en pris som kom bag efter.

Noah trak på skuderne, ”I have seen something, things that people can only imagine in nightmares” sagde han kort, vampyrer var materiel ud af film, på sin vise var Hollywood, ikke helt ved siden af, men på samme tid havde Noah heller ikke set en vampyr som kunne går ud dagslys.

Nogen ville nok betragte det som at snyde sig igennem livet at lave den slags aftaler men Morgan så det mere som at man udnyttede de muligheder man blev præsenteret for. Og mange Djævle der kunne noget lignende ville nok kræve meget voldsommere ting end Morgan men han så det som en måde at folk ville lave flere aftaler hvis ikke de skulle ofre alt.

"Yes i do......"
Man kunne høre interessen hos den unge mand men selvfølgelig også lidt skepsis, andet ville være unaturligt. Så trak Morgan lidt på skuldrene inden han tænkte sig lidt om og svarede med en nærmest ildevarslende ro: "True...... That is why it is a bargain..... I can give you a taste of what is to gain before you decide..... I will give you one day where you will only hear the dead if you wish it..... After that we can figure out a bargain we both can accept......" Ingen grund til at pakke hans forslag ind i mere bullshit, Noah skulle jo vide han mente det.

"Believe me i know that very well..... I too have seen things that would make humans blood run cold....." Det havde han jo også, noget af det havde han selv skabt

”I mean a chance to be normal for once, I would like that” sagde Noah, indtil at han en dag ville kunne kontroller hans evne bedre ville det være en god start, bare for have chancen for leve lidt uden en masse døde folk.
Han ville nok stadig være en smule mistroisk omkring det lave en aftale på den måde, men det var hans fremtidige jeg som måtte tag det ansvar når det kom.
For Noah ville en hver chance for leve lidt normalt blot være en god start. ”One day? That is going to be the one best day of my life” sagde Noah kort, han havde aldrig haft sådan en dag, og han ville nyde alle de dage hvis de kom til at ske i fremtiden. ”If I can have everyday like that in the future, it would make it more easy to step outside”

Som Noah lod til at acceptere hans forslag, smilede Morgan lidt mere, ja nærmest ildevarslende. Morgan satte sig lidt længere frem på stolen og sagde så:
"Very well..... You will have your one day..... A day where the dead will only contact you in the way you wish it.... From now until Next sunrise..... After that, you can decide whether you want to bargain further..... If you accept, then take my hand...."

Så rakte Morgan hånden ud mod den unge mand som til et håndtryk og afventede en respons. Valgte Noah at acceptere og give ham hånden, ville Noah mærke sin hånd blive meget varm men ikke nok til at han ville brænde sig. Og kiggede han efter ville han se Morgans øjne kortvarigt blive ildrøde.
"The dead have been silenced for a day......"