Out of the ordinary - Nightrage

Tid: 14:30
Sted: Penthouse lejligheden
Vejr: Koldt udenfor, normal indenfor.
Omgivelser: Hvad der nu er i en lejlighed
Påklædning: Outfit

Det var nu en måned siden ritualet hvor Jacintha var blevet Charlie's mage på varulvenes måde. De var kommet tættere på hinanden, og boede nu praktisk talt sammen. Alting havde været fredeligt.. intenst.. men fredeligt. I alt fald.. sådan.. på deres egen måde. Nok var der ikke sket meget mord og vold udenfor hjemmets fire vægge, men noget var anderledes, og Jacintha mærkede mere og mere til det.
Hendes sult var blevet mere.. fremtræden, og hvor hun normalt kunne gå nogle uger uden blod, var det blevet gradvist gået ned til en uge, fire dage, to dage og nu.. nu var Charlie ude på et ærinde og havde været væk i en del timer, og hendes sult havde meldt sig hvad fik hende til at rende hvileløst omkring i lejligheden. Foruden hendes sult, så syntes hun at lugte anderledes, ikke nødvendigvis dårligt.. men der var bare en ny fært over hende, som Charlie havde pointerede og som hun ikke helt forstod. Det mest forstyrende var dog nok kropstemperaturen. Hun var jo død, ingen puls eller noget. Normalt steg hendes temperatur når de havde sex, eller når hun drak fra ham, og for tiden drak hun oftere, så hendes kropstemperatur var mere.. normal, menneskelig. Det var alt sammen forvirrende.
Hun havde forsøgt at ringe ham op .. flere gange, men intet svar. En SMS blev snart sendt med beskeden: 'Where the fuck are you?! Come home! Now!' hun skælvede helt af den sult hun følte. Det føltes som en evighed siden hun sidst havde drukket, ikke som om det havde været den forgående dag. Frustreret løb hun en hånd gennem håret, og rendte frem og tilbage i lejligheden. Alle hendes instinkter var vakte, og hun knurrede lavt for sig selv. At gå ud af lejligheden var umuligt, det var stadig dagtimer, og hun stod snart og fumlet med sin telefon for at bestille en pizza. En pizzabud kunne nok godt stille hendes sult til den idiot af mage dukkede op. Hun var ved at gå ude af sit gode skin, og selv tøjet føltes for meget lige nu.

Outfit

Den sidste måned havde ganske rigtigt været underlig, hendes opførsel havde været mere og mere.... Desperat kunne til tider være et godt dækkende ord. Charlie havde godt lagt mærke til hvordan hun blev anderledes, hendes duft blev mere... Ja nærmest menneskelig. Han havde været ude en dag og hente de sidste penge for en kamp da han kom ud i bilen og så hendes SMS, så han satte sømmet i bund og kørte hjem igen utrolig hurtigt.
Som han kom tilbage, hvinede dækkene da han parkere og han løb op og bragede næsten igennem døren. Han vidste nærmest hvad det betød når hun var sådan så han blottede halsen med et bestemt blik

Hun var ikke nåede langt i sine overvejelser med bestilling af en pizzabud, for ja, det var jo egentlig det hun ville bestille, da Charlie parkede nede foran. Hendes krop reagerede straks på ham, og hun knurrede dæmpede og satte kursen mod døren hvor han ganske kort tid efter brasede ind. Han havde knap blottede halsen før hun var over ham, arme og ben viklede rundt om ham, og tænderne sat i struben på ham. Et højlydt støn forlod hendes læber mens hun sugede til sig og fik lindret den enorme sult hun følte var ved at tage livet af hende.

Han kunne dufte hende ude fra gangen så han havde en idé om hvilken tilstand hun var i. Så derfor greb han hende også instinktivt. Så lod han hende suge det hun havde brug for imens han stod stille. Lidt efter sagde han dog uden at afbryde hende:
"This is the part where you tell me what is going on or we find out.... This is getting worse..."
Han vidste også godt at hvis hun ikke fik hans næring, ville hun ende med at dræbe til højre og venstre for at få stillet den sult der virkede til at blive mere og mere voldsom

Hun hørte ham, men brummede blot mens hun drak sultent. Heldigvis fik hun styr på sig selv nogle mundfulde efter, og slappede mere af i hans arme, før hun til slut, trak tænderne ud af ham og slikkede ham på halsen. Såret lukket så fint. "I have no idea what is going on, the only thing I know is, I am greeting more and more hungry. I can't keep feeding on you, and we have to figure out what is going on. Something has ..." Hun afbrød sig selv som lyden af et hjerte der slog ramte hendes hørelse. Det var hans.. var det ikke? Nej...det kom fra hende. "..Changed.." sluttede hun sætningen fra før. Forvirret så hun more ham. Det her var også noget der var sket oftere på det sidste. Hun var rimelig sikker på at hendes hjerte slog, eller det var lyden af et hjerteslag der kom fra hende! Hun havde forsøgt at ignorere det, men lige nu, slog det bare voldsomt igennem, og hun slap ham for at tjekke for sin egen puls ved struben. Nej... Det var ikke hendes egen puls.. og så var der den der underlige lugt.. eller duft.. en anden duft der blandede sig med hendes.. så forvirrende.

Han kiggede nærmest undersøgende på hende imens hun fortalte hvordan hun havde det, det var altid noget hun ikke bare skød tanken fra sig.
"I will be fine..... But yes.... You have changed......" Da hun så slap ham og undersøgte om hendes puls var der eller om der var et hjerteslag, kneb han øjnene sammen en gang og snuste til hende. "You are eating more..... Trying to find a pulse you can feel but it isn't your own..... You smell different..... You smell like.... A..... Wait...."
Så tog han hendes hånd og placerede den på den lave del af hendes mave. "Look inside yourself.... Feel.... I don't think that heartbeat comes from your own heart....."

Han lavede en opsummering på hendes symptomer, og hun observeret ham imens hvor han snart greb hendes hånd og lagde den mod det nederste af hendes mave. Hun så skeptisk mod ham ved det han insinuerede. "That is just idiotic... how can I.." hun tav brat, og blinkede gentagende gange. "How on.. no.. no.. it can't be!" udbrød hun forfærdet og lagde begge hænder mod maven. Pulsen var tydelig nu hun mærkede efter, svag.. men den var der! Hun så chokeret op mod ham..

Hendes ophedede reaktion bekræftede hans mistanke. Hvorfor skulle hun ellers have behov for mere næring, virke mere varm?
Han tænkte lidt over det og virkede helt rolig. Der var en af dem der blev nødt til at tage den med ro. "I am not sure.... Perhaps because of me. The regenerative nature of my blood and our bond as mates, may have allowed for a child to grow... "
Så kiggede han noget mere intenst på hende og spurgte: "Think about it.... Who else of our kind is powerful enough to pull something like that off?"

Hun var helt fra den, med god grund hvis man spurgte hende. Det her var umuligt, det var en ting hun havde opgivet for flere århundreder siden, og.. her, efter knap et halvt år med ham, var hun..hun turde ikke engang tænke ordet. "But.. how...?" gentog hun dæmpede, brynene rynkede. "You do realize this has never happened before, right? Also.. a child, we can't have a child! I .."Hun var stadig helt ude af den og gik væk fra ham og ind mod stuen. Det her var ufatteligt. Hvad var hun rundt på?! Hvad ville et barn af deres slags være? Levende.. der var en puls, det kunne hun jo mærke. Hun så ned mod maven, og prikkede til den uden at få noget respons. "We have only been together for six months.. a child? Charlie, are you serious?! Do.. do you even want this child?" forvirringen var tydelig i hendes tone og blik som hun så tilbage mod ham. For første gang nogensinde, var der usikkerhed at spore i hendes blik..

Han sukkede dybt og nikkede til hendes spørgsmål, det var ikke ligefrem noget man hørte ske.
"I know.... I have never heard about it before.... Didn't think it was possible....."
Så kiggede han efter hende som hun gik ind i stuen, selvfølgelig kunne han godt forstå at hun var forvirret, det var han også.
"Hey i didn't really think it would happen ok? I have never thought about becoming a dad... It is amazing it could happen... A true example of perfect predators.... Or at least i think so.... I am not sure, but you sound like you are certain"
Han vidste virkelig ikke om han ville være far. Men så igen, han havde altid drømt om at have en familie et eller andet sted

Hun vendte sig rundt mod ham, brynene rynkede. "I am not certain of anything, Charlie. Like you, I never thought this was possible. I am more than a thousand years old, and I have never experienced such thing before. I am.. terrified.." indrømmede hun modvilligt. Hun slog sig ned i sofaen med et suk.

Da hun sagde hun var rædselsslagen ved tanken, fik han kort store øjne. Det vidste han slet ikke hun kunne blive, men det skete altså.
Så gik han roligt hen og satte sig i lænestolen men hen mod hende med albuerne hvilende på sine knæ. Kort blev hånden kørt igennem det kraftige hår inden han sagde: "Yeah.... Gotta admit it's scary.... Never thought a day like this would come.... In one way i always wanted a family.... In the other i always thought i could prepare for it at least"

Hun hævede brynet ved hans svar "What is that supposed to mean?! You do realize we are mates and I can't exactly die. How were you planning to prepare? And prepare for what exactly?!" Det var jo ikke fordi der havde været en risiko for der her ville ske overhoved?! Hun knurrede dæmpede, havde han haft i tankerne at skride fra hende på et tidspunkt? Vreden blussede op ud af det blå, påvirket af hormoner hun ikke kunne håndtere eller forstå.

Som hun hidsede sig op, blev hans øjne endnu en gang blodrøde inden han sagde: "Would you calm down!? I am perfectly aware that we are mates, you were not the only one on that choice! With preparing i mean to have.... I don't know... Stuff and a room ready for a baby! I never planned for a family, because i killed my own! I just want what is best for the both of us! I am not going anywhere, i am just both scared and happy at the same time ok?!"
Så tog han en dyb indånding inden han så ned i sine hænder. "Sorry..... I am just... Well... Scared..."

Hans øjne skød lyn, og var snart røde, og de knurrede af hinanden hvor han snart snappede af hende. Hun knyttede næverne og var et sekund fra at ryge i flæsket på ham. De sidste ord fik dog overrasket hende, og hun.. sukkede. "This is.. insane.. alright.. alright. We could be wrong, right? It could be something else? I mean.. we have to be sure. Go .. eh.. get af pregnancy test.. right? Or?"

Det virkede til at de begge to godt vidste at vreden ikke hjalp dem i situationen, så han tog også et dybt suk og kiggede noget mere roligt på hende.
"I suppose.. It's never happened before that i know of.... So a test might be a really good idea... Coulnd't harm to see what it would say"

Hun sukkede samtidigt som ham, og lænede sig tilbage i sofaen og benene blev trukket op og hun smed armene om knæene. "I can't handle this.." mumlede hun nervøst og bange. "Charlie, I.." hun så mod ham, skuldrene sank. "What do they do now a days.. how do they do it.. I can't exactly pee on a stick.. a blodsample maybe.." hun slap benene, og løb hånden gennem det lange hår.

Da hun så virkede mere nervøs og bange og nærmest krøb sig sammen i sofaen, satte han sig roligt ved siden af hende og lagde armen om hende. "We will figure this out..... We're together right...."
Da hun så spurgte om hvad hun skulle gøre for at tage en prøve, nikkede Charlie en gang og sagde:
"A blood sample will do fine.... Besides... I know a guy that knows about vampires, werewolves and other races.... He will not put it anywhere about a bloodsample looking weird...."

Som han satte sig hos hende, puttede hun sig indtil ham for at finde lidt ro. Det var helt underligt det her, og hun bed sig i underlæben og kvalte et suk. Hun hadede at føle sig så svag! "Right.. I.. never thought anything like this possible.." sukkede hun.
"Alright, good.. good. We should not panic, it is possibly nothing.." sandsynligheden var trods alt ikke så stor.

Han vidste godt at hun ikke var fan af tanken om at være så svag, men hendes reaktion viste alligevel at hun havde brug for trygheden. Ikke noget hun nødvendigvis var stolt af hvilket også var derfor han ikke sagde noget til det, han satte sig bare ved hende.
"Yeah... We will take it easy and see what the Doc says.... No reason for any panic..... It may be nothing at all... Maybe just your body reacting to my blood because of our bond... I dunno...."

Hun trak vejret dybt ind, og sukkede dæmpede. "Maybe.. but, this hunger. If I keep drinking this much, you are going to die of the lack of blood." svarede hun dæmpede. Det var et andet problem... Et de må løse. Hun så op mod ham, og sank..hans duft fik dog distraheret hende, og hun stak næsen til hans hals og slappede af.

Han tænkte lidt over det og på sin vis havde hun nok ret. "Maybe.... But it is still far from.... My healing does a really good job.... Maybe we can start bottling it for you?"
Det var selvfølgelig ikke den optimale løsning men om ikke andet kunne det hjælpe hende til at holde sulten lidt væk når det blev for meget

Hun sukkede igen og løb hånden ned over ansigtet. "Yeah, maybe..maybe I should try someone else's blood?" måske hjalp det? Det havde jo været fint før hun havde mødt ham. Kunne en andens blod stille hendes tørst en smule også?

Han tænkte lidt over det, det havde jo hjulpet før. Men så igen...
"Maybe... But i'm not sure.... Not sure you will find some that is powerful enough... You have adjusted to powerful stuff..."
Så virkede han pludselig til at have fået en idé. "Hmm.... Maybe.... When the Doc checks you... Maybe we can get him to find some? Or make some from mine? "

Hun nikkede ved hans forslag. "We could try, there is no harm in trying.." pointerede hun. "Just give him a call and tell him we want it checked as soon as possible.." tilføjede hun og snussede lidt til ham. Han duftede godt.. det gjorde han altid, men han duftede særdeles godt lige nu. Hun fattede virkelig ikke hvad der gik af hende.