A Bodyguard might be a good idea? (John Blackfur)

Tid: 23:30
Sted: Den Glade Sigøjner
Omgivelser: Fulde folk og aktiviteter der næppe tåler lovens søgelys.

Outfit

Når man nu havde levet i lidt over 3200 år og byen man boede i var alt for stille, hvad gav man sig så til? Man tog da i byen! Og selvfølgelig for underholdsningsværdiens skyld, valgte man et sted man ikke havde været før.
Alain havde gået og kedet sig frygteligt det sidste stykke tid, byen virkede nærmest til at være faldet i søvn og hans søgen efter ny viden var ligeledes gået i stå. Så han havde i forvejen brugt rigtig lang tid på at udvikle teorier selv og i sin forskning kigget efter om det resulterede i noget nyt.
Men det havde givet meget begrænset resultat. Der var selvfølgelig også den at man levede ikke i så lang tid uden at få sig nogle fjender. Og de fjender skulle nok finde en før eller siden. Men Alain havde i lang tid været færdig med at gemme sig, verden havde efterhånden formet sig så han kunne færdes fuldstændig som han ville. Og der var ikke nogen der havde rynket næse af der var så mange bøger skrevet af ham over en meget lang årrække.

Denne aften skulle bruges på at bryde gamle vaner og derfor havde han kigget lidt rundt på om der var andre lige så interessante steder at more sig end bare de steder han plejede at komme.
Og hans søgen havde ledt ham til et sted der åbenbart blev kaldt "Den Glade Sigøjner". Hmm originalt.. Men det skulle under alle omstændigheder have en chance. Og han gad ikke tage bilen hele vejen, der var jo ingen grund til der skete den noget på grund af en fulderik der havde smidt med flasker.
Som han stod og kiggede ind på stedet, var han tydeligvis ikke en der passede ind men det var han nu ligeglad med. Der var ikke ligefrem den store dresscode på stedet lod det til.

Da han kom indenfor, mærkede han hurtigt den løsslupne stemning og personalet var tydeligt klædt til at hjælpe på netop den stemning. Han gik forholdsvis målrettet ind og fandt så et sted at sidde ned og fik derefter hængt frakken over stolen. Snart kom en meget storbarmet ung dame og smilede stort. "Well hello there sweety..... Anything i can get you?"
Alain smilede til hende og nikkede: "I could really use.... A nice cold beverage..... Bring me your best beer.... Price doesnt matter..."
Hun blinkede til ham og sagde: "Coming right up sweety"
Lidt længere inde i rummet, virkede der til at være optakt til slagsmål, men ikke noget han bed specielt mærke i

Outfit

Som ugerne var gået og John havde tilpasset sig sit nye hjem og så småt havde lært byen at kende var han så småt begyndt at vise sig mere og mere i sociale kredse, dog var hans omdømme ikke til at få de bedre venner på, men barer, kroer og bodegaer blev ofte besøgt set i lyset af at den moderne teknologi havde overhalet hans lyst til at benytte sig af den, så den gængse fadøl og sladder over en bardisk havde bragt hans humør højere.

John havde denne aften udset sig betjeningen på "Den glade Sigøjner" hvor de storbarmede servitricer var begyndt at genkende ham, og med stor glæde lyttede til røverhistorier fra hans opvækst i Skandinavien.

Johns historier til en storbarmede servitrice havde dog opildnet en Mand længere nede i baren hvis temperament skyldtes en jalousi over Johns tilnærmelser til den unge pige.
Den store mand rejste sig fra sin stol, tog fat om Johns Krave og råbte "Who do you think you are? Coming here to my bar and showing off to my woman?
John forholdte sig roligt og kiggede manden dybt i hans øjne og svarede "I believe this woman has a name, and as of since she is willingly listening to my tale, i suggest you sit your bearded ass down and try to let everyone here enjoy the evening before this gets ugly."

Alain havde fulgt balladen der ovre lidt og besluttede sig for at gå nærmere for bedre at kunne følge med. Men det med at luske rundt og smuglytte, lå ganske enkelt ikke til ham så selvfølgelig gik han nærmest helt hen til bordet og stod med sin øl og kiggede med.
Den unge dame der lod til at være midt i det hele, virkede stigende nervøs for om hvor vidt det ville resultere i alt for meget ballade. Alain kiggede stille og roligt, smagte på sin øl og sagde:
"Oh my..... Live entertainment.... I like this place already....."
Manden der havde fat i Johns krave, knurrede og kiggede på Alain og sagde: "What the hell is your business? Piss off before i break that pretty face in..."
Den unge dame prøvede at bryde ind ved at sige: "Barry for fuck sake! We're not together! You can't just beat up everyone!"
Barry skulle til at slå hende men lige pludselig var det som om stolen var blevet skubbet af en ny stol så Barry vaklede og Alain kunne ikke lade være med at grine lidt. Dette gjorde Barry rigtig gal så han plantede en næve ind på Alains kæbe. Så tog Alain sig til kæben med et roligt smil og sagde: "I almost felt that....."
Alains blik blev vendt mod den store mand og sagde så: "500 if you do us all a favor and remove him for ruining the night....."

I synet af slaget der ramte den mystisk velklædte herre sad John tilbage forbløffet.

Herren havde budt ham en pris på Manden Berry's udsmidelse og John løftede et smil og svarede "A discount for the broken jaw, 250 for surprisingly still standing after a direct hook to the jaw."

John rejste sig da fra sin stol, bundede sin øl og tog fat om ryggen på Berry's vest og viskede i hans øre "You heard the fella, i bet that your night is over, its way past your curfew."

Herefter løftede John Berry op fra jorden i hans vest hvorefter han kastede ham mod døren, dog Medførte Berry's størrelse at John missede døren med en lille halv meter hvor berry da ramte gulvet foran et tomt bord.
Prustende rejste Berry sig fra gulvet og tog derfra et tilløb hvor han da som en bulldozer forsøger at takle John der inden Berry nærmede sig, kiggede over skulderen og kiggede på den velklædte Alain og sagde "some people just dont know when to quit." John drog da et oppe fra kommende slag med albuen direkte ned i Berry's hovede der netop var kommet inden for rækkevidde.

Flat falder Berry på gulvet og hans to venner trækker ham da ud fra baren og John får endelig chancen for at præsentere sig selv og opkræve sin pris af den tilsyneladende vel betalende mand bag ham.

Som John begyndte at smide Barry ud, trak Alain en stol ud fra bordet, satte sig og kaldte den unge dame over. "Would you mind getting a good cold beer for the big fellow there and get a scotch on the rocks for me?" Hun nikkede og sukkede som de to mænd var oppe at slås. Alain sad fuldstændig roligt og kiggede med og nød sin øl, det var jo egentlig underholdende.
"I am sure you will handle it just fine...." Og ganske rigtigt så gjorde John kort proces med Barry hvis venner hurtigt fik ham ud der fra.

Som John kom tilbage til bordet, rejste Alain sig og rakte John hånden. "My name is Alain DuChance.... A genuine pleasure to meet you Mr?..." Alain var berømt for specielt hans historiske krimier men han havde ikke nogen plan om nogen ville genkende ham her. Ganske kort efter kom den unge dame tilbage og satte en stor kold øl og smilede inden hun måtte tilbage til tørstige kunder igen.
Alain satte sig ved bordet igen og fandt de 500 frem. "I have taken quite a few hits in my years.... So no discount needed.... I hope you won't mind a cold beer?"

John satte sig ved bordet og tog Alains frembragte hånd.
"Blackfur, but you may call me John, and a cold one would be very much appreciated acompanying the payment for removal of the nuisance"

John begyndte forfra på hans fortælling om sin opvækst, denne gang for Alain, and to af de storbarmede servitricer der nu havde mere tid til at lytte da deres vagt var overstået, dog under hele fortællingen havde John en skarp fokus rettet mod Alain, ikke en gang vigede hans blik, han anså denne nye bekendte som han nu forsøger at læse intentioner fra, det var jo trods alt ikke hver dag John blev budt penge for et gement slagsmål, og noget ved Alain virkede mistænktsom nærmest som om Alain havde et formål med hans Ankomst på "den glade Sigøjner" men hvad det var kunne han ikke udregne endnu.

"enough of me for now, im more interested in that name of yours, its oddly familier to that writer that has made quite a few great books, got a great bit of them at my place aswell, so tell me, are you in anyway connected to this Author?"

Alain var absolut ikke sart men denne John var stærk som et ondt år så Alain måtte stadig ømme sig lidt over hånden. Så rakte han de 500 til John og svarede: "Of course.... And good riddance.... I like a lively night as much as the next man but a drunk idiot gets really old..."

Så satte Alain sig til rette og fik sin whiskey hvilket resulterede i en god mængde drikkepenge til den unge dame der kom med den. "Thank you very much Ms.... It is wonderful service...."
Derefter smagte han på den og vendte tilbage til at lytte til Johns fortællinger. Denne John var en sælsom person, hans fortællinger lød mest af alt som fascinerende krigshistorier fra vikingetiden. Eller han virkede i hvertfald til at have begreb om ære der nærmest døde ud for så mange år siden. Alain havde selv besøgt Skandinavien i vikingetiden men havde ikke regnet med et flashback til den gang.

Da John så nævnte hvordan han havde flere af Alains bøger, fik Alain kortvarigt store øjne og sagde: "Well i will not talk ill of this place... But i have to admit i did not expect to meet one that had actually read one of my books, let alone owning some of them.... So no i am not connected to him, i AM him... It is an honor to meet a fan"

Små grinende i forbløffelse løfter John hovedet og løfter sit krus ud i menigheden og udråber en skål, en gestus der virkede til at løfte stemningen endnu mere blandt de andre gæster.

John retter da atter sit blik mod Alain, hvor han da spørger "I might be a fan of your work, but might i ask how you came to this place? your appearence and outfit indicated that it would be pure coincidence, yet it seems as if you have a greater purpose for hanging out with the cummonfolk and criminals in here, i mean other than the amazing service and greater company." John afgav en gestur der udpegede ham som det fantastiske selskab, hvorefter en tog sin sidste slurk af en øl der grundet hans lange fortælling nu var begyndt at blive mere rum temperatur end kold og frisk fra hanen. Han smilede da til Alain og tilføjede "Nothing like a warm beverage that was meant to be cold."

Alain trak lidt på skuldrene over Johns ord og forklarede sin egen tilstedeværelse:
"Yes i do have a greater purpose..... To have a really good evening... I am not exactly liked everywhere so it can be a good idea to find other places to enjoy an evening... To explain my attire... It is how i dress... I feel good in such clothing.... Despite the fact it can make me stand out in some places... But a person should decide for themselves what one should wear...."
Alain gjorde en ganske diskret håndbevægelse og stolen der havde skubbet Barry tidligere forsvandt som om den aldrig havde været der.

Som John kommenterede at hans øl var blevet kold, gestikulerede Alain til en af servitricerne og sagde: "After such a tale from John, i think he needs a cold beer.... Would you mind getting him a new one?" Den unge dame blev lidt forfjamsket og sagde: "I uhm.... Yes.... Of course sir...... Uhm... Would you mind signing my book if i get it?" Alain nikkede roligt og den unge dame skyndte sig afsted.

Så kiggede Alain igen på John og sagde: "Let me guess here.... Blacksmith? Style around Renaissance or Gothic?...... How close am i to your occupation?"

John Lænede sig tilbage i hans stol, forundret over hvor nøje Alain havde læst ham, tjo hans udseende passede vel nok ind i de rå omgivelser, men at han ku angive en så nøjagtig antagelse var nærmest uhyggeligt, han måtte vide noget John ikke vidste.

John svarede Alain med "That is absolutely correct mr. DuChance, but how would you know that? is it that obvious?"

John fortsatte dernæst med at sende flirtende blikke til servitricerne, mens han drak af sin øl, afventende en mulig forklaring på Alains baggrundsviden om ham, John kunne slet ikke begribe situationen eller forstå hvordan det var muligt.

Alain slap en kort latter inden han så satte sig til rette og forklarede sig:
"Well through my work, i have attained certain skills to read people.... The roughness of your hands imply a very long time with hammer, tongs and anvil.... And your way of telling stories.... You describe them as tales.... Not exactly a modern term.... So in that regard my guess is you at least spend time in renaissance groups.... That and i have traveled a bit in Scandinavian countries"
Det lå ganske enkelt helt naturligt at anspore folks fortid ud fra væremåde og udseende. Det var ikke alt man kunne finde ud af på den måde, men det hjalp en rigtig langt. Dog fortalte Alain ikke at han havde brugt et par tusinder af år på at lære sig selv "cold-readings"

John var ganske simpelt forbløffet, selv var han ikke selv dårlig til at læse mennesker, men John har endnu ikke regnet helt noget ud om denne person der sad foran ham, som han ikke selv havde præsenteret, at Alain ramte så nøjagtigt på en beskrivelse af John havde slået ham helt ud af kurs, naturligvis svarer John høfligt tilbage "I must say im very impressed with you Mr. Duchance, never have i experienced a man to so correctly assume my line of work."

John Gestikulerede mod den ene servitrice hvorefter han fortsatte
"This young lady had me as a salesman or clothes designer, so i must say you assumption is very impressive."

John kiggede i bunden af sit ølkrus og begyndte at tælle på fingrende hvor mange øl han havde fået kontra hvor mange han burde være stoppet ved og gået hjem, men han var yderst interesseret i Hr. DuChance, han måtte vide mere.

Alain nikkede nærmest ærbødigt som John tilkendegav de høje tanker om ham. For Alain var det ren refleks at læse den slags ting, det var ikke nødvendigvis noget han gjorde bevidst.
"It comes with my own line of work.... I haven't always been a writer..... I have been advisor in several political institutions... And when one dabbles in politics, one needs to be able to spot details in both words and body language....."

Så kiggede Alain mod den unge dame og trak på smilebåndet. "You did very well designing it.... She looks amazing and the outfit is historically correct...."
Da John så begyndte at tælle på fingrene hvor mange øl han havde fået, tømte Alain sit glas i en mundfuld og udfordrede ham næsten:
"It is quite spectacular how much beer you can drink and not feel a thing.... Almost... Beyond human limits...." Alain havde en idé men sagde det ikke direkte

John grinte småt for sig selv over Alain's bemærkning på sit Alkohol indtag, ikke at John selv tænkte over det længere, det har aldrig helt været nemt for ham at blive beruset, selvom det dog kan forekomme.
John svarede Alain "As long a i remember my alkohol tolorance has been higher than most, back in Skandinavia when i lived a short period on Bornholm, i entered a drinking contest, left the place as the only man able to stand up, let alone actually walking."

John kiggede rundt og bemærkede at mængden af mennesker i baren var svundet ind, til et par få der sad tilbage og sov i deres stam båse
Dertil Hviskede John over bordet til Alain "And as with being beyond the human limit, i can tell you mr. DuChance, you wouldnt be the first to make that assessment."

John lænede sig tilbage i stolen og blinkede kækt til Alain på den anden side af bordet.

Det skulle ikke undre nogen at den store mand kunne er ikke de fleste under bordet, og selvfølgelig kom der en historie omkring det med. Natten havde en del timer tilbage så Alain gestikulerede om at få en whisky mere.
"I can imagine..... I never entered such contests myself ... Except for that one time in Mongolia.... The tribes there drink like it was their last day.... But other than that, I am not a heavy drinker...."

Snart kom den unge servitrice smilende hen med hans whisky og fik selvfølgelig drikkepenge med igen.
Som den unge John blinkede kækt, kiggede Alain meget indgående på ham og svarede igen udfordrende: "As to those limits..... When you hunt..... I am guessing your preferred weapon would be something like..... Fang and Claw...... Is my assessment still correct?....."

Med et drilsk men roligt smil, satte han sig tilbage i sin stol og tog en tår af sit eget glas

John opfangede nu at Alain måske vidste mere end John selv troede, måske gættede han, måske vidste han det bare, uanset så var John en smule urolig over Alain's kommentar til hans jagt, afvigende forsøger John at svare
"This time you are not entirely correct, i prefer using my Riffle, yet as to the fang and claw bit, that is a entirely different kind of hunt you are refering to arent you?"
John løftede nu det ene øjenbryn, overbevist om at Alain muligvis ikke kun gætter eller menneske læser John, men at han faktisk ved mere end han giver udtryk for.

"Tell me, Mr. DuChance, These Assessments of yours, are they possibly based on more knowledge than quessing?"
John mærker en mistanke om at Alain muligvis havde ledt efter John, han virkede ihvertfald til at vide mere end man ville tro om en fremmed.

Alain grinede kort inden han sagde: "A rifle? For a True Hunter of Nature? I think not... But of course if you are adamant in your oppinion then very well...." Alains ansigtsudtryk fortalte at han vidste mere end han gav udtryk for. Han var selvfølgelig ikke helt sikker men Johns reaktion på Alains gæt, gjorde han var langt mere sikker. Der var jo ingen grund til at være urolig for noget der ikke passede alligevel.

Så satte Alain sig lidt længere frem på stolen og tog lidt mere af sin whisky inden et nærmest lumsk smil voksede på hans ansigt.
"Both..... Attention to details combined with many years of knowledge gives some very valid guesses..... I came here tonight to have a really good night... But now i am thinking about getting myself an employee.... But tell me John... You are never in a place like this on a fullmoon are you?...."

John sad roligt på sin stol, min indvendigt kunne han ikke begribe hvad Alain lige havde sagt, Med et overblik over sine omgivelser og at Mr. DuChance ikke ønskede ham noget ondt, var John overbevist om at hans egentlige jeg kunne afsløres til Alain, og de få fulde personer der sad tilbage i hjørnerne.
John Svarede "Not really no, on a full moon people, or rather beings like me have a tendency og trying to be as far from people as possible, to minimize the damage and horror one might inflict on such night"

John blinkede med sine øjne og kunne kort udføre en forvandling af sine øjne, med sit gule blik kiggede han kortvarigt tilbage på Alain, inden øjnende igen skiftede tilbage til normalt, John har stadig ikke fuld eller bare delvis kontrol over sin forvandling, men korte skift som dette kan lade sig gøre, og er utroligt bekvemt når han er på Jagt med sin Riffel.

Som John kiggede på ham med de gule øjne, trak Alain på smilebåndet og satte sig til rette. Den slags havde han kun set en gang før.
"You remind me of one.... The only werewolf i have encountered with such control calls himself Nightrage..... Have you guys met? Maybe you learned from him?... Remarkable.... The most of your kind are nothing more than rabid dogs around here.... This might call for an offer......"
Så rejste Alain sig, tømte sit glas og sagde: "Guess my age and you win a much greater prize.... But for now....." Alain tog et visitkort frem og rakte John.
"Come to my home tomorrow evening.... I have a proposition i would like to discuss with you..... Until then.... A pleasure to meet you John....." Alain bukkede nærmest inden han lagde penge for både ham og John inden han forsvandt ud i natten

Den efterfølgende aften:

Alain havde gjort klar til et forretningsmøde med John og havde derfor sørget for god mad og skandinavisk øl. Han var jo en mand der havde styr på detaljerne. Der udover havde han fundet et par genstande frem fra hans rejser, men det var en overraskelse til senere. For nu gik han og hørte klassisk musik på en meget velholdt antik pladespiller.

Outfit

John genkendte det navn, Nightrage, John havde egentlig ikke hørt eller set til ham siden deres møde i skoven uden for Di Morga, John Svarede roligt Alain "Indeed, ive met nightrage once, he did his best to teach me the little control i have yet, but i havent seen him since then and thats weeks past."

John kiggede på visitkortet og lagde det i hans pung, Da Alain havde forladt stedet rejste John sig for selv at trække sig tilbagem, men inden han gik ud af døren kiggede han på en af servitricerne der havde serviceret John og Alain, hvortil han spurgte "How about you and i go back to my place and finish the night with a nightcap and a warm bed?"

Servitricen kiggede efter John og svarede "I probably shouldnt, but i think im willing to take the chance, just because its you, after all, i have been serving most of your drinks tonight, so one last wont hurt, and i sure could use a warm bed.".............

Den følgende aften:

Outfit

John mødt efter aftale op til den givne adresse, nu var det bare at træde ind og se hvad Alain havde planlagt, John havde svært ved at forstå hvad det var for et tilbud han talte om, og hvad var det for noget med at gætte hans alder? det havde John da forsøgt.

John står stille og venter udenfor, han er nemlig ikke helt sikker på om han er kommet for tidligt eller ej, og prøver derfor at huske hvad der var aftalt.

Alain bemærkede godt at John ventede udenfor og gik derfor ud og åbnede døren. Han nikkede ærbødigt til John og sagde: "Arrived just on time.... Good..... Come in.... Before we get to the actual reason for this evening i have something to show you.... It will give a little hint to my age.... Although my age must seem an odd fact, i assure you it will become relevant...."

Så gik han indenfor og sikrede sig lige at John fulgte med. Som man kom indenfor, blev det tydeligt at Alain havde en meget dyr smag. Og selvom det var en meget blandet stil af hvad der virkede som diverse antikviteter, så formåede det stadig at passe rigtig godt ind i den moderne stil.
Først ledte han John hen til køkkenet hvor han fandt et blandet udvalgt af øl, der i blandt skandinaviske. "Have the one you want...... For the first stop...."

Derefter gik turen op på første etage hvor han tog John med ind i et rum der bedst kunne beskrives som et galleri med lidt møbler og montrer til forskellige genstande fra hans rejser.
Så vendte han sig rundt en gang og sagde: "According to Scandinavia.... You might know this sword......"
Alain gik hen og åbnede et skab hvor der hang en af de første Krigshamre men også et sværd båret af Christian d. 1

Som John fulgte med Alain rundt i sit hjem forsøgte han at observere alt han så, men blev hurtigt distraheret da han blev bedt om at udvælge sig en øl fra en samling af skandinaviske delikatesser, John pegede og sagde "That one i havent tasted in years!"
Selected Beer:

John fortsatte da med at følge tæt i hælende på Alain, som nu havde ført ham ind et sted hvor John virkelig kunne føle sig som barn i en slik butik.

"That Sword... its the legacy of the old danish king Christian the 1st of Denmark... how does one such as yourself get your hands on such a magnificent piece?"

John forsøgte at holde igen, men hans hænder rystede og hans mund stod lige så åben som hans øjne der knapt turde blinke i frygt for at misse bare et øjeblik af denne stund.

"And that hammer, ive made plenty of replicas but this one look like the real deal, tare marks, but of irosion, cracks and a weathered handle, where did you get this?"

Johns hovede drejede rundt i lokalet, spændt på hvilke andre ting Alain havde af overraskelser for en entusiastiske sortsmed.

Alain smilede roligt som John blev helt tryllebundet af lokalets indhold. Selvfølgelig var der mange genstande fra rundt omkring i verden og fra forskellige tidsaldre men taget i betragtning af han var sortsmed på gammeldags maner, gav det god mening at han var mest betaget af de våben.

"I figured you would like it.... Come i have more for you to see..... I have picked up many items during my travels....."

I et andet skab der blev åbnet, var der et solidt sortiment af ægyptiske våben. I et tredje skab var der europæiske buer fra vikingetiden og hele vejen op til armbrøste og nogle af de allerførste geværer. I det ene hjørne stod der en pladerustning brugt af Englænderne.

Imens han lod John kigge rundt, gik Alain selv hen til hvad der skulle vise sig at være et barskab og hældte sig selv en god 24-års whisky.
"Every single item you see in here was given to me as tokens of gratitude in some way.... The Sword from Christian the 1st of Denmark was given to me by His Majesty when i served as his military advisor....."

John stoppede hans måben og forundrend da han hørte hvad Alain sagde, han begyndte nu at spekulere mere over præcis de ord hans sagde.

John svarede spørgende "but if thats true, and all the items in this room has a connection to you in this way, it would mean you were present during these ages, ancient egypt, iron ages in Denmark and brittain, up until now? that would make you thoussands of years old, how is that even possible?"

John så forvirret på Alain, aldrig havde han hørt om nogen der har gennemlevet historien, alle de perioder John tidligere har studeret, kunne det faktisk passe at Mr. DuChance på en eller anden måde har levet så længe? og hvordan ligner han så ikke en der er over 30, Johns tanker fløj forvildet rundt i hans hovede, det eneste han kunne var bedst at vente på et svar for tiltage af Alain.

Alain nikkede roligt og tog en tår mere af sit glas imens han begyndte at gå lidt rundt blandt de mange genstande.
"That is true.... That would make me very old.... 3205 years old to this present day.... I was born in ancient Egypt..... My parents were advisors to the Pharaoh.... I later got that position.... But as in many cases, people start to get suspicious when one gets older but never ages.... So i studied war, strategy and tactics... Kept myself hidden by becoming a valuable advisor to many government leaders.... And when they got weary of me, i simple moved unto the next.... But not anymore.... In this age, there is no need to hide any longer....."

Så stod han stille ved en model af en Ægyptisk obelisk og kiggede derefter om mod John.
"There are many races that inhabits this world John.... I am what is known as an Immortalem.... From my research there seems to be only two in the world.... And i am one of them...."