A freaking disaster - Sutekh//privat//

S: gyderne
T: 23:00
V: blæst og overskyet
O: Der er helt mørkt, der er kun en svagt lysende lygtepæl

Azazel gik ude omkring det øde kvarter ved gyderne, der var ikke nogle mennesker og se, kun en eller to. Hans lange sorte hår hvirvlede omkring ham på grund af blæsten, han tog sit hår i hans hænder og lavede en løs heste hale så det ikke fløj omkring ham. Azazel syntes der var stille, næsten for stille, men han var ikke bange, det ville være ondsvagt når han er dæmon. Han gik forbi en næsten helt mørkelagt gyde, det eneste der lyste der inde var en svag lygtepæl, som var ved at dø hen, Azazel gik der ind i håbet om at der var læ for blæsten. Azazel kunne høre der var nogle på vej, personen var ikke langt fra gyden hvor han selv stod.

Var denne person fjende eller ven?

Sutekh kom langsomt og roligt gående ned langs div. tomme gyder. Hans hænder som altid placeret i lommerne på hans lange sorte jakke som smøg sig om ham fordi vinden legede med den. Hans store mili støvler lavede en nærmest metallisk lyd hvergang han satte foden mod jorden når han tog et skridt. Han var på vej mod et andet væsen. et væsen hvis energi skreg af hans sanser og fik ham til at komme nærmere.

Sutekh rundede et hjørne og stoppede så i åbningen ned til en gyde med en enlig døende gadelampe. Hvem var dette nye væsen?

Azazel så ud mod åbningen af gyden og fik øje på denne mands person der stod i kanten af gyden, hvem var denne person. Azazel's totter af hår flagrede let omkring ham, han kunne mærke at denne person var stærkere end ham selv, han bare fornemme hans kropsbryging i det svage lys fra de øde gader. Han gik stille længere ind i gyden og kom ud af syne, han var nærmest faldet i et med mørket, det eneste man kunne se var hans blå-grønne øjne der lyste svagt i det døende lys

Sutekh kunne ane lyset fra dette væsens øjne og hans egne begyndte med det samme at skinne i det der sælsomme grønne lys. et skævt smil bredte sig over hans læber og så gik han ind i gyden! Da han gik ind mellem husene lod han sine hænder glide op af lommerne så de hang løst ned langs hans sider.

I samme øjeblik at hans hænder kom fri, var det som om at skyggerne veg tilbage i et sekund men så ville det se ud som om at de rakte ud efter Sutekh. Some en masse bedende hænder fra tiggere på hovedgaden.

Sutekh smilede skummelt.

Det her skulle blive sjovt!

Azazel holdt et vågent øje med denne person, han kunne føle han ikke var helt 100% godsindet, men han var ligeglad, han ville vide hvad han lavede inde i den gyde som han selv var i. Azazel kiggede på skyggerne der næsten så sultne ud efter at komme tæt på denne person der kom nærmere Azazel " lad mig gætte skygge dæmon" tænkte han for sig selv og kiggede væk et kort øjeblik. Det var som om han mistede fokusen på denne person, det eneste han kunne se af ham var han grønne og skindene øjne.

Azazel fik et lille smil frem på sine læber

" Der sker snart noget, jag kan mærke det" sagde han stille til sig selv og fuldte stadig denne anden person

Det tog ikke mange skridt eller sekunder før Sutekh lige pludselig stod foran vand dæmonen. Hans ondskabsfulde smil blev bredere da hans grønne øjne nu hvilede på dette væsens.

Og det var som om at bare det at de stod der og så på hinanden fik mørket bag Sutekh til at trække sig sammen i en kraft anstrengelse for at blive ved med at eksistere i sin frie form.

"Hva laver du dog her.. lille dæmon?"

Sutekhs stemme var lettere hånene og ildevarslene.

Lille!? Azazel var ikke lille, ganske vidst var han ikke som den anden dæmon, men lille var han ikke. "Jeg er bare ude at gå" sagde Azazel stille og kiggede på dæmonen overfor ham. Hvad mon han ville Azazel?