I barens mørke (mary lue)

Sted: et sted i terre
Tid: 11:54
Vejr: regnfyldt..
Omgivelser: en våd mørk gade, hvor kun en enkel lampe lyser. ellers en halv mørk bar med meget lidt lys og en mange mennesker og væsner..


hans skridt var afdæmpe ned igennem den våde gade. regnen dryppede ned fra tagene, og Isaac gik i sine egne tanker.. der hans øjne så et sted, hvor han kunne søge ly..
han var nemlig for en gang skyld alene med kun sit eget selskab. han åbnede langsom døren ned til barens mørke, hvor han kunne søge ly for sine tanker og den ensomme regn..
baren var næsten fyld med væsner og mennesker, der hvert sad med deres drik, og deres øl..
der et lå en halv mørke over det mest af rummet, hvor tæt røg fyldte så det kunne mærkes i lungerne..
Isaac mærkede kort folks øjne på sig, før de vente tilbage til deres egen verden. han fandt sig et hjørne, der lå gemt i skyggerne, som han fortrak det, og her satte han sig..

En meget smuk pige kom ind i baren. Hendes skønhed var fantastisk. Hun hed Mary, eller hun hed rigtigt Mary Lue, men folk kaldte hende for Mary.
Hun kiggede på alle de mange mænd som også kiggede på hende. Hun havde en smuk lyseblå kjole med glimmer hist og her på. Hendes lange krøllede hår var uglet af regnen og hendes bare ben og fødder var helt gennemblødte. Hendes smukke blå alfe vinger havde hun gemt og hun ligneede nu frygtelig meget en menneske, hvilket hun jo ikke var.
Hun var lidt trist og bed sig i læben da der ikke var nogen steder at sidde.

Isaac vente ligeså alle i baren sine øjne imod den pige, der næppe trådte ind. et smørrede skævt satte sig på hans læber, og han lænede sig lidt, foldede hænderne, og støttede sin hagen på dem. han flyttede sine øjne væk fra det, de andre antog som et meget smuk udgave af et menneske, men som han vidste der var et væsen, ligeså ham selv, uden for denne verden, hvor ingenting hørte til.. han kunne lugte af det ikke var engel, eller vampyr, som begge havde en meget bestemt lugt.. hende her var noget andet, som han ikke mødte så tit..

Mary gik videre ind og fik mændene til at fjerne deres øjne. Hun var ikke glad for at folk stirrede på hende.
Hun så hen mod en dreng/mand. Han var ikke menneske, nej han var...jah...dæmon...
Hun var ikke helt klar over det, men satte sig ved et bord tæt ved det han var ved. Hun lagde sin taske der og gik op i bare og købte et glas æbeljuice.

Isaac gav slip på hende med sit blik, og vente dem istedenfor imod rasten af rummet..
så kort på nogle vampyr, der sad i det ene hjørne og som ved at finde nattens middag blandt gæsterne, vider over til noget, han ikke kunne fastslå, og så til sidst hende igen.
han tog stille sit blik til sig.. vidste ikke helt om han ønske noget at drikke, eller om han bare skulle forlade det her simpel sted, og forsvinde i natten?

Mary så mod vampyrene der sad og pegede lidt mod hende. Hun vidste ikke hvad de ville med det, men kiggede bare ned i juicen.
De rejste sig og gik hen mod hende. Hun opdagede ikke noget, men folk begyndte stilel at gå ud af baren.

Isaac fulgte vampyrernes bevægelser frem imod den lille skabning. han ville vente og se hvad der sket.. for hvad dog en folk vampyr hende? noget der meget vel kunne gå hen og blive spændende.. men Isaac vidste godt, at han skulle holde sig uden for, men han var jo en dæmon og noget andet han ikke sagde højt, der det kunne koste ham livet. det eneste han gjorde var at lænede sig tilbage i skyggerne og vente, for at se hvad der sket...

Mary kiggede op og knyttede næven under bordet. Vampyrene fløj tilbage mod væggen. Hun rejste sig og mumlede en lille remse for sig selv. Der kom en masse flammer op omkring vampyrene og hun fandt elemntet luft frem og pustede luften på dem.

han forholdte sig stadig i ro, gad ikke helt deltag i nu, for når den lille skabning kunne klar sig selv, der ingen grund til at han valgte at deltag i kampen.. den eneste han gjorde var vente inde i skyggerne, som et andet rovdyr, der ventede på sit bytte.. et bytte, der ikke kom fordi.
kun hans øjne kunne ses, som noget svagt røde indefra mørket..

"I holder jer væk fra mig eller i vil fortryde det," sagde hun ondt til dem og kom til at gå ind og sætte sig ved det bord Isaac sad ved. Hun havde ikke opdaget at han sad der og kiggede nu bare på vampyrene bag de store flammer af ild.

Isaac så på hende med et hæve øjenbryn, der hun satte sig ved hans bord, før et skævt ondt smil bredte sig over hans ansigt.. han lænede sig frem imod hende og sagde med lavmælt stemme "undskyld mig, men har de problemer?"

"Hvad..øhh..nej da," Hun så på ham. Han var tydeligvis ældre end hende selv. Han så nu lidt sød ud, men det holdte hun tilbage. Hun kiggede rundt og lagde elegant armene over kkors. Ikke på nogen ond måde, men bare fordi hun havde lyst.

"nå men hvis de er sikker på det, så ville jeg da forholde mig i ro" han lænede sig i det samme tilbage, så han igen lå i gemt i halv mørke, hvor hans øjne svagt kunne ses på grund af det røde skær i dem. han så kort hen på hende med et skælmske glimt, der viste han fandt det hele meget underholdende, dog ikke på samme måde som en hund, der underholder sin ejer, men denne langt mere som var det et flot teaterstykke, hvor alle skuespillene lige var trådt ind på scenen.. hvad ville der ske?