Do I know you? - Mary

af Gæst Man 9 Dec 2013 - 17:17

Tid: 19:30
Sted: Gågaden i Terre
Omgivelser: Der er ikke så mange som tidligere på dagen – de fleste har trukket sig indenfor, eller taget hjemad.
Vejr: 10 grader, forholdsvist lunt for en december aften.

John stod længe i en af de ældre boghandlere i Terre. Hans blik faldt hele tiden hen på en mindre mand, som ikke kunne nå en bog på bogreolen, og på nuværende tidspunkt skubbede en stol hen imod stedet. John trak lidt op i mundvigen, over morskaben ved et se på ham. Som en efterfølge af hans højde, gik han hen og hjalp, med at give ham den rigtige bog, hvorefter manden takkede. Han betragtede hvordan ekspedienten endelig kom tilbage til John med de bøger han havde spurgt efter. Han havde denne aften fået til opgave at afhente nogle bøger om ordenshåndhævelse. På trods af at de ikke læste meget på politiakademiet, så var det stadig et studie og bøgerne kunne være nyttige, med alle de love der fandtes, samtidig med hvordan politilivet var.

Håret var lagt tilbage i en formel frisure, og et guldur prydede hans håndled, hvilket ret hurtigt afslørede hvilken samfundsklasse han tilhørte. Han var iført en sort skjorte, men den var dog svag at antyde under hans jakke og dertilhørende sorte bukser. Han forlod butikken, og gik med langsomme og selvsikre skridt på gågaden af Terre. Det var de færreste butikker, der havde åbnet på denne tid, men der var et par stykker – størstedelen, restauranter eller barer. Den friske luft omfavnede ham, præcis som han havde brug for den, og selvom han elskede sommeren, var der intet som kunne måle sig med julelysene på en gågade i december. De bragte en glæde hos de fleste mennesker der så det, men de mindede ham også om, at han snart skulle rejse hjem for at holde jul med sin familie. Han havde ikke hørt fra dem i en evighed, på trods af at han havde flyttet hjemmefra, og endda til et helt andet land. Det kom dog ikke bag på John. De prioriterede ofte deres arbejde fremfor deres familie. Han ville bare ønske, de havde spurgt ham hvordan det gik - i det mindste for at vide om han havde det godt. Var det virkelig for meget at bede om? Han åndede ud, og så mod de store butiksvinduer, i et forsøg på at glemme tankerne

For et øjeblik så han ned på de bøger han havde i hænderne, og han måtte indrømme, han ikke havde læst en eneste bog af den slags, men han var også kun interesseret i træningen, og at lære af praksis fremfor af bøger. Hans far havde afgjort en anden mening, med hans universitetsuddannelse og karriere. Derfor havde John ikke tal på alle de bøger, han havde læst gennem sin opvækst, på trods af, at han hellere ville være atletisk og lave andre ting. Den øverste bog hed tracking humans, og henvendte sig sandsynligvis mest til detektivmiljøet. Hvis John skulle gå hen og blive en succesfuld betjent, var der ikke andet han hellere ville end at blive efterforsker, og opklare farligere cases, såsom mord.

af Gæst Søn 22 Dec 2013 - 11:33

Påklæding overtøj + et par tykke støvler og en hue også nogle luffe handsker.

Denne smukke aften og relativ varme aften, valgte Mary at lade sig bevæge udenfor. Da det ikke var så koldt som det plejede, kunne hun blot være ude også nyde aften, noget hun stort set aldrig fik chancen for at gøre, da der altid var ting der afholdte hende fra det. Enten var det frygten, det kunne også være for koldt eller også kunne hun risikere at blive genkendt af nogle af hendes gamle venner. Hendes lille figur sagde ganske enkelt alt om hvor meget hun kunne klarer sig i kamp, ganske rigtigt havde hun fået nogle evner da hun blev genfødt, men hun var et sted stadig den samme tynde pige, som da hun levede. Dog som levende, brugte hun tit ordende for at få folk til at frygte hende, hun vidste hun ikke kunne ramme dem fysisk, så hun gik efter det psykiske.
Hun blinkede og kastede tankerne væk, lagde armene om sig selv, nok var dette en varm vinter aften, men det var stadig koldt, men hun vidste dybt inde i sig selv at hun havde brug for dette. Hun havde brug for at komme ud og ikke bare sidde hjemme i sin lejelighed, alene. Hun havde allerede tilbragt godt en uge, hjemme uden nogen andre og blev hun ved, ville hun nok blive sindssyg. Hun havde aldrig forstået dem, som blot kunne være hjemme, uden at beskæftige sig noget, uden at lave noget...hun ville blive sindssyg, blot efter et par dage. Hvilket også var derfor hun nu riskerede at blive syg, om ikke andet værre, blot for at komme ud også væk fra det stille hjem.

Hun gik imellem de få mennesker, der også selv havde valgt at bruge aften ude, i stedet for at sidde hjemme med familie og varme. Med ansigtet nede, forsøgte hun ikke at blive opdaget, som hun begav sig videre. Dog søge hun til sidst flugt i en gammel boghandler. Hendes øjne fandt hurtigt den unge mand der stod og betragtede sine bøger og der var noget underligt bekendt ved ham, næsten som havde hun mødt ham et eller andet sted før, men hvor var hun endnu ikke helt sikker på. Forsigtigt uden at blive bemærket, bevægede hun sig tættere på hende og minderne svøb sig om hende. Hun huskede ham, hun huskede på hvem han var og hvilket forhold de havde haft, han havde været hendes ven. Han havde været den ven, hun altid havde tilbragt sin tid med, dengang hendes familie besøgte hans.
Hun gispede og trådte tilbage, men ramte ind i en ældre mand, i fyrrende. Manden tabte straks alle sine bøger og så vredt på hende "Undskyld, det var ikke min mening" skyndte hun sig og sige, efter hun vendte sig om og hjalp ham med at samle hans bøger op. Hun måtte skynde sig ud, hvad nu hvis han havde set hende, det var jo meningen hun skulle være død, ikke rende rundt i levende live. Hun trak huen tæt ned over ørerne, så sig tilbage før hun begav sig mod en af udgangende, hvor hun skyndte sig ud. Hun gemte sig i en gyde, hvor hun betragtede ham gå ud og åndede sikkert ud, hun var ikke opdaget og alligevel kunne hun ikke lade hver med at betragte ham nærmere og med en stor nysgerrighed, som han betragtede vinduerne

[Håber det er godt nok og undskyld det sene svar

Do I know you? - Mary

Do I know you? - Mary

Sv: Do I know you? - Mary