Just a Walk in dreams(Dastan=privat)

Tid :: 21:43

sted :: Skoven

Omgivelser :: Vislende træ´er, Fuglene er væk

vejr :: Månen er væk som har den gemt sig... Himlen er smuk klar, og blå

tøj :: http://www.edressme.com/bubble-sh21.html

//koden til hendes kjole//

Håret sat op i en pjusket dog smuk knold, med slange krøller ned i siden af de totter der ikke kunne sættes op, men dog hænger ned ved siden af ansigtet.

Dato :: irl


Kajika gik igennem skoven efter at ha været til studenter fest eller rettere Medicinsk fest, hvilket var meget underholdende efter som det blot var et tegn på hun var tættere på sin sygeplejerske uddannelses slut eksamen. Hun lod blidt fingerne stryge igennem det opsatte hår der blidt lod sig flagre med vindens retning, mens hendes guld agtig farvede smukke hud glinsede helt og hun lod blidt fingerne stryge mod den hårde bark på et næsten hvidt træ. Hun smilte over de fyldige lyse rosa farvede læber og rødmede let i det hun mærkede en lettere lun vind mod de næsten bare lår.. kjolen flagrede os smukt og den sorte og hvide farve på kjolen fremhævede blot de markerede kindben på det smukke ansigt.

og de smukke baby blå dådyr øjne der stille lod sig flakke og kopier omgivelserne ind i sindets erindring. Mens den smukke guld agtig gyldenbrune hud let lod sig skille ud og næsten blive porcelæns hvid.

Dastan gik rundt i det hensides af skoven, der var mørkt og ikke til at se en hånd for sig. Han gik ikke alene i skoven, han kunne føle andre der var tilstede, men hvor vidste han ikke, sikkert i den lyse ende af skoven. Dastan ville gerne se den ende af skoven, men kunne ikke på grund af lyset. Dastan gik så langt ud mod den lyse ende han kunne, han var dog stadig 2 meter inde i den mørke ende. Dastan's lange mørkebrune hår gik i et med mørket, det flagrede let omkring ham mens han gik.

Man kunne dog se ham svagt i mørket, men det var pågrund af hans øjne der lyste svagt, han kunne føle at denne person der var i skoven sammen med ham ikke var langt fra ham, han smilte for sig selv og ventede

kajika følgede stille skovens smukke bløde sti der var tør og blød mens hun stille betragtede se nedfaldende blade efter en vis katte kamp eller måske tidligere andre væsen kampe, siden skoven næsten altid var centrum for disse kampe voldtægter eller klan møder??, hun rystede let på hovedet og smilte i det hendes lange platin blonde hår ikke kildede hende på ryggen efter som det var sat op i denne smukke knold. Hun mærkede kjolen flagre sig mod sine bar lår og grinte let i mens hun nynnede en let melodi og lukkede blidt øjnene og følte nærmest stiens vej i det hun stoppede brat op og kunne dufte lugten af Dæmon.... Den var forfærdelig på mange måder fordi den satte hele hendes forsvars sanser oppe og ikke nok med det så var han tæt på utrolig tæt på, hun vendte sig elegant om som var hun en ballerina på is og sagde med en blid tone"Er her noget??"

Dastan grinte koldt " noget? undskyld mig frøken, men jeg er en nogen" sagde han og trådte let frem så man lige kunne ane hans kropsfigur, han var muskelløs og hans lange mørkebrune hår lagde elegant over hans skuldere. Dastans øjne lyste svagt så man også kunne ane hans ansigt, han havde ikke i hensigt at gøre hende ondt, han var for det meste sød mod piger, men mod mænd kunne det være anderledes, især når han var tændt. Han var jo trods alt biseksuel, dog mest til drenge.

" jeg er Dastan Wolf, og du er? " spurgte han stille

kajika smilte i det hun så på ham og strøg blidt håret til siden og sagde"årh undskyld min fejl ville nu ha sagt nogen?? men dog kan jeg jo os sige noget fordi hvilken race er du?? og undskyld jeg spørg men du lugter virkelig af dæmon hvilket vel er fint med mig??... det ikke noget jeg dør af???" hun grinte i det hun stille gik nær ham med dette glimt i øjnene og betragede hver en form og krops holdning i det hun smilte kært til ham og sagde"Mit navn er Kajika, kajika Dé volkan" hun gik lidt bagud i det hun ikke ville ha han følte ubehag og kunne ikke lade vær med at undre sig om han var ny i denne by eller dog blot en rejsende der havde været væk??.

Dastan smilte kynisk " jeg er skygge dæmon, hvad med dig? " sagde han og formede en sort hest ud af en skygge, han strøg en hår lok om bag øret så den ikke irriteredde ham. Dastan stod og klappede hesten blidt idet den gik over mod hende og forsvandt lige foran hende, den kunnee ikke tåle lyset ligesom ham selv, derfor blev han i skyggen, han vidste ikke om han kunne klare lyset, han havde aldrig været ude idet. Han kiggede på hende med et blidt smil

kajika smilte i det hun strakte langsomt hånden ud mod skygge hesten og mærkede den forsvinde imellem hendes lange smukke finger der blidt bar de glas agtig skindende negle der så smukt var på hendes yderste spidser af neglene. Hun så på ham med de dirmandt agtig øjne og kunne ikke lade vær med at sende ham et smil fra de lyse læber der så fyldigt passede til det markerede ansigt der så lettere katte og kongelig agtig ud. "jeg er halv aspara og halv engel, hvilket også kan ses for det meste på mit udseende eller lugtes dog, træder mest min engle side frem selv om jeg er født oprindelig som aspara??"

Dastan smilte sagte " mman kan lugte englen ja, men jeg er nu ligeglad" sagde han og smilte " det er altid noget du ikke er 100% engel" sagde han stille og kiggede på hende. Dastan kunne ikke føle at hun var bange for ham, det er oss kun en god ting

hun smilte kært og sagde"hmm syntes du virkelig hvorfor da??" hun gik mo ham stille og rolig med faste skridt og elegance i det hun endte med at stå overfor ham ikke forførende men lod blot hendes blide finger langsomt køre over hans kind i det hun så ham i øjnene og sagde"Hmmm??... er du bange for at komme ud i lyset" mørket var nærmest taget over og skjult hans ansigt godt for hende undtagen øjnene. Hun smilte kært og lod sig tage sin hånd til sig igen for blot af få et print af hans ansigts struktur og sagde"bare rolig forresten jeg ikke som de fleste, jeg dømmer dig ikke blot fordi du dæmon? det egenlig de fleste jeg omgår der dæmon vampyr eller alle disse mørke væsner" hun grinte sødt i det hun lænte sig op af et træ og lod det blidt støtte hendes ryg mens hun lod fingerne stryge nogen totter fra sit ansigt

Dastan tog et par skridt ud mod hende " jeg er ikke bange, har bare altid været i mørket" sagde han idet en svag stråle lys ramte hans aansigt, man kunne se han øjne falme i solen, hans mørkebrune hår kom til syne, det hang let og elegant ned af ryggen og hans skuldre. Dastan vidste ikke hvad hun viille syntes om ham, han var også ligeglad

kajika smilte og satte hænderne foran sig med et drømmende blik og grinte i det hun smilte og sagde"Nååårh hvor ser du dog nuttede ud!!! med det der brune søde hår og den længde og de øjne heh... du burde være ude i lyset noget oftere altså.... det bestemmer du jo selv men det klær dig at være ude i lyset stråler" hun smilte i det hun stille så rundt omkring og så let mod himlen mens hun stille pillede let ved sit hår

Dastan rødmede let af hendes kompliment " tak , du er nu heller ikke værst selv" sagde han med et blidt smil på læberne, han kiggede på hende og derefter op på himlen

kajika smilte og sagde"tak tror jeg, det altid noget du ikke er som de fleste og overbeglor mig efter som jeg er et sjældent syn fra guderne haha" hun smilte drilsk i det hun let roede sig i håret lettere fjoget og betragtede ham med en smule glæde over at ha mødt en ny i byen eller rettere skoven og spurgte så"Såå?? Dastan? .. bor du i byen eller her i skoven eller omkring??"

" jeg bor her i skoven" sagde Dastan stille og smilte til hende, han havde aldrig som sådan været ude for skoven, kun lige i kanten ef den.

kajika betragtede ham lettere forstående og sagde"Hmm der kan man se har du slet ikke udforskede områderne uden for di morga og gaderne i terra og de andre frodige skove nede i dalene oppe i de høje nins in bjergene? tror jeg vist de hedder" hun grinte lidt i det hun hodlte hånden for munden og fniste let mens hun betragtede den fremmede og gik stille rundt her og der sådan frem og tilbage og sagde"så skal vi gå lidt rundt i skoven nu vi har chancen??"

Dasten smilte blidt til hende " har ikke været ude for denne skov" sagde han og bed sig let i underlæben og kiggede på hende " tjae hvorfor ikke" sagde Dastan og smilte