Tidsrejse - Jaster

Ailince så ikke mod ham, hun havde lukkede øjne , hun var besvimet , hun rystede og sved af smerter, hun havde det ikke kort overhovede... Maria løb hentil hende "Ailince" sagde hun og skubbede Jaster væk, Ailince faldt mod gulvet, hun fik flere smerter end før og gav et smerte skrig, hun krøllede sig sammen "Sorry Ailince " sagde hun

Han kiggede på dem med et stille smil og kiggede på udgangen og gik hen mod den

"Gå væk fra mig" skrig hun i smerte og skubbede Maria væk, Ailince rejste sig op og så mod kæden og derefter ondt mod Maria "Det din skyld" skrig hun og stod op af væggen "Lad mig være, forsvind " sagde hun, det lyd mere som en rekles kun råbte af hende, og som om det ikke var til hende, men stadig til hende, Ailince øjne var helt tomme ikke en følelse, hendes minder var blevet slettet , hun kendt ikke disse to fremmede mennesker og de var skylden i hendes smerte , det vidste hun bare

"Ailince vi prøver at få dig væk her fra ellers var vi ikke her"sagde han og kiggede på hende

"Hvor kender du mit navn fra , gå med jer " sagde hun og faldt sammen på en mode, hun gled ned af væggen da han så på ham, hun fik flere smerter i kroppen "Ahhh" hun bid sig i læberne, en lille 6 året pige kendt til denne smerte , hun så mod ham hårdt blik ...

"skal vi hjælpe dig eller ej"sagde han og gik hen og satte sig på hug foran hende med et stille sødt smil som hun ville kunne genkende selvom hun havde fået slettet sin hukommelse

det gav et smerte strik da han smile "Så velkendet, men AWW" det gjorder ondt at genkende hans smil, hun så til siden "i må godt hjælpe mig ud herfra , men kan ikke gå" sagde hun og så mod maria, hun kunne ikke genkende nogle af dem "Men min far bliver nok vred" sagde hun og begyndte at ryst af frygt.... hun så derefter ned igen mod jorden, hun mærkede kæden omkring hendes hals , men os om hendes en hånden og ben , hun sukkede "Måtte havde gjordet noget han ikke kunne li denne gang"

"okay så hjælper vi dig ailince"sagde han og gik til kæderne og fik dem til at smelte og løftede hende op og begyndte at gå ud derfra og kiggede på maria

Ailince så ikke mod jaster, hun sagde ikke noget, hun var stille og i mange smerter stadig, jaster vil kunne mærke hun rystede af smerter , hun havde koldsved og der kom ryk i hendes krop en gang i mellem, Ailince så kort mod Pigen som han kaldt på, ordet fangede hun ikke... Maria nikkede og flugte efter lettet og urolige for Ailince opførelse og smerter, sårene var voldsomme og ikke bare lige til at gør noget ved ... Ailince bid sig i læben da et smerte stød kom igennem hende

Han gik vidre og kiggede bare ligeud og kiggede så på maria med et stille smil

Ailince så mod ham og lukkede derefter øjne i , hun faldt i søvn , og slappede helt af, selvom hendes krop stadig var i smerter og rystede , virkede hun mere rolige, det var en fremmende mand som bære hende, det følt hun , men tænkt ikke mere over det... Maria så mod jaster med et taknemlig smil

Han gik vidre og kiggede på ailince og gik vidre og kiggede så på maria og gik så bare vidre *hvad mon vi skal gøre for at hun skulle få det bedre og komme til at huske os*tænkte han og kiggede på ailince igen og gik vidre dette kan man ikke tilbyde sådan en lille pige som hende og kiggede på maria "hvad gør vi"sagde han og kiggede på hende

//Oi there :D Husk nu mindst 2-3 linjer i hvert indlæg :D//

//hallo//

"Ailince minder om os er væk fra godt, betyder de ikke kan komme tilbage, sorry Jaster, hun kender dig ikke mere, hun hader dig nok, du giver hende mere smerter, da hendes krop husker men ikke hukommelse, og hendes fars forbandelse , gør der kommer smerter, som du vil død af , vis hun huske det miste, selv hendes krop" hun stoppede op, de stod nu i gangen, i slottet "det bedste er vel at forsvinde fra hendes liv" Maria aede Ailince hår trist, "han ødelægger hendes liv, tager dem fra hende, hun kommer til at holde af, sådan er reglerne her "

"hvad er det du siger"sagde han og gik ind og fik ailince til at ligge i en seng "bliv her ved hende"sagde han og gik gennem slottet/eller hvad det er og ledte efter ailince's far og fandt ham til sidst "hey dig hvad har du gang i"sagde han og kiggede på ham man ville kunne se at han var sur

Maria nikkede og sætte sig ved Ailince sengekanten og tog hendes hånden, hun så mod jaster gik ud af døren...
Da Jaster kom inden til Ailince far , sad han og læst i en bog, han så koldt op på Jaster "Hvad kommer det en Outsater enligt ved" sagde han koldt og hånligt, han blandende en siden og så ned i den, han var stærkere og farligere end Jaster, han var ondskabsfuld "Hvorfor er en dæmon ikke lige glad hvad jeg gøre ved min datter, hun tilhører mig, ikke dem"

"man gør ikke sådan ved sin datter og det skal du få betalt"sagde han og tog fat i det nærmeste der var og kastede det efter ailince's far "bare kom an dit fjols"sagde han og kiggede hen på ham. han var ikke bange for ham på nogen måder

Ailince far greb det han kastede efter ham "Så du vil kamp, hvad for du ud af det, du få ikke hende tilbage, af den grund" sagde han hånligt, han bliv sidden koldt og lige glad i sin stol, han kiggede ikke op på jaster, behøvede han ikke... han blade en side i bogen og ventede på at der sket noget, at jaster svarede "jeg er lige glad med dem, hun tilhører mig på alle punkter"

Han dukkede sig og fandt et svær frem han havde på ryggen der kom ild om det så rørte andre det ville der gå ild i dem for det var den ild jaster kunne styre "jeg for det ud af at du ikke er til stede mere bagefter dette"sagde han

der kom et grin "vis de dræber mig, dræber de Ailince , det barn som du elsker han mist 10 forbandelser over sig, som tilkytter sig til mig" han slikkede sig om munden ved den tanken, han nyd lidelser, men det følt ailince os, han så nu mod ham med sine kolde iskold øjne "mm, så hvad vil du gøre, så mange valg, så lidt tid" han var ondskabsfuld og hadet af alle

Han tog en lille flaske frem "jeg har forberedt mig på denne dag for der må jo være en måde at ophæve dem på og det kommer du til at fortælle mig"sagde han og gik hen mod ham og kastede flasken lige i panden på ham og noget sandhedes serum så han ville kun sige sandheden

Ailince far så mod ham , uden at siger noget "SÅ du elsker virkelig min datter på 6 , klamt " sagde han og talt sandt, betyde ikke han kunne undgå svarende på hans spøgsmål , han kunne jo os snakke i gåder og snakke uden om , det var nemt for ham, han så mod ham roligt "hvorfor ønsker du så enligt de forsvinder, vil ikke mist Ailince , hun døder vis de forsvinder " han var hård men sand

"tror jeg ikke på kan du ikke se hvad du har gjordt ved hende"sagde han hårdt og kiggede på ham "det gør man ikke ved sin datter man skal lære dem det uden vold og alt det men rette på dem hvis de gør noget forkert"sagde han og kiggede på ham

"de kan ikke belære mig unge herre" sagde han hårdt og så mod ham "den tøs , som de beskytter er et monster, tiltrækker altid din slags og værre i nu, vampyr", han hadet det og bid sig i læber "Hun tilhører mig , for evigt tid, hun er min" han lyde ondskabsfuld og kold , han så tilbage mod sin boge "Hvad vil de gøre unge herre"