som mester så lærling. (Alucard)

Dato. 14/6 - 2010
Tid: 23:03
Vejr. kold, månen er fremme
Omgivelser. høje mure,
_____________________________________________________________________________________________

Seras gik langsomt ned i gyderne. månen lyste, ikke meget men det var ligemeget hun kunne se alt ligeså tydeligt som hvis der havde været lamper overalt, det var en kold aften. efter et stykke tid standsede hun op. havde hun ikke lige hørt en lyd, *er der mon nogen efter mig* tænkte hun og håbede på at det bare var noget hun havde forestillet sig. hun gik lidt hurtigere og tænkte på noget andet da hun gik rundt om et hjørne. og der stod. nej hun kunne ikke tro det. der stod hedes mester Alucard.

Hurtigt som vinden fløj igennem himmelen, kunne man se en sort skygge, nej ikke en skygge noget helt andet, noget værre, røg levende røg, som nærmest løb igennem himlen, det var næsten som om den ledte efter noget, mørket, hvis man kiggede ordenligt efter, kunne man se en person i en slags mørke klæder, røgen var vist bare en aura, men da skyen stoppede, fløj den direkte ned på jorden, da den ramte jorden, fløj auraen væk fra ham, og der stod han ene mand, og kiggede rundt. Da han vendte sig rundt fik Alucard øje på Seres Victoria, denne ynkelige væsen, denne stupide væsen der ikke anede hvad der var med hende. "Så der er du lille ven?!"udbrød han kraftigt med en kold stemme, han gik med kolde skridt mod hende, hans smørrede smil blev større og større, smilet var også merre eller mindre lavet om til et selvtilfreds smil.

Seras tog et skridt bagud. så havde han endelig fundet hende. hvad skulle hun gøre. hun vidste jo godt hvorfor han var her. han mente hun var klar til at blive ligesom ham *hvis jeg nu løber væk igen. hvad mon han så gør* tænkte hun. men skød hurtigt tanken fra sig igen. hvis hun løb igen ville han sikker angribe hende. og hun vidste hun ikke kunne gøre noget ved det. heldigvis havde hun da næsten lige drukket. kun fra en rotte men det var bedre end ingenting. i hvertfald bedre end et menneske. det bildte hun sig i hvertfald selv ind "ja her er jeg. og hvad vil du gøre ved det. mester." mester blev kun til et lille ord. men højt nok til at det kunne høres. hun kiggede på ham med frygt i øjnene. hun stod. stod og ventede på det der skulle ske. hvad andet end at dræbe hnede ville han gøre.