i kælderen (Mikala)

T: 03:26
O: mure. en seng. tldækkede vinduer.
S: kæleren
______________________________________________________________________________________________

Seras var endelig kommet hen til hendes kælder. hun havde gået rundt omkring med Mika uden alt for store problemer. de havde stødt på personerne igen en gang men fik rystet dem af og var nu endelig hjemme *nu håber jeg bare ikke de fulgte efter* tænkte Seras men kiggede trygt over på hendes store kanon af en riffel der var meget beskyttende. hun lagde Mika ned på sengen. hun var faldet i søvn efter et stykke tid. Seras kunne næsten ikke nænne at vække hende men blev nød til det. hun prikkede stille til Mika for at vække hende.

Mikala vånge hun streget sig og gabet " hej " sagde Mikala hun hade sover rigtig godt beder end hun plejet at gøre

Seras smillede ned til hende og satte sig igen. hunne kunne ikke lige lade være med hurtigt at age hendes kind og sagde så "velkommen til mit hjem. det er ikke meget. men det er sikker" hun viste sin kælder der bestod af en seng. et tildækket vindue. en dør der førte ud til badeværelset. og et bord med fire stole omkring det stod midt i rummet. og i hjørnet var der en riffel på størelse med en voksen elver "håber det er godt nok?" sagde hun og smilte ned til Mika.

" der er godt nok " sagde Mika stille hun så en smule sløg ud

Seras kunne godt se på Mika at hun var træt. måske enda dårlig. men hun kunne ikke finde noget medicin nu. måske skulle hun bare sove det over "Hvis det er. så bare lig dig til at sove. det har jeg også tænkt mig men der er desvære kun den ene seng" sagde hun og nikkede ned mod sengen de begge var på. den var ikke særlig stor. men heller ikke lille.

" nej lig dig bare ned jeg sætte mig bare op af væggen " sagde Mikala

Seras rystede på hovdet "nej. du er den der har mest brug for søvn her. bare lige dig. jeg sætter mig bare i en stol i dag *hun skal unde ringen omstændigheder ligge eller siden og save det er helt sikkert* tænkte Seras imens hun kiggede på Mika.

Mika ryste på hovedt hun mærke sine ben give efter unde hende

"jo" sagde Seras med en meget hård og meget anspændt stemme. "hvis du går så meget op i at jeg også skal sove kan vi da bare begge ligge i den". hun kiggede på sengen en gang "den er i hvertfald stor nok til det. vi skal bare klemme os lidt sammen. hvis du ikke har noget imod det?"

Mikala nikke og lag sig med hun var så træt og sløg i dag

Seras så på hende og gik ud på toilettet. hun begyndte at rode i medicin skabet og fandt nogle smerte stillende og nogle søsyge piller. hun gik ud til Mika med pillerne og et glas vand. "her. tag dem her. det hjælper måske lidt" sagde hun og gav hende pillerne og glasset. bagefter gik hun over i hjørnet. tog sin riffel og begyndte at pudse den hvis den nu skulle brugen idag.

Mikala tog pilleren og vandet og sluget det alt sammen hun faldt ret hurtig i søven

efter et stykke tid og riflen var helt perfekt gik Seras hen til Mika. hun var faldet i søvn. Seras løftede op i dynen og lagde den over Mika. hun gik ud og børstede tænder. tog det meste af hendes tøj af ig kravlede ind bag Mika. der var så lidt plads at hun blev nød til at ligge meget tæt på hende. man kunne lige presse noget ned i mellem. men ikke meget. til sidst mente hun at Mika ikke ville have noget imod det. og hvis hun selv skulle have en mulighed for at sove blev hun nød til det. hun lagde stille armen omkring Mika og lagde sig helt tæt. da hun lå behageligt gik de rikke lang tid før hun faldt i søvn.

Mikala drømte

Seras vågnede hurtigt ved at det larmede udenfor. hun kiggede mod vinduet og kunne se lys strålerne der skindede igennem. *dag. øv* tænkte hun. og kom i tanker om at Mika lå ved hende. og at hun selv havde en arm rundt om hende. hun lagde sig stille ned igen og faldt hurtigt i søvn for ikke at vække Mika.

Mika gjore sådan at Seras kunne være vågen vis hun ville

Seras sov i lang tid. hun havde vågnet et par gange men blev ved med at sove. hun havde onde drømme. meget onde. de handlede om hendes mester som havde fundet hende og ville gøre alt for at hun mistede sin menneskelighed. alt dette drømte hun mens hun lå helt stille ved siden af Mika

Mika drømte om sin morfar og fætter at de fandt hende og slog og sprak hende til blods som det altid hade gjoret men Mikalas 2 fætter Goku og Tai var 2 meget blodtørstig vampyr de hade en gang nær tømt hende helt for blod Mika lå uroliget

Seras vågnede af at Mika lå uroligt *hun har måske mareridt* tænkte hun. hun var selv lige vågnet af sit og kunne ikke huske det hele. hun skubbede forsigtigt til Mika for at vække hende. hvis hun havde mareridt ville det være bedre at vågne og falde i søvn igen. ellers var man aldrig helt udhvilet. hun begyndte stille at age og skubbe lidt til Mika's mave med den arm hun havde lagt rundt om hende for at hun kunne ligge behageligt.

Mika vånget hun ryste og græde svaget hendes Mararidt var så virkelige

Seras holdte Mika tættere ind til hende under dyne og hviskede i hendes øre "det skal nok gå det var bare et mareridt. de finder dig ikke her" hun vidste godt hvad hun havde drømt. følelserne blandet med hvad de rvar sket om natten. så var de tikke særligt svært at regne det ud. hun holdte statig Mika tæt ind til sig mens hun hviskede beroligende ord til hende og trøstede hende.

Mika faldt atte i søven men græde en smule endnu

Seras syntes det var så synd for hende. at hun blev jagtet af hendes familie. hun kunne høre på hendes åndedræt hun var faldet i søvn igen. hun holdt statig om hende da hun faldt i søvn. hun drømte ikke noget. troede hun. hun var bare et meget mørkt sted. der var ikke andre. men i skyggerne kunne hun se en person.

Mikala se en mand og en kvinde kom gåen i mod hende i armen på kvinden lå et lille barn en pige Mikala så at det var hendes forælder og hende selv om spæd de talt om at skjule sig og deres lille nyfødte datter ind til hun var så store at hun kunne komme med

i drømmen var det en lille pige der kom løbende. hun blev jagtet af nogle drenge. hun kunne godt selv huske det. lige om lidt drejer hun om et hjørne og gemmer sig i en kasse. men når hun huske refter kom drengende jo aldrig. scenen forvandlede sig. hun så ikke sig selv men drengende. de var blevet stopped af en mand. en. vampyr. hun kunne ikke tro det. hun så mange scener. den samme vampyr havde hele tiden beskyttet hende. hjulppet hende da hun var lille. vampyren var høj. han havde en lang kappe på så han kunne gemme sig i skyggerne. andet så hun ikke af ham. hun blev ved med at drømme. efterhånden som hun blev stører blev drømende kraftigere. blev til en form for mareridt. hun begyndte stille at ryste mens hun så sandheden igennem alle hendes år. det var hendes far.