Hunter.. //Niro//

Sted: Haven udenfor Les Flears De Lis ballets indgang.
Vejr: Måneklart, fuldmåne
Omgivelser: Mange festdeltagere
Tid: Midnat
Dato: Sankt hans
På: http://fc00.deviantart.net/fs51/f/2009/303/d/f/Gilbert_Nightray_by_doubleleaf.jpg

Natten var ung og sommeren var godt igang. Flears De Lis ballet var endnu engang startet for byens bedre stillede borgere. Dem med kassen i behold. Gildesalen var blevet pyntet med dybrøde og violette farvetemaer og den store rosenhave var ligeså blevet indrettet dertil. Blandt dem på en marmorbænk sad Ahngel med et tænkende udtryk og et vinglas med en rødlig væske i. Gæsterne ville sige at det var den gode Rose en vin Rouge som der blev serveret, men Ahngel var godt klar over at det stammede fra håndleddet på en af de ensomme tjenere der kom for tæt på ham i hans blodrus. Han smilede stille og nippede til det fornemme glas.
Han rettede kort blikket til siden ud på alle de frodige rosenblade, som let var pyntede med dråber fra det tidligere regnvejr. Godt det stoppede. Det havde givet luften sådan en dejlig aroma af græs og skov. Ahngel betragtede kort åbningen med alle de dansende gæster og hvor flere grupper stod og viftede med deres cigarer og dyre vine og talte om det nye der skete i verdenen. Ahngel var ligeglad med dem. Pokkers til guldfisk der bare svømmer rundt i deres egen lille glasklare bovle. Fuldkommen ligeglade med den rigtige verden, hvor vampyrer ikke var fantasi og hvor deres død kunne falde for den næste gentlemand de talte med.

//Du behøver ikke skrive ligeså meget xD Ville bare ha en god indledning//

Niro gik stille rundt ude foran Flears De Lis ballet indgang helt i sine egne tanker, han havde ikke en eneste bekymring, eller det skulle da lige være alle de " mennesker " der var ved indgangen. Han hadede at gå der, han blev altid dømt på grund af udseende og hans elver ører, Han kunne jo ikke gøre noget ved det. Han smilte let for sig selv og trak en hætte over hans hoved. Hætten dækkede næsten hele Niro's lidt finimine ansigt, der var ingen der kunne se han var en mand, med mindre de kiggede på overkroppen.

" Der er vampyrer til stede" sagde han til sig selv med et let smil og kiggede sig omkring

Ahngel havde i midlertiden trukket samtlige blade af en rødviolet rose, som sad i højden der lige var til det. Nu sad han og mærkede stille på en af bladende imellem to fingre imens han endnu engang nippede til det søde menneskeblod. Noget ramte dog hans sanser med et.
Sjældentset blod her i Terre. En elver huh?
Ahngel smilede stille og vendte blikket direkte imod elveren, som endnu kiggede rundt efter noget han selv havde fået færden af. Ahngel måske? Hvem ved?

Niro kunne mærke der var en der kiggede på ham, han fik øje på denne person, var det den vampyr han kunne føle var her? Niro holdt sig lidt på afstand, han vidste ikke hvad vampyren kunne finde på, de drikker jo blod. Han tror ikke han vil gå tættere på, så Niro gik lidt væk fra indgangen mens han kiggede sig tilbage

Hvad lavede Niro i det hele taget udenfor skoven?

Ahngel smilte stille og betragtede endnu elveren idet han overvejede om en jagt ville gøre denne fest mere interessant og måske få øjnene op for de naive mennesker og deres lille bokshave? Men så igen. Denne elver havde endnu et ungt sind, selvom Ahngel kunne lugte de mange års erfaring. Mon det ville være skæbnevist klogt at sænke tænderne i denne lækre elver? Det lød såååå forfærdeligt tiltalende i Ahngels hoved.
Skal man? Skal man ikke?

Niro bed sig let i underlæben da han fandt ud af at denne vampyr ikke fuldte efter ham, men så alligevel ikke. Niro syntes denne vampyr var en smugle tiltrækkende, men turde ikke rigtigt at komme tæt på ham, nu hvor han var vampyr. Han kiggede op på månen " ÅÅÅH nej Der er fuldmåne !" sagde han højt for sig selv og kiggede sig omkring, nu var der da grund til at være en smugle nervøs. Niro burde være blevet i skoven, hvor han kom fra, men hans nysgerrighed holdt ham fra at blive

Ahngel ville dog være væk, hvis Niro besluttede sig for at kigge tilbage.
"Det var da ikke pænt at tale sådan om månen?" sagde en stemme ret ved siden af elveren. Han havde hurtigere end noget øje kunne opfatte bevæget sig hen til elveren og betragtede ham nu med et køligt smil og en nærmest indfangende effekt i det blodige røde øjne.
Derefter var han stille i en tid og lod stilheden dannes omkring dem idet han stille betragtede elveren. Så hans blodårer og lyttede til det bankende hjerte.

Niro stivnede af skræk, kunne det være vampyren? Han drejede let hovedet og så så denne vampyr med de blodrøde øjne, der sad og kiggede på ham.

" Ehm.. Heh " Svarede Niro kækt som den " dreng" han nu var, der var mere tøs over ham end der var dreng syntes han selv. Han lavede ikke drenge ting, som at jage og øve sine evner. Istedet snakkede han med skovens dyr som pigerne gjorde.

Han kiggede let på vampyren og bed sig derefter let i underlæben

// Brb, skal lige ryge XD//

Ahngel lagde hovedet på skrå, men frydede sig over hjertets galopperende effekt fra den lille forskrækkelse. "Så stille..? Hvor skuffende." sagde han hvislende og trak på skuldrene med et køligt smil idet han vendte blikket om. Personligt så var hans ansigt mere eller mindre kønsløst og symmetrisk, som var det udhugget med udødelig præcition. Vampyrer havde for vane at være overmenneskelige smukke og Ahngel var bestemt ingen undtagelse. Han var ligeså ret høj. Omkring de to meter eller lignende og hans hår var halvlange og mørkt. Han betragtede stille elveren.

Niro smilte blidt for sig selv, han vidste ikke hvad han skulle sige, for hvad siger man lige til en vampyr af hans rang? Han kunne se han var en højt liggende vampyr, ikke en af de der wannabe's. Niro kunne jo sige hans navn, eller turde han nu også det? Niro kiggede på månen igen " Jeg hader fuldmåne" tænkte han for sig selv og kløede sig let i nakken.

" jeg er bare.. ehm.. Genert" sagde Niro stille mens han kiggede på månen

"Javel ja? Den eneste rigtige grund til had af fuldmånen jeg kan komme på er hvis man er Lycantrop? Er du da varulv eller bryder du dig bare ikke om forandringerne derved?" sagde han spørgende. Det kunne sagtens fortolkes som noget sarkastisk, men i dette øjeblik skulle det betyde:
Hvorfor?
Han forvoldte sig aldrig i korthed. Han hadede når han ikke kunne uddybe sig verbalt.

" Neij, jeg er Elver.. Jeg bryder mig bare ikke om månen fordi jeg ved så skal jeg være ekstra varsom" sagde Niro stille, hvad skulle han sige? Han var bange for at han kom til at sige noget forkert og at der ville ske noget uventet. Niro var altid den der fik problemer i hans familie på grund af hans nysgerrighed.

"Jamen okay da." sagde han så med et stille smil inden han begyndte at bevæge sig lidt rundt. Umiddelbart så han pæn og venlig ud, men selvfølgelig. Rovdyret er kun tamt så længe det er mæt, ikke?
"Så.. hvem er det du skal være ekstra varsom for? Mig måske?" sagde han med en smule sarkastisk udtone. "Eller er det alle de dansende mennesker derinde?"

Niro bed sig let i læben " uhm.. Det er mest blodsugere" sagde han stille, han var stadig bange. Niro vidste jo ikke bedre når han kom fra en skov, han kendte ikke sådan til mennesker og vampyrer som sådan. Hvis dem der hjemme fandt ud af hvor han var myrdede de ham, Niro måtte ikke være ude på denne tid, men han var fuldkommen ligeglad. Det var ikke hans skyld han var nysgerrig, eller var det?

Ahngel kiggede stille og afklaret på Niro med et tænkende udtryk. "Jaja bevar mig vel. Du behøver da ikke banke dit hjerte til atomer gør du?" sagde han så og stak hænderne i lommen og lænte sig op ad gildesalens ydrevæg. Imod de klatrende roser, som stak sig igennem hans hud. Han lod ikke til at mærke det.
"Jeg har talt med dig, så jeg vil ikke slå dig ihjel." sagde han så. Sådan var hans regel.
Efter en anstændig samtale ville han ikke dræbe nogen, specielt ikke med sådan et ungt sind.

Niro bed sig let i læben " jeg har bare hørt at vampyrer kan dræbe hvis de lyster" sagde han og smilte blidt til ham, Han prøvede at slappe af, det lykkedes dog også til sidst for ham. Man skulle næsten tro at han aldrig havde snakket med nogle som denne vampyr, hvilket han nu heller ikke havde udover sin egen far, men han var ikke vampyr. Niro begyndte at søge øjenkontakt når han snakkede nu. Han var knapt så bange længere

"Det kan jeg, men jeg antager at du ikke ønsker at se beviser på det..." sagde han stille og lod øjenkontakten blive intakt. Et pulsslag syntes at gå fra hans øjne og ind i elverens med et. Ahngels øjnes farvespil og rødlige nyancer gjorde det sværere at fokusere når man så direkte på dem. Hypnotiske og nærmest umodståelige.
"Gør du?" sagde han så og smilte bredt, så hans makabre tænder kort prikkede imod hans underlæbe..

" Nej" sagde Niro " har ikke brug for beviser", han fortsatte med at holde øjenkontakten med denne vampyr. Niro kunne godt lide vampyrens øjne, den nuance de havde og sådan de skindede. Niro's egne øjne var grålige. Han fugtede let sine læber og kiggede let ned af vampyrens krop,. Han var en del højere end Niro, men alligevel så elegant og smuk

Ahngel smilte kort med en kølig tone. Han tænkte lidt. Denne elver ville ikke ha noget at bruge hans rigtige navn til så..
"Ahngel." sagde han endelig og rakte sin kolde dødbringende hånd imod elveren. En hånd med lange sorte negle og kold marmorhvid hud. En hånd der havde udgydt blod og en hånd der havde flere anklager på sig end de fleste indespærrede.
"Hvad hedder De så?" sagde han uden at blinke et sekund.

" Niro" sagde han stille og tog Ahngel's hånd, hans hjerte begyndte at hamre igen, men dog ikke som før, det var mere af lettelse denne gang, for nu vidste Niro at vampyren ikke vil tage hans liv, men alligevel var han på vagt. Han kiggede sig kort omkring sig og derefter igen på Ahngel

"Niro.." mumlede han gentagende og nikkede til ham inden han stille tog hånden til sig igen og betragtede ham lidt. Han lagde hovedet lidt på skrå. Duften af usikkerhed og mistanke oste nærmest ud af elveren som en merkant fransk perfume. Han smilede kort og betragtede ham lidt.
"Du er vagtsom.." mumlede han. "Et klogt træk."

Niro nikkede kort " det har jeg altid været" sagde han stille, han havde lært man ikke skulle stole 100% på folk, selv om de sagde man kunne. Niro vidste ikke hvad han skulle sige, det var som om han var tømt for ord, var det mon fordi han var blindet af denne vampyrs skønhed? Hvem ved, Niro vidste bare at denne vampyr var smukkere end noget andet væsen han havde set ind til videre

Ahngel betragtede stille Niro med et hævet øjenbryn over hans stilhed eller var det måben? Han sukkede kort og gav et kort vink fra sig. "Vagtsom er vel også en god ting i længden ville jeg mene." sagde han så og smilede stille. "Meget få personer kan man stole på.. og nogengange.." sagde han og vendte sig kort om for at tage stille fat om en af grenene hvor der sad lange torne.
"Man kan vel heller ikke stole på sig selv." sagde han stille.

Niro nikkede let og elegant " det giver jeg dig ret i" sagde han, Han var begyndt at slappe mere af nu, han var knapt så bange med på vagt det var han. Niro følte der var andre and bare Ahngel og ham selv der hvor de stod, men der var ikke andre at se

Ahngel lagde hovedet på skrå og betragtede stille Niro med et tænkende blik, der syntes at sygne til en stirreålet i en tid.
"Mhm.. så.. du har ligeså været meget.." sagde han og tænkte over hvordan han skulle afslutte sætningen.
"...Afslået fra verdenen uden for dit hjem?" sagde han så og nikkede kort.