Une pierre- Manda! xD

S: Une pierre
T: Irl
V: Koldt
O: Une pierre

Kelly Ann trippede rundt ned ved Une pierre. Hun var i sin katteform. En sort små stor sort kat. Hun slog lidt med halen. Hun var næsten lige komme til Terre, hun kunne bare ikke sidde stille længere. Der hjemme var for kedeligt lige nu, eller det synes Kelly. Vinden susede blidt rundt, og tog fat i hendes sort pels. Hun smilte et snedig smil, hun lavede et kattelyd. Hun hoppede op på nogle klipper og kiggede ud over ladet, som man kunne se der fra. Hun kiggede op og rystede hovedet.. Det blev så til hele kroppen, da den ikke var så stor. Hun tækte på landet der hjemme, det vár jo ikke det samme som her. Terre var meget store end den ny hun vra vane til. Hun kunne ikke rigtig li at gå alene rundt her ude endnu. Hun blikkede lidt. Hun bukkede sig lidt sammen ved tanken om sig familie. Hun rystede lidt, da tankerne kom frem fra hendes minder.

Manda sad ved en af klipperne, han havde skam balancen. Men man kunne ogs se på ham at han var ved at falde lidt. Han lod bare som om for ikk at øle sig for åndssvag. Han strakte armene lidt og fik hale og ulveøre. Han grinede opgivende og hans hale logrede en smule. Han hoppede end og landede roligt på benene. Han gabte lidt og viste sin skarpe tænder. Hans gule øje gav et skær fra sig.

Kellys blik blev fanget af ham. Hun kiggede på ham. Hun så den logrende halen. Hun vippede ørene tilbage og klukkede kort. Hun gjorde sig kalde, hun lagde sig lidt ned. Hun holdte øjnene på hans halen. Hun hvæsede stille og drillende. Hendes hale logrede fra siden til siden. Hun spanrg enegant ned på hans halen. Hun bed fat i det og hvæsede drillende.

Han kiggede på hende og tog hende op, "Hvad er du nu for en kat?" han satte hovedet på skrå. Han aede hende bag øret og lagde hende på sit skød. Han nussede hende blidt og hans hale lå stille, det så ikk ud til han tog sig af at hun lige havde bidt ham. "Du er vist en lille slem kat?" grined ehan lidt.

Hun nussede sig ind til ham, da han tog hende op. Han ville nok lade mærke til at hun veje lidt mere end kat gøre. Men hun så jo pænt tynd ud. Hun vippede øret frem og kiggede på ham med sine sort brunne. *En vild, sort og farlig end farligere,* tænkte hun, i hendes tanker lyd det drillende. Hun vidste jo ikke at han kunne hører dem. *Lille? ER jeg nu også lille? Ja, okay.. Som kat* mumlede hun i sine tanker.

Han grinede, "Jeg hedder Manda..." sagde han roligt. "Og hvis du er farligere end farlig, hvordan kan det så være du er så lille som en kat?" grinede han og nussede hendes stadig. "Jeg må gætte mig til at du er animagus?" smilede han og tog hendes ene pote. Han synes den var vildt blød, "Katte er så nuttede!" smilede han. Han nussede ehnde bag øret og på poten. "Men kunne nu gætte mig til du var sort..." smilede han.

Hun kiggede å ham, med et snedig smil, eller det ville sige et kat smil. Da hendes kattesmil altid var snedig. *Ja, jeg er en Aniagus,* tænkte hun og slog blidt med halen, uden at logrer med den. Hun vippede lidt med ørene og lyttede til hvad han sagde. *Hvorfor er katte bare nuttet?* ytænkte hun til sig selv. Det var noget hun havde undrendet sig over siden hun var lille. Der var så mange som han hun var nuttet som kat, eller det havde de gjort der hjemm hvor hun kom frem. Hun forvandede sig til sine store tiger. Hun stå foran ham. *Jeg sagde det jo*

Han kiggede på hende, "NUTTET!!!!!!!!!!!!!" grinede han barnligt og nussede hende mere. Han 'overfaldte' hende ved at ligge sin mave på hendes ryg og nussede hendes mave og krop. "Neij! Det er sværere når du er så stor, så er der mere at nusse!" sagde han barnligt. Han nussede hende mere og på hovedet stadig. "Nuttet, nuttet, nuttet, nuttet, nuttet...2 gentog han hele tiden med en barnligt stemme. Han havde skarpe tænder som fik det til at ligne han var en unge. Hans hale logrede, "Du er så stor og nuttet!"

Hun blikkede lidt efte rat han havde overfaldt hende. Hvem havde troet at den stor tiger skulle ned lægge af en halv ulv? Hun blikkede igen med øjne. Hun rystede sig lidt. Hun kiggede tilbage over skulderen hvor Manda lå på hendes rygge og sagde 'nuttet' flere gange. Hun rullede kort med øjnene og lagde sig ned på jorden. Vinden kom blidt igen, hun slog med halen og kiggede over skulderen og på ham. *Ja, jeg er nutte, men også et menneske.*

Han nussede hende og nikkede, "Ja det ved jeg... Men jeg har min mening om dine katteforme..." grinede han og nussede sig til hendes pels. "Desuden er du så blød og varm..." Han lukkede øjnene en smule, men nussede hende stadig. "Jeg kunne falde i søvn så blødt det er..." mumlede han og hans hale logrede en smule. Han nussede sig til hende og faldte i søvn kort efter. Hans hale var lidt om ham fordi han synes der var rimelig køligt.

Hun klukkede stille og roligt, men man kunne stadig mærke det ind hendes maven. *Jeg håber også du ville kunne li mig som Menneske,* hendes tanker var kun en hvisken nu. Hun kiggede staidgvæk tilbage over skulderen for at kigge på ham, men et smil. Hun kunne ikke lade være med at grine stile over hvad han sagde. Ja, hun var blød og varm, hun ville hellere ikke kunne blive kold, så hun ville altid være små varm også i menneskeform, noget hun ikke kunne forstå. Hun mærkede at han sove lidt efter.

Han åndede tungt og roligt, han nussede sig til hende igen. Hans krop krøllede sig automatisk ind så han kunne få mere af den varme hun gav. Han tog hænderne til sig efter noget ti og begyndte at ryste. Han var ved at få et af sine typiske mareridt... Sin fortid... Han rystede mere og peb en smule, "Ikk... Ikk forsvinde... Mor..." mumlede han og rakte håden ud. SOm om han ville tage fat i en.

Hun klukkede stille, og en rysten gik igenmen hele hendes krop, han kunne nemt mærke det. Hun lagde hovedet ned på sin store poter og lukkede blidt øjnene, men det var ikke for at sove. Nogen skulle vel være vågne hvis det skete noget, hun kunne ikke få sg selv til at lægge sig til at sove. Hun vippede lidt med de små øre, det ene vippede hun tilbage mod ham, da han snakke i søvn. Hun smile stille for sig selv.

Han rystede og snøftede nogle gange, "Ikk... Ikk gå..." han krøllede sig mere sammen, "Mor!" råbte han ud efter hende og knyttede sin strakte hånd. Den faldte hårdt til jorden og han knyttede hænderne. Han tog dem til hovedet, "Hv-hvorfor mor..." han gemte sig lidt ind til hende. Han nussede hohvedet til pelsen, den var lidt beroligende for ham.

Hun vippede med det ene som ikke var vendte mod ham, det vippede små uroligt frem og tilbage. Hun lyttede lidt af alt ting hun kunne, men samtide lyttede hun goodt efter ham. Det ene øre lå jo tilbage mod ham. Hun vidste at det var en drøm, men nogle gange kunne der være svært at holde sig til det, ay det bare var en drøm. Hun hørte lidt med halen ned i jorden, som var næstebn helt lydløs.

Han vågnede med et sæt og satte sig hurtigt op. Han rystede og tog hænderne til hovedet, "hvorfor kan jeg ikk huke de drømme!?" mumlede han til sig selv. Han tørrede sine øjne og sukkede, 2Nu igen... Men hvad skal det her betyde..." mumlede han og kiggede på sine hænder. Han havde glemt at hun var der, han var optaget af sine drømme. Han rejste sig, men faldte ned at sidde igen. "Må-måske skulle jeg slappe lidt af..."

Hun mærkede det, hun kiggede tilbag eover skulderen for at se på ham. Hun var dog stadig lidt uroligt, men ikke så meget som hun kunne blive, hvis han ikke var vågnede nu. Hun sukkede stille og lettere. HUn lyttede til at hvad han sagde til sig selv. Hun tænkte selv over det nu, der var så meget hun fik ind i hovedet lige nu. Det var en dårlig, nu ville kunne ikke kunne tænke på andet det,

Han lænede sig tilbage og landede ved hende, han stoppede op og kiggede. "Øhm...!" han rødmede og satte sig op."undskyld! Havde glemt du var her!" han kløede sig bag hovedet og bed sig i læben.Han drejede hovedet væk for at skjule sin rødmen.

Hun smilte og nussede sig blidt ind til ham, hun klukkede lidt. *Er du okay?* HUn kunne ikke lagde være med at spørge om det, hvis hun ikke fik spurtge ville hun bare være uroligt. HUn slikedé hans hånd blidt.

Han kiggede på hende og rødmede en smule mere, han nikkede. "Ja-ja j-jeg har det fint...!" svarede han en smule stammende. Han bed sig i læben og så hun slikkede hans hånd, "Hvad laver du?" han kiggede undrende og satte hovedet på skrå. Der var ting her i verden han ikk forstod nogen grund til at gøre, "Du skal ikk bekymre dig..."

Hun lagde hovedet kort på skrå, af hans stammen. *Fint og fint,* hendes tanker var kun en lille mumlen ind i hendes hovedet. Hun satte stille hovedet på plads igen. Hun fnøs kort, de var ikke et svar rigtig.. Hun ville altid være lidt bekymret, det vra bare noget som sad fast i hendes hovedet.. Måske fordi hun havde været den ansvarlig..


//Undskyld jeg ikke har svaret oo Jeg var på ferie..

Han satte sig op og aede hendes hoved, han sukkede let og kiggede rundt. "Du behøver virkelig ikk..." han aede hende blidt og strakte sig. Han gned sine øjne med et lille gab og kiggede på hende igen. Han aaede hende igen og smilede let.

Hun rystede på hovedet med sit tunge hovedet. *Nej, du har ret, jeg behøver ikke.. Men det gøre jeg bare, sådan er jeg,* tænkte hun bestem. Hun løftede den ene pote og slå den i jord, for at vise det. Hun smilte kort og roligt.