Forvirring! (Strify)

Tid~Aften
Sted~Legepladsen
Vejr~Lidt vind
Omgivelser~Gynger, træer, buske
Påklædning~Blå cowboy-bukser, ingen sko og bar overkrop
______________________________________

Mørket var begyndt at sænke sig over byen og alle var flygtet hjem i deres varme huse og lejligheder, bortset fra en enkelt sjæl der sad alene på en gynge, lænet op af den ene af de rustne kæder der holdte gyngen oppe.
Han så lettere træt, og forvirret ud, men ville alle ikke være det hvis de ikke vidste hvor de var?
Alex, som drengen blev kaldt, tog sig til hovedet med et lavt suk. Hideki, hans anden form som var en lille gul kanariefugl havde ført Alex ind i byen, og derefter længere ud.
Og nu sad han alene, forvirret og kold på en åndssvag gynge som knirkede hver gang han bevægede sig!

Strify gik stille omkring i det hensiddes af legepladsen, han havde været her før, men ikke af sin gode vilje. Sidst skulle han tage livet af en lille pige!. Strify kunne mærke der var andre til stede på legepladsen, han gik over til det sted der var flest mennesker, eller ihvertfald om dagen. Han fik øje på en dreng der sad på en af de falde færdige gynger og grinte stille for sig selv

Alex lukkede øjnene og lod sin hånd hænge ned af siden.
Hideki havde virkelig været en idiot denne her gang, Alex vidste hverken hvor han var, eller skulle gå hen. Han var faret vild.
Fanget i det snart opslugende mørke... alene?
Han tog et stille skridt tilbage- stadig siddende på gyngen- og gav slip på jorden så gyngen gik i bevægelse.
Det blev vel snart mørkt.

Strify kom ud af sit skjul, man kunne lige ane ham hverken mere eller mindre. Solen var stadig fremme, så han forholdte sig i de helt mørke skygger hvor solen ikke kunne nå ind. Han så på drengen, men om han fik øje på Strify? hvem ved

Alex bed sig kort i underlæben, før han rejste sig og satte sig på den anden, ligeså faldefærdige gynge- bare for at se om den var bedre... hvilket den ikke var! Men den knirkede ikke så meget som den anden.
Han gyngede lidt frem og tilbage mens han sad i sin egen, lille, gudsforladte verden.
Drengen, ellere rettere sagt: Den unge mand, havde han ikke lagt mærke til. Han var ligeså død for ham som alle andre ting lige nu... han ville bare hjem!

Strify ventede på at solen var helt væk, Endelig! Han kunne komme ud fra sit skjul. Han gik over mod drengen. Strify var ligeglad om han så ham eller ej

Alex vendte blikket op mod himlen med et roligt ansigtsudtryk, solen var gået væk...perfekt!
Han vendte hurtigt blikket mod personen der kom gående mod ham og rejste sig hurtigt op, i frygt for at han af en eller anden grund ville begynde at slå på Alex eller sådan noget. Man kunne jo aldrig være for, forsigtig!
Ikke en lyd kom fra ham, han så kun på den fremmede... betragtede ham!

`Strify smilte blidt til drengen " bare rolig, ganske vist er jeg vampyr, men jeg gør dig ikke noget" sagde han idet han så drengen rejste sig op

,,Er du sikker?" Spurgte han lavt og lagde sit hovede en smule på skrå mens han så på vampyren med et mistænktsomt blik.
Man kunne ikke stole på vampyre, havde han lært.
Ikke af andre, men af sig selv, fra den gang han havde tænkt sig at løbe hjemmefra på grund af hans far havde skældt ham ud.
Han endte med at blive bidt, eller "ramt" af en vampyrs spidse hjørnetand, midt på håndledet hvor der nu var en rift.

Strify nikkede " jeg har fået hvad mit hjerte kan begære " sagde han og kiggede over på en busk, der lagde noget der inde kun han vidste, eller det troede han da ihvertfald

Hun lå inde i buskadset, og kiggede på hvad der skete, Himlen var næsten helt kulsort. Hun overvaret meget hvad hun nu skulle gøre, der gik lidt tid før Hun til sidst bevæget sig ud af sit skjul. Hun kom langsomt gående hen til dem `` øhm.. hej undskyld jeg gemte mig. Det var bare fordi der var nogle drenge efter mig og jeg må ikke forvandle mig foran mennesker. Jeg heder forresten Tikaru´´ sagde hun til dem * gad vide hvad der nu sker??* tænkte hun spændt.??

Alex lod instinktivt blikket glide hen på busken som vampyren så på, hvorefter han gik helt tæt på ham og satte en hånd på hans kind.
Næsten som om han skulle tjekke om han faktisk var der!
I virkeligheden skulle han bare røre... han var nød til det, af en eller anden grund...

Strify smilte blidt til ham " hvad er der?" spurgte Strify idet han mærkede drengens hånd på sin kind. Strify var nu egentlig lidt ligeglad han nød det

Alexius var lige nu i sine egne tanker og hørte derfor ikke vampyren.
Han havde altid hadet vampyre, men samtidig var der et eller andet over dem som gjorde dem... uimodstålige!
Sådan havde han følt lige siden den gang...
Han var flygtet, blevet fundet af en ung mand med et charmerende smil. Manden lokkede Alex med hjem, hvorefter de havde samleje og Alex blev bidt.

//Whaaa! Answer! T-T//

Strify kiggede på drengen og bukkede let " Strify Phoenix" sagde han med et blidt smil " bare rolig jeg er ikke som de andre vampyrer" sagde Strify og kiggede på sine hænder. Han rystede lidt, måske fordi han manglede den sprøjte, han havde ikke flere af dem der hjemme så han måtte finde planten det kom fra og det var her på legepladsen



// SRY >.< er optaget af en side mere hvor der oss er rp ^^ //

//Wee, gør ik noget ^^//

,,Alexius" Præsenterede han sig kort, efter han kort havde rystet på hovedet for at komme tilbage til virkeligheden.
Han opdagdede at hans hånd stadig var fæstnet til Strifys kind og trak den tøvende til sig. Alex lod blikket køre op og ned af vampyrens slanke skikkelse, han studerede hans bevægelser, slugte dem med sine mørke og rolige øjne.
Det var næsten ikke til at sige hvad der gik igennem hans hovede da han igen fik øjenkontakt med Strify.
Alex bemærkede hurtigt hans rysten, men kommenterede den ikke, af ukendte årsager.

Strify smilte blidt til drengen " sikke et flot navn" sagde han og kiggede sig omkring for at se om han kunne få øje på den plante han skulle bruge til den sprøjte, så han kunne slappe bare lidt af

,,Hm." Lød det kun fra ham, da Strify kommenterede hans navn.
Alex var ikke personen der rødmede, så det gjorde han ikke!
Hans blik der før var vendt mod vampyrens, fløj pludselig til siden, som var han irriteret, eller... pinligt berørt?
Alex var genert, men viste det sjældent, hvilket godt kunne blive en plage!
,,Tak..." Kom det så fra ham med en ligeglad stemme.

Strify smilte sagte og gik lidt rundt på legepladsen " jeg ved den er her" sagde han og ledte efter den plante til hans sprøjte, inden det gik fuldstændig galt

Alex så efter ham, da han pludselig bevægede sig igen.
,,Hvad leder du efter?" Spurgte han, og prøvede at lyde så ligeglad som mulig, hvilket næsten var umuligt på grund af hans åndssvage nyskerrighed!
Alex lagde hovedet en smule på skrå mens han betragtede ham.
Hvis han prøvede at lokke Alex til at gøre noget, han bestemt ikke ville fik han én på hovedet!

" det er en speciel plante" sagde Strify og blev ved med at lede, han havde ikke andet i tankerne end den forpulede møg plante han skulle bruge inden der gik galt

Alex nikkede svagt og lod sig glide ned på gyngen igen.
Han var faktisk ret ligeglad med planter, de sagde ham intet og det her var ikke en undtagelse. "En speciel plante"... hvad var der så specielt ved en plante!
,,Nå..." Kom det lavt fra ham da han svingede benene frem og tilbage for at sætte gyngen igen.

Strify var sådan set lidt ligeglad med denne dreng, han var for storsnudet til Strify's smag, så han fortsatte bare med at lede efter planten

// tænkte på om du ville joine den rp side?//

//Sure... hvad hedder den?? xD//

Et svagt suk kunne høres fra Alex idet han rejste sig fra gyngen og begyndte at lede, med vampyren. Hvorfor gjorde han nu også det!
,,Hvordan ser den ud?" Spurgte han, og vendte sit rolige, mørke blik mod ham igen.
Han havde ellers tænkt sig at lade ham lede selv, men han kunne jo ligeså godt hjælpe, nu han var der!