Teater i mørkes nat

Alex udstødte et lavt støn da han løftede sit ene ben op på sofaen så han kunne ligge ned.
Han opfattede aldrig hvad der skete når han blev til Hideki, han sov jo bare i sig selv og lagde ikke rigtig mærke til den smerte der løb igennem hans spinkle krop.
Det var først bagefter det kom...som nu...
Et smertens råb lød fra ham idet han satte sig op for at se hen på hende, med sine mørke rolige øjne, der for det meste sagde mere end de faktisk skulle!

Ailince så op på ham da der han skrig af smerte, hun så han kiggede på hende , hun lagde kjolen på bordet og hoppede ned fra bordet og gik hentil ham , hun sætte sig på sofaen, og lagde en hånden på hans kind "rolige nu" sagde hun og hendes stemmende var berolige "Jeg er her, må være træls og smertefuld" sagde hun og gled hånden ned af hans kind...
Hun var blid og forstående, hun så mod hans mørke øjne og smilede da han virkede mere roligt , hun var mere smuk tæt på

Ja, det var smertefuldt. Det var som at få trukket en kniv ned af sig, og mærke den skære hul i huden!
Alex så stadig på hende med sine (tråds smerten) rolige øjne.
Han sagde ikke så meget, det gjorde han aldrig, så han valgte derfor ikke at svare på hendes spørgsmål, det høje støn han derefter udstødte måtte være svar nok.
,,A-Alexius..." Præsenterede han sig, mens han gispede efter vejret, der var blevet slået ud af ham på grund af smerten.

"Ailince" sagde hun blidt og så roligt mod ham med blide smil "lag dig bare ned og slap af , du behøver ikke sove så" hun havde hørte hans tanke "jeg hører dine tanker , så snak til mig der i stedet, vis det andet gøre ondt" sagde hun og lagde ham med i sofaen hun var blid og rolige , hun aede hans kind "Så , tilbage til arbejdet " sagde hun og sætte sig op på bordet igen og syede vider på kjolen

,,Det gør ikke ondt..." Stønnede han og trak sig halvt op så han kunne se hende.
Selvfølgelig gjorde det ondt. Var han lige så dum som Hideki?
Hun havde lige stået og fortalt at hun kunne læse tanker og så løj han! Hvor gik det dog godt for ham idag.
Alex lod sig falde ned og ligge igen, han kunne vist alligevel ikke holde sig oppe, han lukkede øjnene med et irriteret suk. Han ville nu hellere hjem i sin egen seng!

Hun smilede sødt af det han tanke og gjorder "det naturligt, du vil ikke ha jeg ved du er i smerter" sagde hun og så mod ham og smilede "Slap bare af, skal nop hjælpe dig hjem når du ikke er i så mange smerter mere" sagde hun og syede stadig i kjolen , den var næsten færdig nu , hun så mod kjolen og syede nu vider , hun smilede sødt og nynnede , hun var blidt og venlig selvom hun var sådan et fareligt væsen

,,Du ved ikke hvor jeg bor...og jeg ved ikke hvor jeg er." Kom det sammenbidt fra ham.
Smerten burdte snart gå væk... det plegede den somregel!
"Åh!" Lød det kort fra ham før han lagde en hånd over sin mave og lukkede øjnene hårdt i. Var hun ikke snart færdig, han ville så gerne hjem til sin lidt tomme lejlihed, bare for at sove, eller stene tv!

hun smilede "Nu skal jeg nok hjælpe dig" sagde hun og gik hentil ham , hun gav ham hånden og hjælpe ham op "Kom så gå vi " sagde hun og smilede sødt til ham , hun lagde hans armene omkring hendes skuldre "hjælper dig indtil dine smerter er helt væk " han stod helt inden til hendes perfekt figur , hun begyndte at gå , de gik udenfor og hun låst efter dem

,,Men, jeg ved jo ikke hvor jeg er!" Sagde han irriteret. Åndssvage Hibari, det hele var hans skyld!
Hvis han aldrig var kommet frem, havde Alex sikket været hjemme lige nu... læst en bog eller sådan noget.
Han støttede sig irriteret op af hende, efter ikke at have brugt sine ben hele dagen kom det til at gøre ondt!
Han havde mange års erfaring i det!

hun så mod ham "jeg hjælper dig , hvor bor du , jeg kender byen godt efterhånden " sagde hun og så mod hans benene "Det skal nok gå jeg er her" sagde hun roligt hun flettede sin hænder inden i hans så hun beder havde fast i hans armene og vægt , det var ikke mere end hun vil hjælpe ham , hun gik frem ad gaden og så mod ham ventede på hvor han boede henne så hun kunne hjælpe ham

Alex gik med usikre skridt med hende, han sagde ikke noget til hende, der var stille i et øjeblik hvor han tænkte.
"I byen?" Sagde han usikkert og bed sig kort i underlæben, hvilket han gjorde når han tænkte. Han vidste ikke hvor i byen, men han ville kunne huske det når han fik øje på det!
Det var et ret stort sted, for en der var god til at glemme ting... pokkers til fugl!

"Okay så går vi mod byen langsomt" sagde hun og sætte farten ned så han kunne følge med hende, hun kiggede på hvor de gik og så folk kom gående forbi dem , de ventede sig og kiggede "fedt nu vil folk snakke igen" sagde hun og små grinede, Ailince var kendt i denne by del efterhånden , hun gik bare og snakkede til sig selv "Sig til vis det gøre for ondt, så stopper vi lidt"! de var tæt på den indre bydel nu

,,Jeg kan godt gå." Sagde han fornærmet, men han havde dog stadig det samme rolige ansigtsudtryk.
Han var blevet kaldt svag så mange gange... og det skulle ikke ske igen! Han kunne jo godt gå, det gik jo fint!
Alex bed tænderne hårdt sammen, da det faktisk gjorde mere ondt end man faktisk skulle tro, men han holdte det inde og sagde ikke noget til det.

"jeg synes du er stærk " sagde hun og stoppede op de var i den indre bydel nu, hun så mod ham med blide øjne "med de smerter du har og stadig kan gå på benene , lad mig hjælpe dig ikke andet okay" sagde hun og gled sin hånden inden i hans og lagde den rundt om hendes liv og hun tog rundt om hans, så det ikke så ud til hun hjælp ham men mere de gik og holdet om hinanden , men han kunne mærkede hun holdt hans vægt "en fordel ved at være vampyr , udnyt det dog, min venlighed OKay"

,,Jeg har ikke lyst til at udnytte din venlighed!" Sagde han fast og rettede sig op, selvom han hurtigt faldt ned igen.
Alex så irriteret rundt intil han kunne genkende et par ting. De var her! Han var endelig hjemme!
Han vendte blikket op ad, mod et par store viduer der fint var placeret på muren.
,,Der." Mumlede han lavt og pegede op på vinduerne.

"OKaay " sagde hun og så mod vinduet "hm , lad mig gøre dette" sagde hun og holdet ham indtil sig som hun de krammende, hun så mod vinduet og nikkede "hold fast, godt fast, okay er du klar " sagde hun "1.2. .... 3" hun hoppede op i luften , virkede om om hun flyv og stod i vinduet med ham inden til sig ...
Han var inden mod bygning "hurtigt måde" hun åbnede vinduet uden nogle problemer og hoppede inden gennem vinduet "Sådan" sagde hun og sætte ham på gulvet , hun kravelede op i vinduet og så mod ham "Klar du dig" spurgte hun

,,Jeg er okay..." Sagde han lavt og gik haltende ind i den lidt tomme lejlighed.
De var kommet ind i stuen, hvor der stod en sofa, et tv og et bord... ikke andet.
Han havde brug for pladsen, det var ikke til at sige hvornår han forvandlede sig til Hideki, og det gjorde ondt så han kunne let komme til at rive ting ned og sådan.
,,Bare sæt dig hvis du har lyst." Lød det kort fra ham, før han usikkert gik ud i køkkenet og åbnede et skab, hvor han fandt et pilleglas frem.
Smertestillende!

Ailince så mod ham og smilede "se du er i smerter " hun stod bag ham meget pludselig og så på pilleglasset , hun pustede ham bag øret for at drille ham , hun drejede nu rundt og gik inden i stuen , hun sætte sig på sofaen og så mod loftet "hmm" sagde hun og smilede,hun var ret smuk og det ferest vil ønskede at være omkring hende, hun virkede så omsorgsfuld og venlig

Alex bed sig kort i læben før han slugte en pille, som højst sansynligt ikke ville virke!
Han behøvede ikke vand... han kunne ikke lide det, hvilket de fleste nok ville synes var sært.
Èn der ikke kunne lide vand...
Alex rakte hånden op i skabet igen og trak noget bandage frem, som han altid bruge efter en forvandling.
,,Bliv lige her, jeg skal lige have mit eget tøj på." Lød det fra ham idet han haltede igennem stuen og ind af en dør som han lukkede efter sig.

hun nikkede og så efter ham kort , hun smilede sødt "Okay" sagde hun og så derefter mod loftet igen , hun smilede sødt og roligt , uden at sige noget eller tænke rigtigt, hun så til siden og kiggede rundt i det tomme rum

Efter et kort stykke tid kom han ud fra værelset igen.
Han havde en sort kortærmed trøje på, som viste en del af hans skuldre, et par cowboy bukser med en kæde i siden. Bandagen var placeret rundt om hans hænder og op til albuerne.
Det begyndte altid at bløde en del fra fingerspidserne når han forvandlede sig...typisk

hun nikkede forståeligt "det klæder dig, men skulle du ikke sove" spurgte hun og lagde hovedet på skrå , hun så mod ham og små grinede derefter, hun var ret smuk og hun vendte ansigt til siden , hun var nærmest perfekt, hun så mod loftet igen og skakt sig og flad tilbage i sofaen

Alex så lidt tænkende på hende, før han vendte sit mørke blik mod det pludselig meget facinerende, hvide trægulv!
,,Ikke når jeg har gæster." Lød det korte svar fra ham, idet han langsomt gik over og satte sig på sofaens store armlæn.
Han lukkede øjnene for at lytte til stilheden der pludselig omgav dem. Han virkede da ret normal for én der var som han var!
Som et helt normalt menneske, som bare virkede en smule iriiteret hele tiden...
,,Øhm... kunne du tænke dig noget at drikke, eller sådan noget?" Spurgte han hende tvøvende. Vampyre spiste vel ikke noget...men de måtte da drikke et eller andet en gang imellem.... andet end blod!

i stilheden efter han spurgte om hun var trøstig, hørte hun hans tanken og stilheden bliv ødelægt af hendes smukke grin, den var meget blid og ikke spor uhyggelig "Sorry sorry" grinede hun frem og så på ham og smilede...
Der gik noget tid for hun tog sig sammen og så mod ham "Jo jeg drikker andet en blod, det kan vampyr nemlig godt, hvad kan du bryde på" spurgte hun og kløede sin kind ... hun lavede stadig inden i mellem som grin lyde, men lod være med at grinede
"Hvorfor bliver du ved med at tanke, som om du er irretet over noget" spurgte hun og så til siden, hun lukkede øjne , og efter lidt tid åbnede hun dem igen, det før flamme røde øjne var nu himlen blå, smukke og blid og utrolig rolige

,,Fordi der er noget der irritere mig." Svarede han, mens han stille gik over og åbnede et skab over vasken hvor noglen forskellige glas og kopper stod og samlede støv.
Han blottede kort tænder, idet en masse tanker fyldte hans hovede.
Alex forsøgte at ryste dem ud, men uden held. Vampyr, Hideki, blod!
Med en hurtig bevægelse lod han sin bandage indbundede hånd glide op i panden. Det var næsten for meget!
,,The, vand... hvad vil du ha'?"