En tak for en introduktion (Kajika=privat)

Sted : Skoven
Tid : 22.00
Vejr : Solen er næsten nede dens røde skær komplementere skovens natur, en let brise suser en gang i mellem i buskene
Omgivelser : Træer, buske og sten

Barishan havde prøvet at finde Kajika for at takke hende for at introduktere Barishan for Zane. Barishan lannede på en sten i skoven og tænkte * jeg syntes jeg så Kajika gå den her vej*. Barishan satte sin jakke på en gren og satte sit sværdhylster med sit sværd i op af træet. Han havde et underligt udtryk i sit ansigt, de sidste stråler fra den røde sol ramte hans ansigt og det fik ham næsten til at se sørgmodig ud. Det så ud som om en kæmpe byrde havde lagt sig på hans skuldre. Barishan strøg hin hånd gennem hans hår mens han sukkede.

kajika lå stille i den sø hun havde mødt Barishan ved, og hun lå der omgivet af vand og sand i håret, i det hun ikke var ude i den smukke vandfalds sø.. hun lå der og stirrede op på himlen og sukkede i mens hun spredte fingerne og armene ud af mens hun mumlede noget og så rundt og tænkte*hvorfor skal alle dømme mig efter udseende er jeg virkelig for smuk til..... til at ... få et ovenligt kenskab til nogen uden de tror jeg fortryller dem af drenge...* hun sukkede igen let og lod blidt vinden og vandet lege med hendes hår... hun var blot iført en smuk sort kjole der stille flagrede hvor den kunne over vand

Barishan følte den vind der ramte Kajika's hår. * der er hun*. Han tog hurtigt sit sværd hulster og sin jakke over skulderen og fløj af sted og landede helt stille og langsomt bag Kajika. Barishan smilede drilsk og sagde lavmælt ind i hendes øre'' bøøh''. Barishan så på hende med sine varme krystal blå øjne.

kajika kiggede op i det hun betragtede ham lettere undrende i det hun så det var barishan og sukkede let og sagde dog lidt glad for at se ham selv om det mundtrede hende meget op" hejsa! barishan" hun rødmede let og bed sig i underlæben i det hun grinte og sagde"Hva laver du her?"

Barishan smilede blidt. '' Jeg kom for at takke dig for at føre mig til Zane, Frøken Kajika''. Barishan satte sig ved siden af hende og satte sine arme på sine knæ. '' dog er der også noget andet jeg er kommet for at snakke med dig om'' Barishan kiggede undrene på Kajika'' er der noget galt frøken Kajika?''.

kajika rullede rundt så hun lå på maven og gik op af sandet og tørte sig med håndklædet og sagde"hmmm nej ikke sådan da men hvad ville du snakke med mig om Barishan???" hun kiggede på ham med dette undrende blik men dog med de rolige øjne der hvilede på ham og nærmest smilede over han var deer

Barishan grinede sagte og rystede på hovedet. '' du har det med at få folk til at forelske sig i dig. Kalona, Zane og hvis Zal ved Zane han lide dig så er han sikkert også forelsket i dig''. Barishan kiggede ikke tilbage han tog strøg bare sit hår tilbage med sin højre hånd. '' Hvis det er med vilje, så er du meget klog og farlig. Hvis det ikke er med vilje, hvis det bare er fordi du her sådan en effekt på folk så har du brug for en ven som ikke savler over dig hele tiden. Har jeg ret?''.

kajika sukkede i det hun gik stille ned i knæ og begyndte stille at græde og sagde"Jeg ..... jeg gør det ikke med vilje.... jeg kan ikke gør for det. de tror alle jeg sådan en der fortryller dem og jeg vil ha alle drenge efteer mig men de blot mine gode venner i mine øjne og jeg et offer her mere end de aner... jeg ønsker ikke de forelsker sig... jeg vil blot leve.... og så finde ud af mine følser og vælge en for livet..." hun tørte blidt tårene væk og så mod Barishan med de blanke smukke glinsende øjne og det blonde hår hængende ned over den smukke gyldenbrune hud

Barishan gik over og gav hende et kram og tørrede hende tåre væk med sit jakke ærme.'' Jeg skal nok være din ven frøken Kajika, jeg skal nok lade være med at ''bage'' på dig så at sige''. Barishan smilede varmt og kiggede mod vandfaldet * tror hun har brug for en ven der ikke bare tænker på hendes krop. Det kan jeg sagtens være, hun virker oprigtigt ked af det. Jeg må bare være der for hende *

kajika tog om Barishan og græd ind mod hans brystkasse og holdte ham stramt knugede ind til sig og sagde"bliver du ved mig Barishan og tak og jeg vil gør alt for du ikke bliver fortryllede som alle de andre åbenbart er blevet af mig jeg vil sørger for du ikke lider nogen form for skade"

Barishan grinede igen og nikkede '' Jeg bliver ikke fortryllet det lover jeg og jeg skal nok blive så lang tid du vil have det. Dog skal vi finde en måde at give den knægt Kalona sine evner tilbage. Jeg får måske brug for ham i fremtiden''. Barishan strøg Kajika's hår blidt mens hun sad og græd op af ham. * jeg bliver ikke forelsket i dig Kajika. Jeg har allerede solgt min sjæl til det onde ved at hjælpe Zane. Disuden har du brug for en ven så det er det jeg vil være for dig *. Barishan sukkede sagte. '' Det er godt nok noget rod det her''.

kajika så mod ham med blide øjne og krammede sig let ind til ham i det hun stille og sødt begyndte at grine med en sød lille stemme og sagde"hihi virkelig??? eller ja det er det egenlig altså alt dette rod og folk og fyre og ja .... krig men hvorfor er der så meget krig i terra tror du egenlig.... jeg tror det mest fordi folk ikke forstår disse nye regler egenlig gør Zane det bedre for andre og dræber voldtægts fyre og sørger for der ikke bliver slået unødvendigt ihjel for sjov"

Barishan lukkede øjnene og sukkede.'' Jeg er ikke enig, mord er ikke løsningen på noget som helst. Jeg ved Zane vil dræbe mig så snart mig og hans aftale bliver for svært for ham at overholde. Men indtil mig og Zane's kamp, så vil jeg beskytte dig med alt hvad jeg har i mig, som din ven'' Barishan
holdt en pause med at tale og kiggede mod vandet med sorgmodige øjne. '' jeg ville være loyal overfor Zane, men jeg frygter at Zane ikke har nogen som helt intention om at overholde mig og hans aftale. Det gør mig ondt at sige men denne gang tror jeg Zal havde ret. Men tiden må vise om Zane er til at stole på. Jeg stoler på dig når du siger han er til at stole på'' Barishan holdt omkring sin amulet, det så ud som om en stor burde var på hans skuldre. *jeg håber hun forstår jeg fortæller hende det her fordi jeg ser hende som en ven nu *.

kajika smilede glad og tog blidt om Barishan i det hun sukkede let, men fik dog et lille smil frem og sagde" jeg er glad for du er her ..... virkelig glad Barishan uden dig ville jeg sikkert ha sadt her og grædt videre i stedet for at være lykkelig over det jeg har og alt andet der ellers er nær mig som dig og ja alle mine venner selv om nogen af dem er så fortryllet af mig desværre" hun sukkede let men fik dog smilet frem efter noget tid

Barishan nikkede og smilede. '' sådan skal det lyde Frøken Kajika. Smil og vær glad, lykke er til for dem der fortjener det. Nå er der noget du vil tale om?. Jeg undre mig faktisk over hvem af dem du vælger''. Barisan grinede let og tog et grønt æble frem og tog et let bid af det.

kajika så stille op mod ham i det hun bed sig i underlæben og sagde"Hmmm det ved jheg egenlig ikke???.... jeg aner ikke hvem jeg skal vælge det er nemlig det der er problemet.... jeg prøver og prøver at tyde mine følser men det er som om der er noget galt jeg prøver så hårdt barishan.... men det så forfærdeligt at alle tror jeg blot er en der vil forfør fyre til døden...." hun sukkede let og strøg sig over håret

Barishan brød ud i let grin og smilede '' Bare rolig Kajika, dit hjerte skal nok bestemme sig når det er klar til det. Du skal bare tage det stille og roligt og bare være dig selv'' Barishan tog et par skridt og stillede sig ind under vandfaldet. Mens han stod der og vandet rislede ned af hans krop smilede han til Kajika. '' det her er mit tegn på at jeg stoler på dig, jeg er helt forsvarsløs lige nu''.

kajika så undrende på ham i det hun stille rejste sig og gik hen til ham og tog om ham og sagde"nåååårh er du det og hvorfor er du så det Barishan???" hun betragtede ham og sagde"Barishan du er dæmon jæger ikke også..... jeg tænkte om du ville gør mig en tjeneste.... jeg har to dæmon venner... jaster og Ma´lakel om du vil skåne deres liv.... dog ma´lakel må du godt slå fordærvet men ikke dræbe det ber jeg dig om ikke dræbe ham .... og han er ild dæmon.... så han svækkes af vand vis det er så han ikke er stærk nok til at dræbe dig men vil du ikke skåne ham"

Barishan Sukkede og så på Kajika'' de står på min liste, men måske kan jeg snakke med min Orden. Hvorfor jeg er forsvarsløs, det skal jeg fortælle dig. Jeg bruge vind evner, men hvis jeg bruger dem på vand fryser det til is. Så hvis jeg bruger mine evner når jeg er våd, ja så fryser jeg til is'' Barishan smilede og kiggede på Kajika. * hun er min ven det er kun fair hun kender min svaghed*.

Kajika bed sig i underlæben og sagde"ååårh okay og bare rolig jeg holder den fuldt kommen hemmelig! din hemmelighed altså du ved svaghed og den vil aldrig smutte fra mine læber never ever!" hun grinte kært og satte sig stille ned og så på ham lidt i mens hun rystede sig tør for vand og betragtede ham i noget tid og sagde"så?? barishan jeg kan godt forstå ma´lakel er på han er en dræber... men???? hvad er den der orden ting?"

Barishan gik ud fra vandfaldet hans krop glinsede af vandet der rislede ned af ham. Barishan kørte en hånd igennem sit hår mens han sagde. '' Da jeg var yngre kæmpede jeg for at holde Jerusalem. Vi
blev snydt af Dæmoner til at føre krigen. Mine riddere, familie, venner døde i en krig der ikke engang var for en virkelig sag. Efter det blev en Orden dannet til at sikre at Dæmoner ville blive udslettet fra jordens overflade. Zal og jeg er to af deres bedste agenter. Hvorfor spørg du?''.

kajika så på ham og nikkede intresseret til hans historie og lavede ked ansigts udtryk da han fortalte noget sørgeligt som død og familie men lavede et glad da han snakkede om at de nu havde lavet orden ud af det"nåååårh jamen det fordi så kan jeg bedre snakke med dig du ved socialisere med dig, og få et eller andet emne på banen ud over død og død.... eller det snakker vi os om nu men stadig bare på en anden måde??"

Barishan grinede højt for første gang og sagde så'' Ja jeg tror de mange års kamp har smittet af på mig''. * underligt at tænke på, men kamp er faktisk det eneste der har holdt mig kørende i alle de her år. Men det er slut nu * . Barishan nikkede men et fast nik.'' godt nok frøken Kajika, du vælger et emne lige meget hvad det er og så snakker vi om det''. Barishan havde et stort smil på sine læber mens han kiggede på Kajika. *det er faktisk meget hyggeligt bare og sidde at snakke, burde jeg gøre noget oftere *.