Godmorgen (Kajika Privat.)

T: Lige der ved mørkets frembrud
O: Gravsten, Mausoleumer, begravede folk..
V: En smule køligt, og en let tåge.
S: Kirkegården.


Xetrias spærrede øjnene op, og slog låget væk på hans stenkiste ''Ah.. så er min middagslur ovre..'' sagde han koldt til sig selv, da han strakte sin støvede krop, han havde sat det til at han skulle vågne tohundredeoghalvtreds år efter han lagde sig til at sove, han rettede lidt på sit tøj, og pillede ved en af sine snake-bite ringe, imens han tog en tæt forseglet krukke der stod der, med blod i, som han tømte på under fem minutter...
Han bevægede sig op imod døren, og sparkede den så den åbnede ''Gad vide hvor meget der er sket..'' han kiggede på sin dør og så en plakat...... ''hvem har puttet den op her...?'' sagde han mut imens han prøvede at rive den ned, men blev hurtigt træt af at få stød, og gav op..
''Idiot...'' sagde han lavt og kiggede op på himmelen ''Godmorgen Di Morga.. Jeg er tilbage..'' sagd han og smilte grumt.
Han overvejede i et øjebliks tid at rive døren af og smide den i en Sø.. men bestemte sig for at læse hvad der stod på Plakaten først..''Kajika.. og Velarian.. javel ja... syv millioner... aha.. smerte.. stålhud... alt det her er jo bras... intet af det kan bruges til noget...'' sagde han lavt og var ret træt af at en eller anden nar havde sat en plakat op på hans dør..*Ha respekt for de døde..* tænkte han og kiggede på plakaten ''Hov!! han er jo sortelver!'' sagde han så, og virkede helt glad.

kajika kiggede rundt panisk og helt ude af sig selv med en plakat magen til den Xetrias havde taget, hun så mellem grene og hørte det pusle bagved sig og gik nærmest i panik i det hun hoppede mellem grene og løb, mens den smukke lange hvide jakke/kappe ting flagrede efter hende, og hendes ansigt var dækkede af den hvide hætte på kappen... hun havde en stram corsage på i sort med hvide optejninger, platin blonde hår på, halssmykke i sølv der var slime til halsen.... og hendes underdel var Shorts i sort. Hun løb alt hvad hun kunne og havde munden halvt åbent over de smukke rosa lyse læber der funklede fra sveden der var dryppede fint ned på dem og fugten som hendes ånde gav dem.. hun kunne ikke lade vær med at spejde rundt med de klare smukke dådyr øjne, der glimtede for sig selv og hendes hjerte hamrede der ud af som ville det springe ud af hendes bryst. hendes puls kunne høres for en vær vampyr i nærheden blodet pumpede i kroppen sammen med adrenalinen der ikke gjorde det roligere....

Hendes hud blev lettere flenset så bloden spredte sig i ansigtet og ned af den smukke næsten bare hals.. mens hun stoppede brat op foran den store gamle kirke gård med de mange grav stene.. hun skyndte sig hen til den første og hev og sled i den, men den var lukket og tågen gjorde stedet mere fugtigt og klamt end det var... hun slap hurtigt og løb hen til den næste i det hun så en dør der så lidt åbent ud... hun skyndte sig at løbe der hen og åbnede den hurtigt dog vendte hun rykken til stedet der inde, uden at tænke på om en vampyr boede der, og lukkede hårdt døren i og gik ned i knæ med blod striber hen af de smukke markerede kinder, lårene var smukt flænset(lange ridser der fint skåret som var det knive).. og hendes læbe blødte let fra højre mundvig forneden... hun trak vejret i lange baner og åndede ud så hurtigt hun kunne og lod sig gå helt ned i knæ med hænderne landene på det bare kolde sten gulv....

Han kiggede på pigen der løb forbi ham ind i hans gravkammer... og lukkede ham ude... han bed sig i underlæben, og kiggde i den retning hun kom fra, og så nogle folk komme løbende.. han sukkede og fik deres hjerner til at reagere på at deres lårmuskler trak sig voldsomt hårdt sammen, og smertede hent vildt, i voldsomme kramper, han kunne selv se det sjove i det, imens han gik over, og tømte hver eneste af dem for blod, for der efter at rive dem alle i flere små stykker, på meget kort tid.
Han kørte hånden over munden hurtigt, og gik over til sin grav, og åbnede den hurtigt og tog et skridt indenfor, og lukkede den ''Godaften...'' sagde han langsomt ''De er døde..'' sagde han igen, og tog en dyb indånding ''Du er.. Aspara.. og måske endda delvist engel... enhver vampyr ville hungre efter dit blod lille dame...'' sagde han og smilte for sig selv, imens han gik ned af trappen, og satte sig ved et stenbord ''Slå dig ned hvis du lyster.. Kajika..'' sagde han og havde tydligvid genkendt hende fra plakaten, han rejste sig, og kiggede på hende ''Xetrias Noterian..'' sagde han med et buk, og satte sig så igen ''Vin?'' spurgte han og holdt en femhundrede år gammel flaske op i luften og to glas.

kajika så mod ham med blodet ud over ansigtet de fleste steder og nikkede stille i det hun sagde"ja .... jeg er aspara... og engel... og eftersøgt, tak fordi du gjorde det, delvis fordi du ikke kender mig og fordi du er så gæstfri, lad mig så gætte, du bor her ikke også, du må undskyld vis jeg lukkede dig ude....?" hun kiggede på ham lidt og var mere afslappende og rejste sig langsomt op og lod blidt hænderne køre over de åbne sår med lyset over hænderne og sagde"så.... så har du også set en af disse" hun lod plakaten stille glide ned af sig selv dog holdte hun den oppe og sagde"jeg ... jeg aner ikke hvad det er for noget men jeg kan forsikre dig om at det bliver et grimt syn når jeg får fat i ham, Zane....." hun bed sig let i underlæben og slikkede det metaliske smagende blod væk og betragtede så Xetrias og sagde"kajika, Kajika Dé Volkan men det ved du vel allerede og bare rolig jeg bliver her ikke forevigt..." hun sukkede let og tog blidt hætten af i det hendes store smukke blanke dådyrs hav blå øjne betragtede ham med sin glans inde i øjnene som var de våde, og hendes lange smukke platin blonde hår faldt blidt ned på hendes skuldre og lod sig omfavne lidt skuldrende og hendes hovedes kinder kærtegnede det... hun så på ham og satte sig ved trappe trinnet og rystede let af chokket....

Han drejede hovedet og kiggede på hende ''Det er i orden.. du var panisk.. og de var dømt til at blive min aftensmad...'' sagde han og pillede ved sit snake-bite ''er du kold...?'' spurgte han og kastede et rødt tæppe, der havde smukke mynstre på, over til hende ''Pas på det.. det er ældre end mig..'' sagde han og smilte *Og det har ikke lidt at sige..* tænkte han.
Han rejste sig op og gik over til hende mens han skænkede et glas vin op til hende ''Dette er nok den eneste gang du modtager så gammel en vin, og den er af fineste kvalitet'' sagde han og rakte glasset frem ''Hvem er denne...Zane...?'' spurgte han så og kiggede alvorligt på hende ''er det ham der har sat en plakat på min dør...?'' spurgte han med et hæst grin, og kiggede ind i hendes øjne ''Og hvorfor er der en Dusør på dig og ham der Velarian fyren?'' spurgte han og satte sig på hug foran hende ''Du må godt tage en stol..'' sagde han imens han pegede på en blød og lækker lænestol, der så meget antik ud.

Kajika så på ham da han drejede hovedet og svarede"ja meget endda altså panisk" hun nikkede let til det med aftens maden, at de blev detog var nærmest dømt til at dø,.... hun tog blidt ved tæppet og viklede det let om sig og nikkede stille"ja det er mere køligere end jeg er vand til og tåget os, der er sååå.... så uhyggeligt her og hmmmm... man plejer at sige jo ældre vinen er jo bedre og finere bliver den, næsten ligesom jer vampyr" hun blinkede let og så på ham med de glinsende øjne der var baby blå og kunne ha en form for katte glimt i sig, med den pupil ikke helt rund. Kajika tog imod glasset let og elegant i det hun stille satte sig mere op og da han satte sig på hug kraglede hun lidt bagud for ikke at være for tæt og sagde lettere irriteret.."Hmm han er bare en eller anden sortelver der .... der ikke kan acceptere et nej... og nu han blevet helt ond og har sendt en dusør efter mig med flere penge og sådan noget... og Velarian er hans bror som er min vogter også sortelver...." hun betragtede Xetrias og fugtede let læberne med den smukke røde jordbær farvede tunge og lod let håret kastes bagud af håndryggen i det hun rejste sig hurtigt op og gik mod lænestolen og satte sig blidt med benet krydset elegant og sagde"Hmm??... jeg aner ikke om det er ham der har sat den op men jeg ved at jeg vil konfrontere ham eller os flytter jeg fra landet Di morga..."

Xetrias nikkede kort, og kiggede på hende ''Dit blod tiltaler mig ikke Aspara Engel.. så du kan blot være rolig..'' sagde han og gik over til bordet og satte sig ned ''hvorfor dræber du ham ikke bare...? eller får en til at dræbe ham...?'' spurgte han roligt, imens han skrev digte, der var masser af bøger på reoler her nede, de så alle meget gamle ud, der stod også en gammel akustisk guitar der nede, den så meget slidt ud, alle møblerne var meget pæne, og fra rennaissancen hvis ham dømte ud fra deres udskæringer, og antikke udseende..
Der var gardiner hængt op, og det lignede ikke et mausoleum som sådan.. det eneste der kunne minde om det, var Kisten hvor låget var flækket i to da han stod op, og lå på gulvet, men den lignede mest af alt en seng ''Så.. din Guardian er sortelver...? Og denne.. Zane er sortelver...?'' sagde han med interesse i stemmen, og kiggede over på hende, imens han skrev.

Kajika så på ham stille, med hovedet let rejsende op med blikket mod hans øjne og rystede let på hovedet igen så pandehåret faldt ned foran øjnene og sagde"hmm... bare rolig... der er aldrig nogen der nogen sinde har følt sig tiltrukket af mit blod som om jeg havde beskidt blod... det er blot blod for dem som var det intet, på en måde er det godt og på en måde ikke syntes jeg, men det er vel altid godt her" hun sukkede let og pustede dovent og udmattede ud og så på ham helt smadret og såret..... hendes øjne glinsede fordi hendes humør havde sænket sig let"Fordi jeg kan ikke jeg er ikke en dræber som du kan se, skønt min evne kan rive folk fra hinanden" hun så stille på ham og nikkede i det hun lod sig hoved hvile mod armen hvor albuen var plantede på armlænet og sagde"Ja de er.... og vis Zane får mig så kommer Velarian og så bliver der udgydet blod.... mellem de to brødre vil jeg væde med... de har begge noget med ild og hellfire at gøre eller sådan noget.... fysisk ting ild noget magi" hun så på ham lettere uforstående og sagde"hvorfor da..." hun kunne høre at dette med sortelver intresserede ham og rejste sig brat op og sagde"jeg .... keg må nok hellere komme videre" hun gik hastigt forbi ham med en anelse nervøsitet spredt over ansigts trækkene og ødelagde hendes såkaldte ""Poker face""

Han rakte en arm ud for at stoppe hende ''Fordi jeg agter at spise en af dem...'' sagde han imens han skrev videre på en tekst ''Og du kan vælge hvem af dem det bliver søde ven'' sagde han roligt, og kiggede stadig på hende imens han skrev perfekt ''Jeg er totusinde tohundrede og ti år gammel.. jeg burde være i stand til at tage en ud.. og fysiske ting skræmmer mig ikke..'' sagde han stille, som om det var ganske normalt ''Og jeg kan høre fuldplader, sikkert vagter fra fortet der oppe.. du har ikke lyst til at gå ud...'' sagde han stille ''og hvis de kommer ind, dør de da de ikke er inviterede gæster af mine...''
Han smilte til hende ''Sæt dig igen.. du er i sikkerhed her.. det er neutral grund..'' sagde han og skrev videre imens han blidt skubbede hende over imod stolen igen ''Jeg passer på dig imens du er her...'' sagde han imens han skrev, og kiggede så på hende igen ''lige nu er jeg din ven..'' sagde han varmt.

Hendes øjne funklede og dirrede stille fra side til side som var hun ldit skræmt for denne vampyr og hans meget søde bløde side indtil han sagde at han ville spise en af dem gik hun helt i chok og sagde"nej det kan du ikke jeg .... uanset hvor meget jeg ikke kan li Zane så skal han ikke dø... det skal han altså ikke det kan jeg ikke lade dig gør og heller ikke med Velarian de er mine venner og især Velarian men ... altså .. kan du ikke spise nogen andre end dem to og du får dem ikke at se kan jeg love dig for Xetrias .... ikke så længe jeg er her eller levere" hun stod der stand haftig i det han stille gik hen til hende nærmest skubbede hende tvingende forførende var det for hende at blive blidt skubbede tilbage i stolen og så op mod ham med de blanke smukke baby blå dådyr øjne der lignede havets smukke klare gennemsigtig blå koral hav... hun kunne ikke lade vær med at se flov ned i gulvet og den røde nuance lod sig vise i alt sin pragt over de smør bløde kinder der let lod sig føre frem af den lettere halv åbne mund der ikke rigtig ville lukke sig af det store chok, mens håret langsomt lod sig flagre lidt her og der, mens hendes fare sensore ikke var i gang... i nu..

"Xetrias jeg vil ikke lade dig skade dem, og jo jeg kan godt gå der ud vis det virkelig kræver det, fordi jeg ikke så svag som alle går og tror og jeg tror næppe du ville kunne klare ham eller ...... eller mig vis det skulle ende i et opgør mellem dig og mig sir Xetrias men jeg vil nødig være din fjende når du har været så gæstfri og utrolig ..... utrolig rar mod mig..."

Han satte sig igen, og skrev videre ''Jeg har ikke været venlig.. jeg har bare været behjælpelig da du havde et problem Kajika.. og hvis du vil have det, kan jeg godt sætte mig selv til rådighed som endnu en Guardian.. det eneste der koster er et glas blod fra en sortelver..'' sagde han roligt og smilte til hende ''Ser du.. jeg har smagt aspara og engle blod.. men jeg har ikke lyst til det.. det er for sødt.. hvorimod sortelver blod smager mere som en fin vin... så jeg er villig til at gøre meget for et glas af det...'' sagde han roligt og kiggede på den ferdige tekst han havde skrevet ''Kan du lide musik?'' spurgte han så.

kajika nikkede til det med musikken og sad blot der som en lille skræmt pige der intet turde at sige og blod havde bene krydset over hinanden i strædder stilling og ikke nok med det men hænderne indenfor det store røde dejlige tæppe dog med et glas vin foran sig som hun dog ikke ville ha vis hun blot var en lille pige men det var hun jo desværre ikke... Hun strøg blidt håret tilbage og så på ham og berørte let læberne med finger spidserne og lod dem fugte hinanden i det hun gned læberne op af hinanden og så rundt i rummet med ´blikket og sagde"hør jeg kan ikke bare be dem om deres blod og jeg har ikke brug for en guardian... desuden tror jeg ikke du ville kunne yde det helt store og ikke sød... hmm så vil jeg nødig se når du er bad... haha!" hun grinte let og så flabet på ham og rakte blidt tunge i det hun tgo om glasset igen og lod det blidt berøre læberne og kastede håret bagud igen for at undgå det og sagde"så du holder dig fra dem finder nogen andre og jeg vil ej tømme dem eller sørger for du ikke rør dem nogen sinde" hun blinkede til ham og mente dog det med han ikke skulle rør dem, fordi så ville hun gør alt for at beskytte dem....

Han kiggede på hende ''Hvis du ikke har brug for en Guardian mere, så er det vel i orden.. og jeg kan da også bare lade dem være..'' sagde han roligt og begyndte at skrive en ny tekst, han havde ingen intentioner om at lade dem være.. en af dem skulle han have blod fra.. jagten var begyndt.. men hvem af dem skulle han vælge...?
Den højt rangerende Zane eller den Jagtede Velarian? han kunne ikke helt bestemme sig for det... men han ville have truffet beslutningen i løbet af natten, og så sove om dagen for at jagte natten efter... han smilte varmt til Kajika ''Føl dig fri til at blive så længe du vil.. og du kommer nok aldrig til at opleve mig... Bad... hvis du ikke vil..'' sagde han roligt, og varmt til hende, han skrev videre imens han snakkede, og færdiggjorde endnu en tekst som han lagde oven på en stak andre teæster, for derefter at putte dem ind i et bogbind, og gå over til reolen og sætte den på plads.
Han vendte sig imod kajika og smilte varmt til hende imens han gik over til sin stol igen ''Såh.. du vil ikke lade mig røre dem.. jeg fatter det ikke rigtigt.. den ene ønsker dig jo død...'' sagde han roligt ''Og hvis jeg var penge grisk, havde jeg da allerede nu dræbt dig og tjent fire milioner...'' sagde han drilsk, idet han satte sig igen og kiggede på hende.

kajika rakte tunge af ham og sagde"jaaaah du kan da bare prøve men jeg vil væde med jeg kan klare dig til hver en tid Xetrias og du skræmmer ikke mig og Zane har været en utrolig sød go ven og virkelig sød ved mig og hjulpet mig når jeg kommet til skade på grund af andre sååå.... og Velarian er en nær ven fra fortiden der døde fordi han var forelsket i mig men han kan godt klare jeg blot er ven med ham fordi man finder aldrig så god en ven..... og altså.... jeg vil ikke lade dig rør dem Xetrias så vis du vil dem noget!.... så.... så må du forbi mig først så sig vis du vil dem noget fordi velarian er altid nær mig og Zane er så overpower du ikker aner det halve af hvad han kan...." hun betragtede ham og sagde"han kan skade både fysisk og psykist så vidt jeg husker " hun sukkede let og sagde"og de er mine venner" hun rørte blidt ved sit hår og lod det vlidt går en runde om sin egen pegefinger let og elegant snoede det sig ud igen da der ikke var mere finger tilbage at sno sig op af og hun lod blidt hånden dumpe ned på låret af sig selv med et sørgmodigt blik og anede ikke rigtig hvad hun skulle gør... hun holdte øje med ham og hvad han havde skrevet men havde dog ikke helt nået at se alt..."Så .... kan du egenlig spille på den der guitar... og vis du skriver sange.... må??" hun roede sig let i nakken og så på ham temmelig genert og flov over at ha været lidt gå på mod ham"Må jeg høre dig spille og synge??" hun tog blidt en tår af vinen igen og lod den kærtegne læberne og gør dem blod røde i det

Han kastede et blik på hende ''Du kunne prøve at skade mig.. men du ville nok dø af det...'' sagde han kort, og smilte til hende, og da hun spurgte ind til musikken, rakte han us efter guitaren, og stemte den på under tre sekunder ''Selvfølgelig kan jeg spille..'' sagde han og smilte til hende ''Du vil måske høre..?'' sagde han og begyndte stille at spille en smule fingerspil på guitaren, han kiggede på hende ''Jeg vil spille en jeg ikke selv har skrevet så..'' sagde han og smilte varmt til hende, og han begyndte at spille og synge..


(Sangen: https://www.youtube.com/watch?v=Z9hU_-40MJY )

Kajika nikkede anerkende i det hun blidt lukkede øjnene nærmest i et smertens skær i ansigtet som havde nogen slået hende i det hun havde rodet sig selv ud i så mange problemer og hun elskede bid fra vampyr, hun holdte af så mange!... nogen elskede hende, andre begærede hende og nogen ville blot ha hendes krop og tag hende til fange og beholde hende som deres lille legetøj i evigheder... hun sukkede let over tanken og sangen og hans guitar, hans stemme den gik i hovedet, han var rigtig go, hun smilede kært og lagde sig tilbage og sagde"du spiller godt" hun blev ved med at lytte efter det, og det nedtrygte ansigts udtryk der ellers havde været så såret og skadet var nu lykkelig og roligt.... Huden funklede smukt guld gyldenbrun og hendes negle glinsede let for sig mens hendes form var slank fast, huden blød og uden fejl... hendes vilje til at tabe sig, hendes vilje til at være en fighter... hun ville aldrig give op vis det stod til hende angående hendes venner.... hun smilede og lå i et let drømme stadium da han var færdig med at spillle, dog efter få minutter kom hun til sig selv og sagde"Wauw... det var altså vidunderligt spillede og sunget det var Xetrais .... du har virkelig talent! jeg nød det så meget!"

Han kiggede på hende efter at have spillet ''Talent...? nej.. jeg har totusinde års træning med stemmen, og de par år guitaren har eksisteret...'' sagde han og smilte til hende ''Når man er som mig, er der ikke talent.. men kun at øve sig...'' sagde han med et smil ''Hva med dig.. er der noget du har talent for?'' spurgte han varmt imens han kiggede på hende, hans øjne udtrykte absolut...intet...
*Velarian bliver målet...* tænkte han og ventede på hendes svar.

kajika så på ham og rejste sig lettere såret og sagde"Nej jeg har intet talent andet end at lokke fyre i fordærv og evigt hjerte sorg" hun sukkede og sagde"jeg må hellere gå nu jeg vil nødig være til mere besvær og du er lige stået op og jeg blot et ........ altså? jeg er blot... du ved ? noget der er i vejen" hun bed sig let i underlæben og sagde"hmm så jeg vil fordufte nu" hun tog sig let til hovedet og tænkte*hvorfor stirre jeg hele tiden på ham han.... han virker så kold i blikket ligeglad,..... det er vel godt... men jeg burde gå... måske bare gi mig til Zane... der så mange der vil se mig dø.... dog tror jeg næppe! han slår mig ihjel men så jeg da væk fra mennesker så længe*

Han kiggede op på hende ''Du bliver bare så længe du vil.. der er ikke nogen her der rører dig.. det lover jeg dig, de kan ikke engang komme en meter indenfor min dør.. allerede der dør de.. kun folk som jeg har tilladt at gå herind kan..'' sagde han roligt ''Og det med at du kun kan lokke mænd i fordærv.. det er... ja.. ikke rigtigt.. du har ikke lokket mig endnu..'' sagde han i et roligt toneleje, det var som om hans øjne et kort øjeblik flammede op i et hav af følelser..
''Jeg vil godt have at du bliver her lidt endnu.. det er så længe siden jeg har haft selskab.. og jeg vil godt nyde det inden jeg tager op til overfladen igen.. du er ikke i vejen for mig Kajika.. jeg laver alligevel ikke meget her nede..'' sagde han varmt til hende imens han kiggede hende ind i øjnene.

kajika så på ham og tænkte*han er ikke faldet for mig, han er ikke lokket måske burde jeg blive måske kunne han være min frelse og jeg kunne lære at blive utiltrækkende og vende mig til tanken og få lavt selvværd ! så ingen måske vil ha mig fordi, hvordan skulle nogen, nogen sinde elske dig vis du ikke elsker dig selv som de siger!!* hun vendte sig mod ham helt nu og gik ned og satte sig i den bløde lænestol med et smil om læberne og grinte sødt i det hun sagde"undskyld mit hoved gør bare lidt ondt men okay jeg bliver her og tak fordi du ikke er lokket og jeg skal nok gør alt for du ikke bliver det Xatrias..." hun kunne ikke lade vær med at betragte hans øjne lidt og sagde"jeg har dog os en anden talent... jeg har en gang været ballerina og svømmer så det er nogen talenter.." hun grinte sødt og sagde"og så kamp nærkamp med sværd"

han kiggede på hende idet hun satte sig ''Det var så lidt Kajika.. og der skal mere end blot dine flirtende smil og sådanne ting til for at jeg falder for nogen.. jeg har helt bestemte krav der skal opfyldes...'' sagde han roligt imens han fortsatte med at skrive ''Jeg kunne godt bruge en af de der elektriske guitarer...'' sagde han stille til sig selv, og kiggede på sin tekst.
''Så du dansker Ballet, og svømmer.. og så kan du slås...?'' sagde han sagte og kastede et blik over på hende, hvor efter han i løbet af et sekund stod over ved et af gardinerne på væggen, og hev det til siden for at vise hende en masse forskellige sværd tyber, der var Kårer, Katanaer, Langsværd, Kortsværd, To-hånds sværd.. et hvilket som helst sværd man kunne tænke sig.. og mere til, han havde en komplet samling.
''Hvis du vil øve dig, kan du bare sige til Kajika.. jeg har sovet længe, og trænger til at øve mig igen...'' sagde han stille og tog et sværd ned med et rødt greb, lavet af noget sort metal, som selv han ikke vidste var.
''Dette er mit mest unikke sværd..'' sagde han og satte det ved sit bord, der var en smuk perfekt rubin i enden af grebet af sværdet, og hvis man kiggede ordentligt efter kunne man tydeligt se de sorte udskæringer i det sorte metal ''Men det er kun hvis du har lyst selvfølgelig...'' sagde han og skrev videre på teksten.

kajika så over mod ham i det hun stille rystede på hovedet og sagde"jeg .... jeg prøver på intet... så bare rolig jeg vil intet ha med dig at gøre Xetrias jeg flirter heller ikke med dig jeg drikker blot noget vin og prøver at undgå alt og jeg vil helst ikke høre om dine krav kun vis jeg gør en af tingene så jeg kan være komplet anderledes så du på ingen måde falder for mig okay" hun sukkede let og så over mod hans samling og rejste sig med bløde lette skridt nærmest svævende over jorden og tog blidt fat i en af de korte svæærd eller rettere dolke og sagde"du skulle vel aldrig eje 2 Tomahawk - Skull Claw Gauntlet og så prøve en kamp mod mig? du kan vælge lige det sværd du vil"


Tomahawk - Skull Claw Gauntlet Se dem


http://www.excaliburbrothers.com/site/697427/product/XL1073

Han smilte til hende, og tog sit eget sværd, og gik over til væggen med våben ''Jo.. det tror jeg jeg har.. faktisk det aller første par der blev lavet...'' sagde han og tog en kasse ned fra en hylde, og åbnede den, for at fremvise de smukke våben, med de barberblads skarpe klinger ''Jo jo.. der var de jo... smukke våben, virkeligt smukke våben..'' sagde han roligt og gik hen til hende med den, og gav hende kassen for derefter at træde tre meter bagud på et sekund, og trække sit sværd meget hurtigt, han satte sine skærme imod fysisk skade op, og stod bare og kiggede på Kajika, med de tomme øjne ''Jeg vil gøre mit for ikke at dræbe dig..'' sagde han roligt og smilte varmt til hende, nu kunne hun se hans tænder, og være helt sikker på at han var vampyr.

Kajika så mod ham og kunne mærke fare signalerne han var ikke normal! nej han ville skam nok kæmpe indtil en af dem lå badet i blod og med åndedræts problemer og noget i hende... hehe kunne skam godt li tanken, Hun trak dem op og smed kassen let hen mod ham i det hun fik kastede dem op i luften og lod fingerne være helt lige fik de lange skelet klør i titanium på med et smil så hun mod ham og i det kassen ville ramme ved mindre han fjernede sig, løb hun hen mod ham og lod knivene på selveste de metaliske våben hænder bore mod hans krop dog vis han flyttede sig ville de borde direkte med høj fart ind i væggen og de var skam ikke lige til at knække... Hun smilede ondt og sagde i det hun løb mod ham"vær klar til at bløde og haha! dig dræbe mig det vil jeg næsten se før jeg tror det!!! HAHAH" hun grinte og vidste at det kun var de stærkeste der havde dræbt hende!.... Zal og Zane!... hun var let som luft i det hun løb næsten hurtigt og smidig så vis han afveg ville hun hurtig opfange vis han slog ud efter hende men dog nok ikke kunne nå at fjerne sig!

Xetrias blev stående, og blev ramt af klingerne fra hendes våben, men hvad Kajika ikke kunne se var at de stoppede 0,1 millimeter fra hans kud på grund af hans skærme, og han slog ud imod hendes ansigt med sin venstre hånd, imens han med højre hånd svingede sværdet imod hendes ben i et forsøg på at give hende et snitsår, Han var en af de bedste vidste han, og det var ikke kun fordi han ikke tog fysisk skade, men også på grund af hans evner ''Av..'' sagde han drilsk, hvis hans knytnæve ramte hendes hovede ville hun nok flyve til side, og sværdet ville blot efterlade et lille snitsår på hendes ben.
''Prøv igen..'' sagde han koldt og kiggede på hende.