Følelser!? Mig!? (Kajika - Privat)

S: Søen
T: 22:45
O: Skoven, den store kampesten ved søens bred
V: Varmt
Udseende: Sorte bukser og læderstøvler. Mørklilla skjorte og håret i en hestehale

~

Zane vandrede stille gennem skoven indtil han nåede til søen.
Han havde forladt Terre for at finde ro, og for at forsøge at forstå hvad det var der var ved at ske med ham.
Han følte sig blødsøden og underlig... og han havde det som om det hele kom af hans bånd til Ailince og Kajika.
Pigerne havde begge to hintet ham om at det kunne være forelskelse. Men det vidste de måske ikke engang selv...
Han nåede til søen og lagde armene over kors.
Han betragtede det stille vand og nød den varme luft et øjeblik. Så tog han sin fine, mørklilla skjorte af og nød den varme brise mod sin bare hud.

Kajika kom stille gående i en top der var bar ved ryggen og viste lidt mave med sin jakke over der gik til brystet der var sort og blød helt tynd i det(sommer jakke G-star), mens hun tille vaede der i sine grå shorts der var revet lidt hul i med vilje, hun gik bare der i sine sneakers og nød det dejlige vejr i mens hun stille begyndte at nynne en lille melodi mens hun bar på en bog i sin hånd og havde en blyant hun blidt bed i nogen gange men kun i spidsen og kun når et spørgsmål virkelig knev... hun rødmede let da hun stoppede overfor Zane og gemte sig bagved et træ og smugkiggede hen i mod ham mens hendes blonde platin hår blev blæst smukt bølgende gennem luften og kunne ses uden for stammen desværre så hun var ikke den beste til at gemme sig...

Zane, der havde stået med lukkede øjne og nydt den varme brise, åbnede stille øjnene.
Han havde hørt hende på lang afstand, på grund af sine følsomme elverører.
"Kajika. Jeg ved du er her." sagde han og fortsatte med at betragte den stille sø.
Mørket var så småt begyndt at falde på, men der var stadig ret lyst.
Vejret var perfekt.

kajika kom stille frem fra træets store bark og betragtede ham lettere nervøst og sagde"undskyld jeg troede bare du helst ville være alene siden episoden nede på baren så... sååå?? tja jeg gemte mig vel i et latterligt forsøg på at være usynlig??" hun fniste lidt af sig selv i det hun lavede en hmmhm hoste agtig lyd som når man prøvede at få opmærksomhed( en slags brummen fra struben) og prøvede at se uskyldig ud i det hun ikke ville tiltrække opmærksomhed og gik hen til Zane og sagde"Hmm Zane? kan du forklar mig det her" hun pegede i sin bog om bladene om de havde deres egne slags fungerende blodåre med væske i eller om de ikke havde nogen.. Hun betragtede ham lidt og sagde"du jo elever og lidt i kontakt med skoven ikke??"

Han vendte sig om mod hende og så på hende med et koldt blik.
*Hvad er det her? Er hun kommet her for at spørge mig, en sortelver, om blade?* tænkte han og hævede et øjenbryn.
Han kunne have valgt at være modbydelig, men i stedet sagde han:
"Ja, blade har nærmest blodårer. Men jeg tvivler på at det er derfor du er her ude så sent..."

Kajika grinte og så på ham død alvorligt og sagde"det er det faktisk ser du jeg har natur teknik i frifag og dette var det eneste der var tilbage nemlig! naturfag! ... sååå jeg var nød til at tag ud i selveste skovene for at lære lidt om den og så stødte jeg ind i dig efter at .... at velarian er ..." hun så lidt væk og skiftede så helt emne"Syntes du ikke bare vejret er dejlig i dag! ingen negitivitet eller onde folk eller nogen der starter med m.... eller " hun sukkede og slog det ud af hovedet og sagde"Ser du Zane jeg startede på Terra Uni det egenlig utrolig lærrigt ... og vis ! du nedlægger det såååå.... øhmm... så??" hun pegede på ham med den forbidte blyant og rødmede let og så flovt væk og tænkte på da han fandt hende og hvor meget hun havde over reagerede over for Ma´lakel og håbede virkelig hun måske kunne rette det ud en dag... hun betragtede Zane og sagde"Zane er det rigtigt det jeg høre... er du virkelig blevet mere blødsøden??"

"Jeg lukker ikke universitetet. Hvorfor skulle jeg have lyst til at lede et dumt folk?" sagde han ligegyldigt.
Kajikas sidste ord ramte ham hårdt, og han fik et isnende blik i øjnene.
"Blødsøden? Mig?" hvæsede han og gik hen til hende.
Han nidstirrede hende og et sadistisk smil bredte sig på hans ansigt.
"Så afgjort ikke." sagde han så... men han vidste godt at hun havde ret.

Kajika gik hen til ham og gav ham blidt bogen i hovedet i forhold til alle andre var hun ikke bange men det var nok os fordi han ikke måtte skade hende på grund af løftet til velarian"Dumme folk! ejjj!! Zane det var ikke dannet eller pænt sagt jeg går der faktisk og lære utrolig meget nyt og om kulturen her i terra og så.... så lære vi faktisk os om dine regler...." hun grinte lidt efter at ha spillet lettere træls og prikkede ham let på brystkassen med et smil på læberne og sagde"Hmm okay her ondskab over alt på jorden?? så hvad skete der så inde på baren om jeg må spørge" hun så alvorlig og sjov ud i det hun gemte hovedet bagved bogen lidt og smilte lumsk

Han smilede til hende da hun sagde det med universitetet og at de lærte en masse derinde.
Hans smil falmede dog da hun nævnte begivenhederne i baren. Han vendte sig om og kiggede ud mod søen igen.
"Jeg ved ikke hvad der skete Kajika..." var det eneste han sagde.
På en eller anden måde respekterede han Kajika nu.

Kajika så lettere undrende på ham og gik hen til hans side og tog om ham og sagde"du elsker hende ikke også selv om elske det kan man ej sætte ord på fordi det er en binde følse man får selv om man nogen gange ikke ønsker det så inderligt, men man kan ikke skubbe den fra sig, og uanset hvad man gør vil man aldrig kunne sætte ord på hvad" hun slap ham blidt og prikkede ham blidt på brystkassen rigtig blidt og kært"hvad kærlighed, er, betyder, og hvordan man får den" hun blinkede til ham i det hun så ud over søen os nu og strøg let det løse blonde hår til siden i det , det flagrede som om nogen holdte det ud i luften og lod det bølge, mens brisen stille omfavnede hende og hun lukkede let øjnene og sagde"jeg ligeglad om du ond eller god Zane... så længe du bare er dig, dog kan det til tider være temmelig ubehageligt, og jeg vil nødig ende som tøsen på det brædt igen og" hun tog sig blidt til maven og lod sin finger køre let og blød hen af det sted han skar hende op den gang og sagde"og ... hehe ligemeget" hun fjernede let fingeren og så flovt væk

Han sukkede.
"Det er vel det... du har vel ret." sagde han og kiggede fortsat ud over søen.
"Men hvem elsker jeg, Kajika?" spurgte han. Hans stemme rummede fortvivlelse nu.
Han havde aldrig prøvet det her før. Han havde altid bare taget... han havde aldrig følt.
Og nu hvor han gjorde, blev han overvældet af det. Det var helt tydeligt at som tingene så ud, ville han kun kunne binde sig til én person... resten ville sandsynligvis aldrig få Zane's gode side at se.

Kajika så stille på ham og mærkede vinden i håret og lukkede øjnene blidt sammen og sagde"hvordan du ved hvem du elsker eller om du gør det" hun grinte let og så mod ham med de blanke baby blå øjne og kiggede op mod himlen og sagde med de glimtende øjne"jeg kan ikke sige dig hvordan du ved det??... men jeg kan sige hvordan jeg ved jeg er forelsket..." hun sukkede let og lukkede øjnene i det hun tog hånden ind til brystet og sagde med fast stemme"du ved det når du mærker dit hjerte er parat til at slå ud af brystkassen som om den vil springe ud af dit brýst, eller når jeg mærker varmen over at se personen bare kigge på mig, lægge et split sekundt mærke til mig, eller vis jeg ser ham med andre end mig selv kan jeg mærke vreden og jalouxien fare op i mig, kærlighed kan ikke beskrives men mærkes, man ved når den er der, fordi den er så magisk det er det eneste videnskaben ikke kan finde mysteriet i, det er hjertet, og følsen af at elske... jeg altså.. ham jeg var forelsket i ... og stadig er desværre, når jeg ser ham når han råber af mig har jeg mest af alt bare lyst til at gemme mig og betragte ham på afstand men stadig bare lyst til at løbe mod ham og kysse ham, uanset hvor ond han er eller modbydelig kan jeg ikke benægte den følse inden i mig, og ej kan du... man bliver nød til at traffe et valgt og her siger jeg til dig som jeg har fået af vide Zane af så mange og selv din egen bror før han døde" hun tog blidt sin hånd på Zanes kind og så ham direkte i øjnene og sagde alvorligt"Følg dit hjerte.... kun sådan kan du finde kærligheden om den er god eller ond sindet kommer bagefter, men følg den uanset hvad" hun strøg blidt sin hånd væk fra hans kind med et smil

Han så overrasket på hende. Så... kærligheden som Velarian havde levet efter... den fandtes virkelig, og nu havde den ramt ham, Zane! Endda dobbelt hvis man kunne sige sådan.
Zane stod ikke og tænkte videre over det. Han stod ikke og blev hverken vred eller ked af det.
Han slog hende ikke for hendes ord, han dræbte hende ikke.
Nej... Zane D'tarion gjorde noget som han aldrig før havde været i stand til at gøre;
Han fulgte sit hjerte, drejede et skridt over mod Kajika, lagde en arm om hendes ryg og trak hende tættere på... og så kyssede han hende på munden.

Kajika så på ham med et smil i det han tog om hende så hun skræmt på ham og nærmest skrig med sammen klemte læber og rev sig let løs og betragtede ham i det hun rødmede mega og sagde"ZANE!!!" hun tog sig for læberne og så hurtigt væk fra ham og tønkte*HVAD SKETE DER LIGE DER!!! argh!!! det kan ikke passe Zane..... zane kyssede mig ikke okay tænk på noget andet !? øhm han ville straffe mig så han kyssede mig eller han ville gør Ailience jaloux!?? ja det er sikkert det" hun vendte sig flovt mod ham og stod der helt akvat og sagde"øhm?.... øøøøhhh" hun roede sig i håret og så hurtigt væk fra ham igen og tænkte*ARGH!! det kan ikke være mig!! nej nej nej.... jeg elsker jo! stadig Ma.... mmmmmh..... elsker stadig ham.... jeg ynkelig" hun gik ned i knæ og vis det var en anime ville der komme nogen slags dampe ting fra hendes hoved og streger over ansigtet....

Han så på hende, og som havde han læst hendes tanker, sagde han:
"Jeg hverken lyver eller gør noget der ikke er sandt. Tag det kys for hvad det betyder... ikke hvad det kan betyde. Jeg er ikke fej."
Så vendte han sig mod søen igen, lagde armene over kors og betragtede det stille vand.
"Hvis du kan leve med Ma'lakel den Ynkelige, så værsgod." sagde han.

Kajika så mod Zane og åbnede munden og sagde"Ma...." hun bed sig i underlæben og tænkte*Nej det ikke ham der er ynkelig.... men mig fordi jeg har gemt mine følser for ham så lang tid og ikke kan!! argH! IKKE KAN GLEMME HAM!!!* hun følte at hun aldrig ville stoppe med at elske ham og at hun ville gå under vis hun så Ma´lakel sammen med hende tøsen Zane snakkede med..."Zane hvad ved du om ma´lakel og hende der faith tingesten....s forhold.... til hinanden??? ved du noget om dem" hun så stille hen til ham og satte sig nær ham i det hun betragtede ham lidt og sagde"hvorfor kyssede du mig"

"Jeg ved intet om Ma'lakel og Faith... Men jeg ved hvorfor jeg kyssede dig. Fordi det sagde mit hjerte at jeg skulle." sagde han. Han smilede. Hvad ville Kajika mon gøre nu?
Han rystede på hovedet og betragtede fortsat vandet.

// Undskyld det korte svar, men er nødt til lige at løbe. Jeg kommer på senere :) //

kajika tog sig til hovedet og sagde"argh jeg prøver at tag College uddannelse for at glemme ham og fylde mit hoved med studier og alt muligt men alligevel kan jeg ej glemme ham... mmmhhh.... men elsker du ikke hende der Ailience??" hun betragtede Zane temmelig alvorligt og tørte sig af læberne og rødmede i det hun satte sig på en sten nær ham med sin uni bog og læste den lidt igennem og skrev ned det med bladene og sagde"så hvorfor lige mig ud af alle personer altså din bror dræbte sig selv på grund af mig, du dræbte Zann?? bang du dræbte mig eller halvt halvt hehe og så? syntes du os at velarian var latterlig? i at forelske sig i mig" hun rømmede sig let og kiggede studerende ned i boge

"Det er dit valg, Kajika. Jeg kan lide jer begge." sagde han og sukkede. Han vendte sig mod hende og betragtede hende.
"Velarian var ikke latterlig. Han havde sin egen styrke... en styrke som jeg aldrig har kendt." sagde han alvorligt.
Hans kolde øjne var umulige at læse lige nu. Han stod bare og betragtede hende.

Kajika rødmede let og sagde"det for mærkeligt det her altså??? Zane ! du sprættede min mave op og overvejede.... overvejede! at voldtage mig mens jeg ville forbløde fra min mave af?? altså jeg ved ikke helt hvad jeg syntes om det... hmmm men det vr den gang og du har forandret dig meget og jeg ville lade tvivlen komme dig til gode... og nu har du forandret mig og det skræmmer mig... lidt?? og Ma´lakel.... han.... jeg... det.... argh.. hvorfor er jeg så ynkelig" kajika sukkede og lukkede øjnene med hovedet mellem bene og sukkede højlydt og lod bogen falde til jorden hvor der stod adresse og alt om hendes uni ... hun så stille op på Zane og sagde"hvorfor mig..."

Zane bøjede sig ned og samlede bogen op. Han stod kort og så ud til at skimme hvad nu end der måtte have stået på den pågældne side. I virkeligheden læste han ikke dog intet og var totalt ligeglad med hvad end der måtte stå i denne ubetydlige lille bog.
Han lukkede bogen, med et ondskabsfuldt men samtidigt sukker sødt smil alt imens han rakte bogen til Kajika og sagde:
"Hvad angår dig og Ma'lakel har jeg intet svar. Men hvorfor du er så ynkelig, ved jeg lige så godt som jeg kender forskellen på nat og dag... svaret er simpelt, men om du virkelig ønsker svaret er noget ganske andet. Det eneste rigtige spørgsmål her er.... Hvis jeg fortalte dig hvorfor, ville du så ønske at ændre det?". Zanes mund lukkede i en foragtelig grimasse der skulle forestille et smil. Han vidste allerede hvad hun ville svare, og ventede bare som en kat der legede med en mus.

Kajika rejste sig og tog fat blidt i hans skuldre og så ham alvorligt og med glimtet af nysgerrighed i øjnene han kendte hende ! alt for godt til at vide hun var for nysgerrig til at lade sådan noget som dette gå til spilde, hun tog sin bog i hånden og betragtede ham i det hun sagde"Sig det!!! Zane jeg ber dig jeg ønsker at få svaret af vide sig det koooom!!! nuuu" hendes katte øre og pjuskede hale med sløjfen om havde fået en lille bjælde på sig, og hun så rigtig uskyldigt på ham og sagde"ååårh!! sig det nu Zane jeg ber dig du ved jeg nysgerrig okay så sig det nu inden det æder mig op emd spørgsmål og tanker og svar der måske ingen gang passer"

Han tog hende om hagen og så hende i øjnene. Hans øjne var så kolde som is, men med et glimt af triumf da han sagde: "Du er ynkelig fordi du ikke er dig."
Hans smil aftog en smule, og glimtet i hans øjne forsvandt. Han fortsatte:
"Du er blot en marionet, der følger en andens vilje. Du har ikke hverken styrken eller viljen til at sige fra. Derfor er du ynkelig."
Han slap hende og trådte et skridt tilbage. Hans smil forsvandt og han lagde armene over kors. Afventende.

Kajika rødmede let i det hun hørte på hans ord og gik stille ned i knæ da han slap hendes hage og hendes ellers så flove smil falmede langsomt ind til tomhed som da Ma´lakel forgreb sig på hende dog var hun os selv uden om det så det var teknisk set ikke voldtægt...
hun kiggede stille ned i gulvet med blanke tomme øjne og mumlede stille"marionet...... marionet..." hun tog sig til hovedet med venstre hånd og sagde"ikke mig selv" de samme ord Velarian havde sagt*Du ikke dig selv... mere kajika guldhjerte* kajika lukkede øjnene let i og sagde lettere vredt"jeg! er mig selv jeg! følger mit hjerte!!.... og det eneste jeg fik og får ud af det... er smerte.... i den krig de kalder kærlighed..." hun sukkede let og så stille op mod Zane oog blev nede på knæ

Zanes ansigt røbede kort et smil, ved tanken om Velarian. Dette forsvandt dog igen så hurtigt det kom. "Min Kære broder havde også ret. Du lader dig styre af noget du ingen kontrol har over. Dit hjerte er måske af guld. Men det ændre ikke på det faktum at du.. " Første nu blinkkede Zane, som for kort at få en pause for hans egne ord. ".. at du lader dig kontrollere af andre. Du tror måske at du er din egen, men hvis Ma'lakel giver dig en ordre... så parerer du den."