Searching for new toys

Tid: Omkring middag
Sted: Storcentrets instrument forretning
Vejr: Der er dejligt solskin udenfor
Omgivelser: Folk og instrumenter


Centret summede med folk den dag ved middagstid, det var dog mest voksne mennesker, da de yngre var i skole på denne tid. Det gjorde dog ikke stedet mindre befolket end sædvanligt. Folk sad ved de forskellige caféer og sludrede med veninderne, eller rendte rundt i de mange butikker og kiggede efter gaver eller ting til dem selv. Et sted der var knap så mange folk var dog en af musikforretningerne, den eneste hvor de solgte instrumenter. Derinde stod i øjeblikket kun Conteaiz og butikkens ejer, begge samlet omkring en rød elektrisk guitar med sorte og gule detaljer. "Er den meget dyr sådan en?" Spurgte hun interesseret imens hun tog den i hænderne. Hun havde haft kig på den i et blad, men den var først lige kommet i butikken.
Conteaiz lagde remmen over skulderen og holdt på halsen med en hånd, tog et par akkorder med fingrene. Den passede fint til hendes fingre. "Altså det er jo en rimelig ny model, meget eftertragtet og få i antallet indtil videre, så du vil skulle af med en del" svarede manden, som tydeligvis havde forstand på den slags. "Kan jeg prøve den?" spurgte hun med et lille smil til ham. Han nikkede og satte den til en forstærker og gav hende et plekter.
Hun tog først et par simple toner og stemte den imens, derefter begyndte hun at spille et lille stykke musik, som sikkert kunne høres i det halve af centret!

Jaster kom gående ind i storcentert og kiggede sig lidt rundt der ind og gik lidt rundt der og kiggede. Han kiggede sig vildt meget og vil gerne møde nogen nye personer og få nye venner det kunne være dejligt. Han gik bare stille rundt uden at vide hvad han ledte efter og havde sit aædvanlige smil på sine læber og kiggede rundt i storcentert. *der er mange her inde*tænkte han og kiggede på alle de mennesker der var ind i storcentert.

Conteaiz spillede lidt videre på melodien, og manden ved siden af lod til at beundre hendes evner inden for at spille guitar. Man så nok ikke alt for mange piger der fyrede den af på elektrisk guitar efterhånden. Hun begyndte også at synge lidt til, en japansk sang hun havde fået på hjernen efter at have hørt den nok et par gange for meget. Hun stoppede igen efter lidt tid, mest fordi hun havde set nogle ældre damer gå forbi butikken og give hende nogle sure blikke.
Hun sukkede lavt for sig selv. "Tja, hvis jeg sparer sammen et halvt år, så får jeg måske råd" sagde hun med et smalt skævt smil på læben. Well, hvis man ville have fedt udstyr, så måtte man også punge ud, og det havde hun ikke helt råd til lige på tidspunktet, specielt ikke med jobbet som pedel, det gav jo ikke ligefrem det helt store. Hun kunne jo bede om lønforhøjelse, hun var jo den eneste pedel på skolen i øjeblikket, og hun arbejdede hver dag mindst 4 timer, den dag havde hun fået fri ved elevernes spisepause. "Jeg håber I stadig har den her, når jeg har råd" sagde hun med et smil til manden. "Du må jo vente og se, det er jo heller ikke sikkert, at andre har råd til den" svarede han med et opmuntrende smil til hende og lagde en hånd på hendes skulder

Han gik stille vidre og fik øje på en pige der stod og snakkede med en mand om et eller andet og så det de snakkede om *hm mon man kan hjælpe*tænkte han fandt sin pung frem og kiggede i den *hm ja det tror jeg*tænkte han og gik hen til dem "hey noget galt"spurgte han og kiggede på dem med et stille smil på sine læber. Han kiggede på pigen med et smil og ville gerne hjælp hende for han kunne se at der var noget hun godt ville have.

Conteaiz nåede lige at sende et smil til manden der ejede butikken, før en fremmed stemme nåede hendes ører bagfra. Hun vendte ansigtet imod ham, det samme gjorde ejeren. Lettere undrende vendte Con sig helt om og lagde armene lidt på kryds under brystet. "Nej ikke som sådan, jeg håber bare ikke at guitaren her bliver solgt inden jeg får råd til den" sagde hun og nikkede ned mod den røde guitar da den blev nævnt, hvorefter hun trak en gang på skuldrene. Hvorfor skulle han, en komplet fremmed, bekymre sig om hvilke problemer Conteaiz havde? Det var i hvert fald ikke ligefrem noget der skete ofte, eller faktisk noget der aldrig var sket før, så hun undrede sig lidt over ham her. Hun kiggede en gang ned på guitaren med et suk

"okay så det er den der"sagde han og gik hen foran pigen og rakte hånden frem "hej mit navn er jaster"sagde han med et smil og kiggede på hende mens han rakte sin hånd frem "hvad hedder du"spurgte han med det samme smil på sine læber og kiggede på hende han ville ikke være uhøflig overfor hende og kiggede så lidt rundt.


//logger men kommer senere//

Conteaiz kiggede igen lettere undrende på ham. Det virkede lidt akavet med den måde han gik frem på, det var jo ikke som om de havde siddet på en bar og udvekslet blikke i en tid, han var bare kommet lige bagfra og havde spurgt om noget irrelevant? Hun tog dog alligevel hans hånd efter et par sekunder. "Conteaiz er mit navn" præsenterede hun sig kort, inden hun slap hans hånd igen. "Hvorfor var du så interesseret i hvad der var los?" spurgte hun, igen undrende, og lod en finger glide op langs med guitarens hals. Et lille smil viste sig på hendes læber. *Om nogle måneder* tænkte hun for sig selv. Det var sjældent hun brugte penge på nye instrumenter, da hendes elektriske guitar derhjemme var i fin stand. Hun havde haft den i flere år, den virkede fint og passede perfekt til hende, men det ville nu også være fedt at eje denne. Man kunne aldrig have for mange guitarer, det var hendes mening

//Iorden ^^

Han kiggede på hend med et stille smil "hyggeligt at møde dig conteaiz"sagde han med et smil og kiggede på hende med et smil "jeg har fået et gavekort her til for noget tid siden selvom jeg ikke have fødselsdag eller noget men jeg har ikke brug for det så tror du har mere brug for det hvis du vil ha det"sagde han med et smil på sine læber han gik ikke så meget op i musik.

Conteaiz gloede på ham med et hævet øjenbryn af svag overraskelse, selvom det ikke kunne ses for hendes pandehår, der både dækkede hele panden og også øjnene, så hendes neutrale mund og resten af det nedre ansigt var alt, der kunne ses. "Hvorfor giver du det ikke til en du faktisk kender?" spurgte hun, ikke så meget undrende, mere med en 'du er da skør' tone i stemmen. Ejeren stod selv og så ret forbløffet ud. Dette havde han nok ikke været vidne til før, ligesom Conteaiz selv, hun vidste slet ikke at nogle mennesker kunne finde på sådan noget, i hvert fald ikke med vidt fremmede.
Hun rev opmærksomheden væk fra guitaren for i stedet at kigge på fyren igen. "Hvor meget er det på?" spurgte hun så i nysgerrighed. Hvis han havde tænkt sig at insistere på, at hun skulle have det, så kunne hun jo ligeså godt se, om det kunne være til hjælp for hendes indkøb af den guitar

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og kiggede på gavakortet "hm 5000"sagde han og kiggede på hende "det er vist nok til den der"sagde han og pegede på guitaren "er det ikke"sagde han og kiggede på hende med et stille muntert smil på sine læber. Han syns bare hun skulle ha det fordi han viste der ikke var nogen af han venner der spillede på sådan noget.

Conteaiz rynkede brynene ved hans ord. Jo, det var nok, og hun ville også selv have råd, hvis ikke hun havde regninger og husleje at betale for de penge, hun fik fra arbejdet. Plus hun havde lidt tilbage af en gæld der skulle betales af. Hun lagde armene over kors og kiggede igen bare på ham. "Hvorfor sælger du det ikke bare? Så kan du da få nogle penge ud af det i stedet for?" spurgte hun undrende og kiggede en gang hen på ejeren, som nu var gået for at blande sig udenom, selvom tanken om at få de 5000 for guitaren på stedet så ud til at friste ham lidt. Han kiggede på Conteaiz med lidt af et ventende blik, da han nok var spændt på at høre dommen når den kom

"hvorfor jeg ikke sælger det hmm har penge nok"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende "men vil du have det"sagde han med et smil og ventede bare på hendes svar også var det hendes hvis hun sagde ja til at hun vil have det han stod og kiggede på hende med et muntert smil på læberne

Conteaiz stod og gloede lidt på ham. Var det en joke eller hvad? Der gik lidt tid før hun lod armene falde ned om siderne og lod læberne skille fra hinanden. "Erhm.. Ja, det ville jeg da ikke sige nej til" sagde hun, en smule undrende, som om hun ventede, at pludselig ville der springe en eller anden frem og råbe, at det bare var et trick. Hun holdt en lille pause og kiggede en gang rundt, så på ham igen. "Mener du det seriøst?" tilføjede hun så spørgende og hævede igen et skjult øjenbryn

"det er sku ikke noget trick og ja jeg mener det skam"sagde han og kiggede på hende og gav hende gavekorten det var ægte og det hele det var ikke noget trick "tror du mig nu"sagde han og kiggede på hende med et smil og mente alt hvad han sagde og det gavekort var helt ægte.

Conteaiz kiggede lidt ned på det, efter at have taget imod det. Ja det så skam rigtigt nok ud og det hele. Hun kiggede op på ham, gik så hen til ejeren der stod bag disken længere tilbage i butikken. Hun gav gavekortet til ham, han skrev koden ind, og rigtigt nok, så virkede det helt fint, og med det betalte hun for guitaren. Han gik hen til guitaren hvor den stod, tog den med sig om i et baglokale, hvor han lagde den i en taske, som hun havde bedt om ved siden af, og som hun betalte for med sine egne penge. Hun kiggede imens lidt tilbage på fyren.
Conteaiz fik et bredt smil om læben da ejeren rækkede hende tasken med guitaren i. Hun tog tasken i hånden og gik tilbage til ham den fremmede. "Mange tak" sagde hun glad med et glædeligt smil om læberne

Han smilte stille og var glad for at han kunne hjælpe hende "det var da så lidt"sagde han med et sødt smil og kiggede på hende "hvad skal du så nu"spurgte han med et smil og kiggede på hende med et par venlige øjne mens han ventede på et svar fra hende han kiggede sig lidt rundt

Conteaiz kiggede en gang rundt ud gennem butikkens udgang, ud på de andre forretninger der kunne ses derfra. "Hmm, det ved jeg ikke helt, jeg havde overvejet at få noget mad i en af caféerne her eller noget" sagde hun med et tænksomt, skævt smil og kiggede tilbage på ham. "Vil du med?" spurgte hun venligt. Det var da det mindste hun kunne gøre, at tilbyde ham at komme med hende rundt, når han lige havde givet hende den guitar, hun havde været forelsket i i et halvt år, lige siden hun først så den i et blad for kommende guitarer. Hun gik ud på gangen lige udenfor butikken og kiggede fra side til side efter den nærmeste café, for at se, om det var en god en

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "er du glad for den"sagde han med et smil og kiggede på hende og smilte venligt da hun spurgte ham om noget "hmm ja da det vil jeg da gerne"sagde han med et smil og gik med hende *hun gør det kun fordi jeg gav hende det gavekort til guitaren*tænkte han og gik med hende

"Meget glad for den" sagde hun smilende og med et lille grin, imens de begyndte at gå gennem centeret. Han havde ret, hun gjorde det kun fordi, at han havde givet hende det gavekort. Men altså, hvis han var kommet ind i butikken og de bare havde haft en hyggelig samtale, så ville hun da heller ikke have haft noget imod, at tilbringe noget af sin eftermiddag sammen med ham, men nu var det jo bare ikke lige den måde han havde valgt at gå frem på.
Hun stoppede op efter lidt tid, da de var end ved et lille mad-sted med både varme og kolde retter, som ikke tog for lang tid at lave, og som ikke kostede det hvide ud af øjnene. Hun gik ind, og regnede med at han ville gå med, og kiggede så lidt på deres udvalg

"det var da godt at du er det"sagde han med et smil og kiggede på hende og gik efter hende og kiggede på hende da hun stoppede og gik ind i et mad sted og gik med hende der ind og kiggede stille rundt "hm det her ser fint ud"sagde han og kiggede på hende "hvad syns du"spurgte han og kiggede på hende med et smil

"Altså, der var jo en grund til, at jeg gik herind" sagde hun lettere drillende og smilede til ham. Hun fik kigget deres menu igennem, fandt hvad hun ville have, og bestilte det så henover disken. "Hvad kunne du tænke dig? Jeg giver, er det mindste jeg kan gøre, efter hvad du gjorde for mig" sagde hun og smilede venligt til ham. Han var da en lidt sær snegl ham der, men hvad fanden, ingen kunne jo være ens. Hun havde dog en følelse af, at hun næppe ville komme til at møde ham igen efter den dag. Han ville sikkert rende omkring og give flere tusinde kroner til andre fattige rundt omkring i byen

"okay"sagde han og små grinte og kiggede i menuen "hmm lidt salat"sagde han med et smil og kiggede på hende med et sødt smil og kiggede sig så lidt rundt i stedet med et smil og ventede på deres mad og ventede "hvad tænker du på"spurgte han og kiggede på hende igen

Conteaiz gik hen til et bord med ham og satte sig, så ville de komme med maden, når den var færdig. "Jeg tænker på, at du er skør, sådan at forære en guitar til en vidt fremmed person" sagde hun med et lille grin og lænede sig tilbage i stolen. "Og så glæder jeg mig til at jeg kan komme til at bruge den" tilføjede hun og smilede til ham. "Hvad med dig selv?" spurgte hun så og lod ansigtet glide ned på skrå

Han gik med hende "okay hmm jeg tænker ikke på så meget er bare glad for at jeg gjorde dig glad"sagde han med et smil og kiggede på hende med et sødt smil og ventede på deres mad mens han kiggede rundt i rummet "der er ikke særlig mange her syns du"sagde han og kiggede på hende igen

Conteaiz smilede blot til ham, og vendte så blikket den anden vej, da en tjener kom ned til bordet med deres ting, samt bestik til at spise det med. Hun sendte tjeneren et taknemmeligt nik. Hun selv havde bestilt en sandwich, sådan en opvarmet en med smeltet ost i midten, salat og så med rejer. "Jeg har nu ikke noget imod det, det er ikke altid godt, når der er for mange mennesker" sagde hun med et skævt smil, hvorefter hun begyndte at skære sin sandwich over