violinen i mørket //Garrett//

s: skoven Forèt
k: midnat
o: Træer, fuldmåne, sø, ingen personer
v: koldt
p: en sort kjole

Aoi sad oppe i et træ og kiggede på en lille bæk som var i skoven den genspejlede månen. Hun nynnede lidt for sig selv og kiggede op på stjernerne og månen. Aoi holde fast i hendes taske, det var en violin taske. Hun åbnede den og tog violinen op til halsen og bevægede langsomt hånden, så en lyd kom frem. Lidt efter begyndte Aoi at spille på hendes violin. Det var en sørgelig melodig. Hun nynnede til at starte med i takt med melodien. Hun kalde stykket 'The Red Violin'.

På- en hvid åben skjorte og sorte bukser

Garrett kom langsomt gående, ind imellem træernes skygger. Han havde umiddelbart ikke noget mål.
Pludselig hørte han en lyd. En smuk sørgelig lyd.
Han stoppede op og spidsede ører. Han blev nærmest helt fortryllet af melodien.
Han rystede hovedet for at få tankerne igang igen. Og hans nygerrighed var vakt.
Han gik hurtigt hen mod lyden. Den blev højere og højere.
Så stoppede han og kiggede op. En pige sad oppe på en gren og spillede.
Han smilte tænkende.
"Goddag frøken" sagde han høfligt. Han ville ikke bare stå i skyggerne og glo op. Det va bedre at være direkte

Aoi stoppede bredt op, da hun hørte en snakke til hende. Hun kiggede langsomt ned og så en dreng. "Godaften" sagde Aoi og studerede skikkelse. Lidt efter fangede hun hans duft *
en vampyr??* tænkte hun undrende og smilte så venligt "hvad laver du så sent ude?" spurte hun stadig med hendes venlige smil på læben

Han smilte listigt og undgik hendes spørgsmål
"du spiller smukt" sagde han rosende. Hans blik gled ned på violinen.
Han nikkede anerkendende. personligt var en violin ikke det han kunne få de store toner ud af
"jeg må have glemt at præsenterer mig selv. Garrett Hauo Zaiol" han bukkede og rettede sig op igen med et charmerende smil på læben

"Garrett" gentog Aoi for at kunne huske det. "Tak, jeg har også spillet violin meget længe" sagde hun og smilte varmt til personen der kiggede op på hende. Hun sprang ned fra træet og lande yndefuldt på benene. " mit navn er Aoi, Aoi Luna Winther" præsenterede hun sig selv. duften fangede hende igen *hm han er ikke fuldblods, måske en blanding?* tænkte Aoi men ville ikke spørger. Hun fjernede af hendes brune hår fra ansigtet så hun bedere kunne se drengen.

"de store vokaler" mumlede han for sig selv. Hans hud lyste irriterende op. Som en neonlampe.
Garrett vendte sig om så hun ikke så det. Han hvæsede advarende og farven lagde sig ned. Hvor var det bare typisk. Når han slappede for meget af begyndte hans anden side at arbejde på fuldtryk. Han vendte sig stille og forsigtigt mod hende og sendte hende et strålende smil, for at få hende til at glemme, hvis hun evt. havde set noget.

/har været på ferie/