blodets spil (aoi)

Sted: i et lille lokal gyde i terre.
Tid: 11:23
Vejr: vindstille, en mørke aftenhimmel, uden stjerner eller måne..
Omgivelser: en gyde, der fører ud til hovedgaden. mennesker, der skynder sig fordi, kun enkel lygtepæl.
skæve grå murer på begge sider af gyden..


rayflo stod lænede op af muren, med armene over kors, og med det djævelske smørrede smil, han altid brugte, når han var utålmodig. lygtepælen, der stod et stykke fra ham, kastede svagt en lyscirkel rundt om sig og som svagt gjorde skyggerne i hans glatte ansigt mørke, han vidste ikke hvad han ventede på, følte bare en utålmodighed, som han ikke kunne sætte ord på. hans mørke øjne fulgte kort menneskeene, der skyndte sig fordi, og når de troede sig uset, kastede skæve blikke på ham, nogen gjorde sågar korstegn for sig, hvilket fik ham til at ryste på hovedet af en hånlig morskab..
det var kun en dag eller to siden han kommen her til, og allerede følte han sig uvelkommen.
det kunne måske også bare være på grund af hans attitude, som altid virkede så dyster og rå på andre..
rayflo vidste det ikke og et sted var også lidt ligeglad, det eneste ved det var måske at svært at sælge sig selv som dusørjæger, men det kom vel på et tidspunkt, ellers måtte han vel bare rejse vider..

Aoi gik forbi lygtepælen i et langsomt tempo. Hun havde langt brun hår og brune øjne. Hun kiggede først op på den mørke himmel med fuldmånen. Lidt efter så hun en skikkelse, det var en dreng som lænde sig op af en mur. Han fangede hendes opmærksomhed og Aoi var så uheldig at hun faldt over hendes egne ben. "aw" klagede Aoi og tog sig langsomt til hovedet.

han så kort ud til den ene side, hvor en pige langsom kom frem fra mørke, eller rette sagt faldt ud af det. hans øjne lysete svagt op ved synet af hende. før han langsom begyndte at gå over imod hende, med lydløse skridt. han vidste egentlig ikke hvorfor han gjorde det, men nu stod han pludselig foran hende, med armene over kors, og blikke ned på hende.
"slog de dem?" hans stemme bar et kølig tone, uden glæde. den passe vel bare til ham..

Da han spurte om hun havde slået sig med en kølig stemme kiggede Aoi op Hun så det var den dreng eller ung mand, fra før. "Nej nej, jeg er van til det " sagde Aoi og smilte venligt. Hun rejste sig op og lag mærke til hendes ene knæ gjorder ondt. Det var ikke noget særligt bare en hudafskrapning, som bløde lidt. Hans duft fangede hende * en dæmon? * tænkte hun og studerede ham, lidt mere.