en mørk aften - Keela privat

Sted: kirkegården
Tid: 22:10
vejr: fuldmåne med få skyer
omgivelser: man kan høre den lette aften vind stille i baggrunden
____________________________________________________________________________________________________

Krodon står for sig selv foran en tilfældig gravsten, og læser hvad der står på den.
Han går lidt rundt på resten af kirkegården, kigger sig lidt rundt omkring. Han ser om der skulle være nogen i nærheden, ser intet men lige pludselig, han kan høre noget i baggrunden, han vender sig langsomt om for at se hvad det er, han ser kun kirkegård og lidt skov i baggrunden.
Han sukker lidt og står og kigger op imod månen.

Keela var nede ved kirken, hun var oppe i et trå og var forvandlet til en ørn. Hun kiggede på drengen der gik rundt og hun satte hovedet på skrå. Hun fløj lidt hen til drengen og hylede let, for at se om hun måtte lande eller om han ville skræmme hende væk. Hvilket han nok ikk kunne, men det kunne jo være hun ikk måtte. Hendes øjne lyste gule i natten, selvom fuldmånen var fremme og skindede blidt. Hendes krop var hvid og ude i spidserne af sine vinger havde hun sort i stedet for kun hvid.

Krodon ser på ørnen og tænker på om den bare vil flyve forbi, eller om den vil holde ham lidt med selskab, han lyser op, han for et lille smil på læberne.
Han holder hans ene arm frem, for at hentyde at den gerne må lande, da den lander ser han den er anderledes end de andre ørne, han ser dens flotte hvide krop og tænker på hvorfor den ser sådan ud.

Den landede roligt og kiggede på ham, den viste sine vinger lidt. Måske bare for at se om han ville gøre hende noget. Hun hylede stille igen og tog vingerne tilbage. Hun løftede den ene lidt og kløede sig med næbbet på vingen. Hun kiggede på ham igen og derefter rundt.

Han fik et lidt støre smil på læben og kiggede tilbage på ørnen der var landede på hans arm, han prøvede forsigtigt at røre ved den, og gjorde ikke noget tegn på at han ville gøre den noget ondt.
han prøvede forsigtigt at røre ved ørnen og nu følte han sig ikke alene.

Hun gik tættere ind af hans arm og lod sit hoved ramme hans hånd. Hun kiggede på ham med det ene øje og hylede lavt. Hun var ikk bange for ham, men hun ville godt drille lidt med at være en ørn endnu.

Krodon så på ørnen med sine brune øjne, og gav et lille smil fra sig, imens han aede den usetvanlige men smukke ørn.
Han vendte sit hoved op imod himlen imens han tænkte på ørnen, om hvorfor den lige var kommet nu og så var så tam som den var.

Hun kravlede op og var på hans skulder, hun nussede næbet ind til hans kind. Hun kunne godt li at han kælede hende. Og når han ikk ville gøre det, måtte hun jo bare selv gøre det. Hun løftede sin ene vinge igen og kløede sig under den, og kigged på ham igen. Hun satte hovedet på skrå og fik sig selv til at ligne hun var sulten.

Han så underlidt på den flotte ørn, og tænkte på om den mente noget med det blik den sendte ham.
Efter lidt tid indså han at den nok var sulten "jo nu skal du se lille ven" sagde han og søgte ned i hans lomme, efter noget et spise til den sultne ørn.
Han fandt noget brød, han lagde det på en af gravstenen og satte ørnen stille ned så den kunne spise brødet.

Da hun så brødet spredte hun sine vinger glad og kiggede på brødet. Hun gik roligt ned fra hans arm da han ville få hende ned. Hun gik hen til brødet og fik det spist på kort tid. Hun blev så til sin menneske form og krammede ham blidt. "Tak for brødet!" sagde hun glad og barnligt. Hun gav slip og smilede til ham, "Nu ikk for overrasket vel?" grinede hun let.

Han kiggede på pigen der før var ørnen, og var en smule overrasket.
Men nu kunne han bedre forstå hvorfor den så anderledes ud, end alle de andre ørne.
Han spurgte " hvorfor har du ik forvandlet dig før nu" med et undrende blik i øjnene, imens han kiggede op og ned hende.

Hun grinede lidt og smilede let, "Fordi det her er sjovere?" sagde hun roligt. "Og jeg fik da ogs et gratis måltid med i købet." grinede hun drillende og smilede glad. Hun strakte sig lidt og drejede rundt, "Så nu har du set, var det ikk bedre?" smilede hun let og havde opdaget han hele tiden kiggede op og ned af hende.

Han rødmede lidt og sagde." øøøøøh jo " og skyndte sig at kigge ned i jorden.
Men han kunne simpelthen ikke lade vær med at kigge, på den smukke pige der før var en ørn.
Han spurgte hende "hvaaaaaa hvem er du endelig" imens han prøvede at lade vær med at kigge, op og ned af hende hele tiden.

Hun grinede let og smilede til ham. Hun aede blidt hans kind og smilede opgivende. "Hvad er det du kigger efter?" smilede hun let og klappede hans kind denne gang. Hun kiggede end af sig selv, "Har jeg da noget på mig?" hun prøvede at kigge på sin ryg, men stoppede. "Jeg er Keela Uzumaki!" smilede hun let. "Hvad med dig? Dødsengel?" smilede hun drillende. Hun lod ikk til at være bange for denne dødsengel, som jo er død? :P

" jeg hedder Krodon" svarede han, og holdte op med at kigge op og ned på Keela.
Han havde nu en blandet følelse af at være forvirret og begejstret, for som hun nok havde opdagede kunne han godt lig at se på hende.

Hu nikkede med et smil og kiggede ham i øjnene. "Det var da et pænt navn." smilede hun let og kiggede op og ned af ham. Mest for at drille lidt. Hun kiggede ham i ansigtet igen. "Må jeg kalde dig Krod?" smilede hun let og satte hovedet en anelse på skrå. Hun lagde sine hænder bag ryggen og skuldrene løftede sig lidt op. Hun smilede glad.

Krodon kiggede underligt på hende og sagde "ehm ja det må du da godt hvis du vil, men hvorfor?" og så stadig med et lidt specielt ansigt på hende.
Lige pt var han på en måde meget forvirret, men også glad, han viste endelig ikke hvorfor, eller hvordan, men han kunne ikke få hende ud af hovedet.

"Fordi det er kortere?" grinede hun med et smil og satte hovedet på skrå. Hun gik hen og klappede hans kind blidt igen, "Du må da tænke dig lidt om, det er derfor det hedder et kælenavn." smilede hun og fjernede sin hånd. Hun strakte sig lidt og kom til at gabe af det. Hun smilede uskyldigt og kiggede på ham. "Er der noget galt?" hun satte hovedet på skrå. "Du ser forvirret ud."

"øh ja var nej, det er der ikke noget i vejen jeg tænker bare" sage han med en lille smule røde kinder inde under hans kutte hue.
Han gemte lidt sit hoved så han ikke kunne se han var ved at få lidt røde kinder.
"det er bare fordi jeg ikke lige kan få dig ud af hovedet, det er det eneste" sagde han og tog hovedet frem igen og vendte det lidt på skrå og smilede nu sjovt til hende.

Hun nikkede let, "Hvad tænker du på?" hun satte hovedet på skrå og smilede med et lille grin. "Hvorfor kan du ikk få mig ud af hovedet? Fordi jeg var den hvide ørn?" smilede hun drillende. "Jeg må ogs indrømme den er meget pæn, men min ulv er nu pænere. Den kunne lige en ræv, altså med mønstrene. men den er sort og har sølv der hvor en ræv har hvidt." smilede hun stolt af sin egen forvandlinger. Hun tænkte sig om, "Har egentlig ikk været en ulv i lang tid..." smilede hun let.

"det lyder da til du godt kan lig at forvandle dig til en ulv og en ørn hva" sagde han med imens han havde et smøred smil på læben og blinkede til hende.
Han gik hen til en gravsten lige ved siden af hende og satte sig så han var tættere på hende.
han satte sig godt til rette og kiggede hende i øjnene.

Hun smielde let, "Det er det jeg kan forvandle mig til. Hun satte sig på kæ bag ham og lagde hovedet på hans ene skulder. Hun kiggede på gravstenen, "En du kender?" spurgte hun og kiggede på den. Hun kiggede derefter på ham og smilede.

"nej det gør jeg ikke" sagde han, "men gør du" sagde han kort tid efter.
Han tænkte for sig selv *dejligt der endelig er en der gider snakke med mig* han sad for sig selv og smilede lidt. :D

HUn rystede på hovedet, "Jeg er den eneste fra min familie der bor her." sagde hun roligt og sukkede. "Har egentlig ikk rigtigt kendt nogle fra min familie." sagde hun roligt og rejste sig. Hun satte sig blidt på hans ryg sådan han ikk ville falde eller noget. "Dejlig stol jeg lige fandt mig!" grinede hun med et smil og kiggede på ham.

"hey hov hvad skal du der oppe" siger han en smule forvirret, imens hun kravler op på hans skuldre.
"Hvad er der endelig sket med din familie" spørg han og kigger op på hende med et bekymret blik, imens han tager fat i hendes ban så han er sikker på hun ikke falder.