South America! - Alexius

,,Er pladsen her optaget?" Lød en lav og rolig stemme.
Alexius stod foran drengen der sad alene på en bænk. Han så ikke på ham, og før han nåede at få et svar, satte han sig lige så stille ned ved siden af ham. Alexius behøvede ikke et svar, han spurgte for at lyde venlig og ikke andet!
Han lod kort hånden køre igennem sit sorte hår for at få et par totter væk fra øjnene som han holdte lukkede.
Han var træt... hele natten havde han brugt på at finde ud af måder han kunne bevise at den åndssvage vampyr til Ahngel var som alle andre vampyre! Men desværre uden held.
Der lød et kort, irriteret grynt fra ham, idet han hurtigt vendte ansigtet væk.

Alex så på drengen der uden videre havde sat sig ned ved siden af sig. Et forbløffet udtryk gled over hans ansigt da drengen lod et irriteret grynt. "Ehm.. undskyld mig men har de noget imod mig?" spurgte han og kiggede nysgerigt på drengen. Han så sur ud, altså drengen. Han havde jo ikke gjort noget. Et kort øgeblik efter vidste Alex hvad der var i vejen. Ahngel, en eller anden vampyr, troede at han var den bedste af alle og var overlegen. "Ham der Ahngel.. han skal ikke tro han er noget" smilte han til drengen

Alexius vendte hurtigt blikket mod drengen da han nævnte vampyrens navn. Hvordan vidste han at det var ham, Alexi lige sad og tænkte på. Var drengen tankelæser?
,,Det gør han heller ikke..." indrømmede han med et irriteret suk. Den dumme vampyr var ikke som andre... men siden de havde indgået et væddemål var han vel fanget i sine ord...
Han lod sin hjørnetand glide ned over hans underlæbe mens hans opmærksomhed igen blev vendt mod drengen.

Alex så på drengen og grinte. "Okay så.. jeg er tankelæser" grinte han stadig. Han tog en pakke cigareter frem, og tændte en..
"Ryger du?!" spurgte han drengen som tilsyneladene hed Alexius til fornavn, og creeker til, efternavn.
"Og du kan forvandle dig til en kanariefugl?" spurgte Alex, og grinede. Ikke alle animaguser var kanariefugle.
"Bare rolig, jeg er ikke ligefrem bedre en dig. Jeg kan forvandle mig til en gråspurv" grinte han og blinkede til Alexi

,,Nej...jeg ryger ikke, og jeg kan ikke forvandle mig til en kanariefugl... den kommer bare når den vil." Han trak ligegyldigt på skuldrene og lod albuen hvile mod sit lår hvorefter han lagde kæben mod sin håndflade.
Han betragtede stadig drengen med et roligt, og mørkt blik. ,,Hvad venter du på?" Spurgte han med et smil der så ud til at være på randen af dril og mistænksomhed og rykkede tættere på ham.
I virkeligheden brød han sig ikke så meget om tankelæsere, det var jo hans egne tanker... hvor skulle man ellers være i fred?

Alex trak sit sind tilbage, og lod sig glide ned på gulvet.
"Jeg venter på et fly til syd amerika. Jeg vandt 2 billeter i et lotteri." grinte han.
"Den ene billet er til mig selv, men jeg har ingen venner at tage sammen med så den anden billet går til spille" sagde han.
"Hvad med dig selv?! hvad venter du på?" spurgte han Alexi

,,Hmm..." Han fugtede tænkende sine læber mens han langsomt trak sig tilbage til startsposition. ,,Ikke på noget." Svarede han ligegyldigt og trak kort på skuldrene. Nej... Alexi ventede ikke på noget, eller på noglen, han kom, fordi han kom, ikke andet!
Et kort suk undslap hans smalle læber, der forlængst havde smidt det specielle smil han besad og som ikke blev vist så tit.
,,Hvad er dit navn, fremmede?" Spurgte han og så på drengen igen.

Alex grinte.
"Alex Gaskarth. Altid til tjeneste" grinte han og strøg fingrerne gennem håret.
"Alder 19 år.. eller rettere 2010 år " sagde han og smilte over en joke han tænkte på.
"Hvor gammel er du så?!" smilte han. Han kendte desvære allerede svaret men viste ikke at han vidste det

,,18..." Svarede han kort og lukkede øjnene igen. Han undlod at kommentere det, at Alex var så gammel...det betød enten dæmon, eller vampyr, og det sidste han ville var at komme op og skændes om hvorvidt alle vampyre var ens!
Alexi lod sig falde en smule tilbage, uden at sige mere. Alex læste jo alligevel hans tanker, så hvorfor tale?

//Skal se film med faderen og pap moderen :I Svare senere ^^//

//Det' helt fint, ses bare ^^//

//Jeg er her igen :P//

Alex gumlede lidt på ordet.
"atten.. det er længe siden jeg sidst var atten" sagde han stille.
"Er det sjovt.. altså at være atten?" spurgte han Alexi. Han havde ALDRIG i sit liv savnet at være atten for den nat han blev forvandlet var dagen før hans fødselsdag og det tager jo lidt tid før man er helt forvandlet så faktisk var han 19 og nogle minutter/Timer.
"Jeg savner alderen atten. Folk ser så glade ud i atten års alderen" mumlede han stille.

Alexi lod et svagt grin ud, idet han igen åbnede øjnene og så på ham, betragtede ham indgående med hans mørke, rolige øjne, før han svarede: ,,Nej."
Det var ikke sjovt at være atten. Især ikke når man allerede havde fået knust sit hjerte, og prøvede alt for at glemme det!
Alexi's blik ændrede sig idet hans blik kørte op og ned af Alex... mulighederne!
,,Jeg kan da tage med dig?" Sagde han spørgende og prøvede at få det mest overbevisende smil frem på sine læber.

Alex så op på Alexi (STOOR navneforskel o.O)
"Er det rigtigt? Det ville da være sjovt" grinte han. Men så slog en tanke ned i ham!
"Du har jo ikke noget tøj med? hvad skal du gå i?" spurgte han og tænkte over det...
"JEG HAR DET!" udbrød han. "Du kan jo bare låne noget af mit tøj. Vis ikke det er for stort" grinte han. Det ville være hyggeligt vis de to skulle ud i junglen sammen. Tænk på alle de sjove ting de kunne.
"Du får min ene billet, og tager med mig til syd amerika" grinte han og satte sig op på bænmken

,,God idé." Smilte han og lænte sig en smule frem. ,,Hvis du da ikke har noget imod det?"
Han smilte falsk, men var god til at skjule det... Han ville glemme den person der knuste hans hjerte for så lang tid siden, men som føltes som om det var for få dage siden.
Alexi vendte blikket væk og lod smilet forsvinde.
For pokker da også!

Alex så på Alexi. Noget var galt. Det behøvede han ikke tankelæsning for at vide.
"Er der noget i vejen? er du syg? jeg kan godt hjælpe dig vis det er kærligheds kvaler" sagde han og smilte venligt. Hvorfor skete det osse nu? De havde jo lige mødt hinanden, og så var alt bare deprimerene og gråt. Alex lagde en hånd på Alexis skulder.
"Vi rejser alligevel ikke? Eller har du det for dårligt til det?!" spurgte han alvorligt

Alexi lod blikket glide ned på Alex's hånd, der lå på sin skulder og et roligt smil dukkede op på hans læber.
,,Jeg har det fint." Forsikrede han og lagde beroligende en hånd på Alex's. ,,Det er bare noget der forfølger mig, det skal du ikke tænke på." Sagde han roligt, og så lavt han overhovede kunne, mens han så op på Alex med sine mørke øjne.
Han havde det ikke fint, det gjorde ondt! Og hvis det her ikke lykkedes ville det bare blive værre!

Alex så at det ikke var i orden. Han kunne se det i Alexis øjne.
"Men" sagde han men standsede sig selv. Han kiggede flovt ned i jorden. Hvorfor skete det altid. Det var det sammen om og om igen! Snart ville han sige noget dumt, så ville Alexi gå, så var han alene.. igen! Den her gang skulle det ikke gå sådan! Han havde været alene i 2029 år.
"Undskyld jeg snerre i dine private ting. Det skal ikke ske igen" mumlede han undskyldene. Han havde sgu fandme gjort det igen. for 2045 gang! 'Åhh dumme ham! Dumme alexi. Han har sådan nogen pæne øjne! ARGH!! shit. Jeg dør' Alex rødmede og kiggede ned på sine korslagte ben.

Alexi lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede Alex' ansigt.
Nu! Nu! Nu! Alexi lod den hård som før havde hvilet på Alex', glide op af hans brystkasse og ende ved hans kind. ,,Du behøver ikke at undskylde...folk kan ikke leve uden at "snerre" i andre folks sager." Endu en gang, et smil som intet sagde. Et smil som hverken viste sorg, eller glæde...vrede, eller noget andet...et smil, som kun kunne tilhøre Alexi!
Han var selv ret ligeglad, der var mange folk der havde spurgt, men kun få fik hele historien om hvordan han blev narret og bidt!

Alex var nu så rød i hoved som julemandens dragt.
"Jeg har levet i 2010 år, og aldrig har jeg mødt en person som dig Alexius" mumlede han. Han havde aldrig mødt en person som Alexi før. Han kiggede op på alexi og så nu alt tydeligere en før. Hans hår, som var mørkt, hans mørke øjne. Alex forstod nu at han havde to valgmuligheder. Erklære sig fuldstændig håbløst forelsket i Alexius, nu, eller vente til de var i syd amerika. Han valgte nu. Måske kom en anden og tog ham i flyet.
"Alexius? JEg kan godt lide dig" mumlede han, nu endnu lavere, og var nu så rød i hoved at han begyndte at blive blå. 'ARGH HVORFOR SAGDE DU NU DET DIN BUMS! TÆNK DIG OM! I HAR FUCKING FØRST LIGE MØDT HINANDEN' råbte en indre stmme, i hoved på alex

,,Virkelig?" Mumlede han roligt, og med smilet der intet sagde. Endelig! Måske var Alex istand til at få ham til at glemme alt om ham ...han tvivlede, men det skule da prøves!
Han trak langsomt og lokkende sin hånd til sig igen og lod den hvile på bænken, mens hans blik blev rettet lige frem, i en tænkende mine.
,,Hvornår stiger vi ombord på flyet?" Spurgte han langsomt, og lavt, mens han ud af øjenkrogen betragtede Alex.

Alex så på sit ur..
"de åbner faktisk om 5 minutter" sagde han. Han lagde sin hånd ved siden af alexi´s men turde ikke lægge hånden på hans. Hvad vis nu Alexi blev sur?! Han kiggede på alexi. Igen de pæne mørke øjne. De var langt pænere og mindre opsigtsvækkene en hans karamel-farvede øjne.
"Har du en kæreste, eller en du dater med i øjeblikket?" spurgte Alex pludselig. 'ARGH IKKE IGEN! DU SPØRGE HAM HELLE TIDEN OM NOGET!!!! IDIOT'

,,Nej, ikke i øjeblikket." Sagde han roligt, og lod med vilje sin hånd snitte Alex' idet han rejste sig op med en ikke så smidig bevægelse.
,,Måske vi så skulle gøre klar til at gå ombord?" Han smilte ned til ham med sit specielle smil. Det var lang tid siden han var blevet udspurgt sådan, men det var da ret sjovt... når man tænkte over hvad det var Alex spurgte om!
Personlige spørgsmål...men han var nød til at svare hvis han skulle komme tæt nok ind på ham!

Alex grinede. Han rejste sig osse, tog sin kuffert, og bar den så let som var den en fjer, hen til terminalen. Alex fandt de to billeter frem, og viste dem til damen bag skranken. Da de var blevet godkendt, fik de lov at gå ind i flyet.
"Her er vel nok hyggeligt" smilede alex glad da de satte sig ind på de sølle pladser de havde fået.

//Skal logge :3.. skal på festival imorgen :O (Ikke roskilde, men en eller andeen vilde vulkaner) ses vi skrives ved :o