Lad mig bare håbe - R.

S: Impure résiduelle.
O: Par over det hele. Kysse syge nogen endda.
V: Mørkt, nattelivet er begyndt?!
T: Aften... hen omkring skunring.
D:...

_______________________________________________

Asma sad ved et bor henne ved det store vindue. Hun holdte en kop i hånden, som næsten var tom. Hun kunne se det hele for sig. Glædet og varmen fra de andre væsner, som grinede højt og snakkede kærligt til hinanden. Venner og veninder som sad og fisnede.
Asma sukkede og lag koppen fra sig.
"Lad os håbe" mumlede hun og lukkede øjnene. Kedsomhed, det havde hun alt for meget af.

Reinia kom gående lige så stille udenfor resturanten. det var jo aften så vinden var en smule kold, men hun lod ikke til at bemærke det. hun smilte blot og gik hen og stilte sig op af en væg, mens hun så på alle de par der holdte om hinanden, gående ind og ud af resturanten "så irriterende, man skulle tro at folk kun levede for kærlighed" mumlede hun med den meget pigede og dog voksne stemme, hun vendte hovedet op og så op i den klare himmel. et lille smil gled over hendes læber og hun lavede et smeld med tungen og lukkede øjnene.

Asma rejste sig op og skubbede stolen fra sig. Hun stakte sig og lag små mønter på bordet.
Hun åbnede resturenens dør og en dejlig kælig brise ramte hende.
Hun så sig omkring efter en at tale med, altså en der ikke kyssede og sådan noget. Med ét så Asma en pige. En normal pige som ikke var forgabt i kærlighed. En pige der mere nød vinden, ind noget andet.
Asma valgte at gå derover. Bare for selskabens skyld.

hun rykkede lidt på sig da muren bag hende blev varmet op indenfra og hun stragte sig lidt før hun så på pigen der kom mod hende, for hende var hun jo en pige, meget yngre end hende selv. hun vidste ikke hvor gammel hun var men yngre måtte hun da være. hun vendte sig langsomt mod hende og smilte "kan jeg hjælpe dem med noget?" igen var hendes stemme pigeagtig men dog voksen, hun så bare på hende med sine mørkebrune øjne. der var intet tegn fra hende der mindede hende om den drillesyge Reinia. hun vendte langsomt blikket rundt på de forelskede par og løftede et øjenbryn da der var et par der begyndte at skændes og hun rystede på hovedet

Asma lag sit hoved på skrå og smilede, mens hun gik tætter på. "Hvis man kan kalde det, det?" sagde hun og var nu helt overe ved pigen. Hun kunne ikke gøre andet ind at række sin hånd imod hende, det føltes bare rigtig at hilse på den måde. Selvom det nok ikke var det bedste at gøre. Tænk hvis hun ikke kunne lide hende? Eller engle for den sags skyld?

//Sorry mit krea er væk!//

hun så bare på hende et øjeblik og tog hendes hånd lige så stille, hun kiggede bare på hende som om hun studerede hende og smilte så før hun langsomt slap hånden igen "okay, men glæder mig at møde dem.. selvom jeg ikke kender dit navn" hun smilte blot endnu mere og en lille latter kom fra hende, hun vendte sig mod det par der skændtes og hold en hånd op til hovedet og sukkede "hvis folk absulut skal have flere end en kæreste så skal man ikke fortælle det" mumlede hun for sig selv og så mod paret og fuglte blot med i deres skænderi som om det var hverdag for hende.

//helt okay^^//

//Logger men svare senere//

Asma lo stille. Hendes navn? Hvade hun ikke sagt det endu?
"Mit navn er Asmamix" skyndte hun sig at sige. Hun havde været dum, rigtig meget endda.
Hun synses at pigen så sød og rar ud. Men mere som en kaptøs. En pige som ikke var tøsset som de fleste her, som hun selv hentydede til. En pige der var som hende, men selvfølgelig yngre ind hende.

hun så på hende idet hun sagde sit navn og et lille smil kom på hendes læber "Mit er Reinia.." hun sagde ikke rigtigt mere men man kunne se hvordan hun lyttede til skænderiet, hun vendte hovedet mod paret da pigen slog drengen og hun begyndte at grine "så kan du lære det.."sagde hun højt og tørede nogen tåre væk der kom i hendes øjnkrog, drengen kiggede blot på hende med et surt blik og skulle til at sige noget men Reinia holdte bare en finger op for at sige han skulle holde kæft "det ikk min skyld at din pige slog op.. så skrid" hendes ord var stadig fyldt med latter og hun lænte sig bare op af muren igen og ventede på at hendes grineflip holdte op

Asma smilede kort. Sødt navn endda. Hun så nu paret som Reinia betragtede, hun sukkede oppgivende og smilede så bare. "Det der er bare tyoisk, synses du ikke?" spurgte Asma og pgede mod pigen som blev slået. "Total til grin" sagde hun.
Okay, det der var ikke engleagtig, men mere vampyr eller sådan noget. Hvordan kunne hun finde på at sige sådan noget? bagtalede hun ike pigen?

hun så på hende og smilte lidt før hun så på paret igen, hun talte ned på sine fingere og man kunne tydligt se at hun talte, hun kiggede på hende igen før hun kiggede på paret der hurtigt stod og kyssede igen og hun sukkede "typisk, er der slet ikke nogen der har forstået noget om kærlighed" mumlede hun og rettede sig op. hun vendte sig om og begyndte at gå hen mod resturanten

Asma nikkede som svar. Det var rigigt, sådan var ægte kærlighed ikke. Faktisk fandtes der ikke så mange der kendte til ægte kærlighed, De trot vist man bare skal bruge tiden til at kysse og ja.. det andet. Asma sukekde og så derefter på Reinia.
"Jeg forstår dig, de ved ikke noget som helts. Dumme væsner" grinte Asma let.

hun så sig om inden hun åbnede døren til resturanten, hun stoppede i døren som om hun havde set et spørgelse og smækkede døren i igen og gik ned af trappen "det var dog lige godt grov.. jeg gider ikk glo på det nonsen mere" hendes stemme var meget lav og man kunne se hvor sur hun var. hun gik hen til en stie der var stillet op af resturanten fordi der var ved at blive pudset vinduer, hun så efter arbejds mændene før hun langsomt kravlede op mens hun mumlede noget for sig selv. hun satte sig deroppe og begyndte at bruge sin evne, der begyndte at komme skyer på himlen.

Asma betragtede hende bare. Forstod ikke hvad hun havde igang med, men folk stirrede på hende. Den perfekte måde at få opmærksomhed på, men Asma vidste at det ikke var for hyggens skyld, eller retter sagt opmærksomhedens skyld.
Asma fløj op med sine lyse vinger. Hun var helt oppe i himmlen og så Reinia nede fra.
Skyrene, hvad skete der>?

hun så mod folk og lagde sig bare ned som om der ikke var noget galt, der var ikke rigtigt nogen der havde bemærket noget. hun lukkede øjnene og ventede et stykke tid før hun smilte for sig selv, skyerne havde samlet sig over hende og de begyndte at blive mørke som om det snart begyndte at tordne, hun elskede uvejr, og især når hun var lidt sur, hun hadet folk der var som dem dernede på gaden, folk der troede at livet var en leg.

"Reinia" sagde Asma højt. Hvad sketer der for hende? Hvad lavede hun med skyrerne?
Vile der komme torden eller? "Re!" råbte Asma videre. "Lad være søde, please"

hun så op på hende med et hævet øjenbryn. søde? der var ikke nogen der havde kaldt hende søde i flere år. hun rejste sig langsomt op og så bare på hende før hun så på folk der bare begyndte at gå hjemad nu da vejret havde slået om, hun så op igen og så på hende "hvorfor? nu bliver gaderne ryttede for det der nonsens.. det er for klisterne"sagde hun højt og tydligt men med at smil på læben

Asma skiftede ansigtudtryk. Når jo, det var jo rigtigt. "Når på den måde?" Asma lo og fløj over til Reinia. Hun havde jo ikke ment det ondt. Hun var glad for at Reinia kunne lave sådan noget, for det var for klistret.

hun så på hende og lagde sig bare ned igen og fløjtede men stoppede da et tordenbrag lød og hun hoppede op med armene over hovedet "ingen lyn.. kun regn.. ikke tordenhver.. hvordan i al... arrgh.. stop" hun viftede med armene rigtigt forvirret over hvad hun enlig havde startet, hun sukkede da det kun begyndte at regne og faldt tilbage på taget

Asma betragtede hende med store øjne. Hun var noget for sig selv, det var ikke noget at tale om. Asma smilede bare. Det var det eneste våben hun kunne bruge. Folk gik, nogen gik ind, mens andre løb afsted med nogen i hælende.
"Kan du nu styrer det?" spurgte Asma.

hun så på hende og smilte "sagtens, jeg er den bedste.. bare ikke når jeg er sur"sagde hun og grinte. hun lukkede øjnene og nød vejret det var der ingen tvivl om, hun havde levet i mange år, så hun kendte mange ting, især omkring hendes evne. hun sukkede lidt og så op på himlen "mere blæst" mumlede hun og lavede et sving med hånden og vinden tog lidt mere til

"Din selvtilled fejler intet" grinte Asma. Hun så lidt på himmlen som om den vil skifte igen. Ret komisk faktisk. Det ene øjeblik er den en fredlig himmel, mens det andet øjeblik er, kaos.
Asma sukkede men grinte?

"nope, hvorfor skulle jeg undervudere mig selv?" hun grinte og lagde hovedet tilbage og begyndte at synge en meget mærkelig babysang kun for sjov og legede med vinden samtidig. der var intet der kunne sporlere hendes humør lige nu. hun grinte og så ned på den tomme gade men hendes smil forsvandt da der kom et par ud og hun holdte øje med dem, virkelig, men et smil bredte sig over hendes læber igen og hun sukkede glad "se det er rigtig kærlighed, ligeglade med om de bliver våde, de går enda langsomt gennem regnen bare fordi de gerne vil hjem og hygge sig.."hun smilte og så på hende før hun så på paret igen

Asma nikkede og lo. Jo Reinia var noget vidunder. asma fløj over til hende, mens hun klappede glad. "Du har ret, meget endda" sagde Asma da hun var kommet over til hende. Hun betragtede stille pigen med en mildt smil. "Må jeg kalde dig Rain?" spurgte Asma med et smil. regn, det var det hun var.. sjovt ikke?

hun nikkede lidt og så rundt før hun så ned på paret igen, hun smilte blot og lagde hovedet på skrå og fulgte dem med øjnene, hun viftede lidt med hånden og vejret begyndte langsomt at blive bedere, hun smilte bare og lagde sig tilbage da hun hørte det glade par grine og fjolle rundt.