blodig opgør med en fjende // Viktoria=Privat //

T: 23:00
O: en gammel fjende
V: overskyet
S: skoven



Mikala stod i skoven . Hun hade et opgør med en gammel fjende han var så ond i mod hende selv da de gik i skolle sammen , hade han vært ond i mod hende og nu var hun træt af at han hele tiden og så igen skulle slog eller skære hende . Til blods være gang de så hinande og Mikala kunne ikke fordrave ham efter han hade snitte hende i skuldere , i dag hun holdt for sin bløden skuldere " din nar lad mig så være jeg vil ikke se dig mere . Så lad mig være i fred og kom aldrig tilbage igen " sagde mikala vredt , men han grint bare og snitte hende dybet i knæet så hun faldt . Sammen og lå så hun ikke kunne komme op igen han støde kniven i mod hendes hjerten , men ramte kun hendes skulder stæder for hendes hjerte

Victoria farrede gennem skoven. Hun havde igen brug for blod. Hun havde virkelig længtes efter smagen af blod. Victoria fik hurtigt færten af en blandet. Hun strakte hovedet og kunne meget tydeligt lugte blodet. Hun hoppede højt op i et træ så hendes egen lugt blev dækket. Hun havde fart på og kom lydløst tættere på stedet med den blandet og en anden. Victoria hoppede lydløst nogle grene ned hvor hun ca. stod på anden sal(?). Hun kiggede ned på dem
"Har du ikke fundet ud af man kun må dræbe efter sult eller efterlyste? Eller i det mindste bare skade folk så meget.." sagde hun og holdte sig tilbage indtil hun fik et ordenlig svar. Hendes hvide lange kjole sad løst på hende og håret dinglede bag hende. Ingen havde nogensinde rørt hende med mindre hun ville have det eller hun bed en. Og i sær hendes hår havde ingen andre end hende rørt. Hvis folk rørte hendes hår en smugle ville de misste hænder og tunge.


//Hvad ham der drengen?//

" du skal ikke blande dig lille ven hun er min så jeg gøre som jeg vil 2 sagde han og så at mikala var vedat kravle væk . Men han tråd på hendes ryg for at stoppe hende mikala piv en smule det gjore ondt på hende , han satte sig på hug og så iskolst på hende hun ryste over hele kroppen han gav hende en flænge i ryggen hun skreg og hyl af smerte . Hun blødte endnu mere hun viste at hun ville død nu hun tænet på alle sine venner og hvor meget de ville saven hende , når hun var være de hade savnet hende den gang hun var fanger der hjemme