blodig opgør med en fjende // Seras Viktoria=Privat //

T: 23:00
O: en gammel fjende
V: overskyet
S: skoven



Mikala stod i skoven . Hun hade et opgør med en gammel fjende han var så ond i mod hende selv da de gik i skolle sammen , hade han vært ond i mod hende og nu var hun træt af at han hele tiden og så igen skulle slog eller skære hende . Til blods være gang de så hinande og Mikala kunne ikke fordrave ham efter han hade snitte hende i skuldere , i dag hun holdt for sin bløden skuldere " din nar lad mig så være jeg vil ikke se dig mere . Så lad mig være i fred og kom aldrig tilbage igen " sagde mikala vredt , men han grint bare og snitte hende dybet i knæet så hun faldt . Sammen og lå så hun ikke kunne komme op igen han støde kniven i mod hendes hjerten , men ramte kun hendes skulder stæder for hendes hjerte

Seras kom gående i skoven. hun vidste noget var galt. der var for stille. der var ikke den velkendte lyd af puslen fra dyr i træerne. eller de insekter der var på bunden ja det var ligefør vinden stod stille. hjun var bekymret. hun havde set sin veninde Mika gå herud. hun begyndte stille at løbe. bare der ikke var sket noget. i takt med hun blev mere og mere bekymret løb hun hurtigere. hurtigere end et menneske kunne drømme om. hun stoppede op. havde hun ikke lige hørt en stemme. hun ventede lidt. jo. det var Mikas. ordene gav ingen mening. men orden lød som om de var dyppet i syre før de blev spyttet ud af munden. hun gik tættere på. hun hørte en lyd. et støn. et dump. hun løb halvt sprang hen imod lyden og så Mika ligge foran hende. "hvad er der sket?" spurgte hun med en nervøs stemme. hun havde endnu ikke set den anden person.

" seras pas på bag dig 2 sgade mika og skubbe hende væk i det manden ramet Mika i maven hun faldt smamen med hænderen for maven hun hoste og så forfærtelig ud hun hade blod fra skuleren,knæet og fra maven hun kunne slet ikke rør sig mere mans tog fat i hende og lag kniven i mod Mika´s hals for at gøre det endliget af med hende men mika var ikke længen alene hun hade Seras hos sig og mika viste at hun ikke til lod at han gjore hende ondt

Seras snerede af manden. hun tog fat i struben på ham og flåede ham væk fra Mika. hun kastede ham mod et træ men lod ham ikke have den luksus at falde ned på jorden. hun kastede sig hene mod hom og hamrede ham ind i træet med sin egen vægt. da han endelig faldt ned på jorden var hans ansigt revet til flænser. man kunne ikke længere se hvad der skulle side hvor. først da gik hun tilbage til mika. "hvad er det sket. hvem var den mand. hvor slemt er det?" spurgte hun bekymret og satte sig ned ved siden af og holdt hendes hoved.

" han angreb mig bare ud at det blå og han er en gammel fjedne af min far og ret slemt så vidt jeg kan mærke aarhh " sagde mika og hoste og spydte blod ud hun hade for meget blod i munden efter slaget i hendes mave hun kunne snarte ikke mere mande kom på bene og greb fat i Mikas krave og holdt hende fast meget godt fast mika kunne snaret ikke få luft mere hun miste ret hurtig bevisthende og hang meget stille med blod strømmen ud af munden på hende

Seras rejste sig op. kiggede over på resterne af manden. hun bøjede sit hoved ned Mikas. "jeg lover du ikke skal dø" sagde hun og løb. hun løb stærkt. stærkere end hun havde gjort i lang tid. hun kom ud af skoven og hen imod byens hospital. der var nogle mennesker på vej derhen. nogle væsner. nogle dyr. til sidst gled det hele sammen så det ikke gav mening mere. hun løb intil hun var lige foran hospitalet. hun kiggede ned på Mika for at tjekke. imens hun sparkede døren op og gik ind.

Mika var meget slemt såre hun lå bevistløs i Seras´s armen hun trak svaget vejerte og i hendes højer skulder sad en blykugle de hade siddet det i flere dage da hun ike hade opdater den men hun hade godt kunne mærke at der var noget galt med hendes skulder men lige nu var mika ved at død af blodmangel og hendes sår blødte utrolig meget

Seras gik indenfor og fik hurtigt fat i en læge. han begyndte at tale om at eftersom ingen af dem havde et kort til hospitalet blev han nød til at lukke dem ud igen. Seras snerede og sparkede ham væk. hun var rimelig sikker på han kom alvorligt til skade. men hun gik længere op ad gangen intil hun fandt et tom seng. hun lagde stille Mika ned på sengen og løb efter en læge der ville hjælpe. eller var der ikke mange læger tilbage bagefter. hun kom endelig tilbage med to læger som hun havde været nød til at vise at hun var vampyr før de turde. men de gjorde hvad de kunne for Mika.

Mikalå meget stille hendes krop var udtæret og svække af mangelen på blod man kunne hurtig se at hun mangel en masse blod i hendes krop da man kunne se hendes hud trække sig stremt omkring hende og vis ikke det bliv gjore noget ville Mika ikke overleve da hun allerde var alvorlig svagt

Seras kunne se at lægerne ikke havde tænkt sig at give hende blo9d med det samme. så hun satte sig ved siden af Mika. tilgiv mig for det her. men du blir nød til at have noget blod ellers dør du" hun satte sine tænder for sit håndled og bed til. det var en blandning af smerte og en god følelse. hun satte sit håndled for munden på Mika og tvang hendes hoved på led så hun blev nød til at drikke. bevidstløs eller ej.

Mika ville ikke drikke af hendes blod mika kunne ikkelige smagen af blod det gjore hende endnu mere syg men da Seras trang hende til det kun Mika ikke holdt til mere blod smaget ikke godt men hun kunne ikke strite i mod da hun ikke kunne rør sig mne hun lukke munden for ikke at får blodt hun ville bare ikke drikke blod selv om hun var 1/3 vampyr nu men hun næget stadig at drikke

da Seras opdagede at hun nægtede at drikke gik hun i panik. hvad skulle hun gøre. hendes arm healede og hun løb ud. ned ad gangen. der var ikke noget hvor der stod blodkammer. hun fandt en læge men han kunne ikke hjælpe. til sidst blev hun træt af at lede og gik stille tilbage. hun mødte lægen igen. lidt efter kom hun ind med lægen. han snakkede med de andre og læb efter blod. da han kom tilbage satte de et drop og begyndte at give hende blod.

Mika hadet nåle og næget og ligge stille de måtte holde hende vis hun skulle har droppen da de kunne kunne styre hende uden at holde hende fast hun var godt nok ikke ved bevisthed men selv om hun ikke var kunne hun var meget ustyrlig og svære at får til at falde til ro igen

Seras tog Mikas hånd og begyndte stille at nynne for hende. hun faldt i søvn men drømte om at Mika blev rask igen.

Mika var meget urolig ikke kun fordi hun hadet nåle men også fordi Seras ikke sagde noget det gjore mika endnu mere ustyrlig hun vred sig endnu mere end før og næget at holde sig i ro så hun kunne får det beder igen

Seras vågnede ved at Mika rørte på sig. hun klemte hendes hånd lidt. "bare rolig. der sker ikke noget. eller flår jeg hovedet af dem alle sammen. bare rolig. jeg lover der ikke sker dig noget imens jeg er her. bare rolig" hun begyndte stille at synge. en lille og afslappet vise i håb om at hun ville slappe af.

Mika falde en smule til ro men næget stadig at give dem lov til at sætte droppen i hende de måtte første få hende til at flade endnu mere til ro men det kunne være sværet da Mikala ikke ville stikke med en eller flere nåle

"Mika. lad dem give dig det blod. eller er jeg tvunget til at gøre dig ondt for at du kan få det. lad dem stikke den nål i dig. den er meget lille der sker ikke noget. ellers bliver jeg nød til at sætte mig oven på dig for at holde dig i ro" hun kiggede over på lægerne og de nikkede.

Mikala ville ikke lade den stikke hende ikke en gang vis Seras satte sig over på hende ville hun faldt mere til ro ingen skulle stikke hende uden at få lov af hende selv først og det ville hun ikke tillade hun vred sig endnu mere

efter lidt tid mente Seras at hun blev nød til at hjælpe. hun svang sig let op på Mika og holdte hende rolig. hun pressede så hun ikke kunne bevæge sig. men heller ikke for hårdt. hun skulle jo ikke komme til skade. hun tog nålen. stak den ind i hendes hånd i blodåren og satte blod posen til. hun holdte statig Mika så hun ikke kunne komme fri *selvom hun har mistet så meget blod har hun statig energi* tænkte hun og hviskede til Mika "jeg er her. bare rolig. jeg beskytter dig"

da Mika fik nålen i hånden hyl hun svaget hun græde og ville ikke ligge stille hun ville rive den ud da hun ikke ville har den til at sidde der men hun kunne ikke rigtig rør sig da seras sad på hende men hun fik fat i den og forsøget at rykke den ud igen hun ville ha den i det gjore for ondt på hende

Seras tog hendes hånd og spurgte lægerne "hvor lang tid går der før det er færdigt" der gik åbenbart et godt stykke tid endnu så seras holdte Mikas hænder og resten af hendes krop stille imens dde gav hende nogle beroligende sprøjter og begyndte at rense hendes sår. den tredje læge prøvede på at få kuglen ud af hendes skulder.

Mikala næget at ligge stille og de beroliget indspøjtenden gjore ikke det store for hende jo mere de rurte ved hendes sår jo mere vred hun sig hun ville ikke lade dem rør såren det gjore for ondt og kuglen sad for lange inde i hendes skuldere den kunne ikke komme ud uden at de måtte oprare hende

"MIKALA!" råbte Seras så højt og så kraftigt hun kunne. hun ville have hun skulle ligge stille. ellers havde hun ikke andre valg en at slå hende bevistløs eller gå eftersom der ikke var andre valg snart. hun kiggede kraftigt på hende. og kom endelig i tanke om noget hun burde have tænkt på for lang tid siden hvis hun ikke havde gået i panik. hun begyndte at sende healende bølger af varme og omsorg over til Mika.

Mikala ville ikke det gjore for ondt på hende hun græde af smerte og næget at ligge stille ikke en gang Seras´s helades bøljer ad varmeog omsorg kunne får hende til at falde til ro det sveg og brændte så meget at hun ikke kunne holdt sig i ro men det forstod de jo ikke noget af hun græde bare af smerte da den var meget voldesom for hende