Ikke at se sig selv, som man er- Kitja, men andre er velkomne! :)

Omgivelser: ingen
Sted: Søen
Tid: Tidelig aften, så solen er ved at gå ned.
Vejr: mørket falder på og kulden andgriber.
Dato:??
Påklædning:*Host* Billedet! *Host*




Solen var ved at forsvinde ned, i søen, eller sådan så det ud når man ikke stod lige foran søen. Men et smukt syn var det, men stadig var det dystret, at søen, slugte solens sidste solstråler. Snart ville mørket falde på og snart ville kulden komme. En ung piige stod lidt væk, fra søen. Hun var i klædt anderledest tøj. Det var en smuk tyl agtig kjole hvor et blåt, korset var sat ud over. Men pigen var ikke i ført sko, nekj hun var barfodet, og så uskyldig ud. Hendes skønhed, blænede alle, men det var ikke blot fordi hun var Aspara, men dog også den person hun havde inden i. hendes brune hår hang og krøllede ned af hendes ryg, men stadig hang en del af det også ned af hendes skuldere. Hendes elegante hud, skinnede let, fordi den var så bleg. Men ydefuld, og den klædte hende smukt.
Pigen var Dream, som var en ung piige på kun 16 år. Men hun var mere mooden en en 16 årigede en. Hun var mere ansvarsfuld, men stadig havde man vel stadig lov til at være den man var. Dream bevægede sig ned til den smukke sø, og da hun kom der ned, kiggede hun ned i den, og så, hendes andet jeg...ulven.. Ja hun kunne forvandle sig til en ulv, men hun var ikke helt bevidst om det. Men nu da hun så ned i søen og så hendes spejlbillede, anede hun det rent faktisk godt. Men det hun ikke vidste var at det var hendes andet jeg. Hun så den store brune ulv. Hun kunne aldrig se hendes spejlbillede, kun ulven.

En høj og slank skiggelse kom gående med faste skridt ned mod søen. Denne persons hår hang om de brede skuldre. Huden var ligbleg og håret lyst, men også med en lyserød streg i.
Denne person var en pige. Hun havde en orange hætte trøje på med nogle små søde øre på hætten. Der var også nogle sorte striper på, så det lignede, nok lidt tuigerdyret, men så alligevel ikke. Det var bare lidt mode... Hun havde hætten trukket op over hovedet, så det passede ikke helt at håret hang ned over skuldrene, deyt hang nu mere ud af hætten i den ene side. Benene var beklædt med nogle meget stramme hvide bukser og på fødderen var der nogle sorte converse - støvle - sko på.
Og som mange andre nok ville havde gættet da de så hende, var hun en vampyr. Hun havde hænderne begravet i de dybe lommer.
Hun så sig omkring. Hendes mund var lukket. Hun havde ikke haft lyst til blod i snart en uge. Hun var nok en ret mærkelig vampyr. Hun elskede engleblod, men alligevel, var hun blevet bedste venner med en.
Hun forstod det ikke selv.
Pigens navn var Kitja. Hendes kælenavn var KitKat, men det var der ikke mange der kaldte hende. Kun hendes bedste ven, da det var hende der fandt på navnet.
Kitja kunne skimte en skiggelse nede ved søen. Hun gik derned med et lumsk smil på læberne. Hun havde noget sort make - up om øjnene. hendes læber var røde og hendes tænder kridhvide.
Skæret fra aftensolen kunne lige ses på hendes hud, der så gjorde den mere fin og poleret end den var iforvejen. Hun så på pigen i lidt tid, før hun rettede blikket ud mod søen.

Ja, Dream var en sær pige, efter hendes egen mening.
Hun var nemlig ikkke ligesom lle mulige andre Aspara´er. nej nærmere, det modsatte, normalt gik hun med mørkt tøj, men ikke fordi hun prøvede at skille sig ud men sådanvar hendes stil bare. Og det var det der gjorde hende, til sig selv. Men stadig havde hun den samme ynde, skønhed og uskyldighed. Men det var jo sådan hun var, og nogle syndes ikke om det og sådan var livet bare ikk?? Dream så sig let mkrig og fik je på en ung kvinde, som stod, tæt ved søen. Et lille smil plantede sig hen over Dream´s læber. Hun kigede hen på pigen, før hun let, vendte blikket, ned mod det grønne græs, som de lå rundt om den smukke sø. Hun kiggede let og betragtede på det. Det var smukt, på sin helt egen måde. Men sådan var det jo med naturen ikk? Jov for den havde hver sin egen, styrke, skønhed, og det gjorde bare naturen til sig selv. Og naturen var jo bare den, som den var. Og det var der i hvert fald igen der skulle lave om på. Hun betragtede let alle de blomster, som var placeret i græsset, og på buskene. men der var også nogle af træerne, som bar blomster. Det var et smukt syn, eller naturen selv var jo generalt smuk, efter Dreams mening. Men mørket sagde noget helt andet til hende. Hun elskede mørket, og hvorfor anede hun ikke, men mørket var bare en del af hende.

Kitja tog den ene hånd op og gik med faste skridt hen mod pigen. Idet samme kunne hun lugte at denne pige havde det fineste af det fineste aspara blod.
Hun turde ikke rigtig gå til angreb uden nogen blodtørst, men Kitja, var en meget mærkelig vampyr. Hvis hun så blod, blev hun ikke blodtørstig, hun var en mærkelig vampyr, men nok kun fordi at da un blev vampyr, skulle hun ikke følge i den familie af vampyre som hun jo var kommet ind i. Hun havde så inderligt lyst til at angribe denne aspara, men kunne ikke få sig selv til det. Aspara'er var en meget smuk skabning, men alligevel, hadede Kitja dem. De var grimme, efter hendes mening, men så alligevel var de smukkere end noget andet på jorden.
Kitja's hoved flød rundt i onde og gode tanker. "Bare dette kunne stoppe," sagde hun uden at tænke over at der var en aspara. Hun havde sagt det okay højt så aspara'en faktisk kunne høre det. Kitja lod let en hånd køre gennem det lyse hår.