det hjemsøget slot i bjergen// Garrett=Privat//

Han kunne mærke smerten i hans bryst og stønnede af smerte, hvorefter han skubbede hende væk fra sig. Hans ben gjórde ikke ondt mere.
Han pressede Milak op ad væggen og kiggede hende dybt i øjnene
"kom dog til dig selv tøs. Du gør mere skade på dig selv, end på mig" Han kunne have bidt hendes hals over, men han gad ikke rigtig at gøre hende den tjeneste.

Mikala vred sig for at komme fri men hun kunne ikke og vis hun ikke snart bliv sig selv ville hun midste ikke blåde hendes kræfter men også hendes bevisthed hun måtte bliv sig selv men det var svære nu hvor hun hade får blod vis hun skunne bliv sig selv igen måtte han tag endnu mere af hendes blod eller slog hende helt ud med hans stærkste angreb

Han kunne se i hendes øjne at hun stadig var helt væk. Så sukkede han. Nu hvor han tænkte over det var han tørstig. Og Pigen smagte overhovedet ikke dårligt.
Men det var måske lidt ondt at totaltlamme staklen. Men alligevel. Det var hende der startede og det var ikke lige fordi Garrett ville få dårlig samvittighed.
Han bed hende ved hendes venstre puls, og drak stille, men grådigt. Han ville dog ikke slå hende ihjel. Det kunne han ikke rigtig nænne ligenu.
Han kunne se hvordan hendes raseri forsvandt fra øjnene og gjorde dem helt tomme. Så slap han hende og lod hende glide ned. Han trådte tilbage og kiggede på Milak

Mikala var besvime efter han igen hade bidt hende men nu var hun sig selv igen og ville ikke kunne huste noget af det som lige var sket det var alt sammen slette fra hendes hukommlse og vis man fortalte hende det ville hun får et slagtilfælde

Han gik forsigtigt hen til pigen igen og løftede hende op, hvorefter han med en sikker bevægelse lagde hende over hans brede skuldre. Han gik ind i det tilstødende rum og lagde hende ned på en blå, gammel, støvet sofa, som musene havde taget et par bider af.
Han hoppede over det lave stuebord og satte sig ned i en grøn lænestol, som afgav nogle støvskyer når han bevægede sig.
Han sad bare og ventede. Ventede på at hun vågnede igen

Mikala hoste og rurt på sig hun åben øjne og så på ham hun fik sig sat op på sofaen 2 åååh mit hovedt hvad er der sket side jeg har så ondt i hovedt " sagde mikala svaget hun huske indet slet ingen ting

"Tja. Du mistede vist din bevidsthed"
Garrett vidste ikke hvordan han ellers skulle formulere det. Han kiggede ned på hende med et hårdt blik.
Han kunne se hun havde glemt alt. Men Garretts hukommelse var uspoleret. Han knep øjnene sammen. Han ville helst undgå et nyt sammenstød. Milak ville nok ikke kunne klare mere blodsugning

Mikala ryste på hovedt " hvorfor er jeg så ømi halsen " sgade Mikala hun kunne ikke mærke noget lige ud over hendes hals det blødte ikke men det sveg rigtig meget lige nu hun kom på bene men måtte lægge sig ned igen

Han vidste ikke rigtig om han ville sige det. Milak var bare ikke sig selv der
"okay...du flippede totalt ud. Gå ind i det værelse ved siden af og se" han lod sætningen hænge i luften. Han kunne hører vinden hyle og tude uden for muren

Mikala gik det ind og så det hun bliv bange " åh nej ikke det hvorfor sker der for mig igen " græde Mikalka hun hade en gang gjoret det sammen i mod en anden og hade nær blive slog ihjel hun fik et hystriskanfalde