Vandre gennem gaden i regn - Julius

Tid. Sen aften
Sted. Gaden Terre
Omgivelser. Ikke et levende væsen!
Vejr. Koldt, med regn
Dato. Irl
Påklædning. Billedet

Nogle sorte sko plaskede gennem vandpytterne på fortorvet. Det var en pige. Hendes hud var lys, eller nærmere bleg, meget, meget bleg.
Regnen ramte hendes hår, så det blev helt vådt. Hendes arme var lagt over kors.
Pigens navn var Kitja, hun var 17 år og vampyr, men rigtigt var hun nu et par hunrede år. Hendes øjne stod lige ned i jorden.
Hun kiggede rundt på alle de mange legligheder, og var ved at overveje om hun skulle købe en af dem, engang, men hun havd ejo ingen penge, og så måtte hun jo ha' et job for at få det.
Men hvad hulan var hun god til? Hun var ikke god til noget efter hendes egen mening.
Kitja gik hen til en bænk og satte sig ned der, bare for at hvile benene lidt. Skoven lå stadig langt væk.
Hun skulle hjem til sin lille hule, for at blive tørret.
Hun kiggede rundt.
Mon der var nogen ude så sent?

han gik ned af gaden ikke sikker på hvad han skulle han holds øje med de forskellige gader eller mere noget i stilen af surmulede mens han gik rundt han havde lukket hans sorte frakke så præste båndet på hans jakke ikke kunne ses mens han gik så han en pige sikker på omtrent hans alder der sad alene han gik over til hende også selv om det sikker var suspekt han sagde med en blid tone "burde man ikke være indendøres i dett vejr?" han kikkede ned på hende mens hun sad han havde hans hanskede hænder i lommen mens han ventede på et svar hav var for træt til at sanse om hvilken race hun var.

"Det er lidt svært hvis ens hjem ligger meget langt væk," sagde hun og så op på ham.
"Og hvis man slet ikke har et," Kitja log blikket glide ned på sine hænder.
Hun havde jo intet hjem, eller jo, kune en lille hule i skoven, men skoven lå ret langt væk. Hun kiggede stadig på ham. Kitja lagde den ene hånd på panden og den ande på en halskæde der hang om hendes hals.

han undrede sig meget over at hun sad udenfor i regnen uden overtøj han fjernede nåde af det våde hår fra hans øjne før han gik hen og satte sig på knæ foran hende han var venlig nok til at spørge "er det noget du har brug for hjælp med?" han tænkte at det nok var endu en ung pige der var løbet hjemme fra de havde for det meste brug for nogle at snakke med så plejede de at tage hjem igen.

Kitja kiggede lidt på ham. "Nej, nej," Hun rystede lidt på hovedet.
Hun kunne ikke holde en lille blod tåre inde så ned gled ned. Hun skyndte sig dog at tøre den væk igen. Hun var løbet hjemme fra, men...ikke på den måde, kun fordi at det avr for meget at holde et vampyr liv hemmeligt for en menneske familie. Det var så lige lidt svært....
Så Kitja kiggede bare på ham og holdt resten af tårene inde.

han registrerede ikke blod tåren men sagde til hende "lad os i det mindste få dig ind i varmen? kender en fin lille café ikke langt herfra" han snakkede med en find og hjælpsom tone engang imellem hvar han menneskelig nok til at hjælpe og hende her så ikke ud til at have det for godt og han kunnne ikke bare lade hende blive uden for i kulden og blive syg *det er ikke hendes tid enu* tænkte han ikke videne om hun var vampyr

Kitja sukkede let og kiggede på ham. "Jeg kan snart ikke orke at gå mere, men okay," sagde hun så og rejste sig let op.
Hun kløede sig lidt i det ene øje og kiggede på ham. "Jeg hedder Kitja," presenterede hun sig selv, og trak lidt ned i toppen og op i 'hanskerne'.
Kitja kiggede stadig på ham, hun frøs en lille smule, men ikke meget.

da hun rejste sig op og trak ned i tøjen rejste han sig selv op og to et par skridt tilbage han nikkede forstående og svarede "lidt varme og mad ville sikkert gøre dig godt" han prøvede at smille veneligt og da hun præsenterede sig selv svarede han "mit navn er julius" han åbnede frakken og tog den af sig selv og puttede den over hendes skuldrer han havde lært at være lidt gentlemans agtig han tog og pejede ned mod café N.5 og sagde "lige dernede servere de noget varm mad" han havde tænkt sig at tage derhen alligevel når han ikke selv havde det så godt

Kitja kiggede på ham. Da han lagde frakken om hende, kunne hun mærke lidt varme i kroppen, men ikke meget.
Hun smilte og nikkede lidt. Hun lukkede kort øjnene i og huskede på den plejemor hun havde haft. Hun havde atget sig godt af Kitja, og den dag hun stak, af blev moren meget ked af det. Kitja kunne alligevel ikke gå tilbage, da der allerede var startet en efterlysning om hende. Den var stoppet fordi amn ikke kunne finde hende alligevel.

han vidste at hans normale tøj ikke hvar det mest vantætte men at se at hun sikker nød lidt varme og tørhed hvar nok for ham han tog stille og fulgte hende hen mod café'en der havde sent åbent som altid han vidste ikke at pigen han fulgte hen mod café'en var den samme der havde været problemer med tidligere selv vis han havde, havde han kun ville hjælpe

Kitja kiggede lidt på ham og derefter he på café'en. Hun sukkede dybt, men lydløst og kiggede ned i jorden. Hun tænkte på, at den uge hvor efterlysningen af hende lige var begyndt, sad hun oppe i et træ og så ned på alle politimændene og hendes plejeforældre og søster, samt bror. (Pleje alt sammen)
Hun havde siddet og grædt, men også været lettet, over endelig at kunne leve et frit blodsuger liv, fri for alle muglige rejler, uden blod og alt det der.
Og at skulle holde de tænder hemmelige, uhh.. svært, svært.
Kitja kiggede igen op på ham.

mens de gik mod caféen sagde han venligt "håber du sulten... jeg skal nok betale" han kikkede kort hen på hende, så nåede de caféen han åbnede døren og holdt den åben for hende og sagde "damerne først" mens han fjernede det våde hår fra hans øjne igen han vara begyndt at blive lidt træt af at han altid fik hår i øjnene når det regnede

han kom indenfor i varmen og trak vejret dybt ud han var glad nu det stoppede med at regne og han kunne blive tør igen han viste dem hen til et bord og sagde "bare bestil hvad du vil have eller har du mere lyst til at snakke om et eller andet?" han vidste ike hvad hun ville eller hvad han selv ville men han ville vre venelig mod hende indtil videre

Hun nikkede lidt. "Måske begge dele....." sagde hun, men tøvede så på det igen.
Kitja kiggede op på ham da hun ahvde sat sig ved det bord han havde vist. Hun kiggede lidt på det skildt der hang og kiggede derefter lidt ned på de mørke flotte negle.
Hun tænkte lidt på om der egentlig var noget hun havde lyst til ligenu, udover at sidde i varmen og tænke....

efter den korte tid lænte han sig tilbage og kikkede på hende "du behøves ikke at bestille noget nu" han smilte venligt til hende også selvom han følte der var noget galt han lage sit hoved let på skrå "er du sikker på der ikke er noget galt?" sagde han med en lidt bekymret tone han var ikke sikker på det men hun så ud some om det ihvertfald

Kitja sukkede og åbnede munden så man kunne se hendes tænder, satte hånden op for og satte de skarpe hugtænder ned i den.
Det var det eneste blod hun havde lyst til, eller hun ahvde ikke lyst til noget, men hun vidste at det var godt for hende bare at få liiidt blod, så derfor tog hun noget af sit eget.
Kitja sugede lidt efter lidt til sig, uden syn til at hun drak sit eget blod.

han undrede sig over hun ikke engang prøvede at skjule hun var vampyr men nu var det åbenlyst han tog stille en rosenkrans med et kors for ænden frem og holdt det mens hans to hænder før han sagde "tror det var det dummeste træk du har gjordt længe" han snakkede med en lav stemme og prøvede ikke at se for overrasket ud over det

"Jeg har altid været dum, så jeg er ikke enig," sagde hun kort og tørrede lidt blod væk fra mundvigende, rejste sig, gik hen mod døren og stoppede lige før hun var nået helt ud og rettede blikket mod ham.
Kitja satte så begge ben ud fa døren og gik hen mod en bænk og satte sig ned som hun også havde gjort da han kom.

han sukkede af hende mens hun gik han tog sin frakke på og fulgte efter hende hen til bænken han sagde "giv mig en godt grund til ikke at fjerne dig fra eksistens som jeg har gjordt så mange gange før" han havde pakket rosenkransen væk igen han havde taget hænderne i lommen mens han ventede et svar fra hende

han sukkede af hende "du er en vampyr..." derefter pegede han på præste kraven han havde på "tror du jeg har den her på for sjov? eller fordi det måske er mit job at fjerne det onde af det overnaturlige væsener?" han kikkede på hende mens det kolde vand igen fik hans hår til at glide ned i øjnene på ham men i det mindste havde han da frakken på