Så er vi på igen-Lucifer

T: Irl
O: Træer
S: Søen
V: Kommer længere nede!
P: Billedet

En kølig aften, kom en let vind flyvende mod Amy, som stod stille ved søens kant. Vinden tog let fat i Amys hår, der næsten lå let ned af hendes ryg. Det fløj lidt rundt om hende, da vinden tag fat i det. Hun smilende stille og roligt. Hendes vinger lå langs hendes krop, de formede sig efter hendes krop. Hun kiggede med et fast blik ud over vandet. Hun tænkte lidt på hvor vandet løb hen. Måske det store hav? Eller en lang flod? Hun lod sine tanker løb rundt i sit hoved. Mange tanker kom og gik igen, nogle blev der, så hun tænkte mere over det. Hun flyttede stille sit blik op på himmel en. Hun lod et langt suk komme ud. Hun satte sig ned med et suk igen. Hun lod hånden kører rundt i græsset. Hun skulle snart tag og få nogle finde venner og veninde. Hun kiggede ned igen, hun kunne bare ikke rigtig finde ud af det. Hun var jo ikke vane til det.

Lucifer gik stille og rolig rundt ud i skov, han havde være der ud det mest af dag da han skulle jage, han mangle blod der hjem igen, det hader han når han gjort det, man nu havde han få fylde hjem op igen, jo tæter han kom på søen jo nemmer kun han mærke en andes puls og det var ikke et dyr, det var puls for kraftig til af kun være, han havde sig kul sort tøj på og hans hår er kuls sort med rødt i, han er ikke lige den person med regn med af ser ud i en skov om aften.

Amy flyttede sit blik ned over hendes kjole, hunn rettede lidy på den. Hun lyttede kort, hun kunne hører noget der kom tættere på hende. Hun lukkede øjne stille og lyttede til de skrid der kom tættere på hende. Et svagt smil gled ned oer hendes læber, hun vente bare på at det komme tættere på hende, så hun kunne se hvad det var. Måske var det er dyr? Eller en form for et menneske? Hun slog stille håret tilbage med hånd. Et små hårdt suk, kom ud mellem hendes læber. Hun lagde vægten over på det andet ben, mens hun vente. Hun hadet bare at vente på noget som hun ikke vidste hvad var. Hun vendte sig om, så hun kiggede ind i skoven.

Han gik rolig videre og var sikke på det var et menneske eller nej nok mere en engle af den duft som hænge i luft, næste en hver vampyr vil prøve af få fat i det, han kom rolig ud i lysning ved søen, han kiggede kort på person, det var en kvinde og en dødsengle ser det ud til med hendes vinger, han sat sig op af et træ som var tætter på ham, han kiggede kort ned på søen ind han ret blikker op på aften himmel, han ligner et menneske som du nok også vil tror eller det gør de fleret af de magic væsen.

Amy kigggede på ham, hun lagde hovedet let på skrå. Det var helt sikkert ikke et menneske, for et menneske ville ikke være sådan rolig. Hun kiggede på ham, hun vidste ikke helt hvad ham var. Hun gik nogle skridt frem mod ham, før hun gik helt hen til ham. Hun stod foran ham. Hun kiggede ned på ham. Hendes hår falde ned over hendes skulder. Hun kunne hellere ikke luge hvad ham var.

han kiggede kort på hende da hun begynde af går over mod ham, han lukke kort øjne da hun stod foran ham og kiggede ned på ham, "kan jeg hjælp med noget spurget han og kiggede op på hende, han har mørke brun øjne, han ligner 100% et menneske, der var ingen tegn på af han ikke var det, jo han puls da han var halv vampyr slog det ikke rigtig, han venter roligt på hun vil svar ham på det han spurget om, jo så når han har sig vinger frem vil man så også ser af han var dødsengle.

Hun kiggede ned på ham, hendes blik var tænkesomt. Hun rystede på hovedet som svar på hans spørgsmål. Hun tænke ikke på hvordan det ville være for han, at en kiggede ned på ham. Hun stønnede stille og opgivende, da hun ikke kunnne fínde ud af hvad han var. Hun var dog sikker på at han ikke var et menneske. Hun blev bare ved med at kiggede ned på ham.

han nikke kort til af han havde set af hun svar ham, lidt efter rejse han sig op, han er 190cm høj så han vil nok være højer ind hende, nu kun han kig ned på hende i sted for om vend, folk kiggede normal op på ham især i militær hvis de ikke gør fik han dem til det, han smiler svagt af hende da hun stønner stille, "hvad laver en dødsengle som dig her ud om aften i en kedelig skov" spurget han og kiggede ned på hende.

Hun kiggede lidt op på ham. Hun stønnede stille igen. Hun lagde armene over kors, og kiggede stadig på ham. Hun kunne bare ikke forstod de, hu kunne ikke se hvad han var. Hun blev lidt sur på sig selv over det. "Mig? Hmm... Prøver at finde noget selvskab," sagde hun stille med et lille smil på læberne. "Hvad så med dig?" Hun lagde hovedet helt på skrå, han llignede et menneske, men det kunne han bare ikke være. Ikke når han kendte til engel.

han smiler svagt af hende igen over af hun stønner og af hun hvis ikke rigtig kun find ud af hvad han er for en race, han nikke kort til svar på det hun sagde som tegn på af han havde hørt hende, "ud af går mig en aften tur i det dejlig aften vejret" sagde han og kiggede ned på hende, han venter mig af sige hvad han er for en race, hun kun få love til af køre træt i det ind han vil sige det, det var nu også rigtig nok af han var ud af går en aften tur, hvad han laver på den var noget andet.

Hun kiggede halvt op på ham. Hun lagde vægten over på det andet ben. Hun smilte stille og snedig. Hun lukkede kort øjnene, men hun åbnede dem hurtigt igen. Hun nikkede stille til has svar. Hun lagde hovedte mere på skrå. Hun kunne bare ikke helt finde ud af det. Hun stønnede stille, efter et suk. Hun kiggede på han, hvad kunne han være? Hun rystede let på hovedet. Hun prøvede at lade være med at tænke mere over det. Hun havde endnu ikke fundt ud af det.

han smiler svagt igen og kiggede kort op på himmel, ikke rigtig noget af ser som var spænde, man nu var han jo også ud i skov, det plejer kun af være ind i by man kan ser de magic væseen rundt om aften højt nok op til ælys ikke ram dem fra gade af, han gik forbi hende ned mod søen, hvor han sat sig ved bred og kiggede ned på vandt, godt nok kun han ser selv sig i nu og det vise heller ikke hvadd han rigtig er, det var han nu glad for af det ikke gjort, hvad vil folk ikke tænke når de kun ser hans rigtig ejer.

Hun kiggede efter ham. Hendes blik var undrende, hun sukkede stille igen. Hun roligt efter ham, hun ville finde ud af det. Men, hun vidste dog ikke hvordan, hun skulle finde ud af dte. Hun kunne jo bare spørge ham? Nej, det ville hun ikke, endnu. Hun kunne vel godt gæt noget mere. Hun stod lidt bag ham og kiggede ud over vandet. hendes tanker prøvede at finde ud af hvad han var. Hun kiggede kort ned på ham. Hun satt sig over ved siden af ham.

han sad i lang tid ud af sige noget eller af gør noget før han kiggede kort op på hende og smiler svagt oiver hun stadig tænke over hvad han er for en race sikke, man han var nu heller ikke sikke da han ikke var tankelæse, "hvad tænke man over, det må være noget der går dig på side du ca. begynde efter jeg kom her ud i lysning" spurget han og kiggede kort på hende igen og retter så blikke ned på sø, han kun godt find på af laver sjov her med det men gjort det ikke, det kun han altid gør hvis han havde lyst til det.

Hun kiggede på ah migen, da han sagde noget. "Hmm.. Det er så mange ting jeg tanker på," mumlede hun stille og rysetde kort på hovedet. Hun kiggede ud over vandet igen, hun lod hovedet hang lidt, før hun satte sin arm under. Hun havde et lille snedig smil på læberne som altid. Hendes hår faldt ned over hendes ene siden, hun slog det væk med den anden hånd.

"okay som hvad hvis man må spørge" sagde han og kiggede kort på hende og retter så blikke mod vand ind han kiggede ind i skov, her var dejlig stille og rolig, måske skulle han find et hus som ligger ud i skov som var til salg, han vente rolig på hun skulle svar ham, så måtte han ser om han måt vide det eller ikke, det var nok noget med hans race af gør, vil han gæt på, han lukke kort øjne og smiler så svagt.

"Det var bare min familie. Og min menneske tiden, den var ikke så lang som jeg havde vente," sukkede hun stille og kiggede ud over vandet. Hun tænkte helt tilbage på den tid. Hun blev små trist. Det var en tid som hun ikke rigtig tænke mere over nu. Hun prøvede at få minder væk, af det hun huskede, det var hellere ikke så meget. Hun lukede kort øjnene.

han nikke som tegn på af han havde hørt hende, det kender han godt af man tænke tilbage på sin gammel dag, den gang man var et normal menneske som ikke kendt til de overnaturlig væsen, så bliv hele hans liv vend om da han død, det bliv aldrig det sammen igen man for det miste har han for styr på sit liv så da, men det vil han nok på et tidspunkt og kan nok begynde et mere normal liv igen, selvom han ligner et menneske 100%.

Hun tænkte videre over det. Det var jo mærkeligt at tænke tilbage, når hun næsten ikke kunne huske noget. Hun kunne jop lige huske sin mor og sin far... Og jeres ulve. Hun kunne nu også godt huske sin bror, men det gad hun ikke at tænke på. Han lagde armene over kort. HUn rystede hovedet, for at få sine tanker klare igen. Hun kiggede ud over vandet.

han sad længe ud af sige noget bare af kig ud over sø, Mit navn er LUcifer, hvad er dit" spurget han efter den lang pause hvor ingen af dem sagde noget, mens han venter på af hun skulle svar ham, rakte han hånd frem for af hils på hende, han tog hånd til sig efter hun havde give ham hånd hvis hun gab det, han lukke øjne i lidt tid for af mærke efter pulser slå efter dyr eller andet lever væsen ud i skov, han fandet sjov nok hende og nogen andres men det tyder mere på af være dyr.