Garden of eve //Åbent//

Sted: Legepladsen
Tid: eftermiddag
Vejr: regnen fosser ned
Dato: 6/7
Omgivelser: tomt


Regnen fossede ned uden noget tegn til stop og legepladsen havde fået den lette aroma fra de friske træer og den silende regn. En mørk skikkelse sad på en gynge med den ene mælkehvide gennemblødte hånd siddende fast imod den kolde jernkæde der holdt det hele sammen. Skikkelsen var ikke lang, men sås stadig som noget højt. Mørkt. Sort som natten og med mælkehvid hud, der let blev gennemblødt af regnen. Et par lukkede øjenlåg gav efter for vandet inden den modsatte hånd tørrede øjnene frie så hun atter kunne åbne dem og lade den isnende blå glaslige farve træde til, som det eneste lys der lod til at være på den kønne, dog mørke skabning. Det lange pandehår klistrede sig til hendes ansigt og deformede sig eftersom hendes hånd fjernede vandet engang imellem. Et kort yndigt suk undslap hendes skyggelagte ansigt idet hun hørte den lyd igen. KrrraaAAaa!
Hun vendte blikket op imod en mørk stor fugl som sad på gyngestativet. Længe havde hun været forfulgt af ravnen. Hun bed sig stille i læben inden hendes ansigt forvrængede sig i afsky. Det eneste tidspunkt hendes ansigt brændte af passioneret skønhed istedet for den kølige snedronning hun normalt var. Kold. En lys flamme imod denne fugl var i hendes øjne.
"Forvind med dig!" hviskede hun.

over mod lege pladsen kom en pige. Hendes tøj var gennemblødt og det røde hår hang ned. Hun gik lidt for sig selv og lidt i sin egen verden. Hendes grønne langærmede t-shirt klæbrede sig til kroppen og de sort posebukser var lige så vågede. Hun var egentlig lidt lige glad. Hun tænkte bare, lod tankerne flyve, som uglen gør i nattens mørke. Hun larmede ikke. man kunne næsten ikke hører at hun gik. Hun tog et skridt af gangen i et normalt tempo. Hun havde været ude hele natten og snakket med en dreng. Og egentlig havde de efter at havde siddet her og snakket gået hjemad vært til sit. men hun havde tabt noget. noget utroligt vigtigt, som hun gerne ville have med sig hjem. SÅ der gik hun. Hun kunne skue legepladsen og nærmere og nærmere kom hun på den

Ravnen begyndte endnu engang at skræppe og Raven skuttede sig irriteret på gyngen idet hun bukkede sig ned og fiskede en sten op og kastede den efter Ravnen. Dog uden at skade den. Hun ville bare skræmme den væk. Den havde været der så længe og hun afskyede den. Hun havde tilogmed givet den et navn efterhånden på grund af dens lange ophold ved hende, men nu skulle det være nok. Hun var begyndt at se ting på grund af den. Skrækkelige ting og hendes evne havde forsvundet ligeså da den kom til hende. Før havde hun kontrol over metal og elektricitet, men det var forduftet i takt med at den fugl var kommet hende nær.
Hun vendte blikket væk fra den igen. Selvfølgelig havde den ikke fløjet væk på grund af hendes tamme kast.
Hendes blå øjne lysnede kort op da hun fik øje på noget igennem regnen. En pige. Få år yngre end hende selv af udseende.

Ross kom nærmere og nærmere. Hun små frøs men det skulle nok gå. Hun begyndt at skimte en sort klædt person og en ravn tæt ved gyngerne. Hun kunne ikke helt selv se det for regnen stod i tykke lårstråler og gjorde det svært at se. *hvordan kan jeg være så dum at tabe den. * tænkte hun irreteret. Hun smilte af sig selv og rystede på hovedet. *hvor stupid.*

//smutter ike alligevel.. kom op og skændes med min lille bror - så skal blive på mit værelse.

Raven lagde stille hovedet på skrå og så imod personen med et stille blik. Ravnen stoppede med at skræppe og gjorde en bevægelse der mindede meget om hendes. Ravens lange hår faldt let ned om siden på hende, da regnen havde gjordt det tungere.
"Goddag.." sagde hun stille idet personen var kommet tæt nok på. Hun klemte et kønt lille smil ud. Trods hendes mørke person så var hendes øjne og smil altid meget lyse og muntre.

ross stoppede op. "goddag "svarede hun roligt tilbage. Hun kiggede på personen. Personen virkede ikke fjendtlig, så hun fortsatte lidt vidre og gik hen og samlede halskæden op hun havde tabt. der var ikke sket noget med den. - Heldigvis. For ellers havde hunhaft et problem. HUn tog halskæden på og smilte tilbage til personen som viste sig at være en dame. Hun kiggede på ravne og sagde " og også goddag til dig. " og nikkede over mod ravnen.

// sry.. denne gang er der kald og kan ikk gøre noget ved det .. skynder mig... så meget jeg kan tilbage.

Ravnen skræppede og Raven kiggede irriteret væk fra den. Pokkers møgravn. Var det ikke noget med at de betød uheld? Hah. De var uheldet. Raven kiggede stille op på personen igen med et stille smil og ignorerede fuglen fuldkommen.
"Mit navn er Raven." sagde hun stillede og nikkede til hende som en ekstra gestus. Normalt holdt hun af dyr med den møgravn var noget helt andet.

hun smilede tilbage. " mit navn er Ross.. " hun sagde det Venligt og kiggede på ravnen. Hvorfor mon den fulgte med. det kunne være en følgesvend, lige som hendes. Hun smilede. og kiggede intenst på ravnen. Ravnen stod for visdom, og magi, selvfølgelig blev den også sammenlignet med uheld og andet i den dur. men om det var sandt var forskellige fra situation til situation.