Et Nyt Lig Til Gården... (Ahngel)

Sted: Kirkegården...
Tid: Lidt over Aftnen...
Vejr: Solen er væk, skjult af horisonten og skyerne... En kølig vind glide dovent rundt og blæser lidt til bladene.
Omgivelser: Vari... Og en Gammel Mand...

Vari studerede Kirkegården... Det var helt sikkert at han Ikke skulle begraves som de her mennesker... Var de ikke spor bange for at nogle ville komme og udnytte deres døde lig som hylster? De kunne være hylster for hvad Nekromantieren ville have...
Han skulle brændes... Når han endelig døde... Hvis det nogensinde skete.
Han kunne høre den lave mumlende stemme fra den gamle. Let hoppede han ned fra gravstenen og kiggede rundt efter manden. Hans aura begyndte at blande sig sammen med den allerede kolde aura... Men Varis var værre og det kunne mærkes.
Mandens mumlen stoppede langsomt. Han kunne mærke kulden brede sig og han kiggede op... På Vari.
Vari, som stod der i sin sorte kutte for ikke at blive genkendt, lignede svagt døden... Vari havde aldrig selv set døden, men det havde den gamle åbenbart...
"Er... Er du Døden?" spurgte han hæst og kiggede op på ham med ærefrygt i øjne.
Vari smilte grumt og lagde en hånd på hans pande. "Nej... Men jeg overtager gerne" sagde han koldt og begyndte forrådnelsen. Mandens hoved bevægede sig i ryk og stod pludselig stille, mens huden langsomt åd ig selv indad og lod ham dø som om han var i en grav...
"Og må du dø med ære" Hviskede han koldt inden han skjulte sin hånd i kutten igen.

Ikke langt fra sorteelveren og den gamle afsluttede Destiin (manden) sad en mørk skikkelse ovenpå en af kryptenes tag. Han var ikke påklædt på samme måde som denne elver, som hvis race, temperatur og køn kunne duftes meget nemt af den talentfulde fuldblodsvampyr der betragtede dem. Han bar en sort lang flænset frakke og læderlignende mørke bukser, samt en rød skjorte der brændte lidt under den let åbne frakkedel. En høj tynd vampyrherre med halvlangt sort hår der stillede lod sig give efter af vinden og med røde øjne der virkede så dragende som et sterinlys i mørket, dog opflammet i blodets, vinens, hadets og kærlighedens brændende røde farve. Et blik der kunne hjemsøge og et blik der kunne gøre en tryg og ønske at opsluges i det for evigt.
Han mærkede en Destiin møde sit endeligt og begynde at slutte sig til den bevidsthed som han kendte så godt. Den bevidsthed der nu hviskede til ham. Talte og sang til ham på dette sted. Her ville stilhed aldrig være intakt og de stemmer han hørte ville blot være vindsus for alle andre. De døde og de korrupte. Stemmerne der tilhørte de kroppe som endnu lå her. Dem der ikke var gået videre endnu og end ikke havde ladet sig ses af andre end netop ham. Et let makabert lukket smil kom frem på de marmorhvide læber idet han hørte den stille dialog imellem dem. Det var vel en smuk handling så at sige. Lade denne olding tage af sted uden bekymring. Intet andet end dette sidste stik fra en han troede var døden. Ahngel troede ikke på at døden blot var en, men han var meget sikker på at han befandt sig indenfor kategorien.

//Må logge. Kommer snart igen//

Vari smilte lidt da han bukkede sig ned og lod fingrene løbe hen over bogstaverne på gravstenen. Han kunne sagtens læe det inden han også lod det forrådne sig selv væk.
"Denoulo Maniko" mumlede han og lod det løbe under de andre orde der stod under navnet... "Elkset søn... Må han vandre med de store" Gentog han og lagde så hånden på selve gravstenen mens han også lod den forrådne væk i store klumper.
Langsomt trådte han tilbage og beundrede sit væk... Som far og søn... Lå de nu begge uden at kunne blive genkendt af selv deres elskede. "Som fader så Søn" Mumlede han før han vendte rundt og gik imod krypten... Det eneste sted hvor han kunne slappe af og slippe for nysgerrige blik.
Da han var trådt tæt nok på Krypten rettede han blikket mod taget og kiggede på skikkelsen deroppe... Det kunne sagtens ha været en statue... Men statuere havde ikke den velkendte duft at Vampyrer.
"Vampyr... Nød du mit show?" spurgte han så med det samme toneleje han også havde brugt overfro den gamle mand...

//Det helt okay^^//

Ahngel betragtede stille den lille elver og lod endelig sig bevæge en smule ved at lægge hovedet endnu lidt på skrå. Han så tænkende ud et øjeblik.
"Tja.. lidt musik i baggrunden og så havde det været muligt at lade folk betale for at se det.." sagde han stille inden han lod de dragende røde øjne glide hen over liget, hvis stemme lod sig glide over i denne bevidsthed. Han så tænkende ud. Endnu en pestilens at skulle lytte til når han var herude. Han så igen hen imod elveren. "Men.. elver. Jeg sætter pris på denne gratis overværing, selvom genren nok ikke falder helt i min smag. For lidt blod." sagde han og lod et makabert lukket smil dominere hans ansigt idet han lidt kynisk missede med øjnene.
"Så? Ny heromkring. Din duft har ikke cirkuleret meget.." sagde han så og lod blikket tones igen til noget mere udtryksløst idet han stillede fjernede en sort hårtot fra øjnene. Han var sikker på at den duft ikke var ham genkendt, men så igen. Elvere hørte til i skoven, og han var ikke så meget en der befandt sig på de kanter. Ikke lige for tiden. Nu han kom på det. Elvere var nutildags ikke det allermest sete væsen heromkring. Lettere sjældent blod heromkring.

Han lavede en glidene armbevægelse imod det lig, der ligeså vel kunne ha ligget i en kompostbunke. "Blodet ville blot ha skændet graven og gjort mig mere beskidt end jeg allerede er" sagde han bare og stod stille dernede og slappede af.
Vampyrer... Han vidste han ikke kunne stole på dem, men han skulle heller ikke åbne en krig med dem... Diplomatisk irritation var det eneste han kunne gøre uden at åbne en lukket krig... Og selvom han selv elskede blod ligeså meget... Om vel ikke mere, end Vampyren deroppe... Kunne han ikke tillade sig at lade sit eneste sæt tøj blive alt for beskidt.
"Men du har ret... Baggrundsmusik, som et strygerkvartet og mere blod... Og så ville jeg ha betalt for at se det" sagde han ganske enkelt og stod i en afslappede stilling. Hvilket var en løgn... Hans krop var spændt så meget at en flodbølge knap nok ville kunne vælte ham.
"Var det duften af skov eller død, der afslørede mig?" purgte han snakkesageligt. Vari var ikke meget for at snakke med fremmede... Men denne vampyr, havde lidt den samme smag... Det kunne selvfølgelig være deres tanke hejs... Derfor var han så anspændt, selvom det ikke kunne ses.
"Er du da ellers velkendt i området?" spurgte han ham så og lagde hovedet lidt på skrå. Det var tydeligt at Vampyren faktisk interesserede ham... Men at han heller ikke ville stole på ham... Endnu.

"En skam.." mumlede han stille. "Blod klær sortelvernes kulør..." sagde han stille. "Kontrast.." sagde han derefter og trak stille på skuldrene inden han rettede skuldrene lidt efter at have siddet i en let foroverbøjet position i en tid. Der kom et kort knæk fra hans ryg idet han lide lagde nakken lidt til siden og fjernede det ubehag der lå i hans smidige benstruktur. Meget merkant var det. Smidig som en kat, men så igen kunne hans krop deforme på ret makabre måder der ikke faldt ham eller hans omgivelser til gode.
Han smilede sleskt idet han tog det med musikken op igen. Nå.. Man havde ikke at gøre med en af disse fuldkommen håbløse ignoranter denne gang hva? Spændende.. Han havde sjældent mødt nogen der kunne tale på den måde ved første møde med ham. "Min opmærksomhed til dig var næppe på grund af død eller skov.." sagde han så og kiggede lidt indgående på ham, som om han prøvede at få øje på et eller andet unormalt. Hans let irriterede udtryk sygnede stille hen idet han opgav sin søgning i at lade et mere køligt blik komme frem idet han lagde benene let over kors. Hans holdning og tale var tit meget merkant at gætte sig til. Han havde en meget høj rang af en slags, men havde dog alligevel nuværende residens i denne korrupte by.
"Og.. tja.. jeg tror jeg har skabt et indtryk eller to her." sagde han så og lukkede det emne med endnu et af de hemmelighedsfulde smil.

"Tjoh... Der er jo intet bedre end lidt blod... Det er det der gir kamppladserne kulør" sagde han så lettere filosofisk og kiggede smilende på ham. Smilet nåede dog aldrig op til hans øjne. Varis øjne glimtede ved den sidste bid information han havde fået. Vari vidste bedst af alle hvordan man kunne både være velkendt nok i området til at de rigtige skulle kende en, og til at de forkerte ikke skulle vide hvem man var.
Vari havde selv været en af personer der havde gjort det,
"Fra ofre... Eller fra bekendte?" spurgte han bare og vedholdte det lettere venlige blik og denne venlige stemme... Rimelig meget i kontrast til hans normale kedelige stemmeføring.
"Men er de da musik kender siden det var din første rettelse til mit show" sagde han og stod stadig bare og kiggede på ham... Hans svar ville væredet der forklarede det for ham... Om denne Vampyr selv vidste noget om Musik eller om den bare smed ordene rundt som den ville
"Desuden fik jeg heller aldrig fat i dit navn... Hr...?" spurgte Vari kort efter han havde stilt det spørgsmål om musik... Han ville gerne have et navn til det billede han nu havde af Vampyren i hovedet...

"Kært barn har mange navne." sagde han stille til hans spørgsmål om hans bekendtskaber. Han havde en del forskellige omgange her i Terre. Nogen fra gamle dage.. rent ud sagt venner.. Ligeså havde han ofre og beundrere.. måske endda fjender dertil. Nej.. ikke måske. Bestemt havde han da det. Hvor der var blodbad var der en eller anden helt der ville rette op på hans 'ondksabsfuldheder' selvom han egentlig bare ville have sig en lille drink. Det er vel ikke så meget at forlange?
Hans øjne snævrede sig stille da han spurgte ind til musikken. Han så stille ud til siden med en ret merkant tænkende mine. Han så ret dyster ud når han bare sad der og tænkte hvor ingenting lod til at komme ud fra de sugende røde øjne eller hans smukke ansigts udtryk.
"Ja, man kan vidst roligt sige at jeg har kending til musik, men det er begrænset. Jeg agter at tage mine visioner af piano." sagde han og så på elveren igen. Piano.. hans flygel. Det var efterhånden en god tid siden, var det ikke? Hans blik sænkede sig lidt inden han igen løftede pupillerne imod elveren. Et blik der ville give folk en kold fornemmelse ned igennem rygmarven. Han smilte sleskt igen og så på ham.
"Nej det gjorde de vel ikke.. Mit navn er Lucifer. Lucifer Mort De Sang.. den trettende." sagde han så og nikkede til elveren. "Jeg vil dog bede dig om at kalde mig for Ahngel når vi er indenfor bymurene og intet andet." sagde han så og en slående alvorlighed kom frem i de oplyste øjne. Hans rolige mine kom igen derefter.
"Og Dem?"

"Jeg holder mig nu til fløjten..." sagde han langsomt og nikkede lidt. Han havde kunne se det... Selv på afstanden fra imellem dem, kunne han se hvor stort det havde været for ham at indrømme at han havde et flygel... Et Piano.
"Vari Võitleja er Navnet... Jeg har intet imod at du bruger det hele... Jeg har fjender ja... Det kan man jo ikke undgå i denne tid" sagde han venligt til ham. Hans spørgsmål... Eller rettere Ordre, undrede ham lidt, men han vidste at han ville forklare det nærmere hvis han ville... Hvilket han ikke ville endnu eftersom de ikke kendte hinanden godt nok til at nogen af dem ville fortælle den anden noget uden den ene ville starte med at spørge efter det,
"Så... Er dine fjender de sædvanlige fuldebøtter der tror de kan alt... Eller er de velorganiserede?" spurgte han. Kamp interesserede Vari rimelig meget... Hvilket nok godt kunne ses.

Ahngel nikkede stille. Vari huh? Elvernes navne var tit meget eksotiske som dette her.. mange lød som de lidt ældre navne fra de originale stammer og truppe, men hvem ved?
"Jeg intresserer mig ikke for mine fjener med mindre de har noget at byde på.. Var de blot fuldebøtter ville de mere være pestilenser end fjender, men så igen. Min kant for fjendskab og vanskab han være hårfin og meget nemt brydelig har jeg efterhånden erfaret." sagde han stille og tænkte sig lidt om. Jep. I det ene øjeblik kunne han være oppe imod en af de mest organiserede fjender nogensinde og så pludselig igen sad man på et bordega og talte om meget ligegyldige ting med vedkommende.
Tanken om den dag trak på Ahngels sleske smilebånd. En meget underlig form for kontakt vel? Ingen tvivl.
"Så.. Monsieur Vari.. Hvad har de af erinder i denne korrupte by? Vel ikke attraktionsnysgerrighed eller er det mangfoldigheden af de væsener der efter de seneste par år har brudt det de mange mennesker kalder virkelighed?"
Det var sandt. Mange mennesker var endnu ikke klar over disse væseners eksistens, selvom Ahngel nærmest lå meget oplyst.

"Det var vel også sådan de første fjender blev skabt" sagde Vari mens han gennemgik hans hukommelse efter Vampyrens navn... Lucifer... Et lettere sjældent navn... Blandt vampyre.
"De startede som venner og endte så med at flå hovederne af hinande... Eller omvendt" forklarede han nærmere da han havde en følelse af at han muligvis snakkede i gåder.
Hukommelsen svigtede ham ikke... Engang i England, da han havde været rundt og rejse, havde han hørt Vampyre omtale en anden vampyr... Med respekt... Ja endda frygt.
Det var også Lucifer... Men ikke den trettende... Det var den Tolvte.
"Dit navn skulle vel aldrig være en arv?" spurgte han før han hørte hans spørgsmål. Det enkelte spørgsmål om hans ærinde i byen frembragte et smil på hans læber.
"Åååh... Jeg hørte såmænd bare om en... Hvad er det forståelige ord?... Revoloution blandt os og menneskene... Og jeg ville se hvad jeg kunne gøre" sagde han bare ligeud og kiggede på himlen... De sorte skyer kravlede stadig rundt oppe på det sorte lærred.

Ahngel nikkede stille til hans snak om fjender inden hans blik satte sig som en gnist af undring da han nævnte denne arv. Underligt. Hans slægt var ikke så godt undersøgt af disse skovvæsener. Egentlig ville det kun være andre vampyrer med sans for historie eller de franske dæmoner der ville umiddelbart kende til det.
"Det kan man vidst roligt sige." sagde han så med langsomme bevægelser af de tynde marmorhvide læber. Hans blik lå stadig på ham men var ikke længere undrende. Hvad vidste denne elver mon. "Du har hørt om Mort De Sang rækken?" sagde han så og lagde stille hovedet på skrå. "De tretten Lucifers?" uddybede han stille inden han rettede sig lidt op. Han satte af og han var væk. I luften bare sådan.
Han dukkede igen op knap to meter fra elveren som om han akkurat var landet på jorden. Rigtigt. En fuldblods urimelige høje hastighed, som øjne nok ikke kunne opfange det. Det havde helt klart vækket noget i ham at denne elver reagerede på hans navn og specielt her i Terre.. Han måtte nok være lidt forsigtig med det.

Vari trådte et minimalt skridt tilbage og stirrede på hans plads af hvor han havde siddet før... Det var rimelig tydeligt at det her ikke var en af de sølle Vampyrer, han bare havde hugget hovedet af på og så var den melodi spillet... Ham her var anderledes... Spørgsmålet var så... Hvor meget?
"Jeg kendte til... Din far, må det jo så være, men kun ved omtale..." Sagde han afslappet, men hans hånd stramte grebet om skaftet. Selvom hans død ville svække Vampyren og muligvis gøre ham lettere at slå ihjel... Nægtede han at lade ham tro det...
"Ganske simpelt... Jeg lyttede til nogle Vampyrer i England der diskuterede din far over et glad blod" fortsatte hans stadig med det afslappet minespil. Han vidste det ikke ville nytte at lyve for en Vampyr der sikkert ville kunne høre hans hjertebanken ligeså let som hvis han klappede lige ved siden af ham.
"Så jeg ved intet andet end det du selv lige har fortalt mig" sagde han så til sidst udglattende og kiggede afventende på ham.

Ahngel lænede sig sidelæns lidt imod ham med en strakt hals. En position der mindede om en kat der snusede til noget af meget stor diskraktion. Hans øjne var smalle imens han lyttede men han rettede sig op med et let sadistisk smil idet han sagde det sidste. "He.. Det glæder mig.." sagde han så og betragtede stille elveren. Så pulsen pumpe som små lamper igennem hans krop. Han tillod sig selv i nærmest legende at lade sin øvre kæbes lange hjørnetænder holdes over hans underlæbe og trækkes tilbage. Han lod kort blikket skyde igennem ham nærmest med et tænkende blik.
"De kommer vel vidt omkring." sagde han så og lod smilet udtones igen til et lettere skævt smil. Han så sig kort til siden og op på kryptens tag hvor han havde siddet lidt før elveren var dukket op og set ham nærme sig den gamle mand. Nå ja..
Han så hen imod manden der endnu lå ved graven ved samme position som da han var blevet frataget sit sidste åndedrag.. Det havde været hans skæbne og selvom sønnen for længst havde forladt stemmerne, var der ingen pinsel eller hjerteskærende skrig iblandt lydende. Savnet var vel aftaget med døden.

Vari fulgte hans blik efter han havde rystet den kolde fornemmelse af sig... Det var ikke så unaturligt at en Vampyr kiggede, mere igennem ham end på ham... Men den her Vampyr... Han kunne kigge direkte igennem ham og efterlade et koldt aftryk...
"Han er død... Han blev ædt af tiden" sagde han bare og kiggede på liget før han så selv kiggede hen på Vampyren igen. Ahngel som han selv ville kaldes.
"JEg bliver nød til at spørge dig om noget..." sagde han så efter en kort tids pause i deres snak og den langsomme stilhed er havde sneglet sig af sted.
Vari ventede ikke særlig længe på at han kunne nå at svare.
"Hvordan kan det være at du tag Pesudeo navnet Ahngel, når dit føsdelsnavn og din arv er Djævlen selvs navn... I følge menneskene" sagde han og kiggede på ham med et større interesse i øjne.

Ahngels blik blev tomt idet han lod elveren stille sit spørgsmål. Ingen havde egentlig haft den lyst eller riciko for at spørge for langt ind til det ved første møde. Egentlig havde han aldrig rigtig ytret sig så meget af det. Han gav et kort knæk med nakken igen inden han vendte de røde øjne imod en tilfældig gravsten som stirreplet. "Utroligt så akkurate menneskene kan være, men.. at kalde det djævlen sådan direkte ville vel være så meget sagt. Vi har aldrig set djævlen som et individ i sig selv, men et netværk af mange individer.. Menneskene misforstår og fejlfortolker så ofte, selvom der er noget om snakken." mumlede han stille. Denne lille snak var noget der foregik i hans tanker hvor elveren et kort øjeblik var usynlig.
Han vendte igen blikket imod ham med et roligt udtryk.
"Jeg ønsker ikke mine affærer her blandet med mit embede i frankrig, så jeg tog det navn jeg altid har brugt som alternativ. Ingen i mit embedes netværk kender til det navn. Der hedder jeg Lucifer. Her hedder jeg Ahngel." sagde han så.
"Tilfredsstillende?"

Vari smilte lidt, mens han fulgte med i hvad der var sket for ham. I det som Ahngel sagde... Det var værdifuld Info... Intet andet.
"Jeg ville ha været tilfreds med et 'Rager ikke dig', men du besvarede det simpelthen fulgt ud" sagde han bare og nikkede let til ham. Han anede ikke hvordan han selv havde fået så meget info ud af nogen på førstehåndsindtrykket... Han var enten utroligt heldig, eller også stor løj Vampyren for ham... Det kunne også sagtens være en mulighed.
Han kunne mærke hvordan hans tanke bobbel af info mistede en bid luft... Han vidste ikke om det hele var sandt... Om noget af det var sandt, men det var ligemeget... Ligenu var det vigtigt for ham at gøre det lige... Sådan så Ahngel ikke følte sig snydt.
"Må jeg så spørge om byen i sig selv? Eftersom du har været her i længere tid end mig, burde din viden om stedet langt overgå min" forklarede han bare og kiggede på ham.

Ahngel så stille imod Vari. "Misforstå mig ikke, Monsieur... Denne viden betyder ikke noget for mig og den ville kunne komme fra enhver anden fransk vampyr end mig selv." sagde han så. Det han mente var at han egentlig holdt kortene tæt på kroppen. Hans status burde ikke være svær at finde ud af hvis man vidste hvor man skulle lede efter oplysninger, så hellere tale lidt frit og holde de egentlige hemmeligheder og mysterier tæt på brystet.
Egentlig havde han ladet elveren få adgang til alt dette ved blot hans navn. Spurgte man ville man finde ham.
"Men jo. De er velkommen til at spørge ind til byen." sagde han så og nikkede høfligt til elveren og så derefter afventende på ham med et stille udtryk i de blodige, dog ufatteligt dragende øjne. Stirrede man for længe i dem ville man fortabes i denne underlige drømmelignende trance.

"Jeg må jo så sige... At jeg ikke kender andre Franske Vampyre... Og at jeg ikke fik det af en stikker... Men af hovedets eget mund" sagde han bare og smilte venlgit til ham for både at vise han ikke skulle frygte af Vari ville hovere eller nogen andre form for skår i noget af det.
Vari vidste så også at Vampyren ikke ville tro et sekund på hans venlige smil... Men se fuldstændig igennem ham.
"Men tilbage til byen... Hvem er egenlig i kontrol her? For jeg ved det ikke er menneskene" sagde han og kiggede på ham med hovedet let på skrå... Ikke nok til at åren på halsen kunne ses, men nok til at kunne ses som en lettere drillende gestus.
"Jeg har nemlig hørt visse... Rygter... Som jeg ikke kan tro på endnu" sagde han bare ligeud og prøvede hverken at skjule Endnu'et, eller trække det ud.... Han vidste han ville finde ud af det på den ene eller den anden måde... Sikkert den mest voldige af dem...

Ahngel lyttede stille og da emnet endelig kom op om denne styrelse, kunne hans makabre tandsæt ikke længere hgoldes skjult. Et skadefro og fuldkommen kuldegysende smil kom frem idet han åbentbart frydede sig over emnet og havde denne trang til at ytre sig på det værste, men han lod blot hans lyse tunge glide hen over øverste tandsæt og hen over de spidse hjørnetænder inden den forsvandt imellem tænderne igen og han lod sine læber forsegles..
"Ah ja.. herskeren over Terre. Den højtærede 'hersker'.." mumlede han stille og så imod elveren. "En sorteelver som dig selv besluttede sig for nylig at gå igang med at selvudnævne sig som hersker over Terre." sagde han stille og strøg en hånd igennem det sorte hår. Smilet hang ved. Sarkastisk og ude på skrammer.
"Man kan dog ikke sige at det er balance og kontrol denne elver har fået frem i verdenen. Går og leger diktator over et område der står i forfald.. og som alle andre magtgale væsener, er et enkelt forfaldent område ikke godt nok." sagde han stille.
"Men diktatore falder og de falder spektakulært og badet i sit eget blod. Utroligt Zane ikke tager højde for det. Når mennesker ikke kan kontrollere hinanden, hvordan tror han så at han kan herske over mørke væsener uden at se sin død i fremtiden..." sagde han stille og så endelig imod Vari igen. Sandt nok. Dette kunne være en del af en hyklers tale, men Ahngel var ikke magtgal. Han havde hvad han måtte ha og ønskede ikke mere. Frankrigs alfahan ejede en stor del af instanserne i verden, men han var ikke magtgal og diktatorisk. Han sørgede blot for overlevelsen og sig selv som den kulturelle skat hos dem. Purebloods fra Mort De sang slægten..

Vari var en god lytter. Han sagde ikke noget når der blev fortalt, han kom med reaktioner på de rigtige tidspunkter... Og da Ahngel nåede slutningen af sin fortællingen, kunne det ses at han vidste nok om Zane... Fra Ahngel ihvertfald.
Måske lige bortset fra en ting... "Hvad med håndlanger?" spurgte han så ligeud og kiggede rundt omkring. Han mente han havde set en bevægelse... Men der var intet... *Jeg må være lidt oppe og køre* og det var sandt... Ahngels fortælling om Zane havde fået hans blod til at løbe hurtigere rundt ved tanken om at Vari ville... Nej skulle Slås imod Zane på et tidspunkt... Det var uundgåeligt...
"Er det andre sortelvere... Eller har han fået andre over på sin side... Og sådan som du fotæller... Lyder det som om der er nogen der har en plan imod ham..." sagde Vari tænkende.
Den måde Ahngel havde sagt at Diktatorer altid faldt, i deres eget blod... Det var hovedsagligt enten på grund af folket, eller en modstandsgruppe... Og eftersom folket her sikkert ikke ville sige ham imod, endnu, måtte det jo være Modstandsgruppen.

Ahngels øjne vendtes imod elveren med en nærmest brændende form for morskab i hans let anspændte dystre smil og de glødende øjne. "De.. De vil gå op imod Zane?" sagde han så idet hans makabre tænder lod sig vise imens han talte, stadig smilende som om han fandt det humoristisk. Egentlig ikke. Han fandt det let sørgeligt. Så mange var kommet og så mange havde opgivet eller faldet i kampen. En skam at spilde det skønne elverblod med dette mørke potentiale.
"I så fald.. Vil jeg lade dig vide alt hvad du behøver." sagde han så og lagde hovedet på skrå. "Jeg ønsker ligeså Zanes fald, men af rent selvviske grunde desværre.." sagde han så og lagde blikket let legende imod en gravsten som akkurat distraherede ham idet skyggerne dannede et mønster. Hans blik flakkede hurtigt hen imod Vari igen og glødede kort op i mørket. Han bevægede sig sådan i en tid imens han tænkte det igennem et par gange. Hans øjne bevægede sig regelmæssigt fra et eller andet tilfældigt og på nattehimlen derefter.

"Nej... Jeg vil vide hvilken side jeg skal stå på eller om jeg skal stå for mig selv" sagde han ganske simpelt og afslappede... Hvilket var sandt...
Han ville ikke vælge at straks tilhøre Zanes side af hæren bare fordi han var Sortelver... Det kunne muligvis lede til hans eget fald, men han ville heller ikke vælge modstandsgruppen... For han havde intet imod Zane...
Endnu.
"Det vil jeg da være yderst glad for" sagde han og smitle venligt og imødekommende til Ahngel. Det var ikke tit han gjorde det til en Vampyr... Men Ahngel var anderledes... Ikke pågrund af hans øjne... Eller hans duft...
"Hvad er du for en Vampyr?" spurgte han så pludselig. Han havde kun mødt de urene vampyrer... Nu havde han muligvis ramt en Renblodede... Interessant....