Døden er fred fyldt.

Omgivelser: Ingen...
sted: Skoven
tid: 18:12
vejr: Lidt blæst
dato: D. 18. September.

Milla kom gåede, ind i skoven.
Hun havde få tåre som løb på hendes kinder. Det var læge siden hun havde været meget nedtrykt.
Hun kiggede rundt, der var ingen. HUn havde få orange tulipaner i sine hånd.
HUn gik lidt dybere i skoven. Hun satte sig på hug, ved en lille bakke..
Var det mon der? Hun spekulderde lidt. Det måtte være her.
HUn gik op af bakken.. Hun satte sig på hug ved, noget som lignede en grav.
Der var en gravsten der.. Det var hendes far som for nyligt var død.
Hun lagde tulipanerne på den lille jord bunke.
Hendes lyseb¨lå øjne var fyldt med tåre.
Hun kiggede på graven.. "Hvorfor efterlod du mig i denne verden" Hviskede hun til graven.
HUn kiggede ned, tårene lod ned af hendes kinder. Hvorfor skulle hun være alene?
Hun tørte en tåre væk, men inden den var væk var der en ny.
HUn satte sig helt ned. HEndes lange spidse øre, kunne man nu se.
Hun skjulte dem ikke når hun var alene, men stadig ønskede hun at der ville kom en.

Sea gik roligt og fredeligt ind i soven. Hun havde været alene hele dagen og ville gerne have lidt selskab nu. *Hvorfor går jeg i skoven når jeg vil have selskab?* tænkte hun og rystede på hovedet af sig selv. Et par minutter gik og hun kom længere og længere ind i skoven. Hun gik og gik lige indtil hun kom til en bakke. Hun så op af den og syntes at der sad en deroppe. Hun gik langsomt op af bakken og så en en elver sad der oppe. "Hej" sagde Sea til elverpigen. Hun smilte lidt, men kunne ikke lade være med at lægge mærke til at pigen græd. "Er der noget i vejen?" spurgte hun bekymret.

Hun lod langsomt sin hånd røre gravens overflade.
Hun kiggede op, da hun hørte en pige stemme.
Hun prøvede at smile, og tørte en tåre væk.
"Hej" sagde hun stille og kiggede på pigen.
Hvem var det mon?
"Nej det er okay" sagde hun stille og tørte sine øjne i sin trøje.

Sea tog noget hår om bag øret og så igen på pigen. "Nåh, det ser bare ikke sådan ud." sagde hun stille. "Men hvis du ikke vil sige det, så er det okey!" smilte Sea stille.
"Jeg er Sea!" sagde Sea til pigen. "Hvad hedder du?"

HUn kiggede op på Sea.. "Det er bare ikke en god dag" mumlede hun og rejste sig op. Hun kiggede på sea. "Det er et meget smukt navn" sagde hun med et smil.
"Jeg hedder Milla" smilede hun stille og kiggede lidt rundt.

"Okey" svarede Line bare.
"Tak, Milla er også et smukt navn!" smilte hun til Milla.

HUn smilede kort og stille til Sea.
HUn smilede og spurte lidt efter; "Er du vampyr?" hun lagde derefter hovedt let på skrå og smilede lidt efter.. Det måtte hun være ikke?

"Ja, det er jeg!" smilte Sea og så ned i jorden. Hun så op på Milla igen. "Og du må være....." hun så undersøgende på Mille. "Hmmm, hvad er du?" smilte hun. *Wow, det lød dumt!* tænkte hun, men smilte bare.

Hun smilede sødt til hende..
"det kunne jeg se" smilede hun glad.
Hun smilte "Jeg er næsten fuldblods elver men har lidt Aspara i mig" smilede hun stille..
"Det lød ikke dumt" smilede hun.

"Aspara?!" spurgte Sea alvorligt, men smilte så.
"Jeg er på et tidspunkt blevet anbefalet at smage en!" grinte hun stille. "Men bare roligt, jeg har ikke tænkt mig at følge den anbefaling." Hun så sig om.