I En Skov fyldt med kryb? (Barishan)

T: irl
S: Skoven
V: Solskin, og varme udover en dejlig kølig brise
O: Træer - det sædvanlige.. men hun er kommet ret langt ind i skoven. hvad mon der gemmer sig?
(tøjet er avataret og et par højhælede gladiator støvler)

Kittys skikkelse gik gennem skoven. Hendes lyde blonde hår blev leget let med af den blide brise der snoede sig legene omkring hende. Fik hendes hår til at være i næsten konstant bevægelse uden hun rent faktisk selv lagde mærke til det. Kittys øjne var rubinrøde. Men hun var en vampyr. Ikke helt i hvert fald. Der var helt klart noget vampyr agtigt over hendes styrke. Nej. Det var løgn. Kittys styrke var bedre end en vampyrs styrke. Noget der havde været fedt ved at være blevet privat trænet.
Kitty rystede svagt på hovedet som om hun prøvede at slippe af med en irriterende flue. Hun havde blikket fæstnet på en sølvbesat mobil i sin hånd. På skærmen stod der med stod bogstaver 'INTET SIGNAL' "Pokkers også" hviskede hun dæmpet til sig selv. Hendes stemme var ligeså irriteret som hun så ud til at være. Kitty havde netop modtaget en besked om at gå ud i skoven. Dybt ind i skoven.. Heromkring havde hun regnet med. Og hele vejen havde hun forsøgt at svare. selvom der intet signal havde været. Hvem havde sendt denne sms? Der havde ikke engang været noget nr. på den.. der havde bare været teksten. Intet tidspunkt eller noget. Og nu var hun for alvor begyndt at blive irriteret. Her var jo ingen!! Vel ?

Barishan kom gående igennem skoven da han fik øje på Kitty. Barishan stod i en Beige farvede lang jakke. Han havde en smuk sølv amulet om halsen. Han gik med hænderne i lommerne. Han havde en venligt smil på læberne og hans krystal blå øjne funklede i solens skær. Han havde gult hår der bevægede sig lifligt i takt med vinden. Han havde smukke ansigtstræk. Ja næsten perfekte. Det var klart at se han var en Aspara. Han havde et stort sværd i et hylster på ryggen. Sværdet så ondt og farligt ud. Normalt ikke et sværd en Aspara ville gå med. han bukkede let foran Kitty og sagde med en blid stemme nogle hørte som engle sang. '' goddag frøken. Hvad laver de helt alene her ude i skoven ? ''.

Kitty udstødte et irriteret råb. Ikke pågrund af Barishan men pågrund af at den pokkers mobil ikke ville du som hun ville have det. Hun knyttede sin ene hånd og smadrede den med en enorm kraft ind i hovedet på Barishan. Mens hun råbte. Kitty havde problemer med sit temperament hvilket kunne resultere. tja den her slags ting. Hvor hun bare slog folk ned. Hun var engang kommet til at slå en tjener ihjel fordi at hendes mad var blevet forgiftet. Eller det havde hun da selv ment. Der havde været dressing på salaten og hun kunne ikke FORDRAGE dressing. Et gisp undslap Kittys læber da hun så hvad hun havde gjort. Hun lukkede kort øjnene. En anelse irriteret men pustede ud. Kitty gjorde et kast med hovedet der fik hendes blonde hår til at bevæge sig - på samme tid som hun blidt lagde en hånd på hans kind.. begyndte straks med de sædvanlige menneskelige undskyldninger for hvad hun havde gjort. Trods at det inderst inde at føltes godt. Kitty var ikke helt igennem ond. Men heller ikke helt igennem god. "Det må du altså Virkelig undskylde!!" udbrød hun med en, tynd, blid stemme. Kælende nærmest. HUn stak ham et lille uimodståeligt smil. Stadigvæk undskyldende.

Barishan trådte et par skridt tilbage og tog sig til hovedet. Han stod med et overrasket ansigtsudtryk. Han gned sin hoved bund. '' erm det går nok. Erm. Jeg holder mig lige lidt her over ''. Barishan grinede og bukkede imens han gned sit hoved. '' mit navn er Barishan. Det er mig en ermm. Ære at møde dem ''. * er du gal det gjorde ondt, hun har jo styrke som en tiger. Hvorfor slog hun mig? *. Barishan smilede venligt og stod lidt og analyserede hende og tænkte hun var sindsyg. Han vidste hun ikke angreb ham for at dræbe ham dog kunne han ikke se nogen grund til hvorfor hun skulle slå ham. Havde han gjort noget forkert eller var hun bare bange for ham,

"Det må du virkelig undskylde" hun pjuskede op i sit hår med et lille kært smil. Hun nikkede kort "Mit navn er Kitty - det var virkelig IKKE med vilje! jeg var sur over min mobil intet signal havde herude." Hun lagde let hovedet på skrå og lod blikket glide op og ned henover ham. Vurderede hans udseende og kropsholdning som om hun kunne læse ham ud fra kun disse ting. Det havde sikkert gjort ondt på ham. Ha! hvem prøver jeg at narre selvfølgelig gjorde det ondt.. jeg var irriteret.. Tænkte hun. Bukkede sig lidt forover som for bader at kunne se på ham. Lidt nedefra og op (som i de der manga film). Han så ikke værst ud men. Han var for venlig. En aspara hvis hun skulle dømme ham ud fra hans udseende. Det havde en af hendes tidligere kærester også været. Men han døde i en flyulykke.. eller flyuheld. Kitty måtte anstrenge sig for ikke at grine ved mindet. Nej. Hun var ikke ligefrem helt normal. Men hun havde alligevel ikke syntes om ham. Så hvorfor skulle hun ikke grine?

Barishan smilede sødt. '' er de faret vild eller noget for jeg kender denne sjov godt og kan vise dem vejen ud hvis det er ''. Barishan satte hænderne i lommerne igen. * godt nok. Hun læser mig som den svage person. Hun virkede ikke til at reagere på mit navn det indikere at hun ikke har set plakaterne. Jeg kan slappe lidt mere af. Dog virker hun utilregnelig så helt kan jeg ikke slappe af *. Barishan var meget intelligent og hans evne til at analysere andre var bedre end de fleste. Han havde også det godt nok med at virke sød og dum. Det hjalp hans udseende jo med til. Han var smuk og det brugte han til at virke svag og dum. Barishans øjne udstrålede glæde og venlighed. Han undrede sig over hvorfor hun ikke havde sagt hendes navn i nu eftersom han havde sagt sit. Men ikke alle havde de manere han havde og han vidste at folk var forskellige.

Hun lagde let hovedet på skrå og kneb svagt de rubinrøde øjne sammen. Der var noget meget meget velkendt over ham. Noget i forbindelse med Zane. Hun lystekort op ved tanken. men før hun kunne nå at stille spørsgmål var hun altså nød til at svare på hans først. "Jeg fik denne her besked om at jeg skulle komme herud - dybt ind i skoven - og så ville jeg finde et eller andet stort. Men jeg kkunne ikke svare på beskeden" Sagde hun med en tynd, kær stemme. Den var spindende. Som en kats spinden. Hun lod sit hovede glide ned på skrå denne gang til højre side. Kitty trak sin mobil frem og stak den op foran næsen på ham så han kunne se hvad hun mente med 'intet signal'. Hun var faretruende tæt på at røre ham med mobilen men lige akurat var den.. 2 milimeter fra hans ansigt. Uden at røre selvfølgelig. Det var et under. "Kan du se hvad jeg mener?"

Barishan trådte et par skridt mere tilbage og var klar på hvis hun ville fare frem imod hende igen. Han smilede venligt og nikkede. '' jeg kunne godt se det. Jeg tror dog ikke at den person du skulle møde er her. Medmindre den person er mig ''. Barishan grinede lidt og kløede sig i nakken. Han havde et blik der i sine varme krystal blå øjne der viste at han var en god og sød person. Det var ledt at fortabe sig i hans øjne. De var meget smukke. Barishan grinede igen og sagde. '' men du står godt nok en proper næve ''. Barishan vidste ikke hvem hun var men hun kunne jo være farlig. Måske var hun en af Zanes agenter, måske var hun ikke. Ligemeget hvad var det bedst at være på den sikre side og virke dum og venlig. Han analyserede hende kort med sine øjne. Næsten som om han så hende an. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere i nu.

"well jeg gider den ikke.. anyway" hun lod mobilen glide ned i hendes skuldertaske. Sukkede indvendigt. En proper næve? Hun løftede sin hånd og skiftevis knyttede den og åbnede den igen. "Hm det kan godt være. Jeg har fået privat træning.. " Hun trak på skuldrene og så op på ham. Hun havde ikke så nemt ved at genkende hans ansigt fra billedet nu hvor han havde et tydeligt rødt mærke. "der er noget bekendt over dig" hun satte tænkene sin pegefinger hen på sin underlæbe. Kitty slog efter noget tid hænderne sammen i et klap. "Nu ved jeg det! Nu kan jeg huske hvor jeg har set dig før" Kitty stak ham sit lille uimodståelige smil.

//meget kort. Dårlig krea og træthed//

Barishan nikkede. *så kun har set plakaterne. Jeg må hellere være klar hvis hun er ude efter dusøren *. Barishan kløede sig i nakken og smilede. Men grunden til at han kløede sig i nakken var at hans hånd nu var tæt på hans Sværd Zalzura og nu kunne han trække det hurtigt og lave et slag i en hurtig flyende bevægelse. ’’ hvor kender du mig så fra unge frøken? ’’. Barishan ville lige se hende af før han berømmede hvordan han skulle reagere igen. han vidste hun var utilregnelig, så han var defensiv i sit svar. Dog syntes han hun virkede flink. Men udseende kan jo snyde. Han ville ikke tage chancer. Han måtte holde sig defensiv. Zane vidste hvad Barishan var i stand til og Barishan viste Zane frygtede at Barishan ville besejre ham næste gang de mødtes fordi deres sidste gang endte uafgjort. Barishan kunne ikke tillade sig at dø. Kan havde en chance imod Zane og det vidste han ikke mange havede.

"plakaterne selvfølgelig hvad ellers? Lord Zane har fået allemullige til at placere dem overalt." Forklarede Kitty og trak på skuldrene. "Og det der.. ville jeg ikke gøre hvis jeg var dig ! At trække sværdet mod mig er et Nej-Nej." Fortalte hun med sin bløde stemme. Så dum var kitty dog heller ikke. Hun kunne meget tydeligt se hensigten i at han kløede sig i nakken - det var jo ikke ligefrem fordi hun var idiot vel? Måske var hendes psykiske styrke ikke stærk - men hun have altså en hjerne anyway! "Når min herre ikke her her til at holde mig tilbage - tja så holder jeg mig ikke tilbage." Hun trak på skuldrene og knyttede let sine hænder hvorefter hun strakte fingrene igen. Zane var en lille hottie - det havde hun indrømmet over for sig selv. Den sorte hud fik hende til at stirre nok så meget. Men stadigvæk havde hun sin herre. Det var ikke fordi hun ikke måtte gøre hvad hun ville men.. problemet var nærmere den at hun havde et voldsomt temperament - det mente alle andre i hvert fald - og at hun pågrund af det fact havde brug for en til at holde styr på hende. En herre. Og sådan en havde hun. Kitty var ung. Hun kendte endnu ikke til alle de evner hun selv skjulte. hendes styrke var endnu ikke så stor som den ville være når hun blev ældre. Og dog ventede hun kun på den lejlighed. Den lejlighed til at blive stærkere.

Barishan kunne ikke forstå hun ikke kunne læse på ham det også var det han havde gjort første gang han tog sig til hovedet. Men nu havde han analyseret hvor meget han skulle anstrenge sig for at snyde hende med hans bevægelser. Hele tiden havde han analyseret hende. Han var nu færdig. ’’ skal vi virkelig til at gøre det her?. Der er ingen grund til at kæmpe. Du er ikke min fjende ’’. Barishan kunne se Kitty ikke var ret gammel. Ellers ville hun ikke reagere som hun gjorde. Det ville være for let at bruge hendes vrede imod hende. Hans modstandere var folk som Zane og Malakel. Selv efter kampene med dem var han stadigvæk i live. Han så hende ikke som en værdig modstander selv hvis hun ville kæmpe. Måske ville hun blive det med tiden. Men ikke i nu og han ønskede ikke at dræbe hende.

Kitty satte en svagt irriteret mine ud der fik hende til at få et halv-nuttet look. "Det er for kedeligt det her!" mumlede hun dæmpet og smed sin skuldertaske nogle meter væk fra sig. "1) der er absoluut intet at lave 2) du er KEEDELIG!" hun trak ordet kedelig længere ud for at han skulle forstå hendes hentydning til dette. Kitty var stærk men det var sandt at hun var ung. Et kort øjeblik havde hun troet at hun havde fundet en sjov en - mest fordi at han havde kæmpet mod Zane og nu var gjort til lovløs. Og hun havde faktisk overvejet at bringe Barishan med op til Zane.. men hun kunne godt se at han ikke var nem at have med at gøre. Når han jo alligevel havde sluppet levende væk fra Zane. "3) jeg forlanger at blive underholdt - og jeg mener ikke på 'slå hinanden ihjel'- måden" Kittys stemme var pludselig mere voksen. Bestemmene. Det var tydeligt at når hun engang blev ældre ville hun ende med at blive en bestemmene type - mere end det hun var i forvejen. Og netop DERFOR havde hun brug for diciplin. Netop derfor havde hun en herre. verden var ikke til for at tilbede hende. Kitty var ung og så meget vidste hun da. Men hun kedede sig og noget skulle der jo siges. Hun trak en lille ultra skarp kniv frem og skar de høje hæle af gladiator støvlerne som hun havde iført sig. De var ikke praktiske i en skov. "Godt så.." Kitty rettede sig op og så op på ham.

//hun er meget bestemmene ikke? XD

Barishan så lidt mere alvorlig ud da hun skar sine hæle af. Han vidste ikke om det var fordi hun gjorde klar til at angribe hende eller om hun syntes de var ubehagelige. Barishans glade ansigtsudtryk kom hurtigt tilbage sammen med hans beroligende smil. ’’ jeg er måske ikke den sjoveste person. Men jeg syntes de skal tage det lidt roligt frøken. At gøre noget dumt ender altid galt ’’. Barishan håbede hun forstod budskabet. Han kunne allerede føle hadet vokse i ham. Hams mørke side. Når han blev omslugt af had var han et dyr som Malakel. En jæger. han havde før nydt at jage en Dæmon eller en af Zanes agenter og lege med dem til fortvivlelsen lyste ud af deres øjne. Men Barishan prøvede altid at gemme den side væk. Han holdt den nede. Dog kunne han ikke helt styre den når kampen eller jagten først begyndte. Barishan grinede lidt. ’’ jamen så syntes jeg vi skal snakke om et emne de gerne vil snakke om. Det kan være det bliver mere spænende, syntes du ikke unge frøken? ’’.

"det er kedeligt at snakke Sir Balian" hvislede hun og sendte ham et sukkersødt smil Hun fandt nogle hvide tynde handsker frem og trak dem på hvorefter hun skiftevis bøjede og strakte sine fingre. "Det er sjovere at 'gøre' noget Sir." Fortalte hun og så ned på sine sko. De var ikke spor egnede til at sparke med - hvilket var ærgeligt. Hendes slag kunne være mere dødbringene end når hun brugte sværd f.eks. hun masserede kort sin nakke med den ene hånd og lukkede øjnene. "Jeg vil bare se hvor stærk Zane's modstandere kan være" Hun åbnede sine øjne og blinkede kort til ham med et lille sødt smil. Kitty ville bare se det med sine egne øjne. Føle det. Hun var ikke ude på at skabe nogle fjender. I hvert fald ikke endnu. "Jeg vil bare lige tjekke det ud" smilede hun "Er ikke ude på at slå dig ihjel" - endnu, tænkte hun og strakte sine fingre på hver hånd.

//kort sorry ^^'

Barishan kunne værke hvordan hadet i ham voksede. Hans puls steg. Han lukkede sine øjne. * lille latterlige Dæmon pige. Jeg vil knuse dig langsomt. Først vil jeg lege med dig. Så vil jeg få dig til at tigge om nåde. Til sidst vil jeg overveje hvor hurtigt du fortjener at dø *, Barishan åbnede sine øjne. Hans blik strålede af lyst til at dræbe hende. Lege med hende. Hans smil var blevet til en ondt og koldt smil. Barishan fløj hurtigt op i luften og fjernede ilten i luften omkring Kitty og prøvede langsomt at fjernede langsomt luften i hendes lunger. Hun skulle føre hvordan det var ikke at have ilt i blodet så hun ikke kunne bevæge sig. Hun ville blive træt inden for få sekunder og falde til jorden hvis det lykkedes. Men hvorfor skulle det ikke?. Barshan grinede lidt imens han fløj. ’’ du har valgt din egen skæbne lille Agent for Zane. Tallet af jer jeg dræber er ved at være meget stor ’’. Dog var der noget i Barishan der stadigvæk ikke ønskede at dræbe hende. Han havde ikke helt besluttet sig i nu.

Det skete da Barishan havde åbnet sine øjne. Et lille gisp undslap hendes læber. HVorfor var hans blik så fyldt med had? Det eneste hun havde gjort var jo bare at.. Hun blev stående. Trådte ikke bagud. Kitty var ikke fej. Hun havde ikke tænkt sig at bakke bagud.. Dette tænkte hun i samme øjeblik luften forsvandt rundt om hende. Hun indåndede hurigt den resterende luft og holdt det inde. Løb. Løb for at komme væk fra stedet hvor luften var forsvundet. Trods det var som en bobbel der fulgte efter hende. Kitty begik sin fejl. Hun begik den hurtigt. Ved hans ord.. "Jeg er IKKE agent for Zane- !" det skulle have været et råb men ved det sidste ord var det som at trække luften ud af en ballon. Hun spærrede sine rubinrøde øjne op. Stirrede på ham. Ikke med angst. Ikke med frygt. Hun havde det ikke som om hun var ved at dø. Hun så ikke døden i øjnene. Endnu. Hendes blik havde et beundrende blik. Hun var ikke normal. Hendes interresser kunne være. Sære. Små gisp kom fra hende. Kitty gispede efter luften der ikke var der. Hvis hun havde haft et eller andet i nærheden. Et eller andet med blod i sig. Hun ville kunne drikke de og automatisk få mere luft i sig. Men. Gispende fortsatte. Hun kunne pludselig ikke bevæge sig. Hvad lavede han?

Barishan fløj hurtigt ned imod Kitty. Han prøvede at vælte Kitty og sætte sig oven på hende og holde hendes arme med hans hænder. Barishan kiggede hende ind i øjnene med et dyrisk dog seriøst blik. Hans stemme lod mere rolig på en uhyggelig måde. ’’ hvis jeg var dig ville jeg opføre mig ordentlig og ikke ligge op til kamp mod modstandere der ikke lagde op til kamp. Du burde virkelig kende din plads Dæmon. Giv mig en god grund til jeg ikke skal dræbe dig og skåne menneskeheden fra din ondskab ’’. Barishan ville nyde at lege med hende her. Selv om hans samvittighed ville straffe ham havde han allerede lyst til at se fortvivlelsen i hendes øjne. Barishan fjernede resten af luften fra hendes lunger og lod hende kun lige få nok luft til at svare ham. Han havde et ondt smil på sine læber. Dog var han slet ikke sikker på han ville dræbe hende. Der var noget underligt over hende han faktisk syntes om. Han ville lege lidt med hende og finde ud af hvad det var.

Hun gispede. Lod sit blik møde hans og hendes gispede læber sendte ham et lille uimodståeligt blik. Han var interessant. Der var noget over ham. Han KUNNE faktisk godt være andet end sit 'nice-guy'. Hun måtte indrømme at hun var fascineret men. Hvad skulle hun gøre nu? Hun kunne ikke bevæge sig pågrund af svagheden. Trods alt dette var hendes fysiske styrke enorm. Måske bare ikke ligenu. Luften vente tilbage sammen med ham. Han gav hende luften ved at røre ved hende og hun indåndede luften langsomt. For at mærke den stadig var der. Hun stirrede stadigvæk op i hans øjne. "Jeg var ikke ude på en 'kamp' men for at finde ud af hvad du er i stand til - og det fungerede" Hvislede hun meget dæmpet. Ilten havde stadig ikke fyldt hendes krop helt ud og hun måtte spare på den. Det var sandt. Hun fandt ud af at ham her skulle man ikke løbe om hjrøner med. Han var stærk. Og hun kunne se på hans øjne at han havde levet MEGET længe. Længere tid end hende. Længere tid end rigtig mange. Han havde mere erfaring med livet end hun havde det. Og alligevel var Kitty stadigvæk ung. Hun tog sig ikke af dette. I hvert fald ikke helt. "Jeg bliver genoplivet hurtigt efter en kamp. Mit helbred genopbygger sig. Du ved man plejer at sige katte har 9 liv." Hun blinkede til ham. Der var noget mere voksent over hendes stemme. Hun VAR voksen - i hvert fald hvis det gjaldt menneskene. Men hun opførte sig ikke altid sådan. Hun drejede hovedet lidt for at se han havde fat i hendes arme. Kitty sukkede kort. Knyttede højre hånd - og trods han havde fat i den - smadrede hun den op i hovedet på ham.

Barishan blev ramt i hovedet og lavede et par baglens saltoer i luften. Han landede på jorden et stykke væk. Med vilje vaklede han lidt på benene. * hun slår hårdt. Hendes evne til at reagere er god. Hun skal nok blive til noget en dag *. Barishan tog sig til sin næse der blødte en smile. Det dyriske blik i hans øjne var væk og han smilede igen sødt til Kitty. '' du burde passe på frøken. Din næste modstander er måske ikke så venlig som jeg er. Men Zane kender til min evne ''. Barishan vendte sig om og begyndte at gå. Han havde ikke længere lyst til at kæmpe eller dræbe hende. Hun kunne jo blive en god modstander en dag. En bedre jagt. Barishan stoppede op. '' jeg går nu medmindre der er mere du ønsker at vide frøken? ''. Barishan smilede dog var det ikke til at se fordi han havde ryggen til. At hun turde slå ham selv om han havde overtaget kunne han godt lide. Han glædede sig til den dag jagten på hende ville blive rigtig sjov. Hun var jo en vild en der ikke bare gav op.

Kitty kom hurtigt op af stå af hans vægt forlod hendes krop. Kitty havde mærket hans ansigt tydeligt mod sin hånd da hun hendes næve havde ramt ham. En følelse hun elskede. Hver eneste evige gang. En følelse af at ramme noget hvergang hun slog. Dette gav hende lyst til at le. Hun lagde mærke til at blikket i hans øjne var væk. Utroligt at han kunne skifte sådan fra det ene øjeblik til det andet. Kittys blik var fyldt med legesyge, og nysgærrighed. Hun var som en kat. En kat der ville udforske alt hvad der var omkring hende. "Min næste modstander?" Hun lagde let hovedet på skrå. Zane kendte altså til Barishans evne? Lord Zane. Kitty var ikke en af Zane's tjenere. Hun var ikke engang herfra. Hun boede ikke engang hernede. Kitty kom kun hertil for at finde sin herre. Intet andet. Nej. Måske også fordi hun var nysgærrig med alle de rygter der gik om stedet. Hun nikkede kort og trådte et skridt frem mod ham. "Jeg har et spørgsmål. Jeg ved det absolut intet har med alt det her at gøre men det er grunden til at jeg er kommet herhen." Hendes stemme var blød. Kælende som en kats spinden. Hun så afventende på ham for at se om hun måtte fortsætte. "Jeg vil spørge om du kender noget til en der hedder Lucifer Morte de Sang?" Hendes øjne skinnede kort da hun nævnte navnet. "Han kommer fra Frankrig og er Vampyr. Høj og.." Hun beskrev kort Lucifers udseende. Kitty kendte jo ikke til at han blev kaldt Ahngel hernede. Det var ikke noget hun var blevet informeret om.

Barishan stod og tænkte lidt. Han havde ikke mødt sådan en person. Barishan vendte sig om mod Kitty og rystede på hovedet. '' jeg kender ikke en Vampyr ved dette navn. Det siger mig intet ''. Barishan stod lidt og undrede sig over hvorfor hun troede han ville kende en Vampyr. Måske kendte hun ikke til Vampyrers overværende lyst til Aspara blod. Det undrede ham også lidt han faktisk aldrig havde hørt om Vampyren. Barishan blev enig om at det enten måtte være en snu Vampyr der holdt lav profil eller en svag Vampyr der ikke kunne andet en at holde lav profil. Barishan smilede venligt og kiggede på Kitty med rolige glæde flydte øjne. Der var hurtigt som han skiftede. Dels fordi han var blevet god til at holde sin mørke side nede og dels fordi Barishan var en mester til at skjule sit sande jeg. Barishan grinede sagte og sagde. '' har de andre spørgsmål unge dame ? ''.

Kitty sukkede. Var der INGEN her i omegnen der kendte til Lucifer? derhjemme ville folk have sagt at de ikke anede hvor han var - men i det mindste kendte de ham da. Hun hadede ikke at vide hvor han var. Men finde ham, det skulle hun. Om han så ville findes eller ej. Om han ville følges af en lille killing var ikke noget han selv fik valget for. Kitty havde tænkt sig at blive hos ham. Når hun altså engang havde fundet ham - hvilket hun altså ikke havde. "Er du helt sikker? han er høj, har sort hår og han er cirka så høj. opfører sig mystisk og.." Hun gav ikke op. Men da han endelig havde svaret hende sænkede hun kort blikket for at skjule sin irritation. Fint fint, så måtte hun bare lede videre. Fortsætte til byen terre. Tjekke hvert eneste mørke afkrog. "Ja.. hvad ved du om Zane? Di Morgas nuværene hersker?" spurgte hun. Kittys blik udstrålede nysgærrighed, som kun en kattekilling kunne udstråle. Når hun endelig fandt Lucifer ville hun måske kunne fortælle ham ting han ikke vidste i forvejen. Eller i det mindste kunne hun prøve at følge lidt med i hvordan tingene foregik. Hun var ikke her fra området og havde brug for informationer før hun bare begyndte at vade rundt i Terre.

Barishan nikkede venligt. ’’ ja frøken. Jeg er helt sikker på jeg ikke kender ham. Denne Lucifer person er ikke en der har gjort noget for at gøre sin eksistens synlig for mig ’’. Barishan stod lidt og tænkte. * hvorfor vil hun vide om Zane. Lige meget det kan jo ikke skade at fortælle hende lidt om ham *. Barishan nikkede igen og sagde med en fast tone. ’’ Zane er i stand til at bruge sin Hell Fire, som er verdens farligste ild. Han har også evnen til at kontrollere Dæmoner uden de har chance for at modstå det. Ikke nok med det så kan han teleportere og bruge sort magi. En farlig modstander hvis man ikke bruger hovedet ordentligt ’’. Barushan vidste ikke hvad Kitty skulle bruge den information til eller hvorfor hun troede så fast på at Barishan kendte Lucifer. Men han vidste at det ikke kunne skade at snakke om Zane, der var jo kun en chance for det kunne skade Zane.

"Kan jeg få flere detaljer? personlighed? handlinger?" Kitty havde droppet alt om at spørge angående Lucifer nu. Barishan kendte ham ikke. Desværre. Hun mærkede den svage irritation at røre på sig trods hun forsøgte at holde den inde. Kittys temperament var virkelig ikke noget at råbe hurra for. Ja hun ville vide mere om Zane Di Morgas hersker. Hun var nød til at have detaljer for at kunne følge sin herre i det der skete her i omegnen. Han havde trods alt været her et år nu, trods han skulole have været hjemme for et halvt år siden. Kitty knyttede sine hænder i skjul for ikke at vise hvor svært hun havde ved at styrer sig ligenu. "Han kan.. kontrollere dæmoner? Hvad hvis det kun er halvdæmoner??" Kitty begyndte pludselig at lytte endnu mere. Hun var ikke selv 'hel' dæmon hvis man kunne sige det. Var hun også animagus? Hun mindede jo så meget om en kat? Hvilket hun tit havde tænkt over. Og andre gange havde hun spekuleret på om hun måske var halv vampyr. Men den tanke havde hun vidst også droppet igen.