menneskelighed.. hvor er det lang tid siden.. - amy-

T: solnedgang
D: 1 Juli
V: klart, med solnedgang
O: ikke mange.. rent faktisk ingen..

solens sidste stråler farvede den klare himmel gylden, rosa og lilla, og de fleste ville have nydt den. kvinden i lysningen nød den på sin vis også.. hun nød den fordi at så var det snart nat.. så kom mørket.. og med mørket var det tid til jagt.
hætten der plejede at skygge for hendes hvide ansigt havde hun rystet af sig, og et kønt lidt barnligt ansigt så op på solnedgangen.. det smertede der hvor solens søende stråler ramte men hun udholdt det, for at kunne se på solen..
midt på dagen ville det være den visse død for hende at gå ud, men nu kunn ehun lige udholde det.. at det så gjorde hende mere sulten, var hun ligeglad med.
det skulderlange sorte hår, med de røde striber i lå glat rundt om hendes ansigt og nærmest indrammede det, mens de ishvide øjne så længelsfuldt på solnedgangen.
kappen dækkede det meste at hendes krop, men man kunne lige ane omridsetaf en slank kvinde krop.

//Skal lige logge, kommer igen --'

Amy slog sit sort hår væk fra øjnene. Hun rystede kort på hovedet, så hendes hår sad på plads. Hendes vinger lå langs siden af hende, vingerne formede sig efter hendes krop. Hun lænede sig lidt op af et træ, hun var tæt på lysningen. Hun så lyset fra solens sidst stråler. Så var der nat. Mon nogle skulle til at dø nu? Eller ville lave selvmorder i natten? Hun rystede stille tankerne væk fra sig. hun havde ingen planer om at tag nogle liv i nat eller i morgen. Måske om nogle år, ville hun. Hun vidste det ikke. Hun sukkede stille, hun var jo lavet så hun kunne tag folks liv, men hun ville ikke gøre det

luciel snusede op i luften da hendes overnaturligt gode sanser opfangede en ny lugt, som var anderledes og mere.. menneskelig.. en skovens og dyrenes lugt omkring hende.. lugten af en engel.
hendes før så glade smil stivnede og med øjnene afsøgte hun området for at finde ud af hvor englen gemte sig. hendes øjne var endnu ikke blevet kolde, men det ville nok ikke vare længe, for hendes forhold til engle var ret skidt.
hun havde stødt på engle et par gange på det sidste, og ingen af de møder var forløbet ligefrem godt.
hun bevægede sig ikke ud af solens stråler selvom den hvide hud lyste op i mellem alt det grønne og sorte.