Animal I have become //Zelenia og Vanillin//

Sted: La plage
Tid: Midnat
Omgivelser: Meget få inde på gaden
Vejr: Rød fuldmåne, klart
Dato: irl

Månen havde malet sig i en meget avantgarde pallæt og forves havet, hvor den genspejledes i blodets strømmende farve. Dog fristede dette hav af blod ikke de ligeså røde rovdyrsøjne der kærtegnede den smukke, dog makabre strand der var malet i et billede kun en vampyr kunne ønske sig. En aften hvor gyserhistorier ville fortælles og en nat hvor mørkets væsener ville dukke frem fra skyggerne og lemlæste de få som havde turdet at forhvile sig ud, selvom deres bekendte havde fortalt dem om den dårlige ide fordi de boede i byen af død og ødelæggelse. Terre, hvor end ikke deres børns skoler var et sikkert sted at være for dæmoner og blodsugere der ikke tøvede med at bruge de mindste skygger til deres eget bedste.
En saltmættet havbrise slog igennem det sorte hår Ahngel besad og lod det flagre bagud, så hans ansigt atter var frit for udsynet. Og sikke et ansigt. Kønsløst og alligevel ufatteligt fyldt til bristepunktet med hans status som en overlegen han. Den marmorhvide hud lod sig ligeså farves let sølvrød af skæret fra månen og fik ham næsten til at se mere levende ud end han normalt gjorde. Blot på grund af denne farve. Dødens farve. Kærlighed og lidenskab. For ham var det blot blodets farve.

//Keep up turning//

//jeg hopper bare her ind i i stedet for at lave et^^//

//Oka//

Vanilin fløj lidt rundt, hun så en person nede ved stranden, hun fløj ned til personen"hejiiii"sagde hun, hun blev blæst lidt væk af en vind, hun fløj hen til ham igen"ups, hej herre"sagde hun høflig, hun var meget høflig ved alle, hun prøvede at holde sig i luften, men en vind blæste hende ned i sandet"øv altså!"sagde hun lidt højt

Ahngel vendte blikket idet han hørte en stemme, men da han kiggede var der ikke noget. Han tav kort og vendte ansigtet imod den nye lydkilde og fik øje på alfen. Han hævede stille et øjenbryn og vendte sig imod hende.
"Bonnesoir." sagde han stille. Hans stemme var hvislende men alligevel nær som om der blev hvisket en i øret. En meget indtagende stemme med rolige toner.

Zelenia kom gående ned langs vandet - forførste gang i den tid hun havde været i Terre.
Hun mærkede det hvide sand kærtegne hendes føder, mens hun langsomt bevægede sig gennem den oplyste nat. Hun gik langsomt hen langs stranden mens hun betragtede den næsten blod røde måne, som kun mindede hende om én ting.. Bold, det eneste hun havde kunne tænke på de sidte par dage.. Hun havde gang på gang lovet sig selv ALDRIG at dræbe et uskyldigt menneske igen. Men gang på gang havde hun brudt dit løfte til sig selv.
Hun var ikke glad for sin tilstedeværelse og hun var under ingen omstendigheder glad for at dræbe de unge uskyldige mennesker.. Men hun kunne bare ikke lade være, for hun selv om hun lovede sig selv at hun kun skulle tage den smule blod hun ahvde brug for, kunne hun aldrig stoppe igen, når først hun var begyndt. Den søde smag, og den varme fornemmelse som gang på gang fyldte hendes krop når hun drak blod, var så behagelig at hun bare ikke kunna lade være..
Zelenia væmmes ved tanken, og prøvede forgæves at røste den af sig da hun fik øje på nogen lidt længere fremme. Hvis ikke hun tog meget fejl, så var den ene en Vampyr og den anden en form for alf.. Af en eller anden slags?

//Ludoregel: Jeg, Zelenia, Vanilin//

hun rejste sig op og rystede sandet af sig, hun fløj op til ham"må jeg godt låne deres skulder, vinden er meget stærk for mine vinger, jeg kan ikke holde mig i luften"sagde hun og blev blæst ned i sandet igen"ej altså!"sagde hun vredt, hun ville ikke bruge sin evne med at blive en pige på 1.60cm

/Øhm.. Lodoregl? oO' Er ikke helt med.. Sorry ^^/

Ahngel kiggede stille på den lille alf med et tænkende og let mistænksomt blik. Han havde ikke mødt en alf før. De var ikke lige de mest talrige væsener i frankrig. Egentlig var der knapt en bestand der. Var der alfer ville de normalt være normader eller lignende, men han vidst dog lidt til dem. "Bær over med mig, men kan De ikke benytte Deres menneskeform i stedet." sagde han så idet han ikke ønskede andre væsener for tæt på hans hals. Et af de punkter. Han rettede sig lidt op da han mærkede en sød duft af skyldfølelse og blodtørst i luften. Hvor delikat. Aghngel vendte de dragende røde øjne imod denne anden kvindelige figur. En vampyr. En af dem med et menneskes samvittighed. Uden tvivl forvandlet i en ung alder og endnu fastsiddende i denne verden af godt og ondt. Ahngels røde øjne strålede kort ved tanken om han selv havde været sådan engang. Det var slut. Dødt. De nærmest indsugende røde øjne lagde sig atter imod havet og den røde farve der blev genspejlet over hele fladen og lod byen ligge hen i baggrunden som en simpel lille silhuet af den virkelighed der befandt sig. Menneske virkelighed. Larmende biler og følelser de ikke selv kunne håndtere. Ynkeligt.

//Rækkefølgen til vores emne. Først mig, så dig og derefter vanillin//

//nu er jeg forvirret//

//Det er bare så emnerne ikke bliver knudrede :D Efter jeg har svaret, så svarer Zelenia og derefter Vanillin//

//okay på den måde//

/Okay, nu er jeg også med xD/

Hun betragtede dem lidt på afstand, men blev så enig med sig selv om at hun ikke havde noget at tabe.. Hun begægede sig stille hen mod den overnaturligt smukke Vampyr, og den lille fine alf. Hun stoppede ca. en meter fra dem hvor hun satte til ned i skreder stilling, og smilede svagt, da hun kom i tanke om sine røde øjen - de havde næsten samme røde farve som månen - og kiggede væk, ud over havet, i et forsøg på at skjule sin skam.
så smilede hun igen, lidt stramt, men det var et smil. Hun måtte tage sig sammen, der sad en ældre, og mere rutineret Vampyr kun ca. en meter væk, han måtte ikke få den mis tanke at hun var svag.. Så hun rattede sig op, og vente atter bliket over på de to væsner "Godaften.." sagde hun så endelig, i en tødelig og venlig tone.

/Undskyld de mange stave fejl.. :D Håber i kan læse det alligevel, glemte lige at rette inden jeg sende ^^/

"fint"sagde hun og blev en pige på 1.60, men hun lignede stadigvæk en alf/fe, hun fik helt ned til vandet, så vandet var omkring hendes fødder, hun nød det meget for hun var jo en vandalf/fe, hun kiggede lidt rundt, hun så at der var en ny person ved stranden, hun havde det fint med at der kom en ny til

Ahngels røde indsugende øjne lå endnu henhældt i mørke fra hans gådefulde person med afgav et stille nik til den anden vampyr. "Bonne nuit." sagde han kort og betragtede hende stille. Hans øjne lagdes hen imod alfen endnu engang idet hendes størrelse lod sig forandre til det mere menneskelige af udseende. Han nikkede kort inden hans sorte hår lod sig rive lidt med af vinden og ligeså gjorde hans lange sorte frakke. Kraven bøjede sig kort og lod sig et kort øjeblik slå ind over hans ansigt, så munden blev skjult i det sekund. Når hans ansigt blot var sådan, så mindede han ikke meget om noget jorligt. Specielt ikke med de røde øjne oplysende imod dem. Han vendte dem imod himlen igen inden han stille fjernede kraven og satte den på plads med en elegant bevægelse. Han var høj. Høj og rank og til trods for hans tynde skikkelse var han overhovedet ikke ranglet som man eller skulle tro. Han havde en flot holdning. Et af kendetegnene for hans status. Han ville hellere skambides end at lade sig miste den egenskab.

Zel betragtede kort alfen hvis krop, havde endret form og var blevet større.. Mere menneskelig. Det var ikke Zelenias store lykke dag i dag.. Og det sidte hun havde brug for nu, var en fin lille.. måske halv svag alf, som omlidt ville fræste hende og ende som hendes bytte..
Zelenia skød hurtigt tanken fra sig, og vente blikket mod den anden Vampyr, da hun blev ramt af en brise, der fik hendes fine lyse, næsten silke agtige hår til at flagre i vinden, og piske hende i ansigtet. Hun lukkede øjnene et sekundt, ventede på at brisen forsvandt og så flyttede hun sit hår på plads.
Der sad hun så, i tavs hed og betragtede den flotte, høje og veludseende vampyr, uden at vide hvad hun skulle sige og samtidig var hun taknemmelig over at hun ikke sad der alene, eller værre endnu.. Alene med alfen.

/Ps. Sorry for de lidt langsomme svar :D Håber i kan bære over med mig, skriver også med andre så../

hun gik længere ud i vandet, hun havde nu vand på til knærene, hun nød at vandet var dejlig kold og klart, hun kiggede lidt på de to andre personer ved stranden, hun viste ikke hvad de var og heller ikke hvem de var, hun ville gerne vide det, men hun ville ikke helt spørge dem, med det samme, hun skulle første vide hvordan de var

/Sorry, må logge.. Håber vi kan skrive videre i morgen? ^^'/

Ahngel var stille og skænkede dem end ikke et blik endnu. Han virkede ikke til at se dem som hverken truende eller som midtpunkter. Hans røde øjne lå fast imod et enkelt punkt hvor bølgerne skabte den konstruktive interferens med hinanden og lod sig opbygge og vokse sig højere. En effekt fra de andre bølger som stille udtonedes i vandet.
Det sorte hår gav endnu et sus i vinden idet Ahngel vendte ryggen imod så vinden atter fjernede det lange hår fra ansigtet. Hans ansigt var marmorhvidt og havde rette rene linjer. Han så mere eller mindre kønsløs ud i ansigtet på grund af de store øjne, men der var dog tydelige tegn på hans mandlige køn. Hans kindben og kæbeparti var nemt gennemskueligt.

Zelenia vidste ikke hvad hun skulle dige, selvom hun begyndte at finde tavsheden en smule pinlig. Hun sad lidt og kiggede ubeslutsomt fra den ene til den anden, stadig i tavs hed og overvejet et kort sekundt at gå sin vej. Hun smilte stille for sig selv da tanken strefede hende, men hun blev staid siddene i samme stilling, og havde nu vent bilkket ud over havet.
"Hmm.." Mumlede hun kort, "hvad bringer jer ud på denne tid?" spurgte hun og først der gik det op for hende hvor intreseret hun egentlig var i at få det spørgsmål besvaret, ikke mindst fra den fremmede vampyr.

/Har vi opgevet at skrive.. eller?/