Endnu en tur - ANIMAL

S: Forêt
V: Overskyet aften, lummert.
T: 19:49
O: Skov ...

En lun brise fejede igennem Forêt, en skov udenfor Di Morga, Terre, en by som ikke var som alle andre i Frankrig, eller i hele verden! Det vrimlede her med alle mulige racer, nogle smukke som Aspara, andre onde og grumme som djævle, og så de få mennesker, som intet kendte til verden de levede i. Der var mange der mennesker der der blot troede denne by var som de andre, men der var da også nogle der vidste hvilke fare de altid levede i. Men Mennesket var en understånede race, hvis man da kunne kalde det en race. De var intet, de betød intet, og var intet.
En pige, på cirka 18-19 år, rejse sig op og kiggede rundt. Hun havde mørke slangekrøller der let bølgede ned af hendes ryg. Hun havde en sort lang kjole der sad stramt i omkring livet, så man kunne se hendes velformet krop. Omkring hendes ben, var den løs, og faldt blidt ned omkring hendes ben. Hun havde bare fødder som var letter blege, som rasten af hende. Hendes øjne var unaturlig grønne, og gled rundt i den dystre skov, men som passede perfekt til hende. Hun havde ingen problemer med at se noget, hun kunne se selv de små knuder i træerne der stod flere meter væk fra hende. Hun smilede syrligt for sig selv mens hendes øjne fortsatte rundt i lysningen.
Hun kigged op i himlen, der lignede en der snart godt kunne lukke sin vrede og vand ned over hende, som om hun havde gjort noget. Hun måtte dog indrømme at hun havde gjort en masse, som ikke var heeelt på den rigtige side af de ti bud, egentligt var hun mere på den forkerte side, end den rigtige, men det var jo det der var det sjove! Hvad skulle man gøre hvis det hele bare var kedeligt og ensformigt, hvor der aldrig skete noget? Åhh, det ville jo blive kedeligt. Hun trak vejret dybt, trods dette var en unødvendig handling. Hun havde ikke haft rigtig brug for at trække vejret de sidste mange år, men det var jo en vane, og folk ville kigge hvis hun stoppede med at trække vejret, og ikke døde. Zombie - det navn kunne hun ikke lide, og ville ikke have det hængende over sig. Kald hende alt andet, men ikke zombie.
Hun satte sig ned på en gammel træstup, og trak bene op under sig, og glæde sig til det blev mørkt, for så ville hun tage ud at få noget at spise, måske en engel eller aspara? Uhh, hun kunne næsten ikke vente til at smage det dejlige røde blod, der ville løbe ned i hendes hals, ned i hendes indre, og fylde med hende med en fantastisk rus, der kun kunne findes hvis hun drak blod.
Der var måske mange der hade deres liv som vampyr, men det var sådan en ting, man enten hade, eller elskede. Dog var hun hybrid, men det ændret ikke noget ved at hun elskede sit liv som det nu var.

Dyb brusten, en meget varm ånde, knasen på jorden samt et nærmest gult syn at se igennem, reptilske kuld sorte pupiller der så helt sindsyge ud. En dyrisk person i en, med en smuk veltrænet smidig meget formelige krop med smukke kvindelige kurver men et dræberinstinkt på højde med en ægte dræber. Dette var en halv vampyr og halv animagus race en dødbringende kombination vis man kendte Animal rigtigt?. Hun sneg sig igennem selveste bunden, mere dyr end menneske var hun dog kunne hun forstå de fleste fremmede sprog men ej selv tale dem for det meste. Hun var af russisk blod og derfor havde hun allerede dette dræberiske blod fra fødslen af. Hun havde vokset op blandt andre dyr fordi hendes forældre havde mistet hende en gang de var ude at rejse, i alt den tid havde Animal levet blandt løver, tiger, pumaer, her og der alle mulige slags katte dyr. Hun havde dog os evnen til at bruge selveste dyrenes egenskaber hvilket ville sige at hun ikke havde vampyr styrke, var hurtigere end et menneske men nok ikke så hurtig som en vampyr., Hendes animagus side dominerede mest kunne man sige så ansigt træk var katteligende dyriske træk der kom til udtryk når hun sneg sig ind på et bytte. Denne her dag var Animal så heldig at ha stødt på et dådyr og havde nedlagt det, der var lange flotte dybe revner langs selveste maven af dette dådyr og blodet fra det var Animal smurt ind i. Hun smilede for sig selv drabeligt og trak vejret roligt dog med denne meget varme ånde i det hun knækkede nakken let og lod selveste duften fra dyret tillokke andre dyr, dog var det ikke de helt vilde dyr der eksisterede i denne by, andet end varulve og andre animaguser? men det var vel forståeligt nok når man tænkte over det.
Animal var udødelig som man kaldte det når man ikke kunne dø af alderdom dog.. kunne hun sagtens slås ihjel så evig ungdom ved de bedre vidende og ved de dumme udødelighed?. Hun smilede let og lod stille sine dyriske egenskaber trække sig så småt ind og til sidst var der kun hendes hjørnetænder. De lignede ikke de lange vampyr tænder sådan helt, de var lidt breder og lidt mere? dyriske end feminine og tynde samt lange?.
Hun så stille rundt og syntes at kunne dufte en så hun fik sine negle til at gro hurtigt til lange klør af en leopard og fik selveste pelsen op af armene og bene kun samt halen og dens øre.... Hun hoppede hurtigt op i et af træerne og ventede*hmm? nyt bytte måske* hun ventede utålmodigt på hvem der mund havde gået ind på hendes domæne skønt hun var ny i byen så man aldrig dyr vove sig for langt ind i skoven nær en lille smuk kilde sø der fik forsyning fra bjergene for oven og havde en grotte inden under vandet hvor det førte ud nær stranden..

Hun vendte sig halvt om, da hun hørte lyden af et rov dyr igennem skoven. Hun vendte sig dog om igen, da hun ikke havde nogen interesse for dette dyr, der blev nedlagt, eller for dens ejer. Hun smilede køligt for sig selv, da hun nu alligevel rejste sig op, for at se hvem der var blevet nedlagt. Hun gik ind i skoven, og bemærkede først ikke Animal der sad oppe i træet, men efter hun var kommet et par meter længere hen stoppede hun, og drejede sig langsomt omkring, så hun kunne se op på hende. Der var en kraftig stank af dyr over kvinden, der sad nogle meter over hende. Hun kiggede på hende, og prøvede at gætte sig til, hvad det dog var kvinden var, men der kom ikke noget ned i hoved på hende, før efter lidt tid, da hun kunne dufte at hun ikke var animagus, da hun duftede af vampyr. Hun smilede kort til kvinden, ikke et rigtigt smil, blot et hun satte på læberne for at virke bare det mindste høflig. Da hun ikke længere fandt nogen interesse i kvinden, vendte hun sig om, for at gå videre, men stoppede op, inden hun fik taget det næste skridt, og hun vendte sig halvt om. "Har du været ude at spise?" Spurgte hun, med en kølig stemme, dog ikke ond, eller fjendtligt anlagt. Selv ville hun aldrig røre drikke fra et dyr, det var ækelt i hendes øjne, og hun fortrak noget der var meget bedre end dette dyreblod. Engel, eller Aspara, så kunne hun være dejlig mæt. Menneske var bare et kedeligt måltid, men altid underholdene at anskaffe sig føde fra et menneske. hun vendte sig om igen, for at fortsætte hendes vej, hvor den så ville føre hende hen. Hun børstede, i en let, elegant bevægelse, noget hår væk fra ansigtet, og fortsatte ind i skoven med hurtige skridt, mens hun lugten af dyreblod fra kvinden stadig hang hende i næsen.
Hun gik hurtigere og hurtigere, hvorfor vidste hun ikke helt, men der var noget der trak gevaldigt i hende, og hun var ikke sikker på hvad dette kunne være. Til sidst begyndte hun at løbe mod syd. Farten blev langsomt øget, fra den menneskelige langsomt løb, til en vampyrs hurtige spurt igennem skoven. Hun berørte ikke en eneste gren eller blad på sin vej, hun løb blot som en let brise igennem skoven.

Animal havde ingen interesse i at æde en der havde disse træk som denne kvinde, hun var til dyr eller mænd, dog kunne hun dræbe det kvindelige køn for sjov vis hun virkelig kedet sig. Animal rejste sig let op og hendes store slags poter hun havde var fremme, en leopards, farven var dog sort i stedet med hvide mønster. Hendes gule reptilske øjne lagde mærke til denne person og sagde"Ja" Animal drak aldrig blod men mæskede sig i kødet fra andre dyr eftersom hun ikke levede som de fleste, at jage var som en leg for hende og hun elskede det, dog folk der var uvidne om hende og hendes fortid ville finde dette frastødende og ej syntes hun var chamerende eller speciel men... Animal var kommet helt fra det sydlige afrika blot for at finde sig en af sine egne arter eller for at ruske op i fortiden?, hun havde sporet sin familie så meget men stadig ikke fundet dem og når hun fandt dem ville hun dræbe dem!. Animals gule nærmest skindende øjne betragtede hende i mens hun holdte sig under træets krone så det var lidt umuligt at se hendes virkelig form, dog var hun halvt dyr lige nu og halvt menneske kunne man vel på en måde sige eller halv vampyr. Hun betragtede denne kvinde som verne... uinteressant...
Dette vagte ikke nogen grund til at hun ville løbe efter denne kvinde så da hun gik sin vej hoppede Animal ned og fortsatte i den anden retning hen af mod den brusende kilde hvor hun kunne vaske blodet af sig. Hendes påklædning var let, shorts og en tshirt. Hun gik aldrig i noget andet generaldt?. Det så hun ingen grund til når hun plejede at forvandle sig som hun nu gjorde, blodet var smurt ind i hendes shorts og grå tshirt der hang lidt casual laset her og der. Hun smed tøjet let og hoppede under vandet og mærkede hvordan hun langsomt lod selveste klørene og formerne af bene på denne leopard forsvinde samt hale og øre. Hun blev en ovnlig kvinde og ikke en krydsning af et eller andet misfoster dyr som andre sikkert ville kalde hende dog anede de ikke hvilke evne dette var som var virkelig effektiv skønt hun havde store svagheder blandt vampyr men det var hendes egen race jo selv skyld i? eller evnerne og den måde hun var opvokset skam os.
Hun sukkede let da hun nød dette bad og fik sig langsomt tørret ved at løbe lidt rundt om sig selv og iførte sig så shortsene og tshirten dog havde hun undertøj inden under fordi så usofistikeret var hun skam heller ikke. Hun kendte til menneske verden og alt hvad den indebar men hun følte sig mest hjemme i naturen og i sine former af dyriske dyr.
Hun lagde sig stille på en af stene og lod blidt ørene af en ulvs vokse frem i det hun lå der og lyttede mens hun faldt i en slags rævesøvn, vis der kom noget ville hun vide det... med det samme uanset hvor stille det vel var... hun ville opfange hver en ændring i selveste luften og på jorden.. dog kunne man overraske hende vis ørene ikke pegede den rigtige vej?.

Hun havde efter nogle minutter bemærket at at kvinden, der havde en kraftig stank af dyr over sig, ikke var fulgt efter hende, men det passede hende så udemærket, for hun havde noget andet at tage sig af, nemlig en dejlig varme, der kun kunne betyde én ting. Skovbrand! Et smil bredte sig på hendes læber, da hun gik tætter og tætter på den ilden, der begyndte at æde træerne foran hende. Flammerne var et syn hun elskede at se på, som de slikkede sig op af træerne og sortnede dem, som ild altid ville gøre, uanset hvad det var i berøring med. Hun rakte sin hånd frem mod flammerne, der flikkede sig op af hendes arm. Hun kunne uden problemer være i kontakt med ilden, så længe hun ikke stod i den for længe, for så ville hun brande op, det var vel hendes vampyr del? Det føltes som om flammerne omfavnede hende, og gjorde hende lykkelig og stæk. Hun sukkede af nydelse, og havde lyst til at kaste sig ind i flammerne, som næsten greb ud efter hende, men da hun mærkede deres slikkende flammer omkring sig, gjorde hun let omkring, og begyndte at læbe ind i skoven, selvom hun ikke havde så meget lyst til dette, men at brand i hendes elskedes arme? Nej, ikke endnu. Hun begyndte at løbe tilbage, hurtigere end et menneske, men alligevel ikke hendes topfart.
Farten var høj nok, og det ville da også være endt med en svømmetur for hende, hvis hun ikke lige havde set kilden Animal sad i, og bremset hårdt op, inden hun gik på næsen ned i det klare vand. Hun kiggede på hende, først hendes øre, og derefter gik blikket langsomt ned af hende. Hun kiggede med foragt på vandet under hende. Hun hade vand, hun kunne svømme til en vis grænse, men mere kunne hun heller ikke klare vand. Ej drak hun det heller ikke, og regnvejr?! Aldrig, kun hvis det tordnede.