Oplagt aften til jagt. - Robby.

Dato :: Ligesom IRL.
Tid :: Lidt over midnat, sådan ved 1 tiden.
Sted :: Tæt, ved en gyde.
Omgivelser :: Nogle få skumle typer, der hænger rundt og lidt mange andre normale typer.
Vejr :: Bidende koldt, trods det skulle forestille at være sommer.

Den blege hud lyste helt op i den dystre mørke og sammensat med det platin blonde hår, mindede han en anelse om et omvandrende spøgelse, hvis man så ham på langt afstand. Dog, var drengen ved navn Leo, der nu var trådte ud fra en gyde, iført helt sort tøj, som sædvanligt, hvilket lidt ødelagde sceneriaet. Han kastede hurtige blikke til hver sin side, før han fortsatte ned af den mørklagte gade, som dog blev oplyst en anelse af lygtepælene ved kantstenene. Et smil krusedes om hans læber, da han godt lagde mærke til afstanden som de mennesker, han færdedes med holdt fra ham. Åbenbart kunne hans skumle aura hurtigt opfattes, men han tog sig ikke videre notits af det. De var ikke noget interesse for ham, selvom han dog ikke havde fået noget blod iaften - Hvilket egentlig havde været årsagen til at han var kommet her. Men man skulle vel ikke trække sig for meget opmærksomhed? ikke mere end der i forvejen hvilede på ham i hvert fald.

En spinkel, høj dreng,kom løbene ud fra en gyde. Månen som kastede et
uhyggeligt skær over alt lyste hans blege, men veltrænede overkrop.
Hans sorte bukser, og Converse var beskidte, og lasede. Hans sorte øjne
kiggede rundt på menneskerne på gaden. De kiggede på ham, som var han
et dyr. Vild og utæmmet. En dreng, på hans egen alder stod lidt derfra,iført sort tøj,
mens hans blege hud,og blonde hår lyste op. Drengen så sulten ud. Robby, som drengen
med den bare overkrop hed, var også sulten. Han havde ikke fået andet en små børn
at spise siden hans hus brød ud i brand. Han så sig omkring igen,og lagde nu mærke
til en blond, letpåklædt pige.Man kunne se hendes bryster, ogen stor flok mænd,
stod omkring hende,og gramsedepå hende. Tænk at de kunne finde på det.
Damen var ligeglad. I sine egne tanker begyndteRobby at spankulere overmod drengen.
Med et sæt kastede han sig over drengen,og borede sine hugtænder dybt ned
i drengenshals. Med et lille brøl, sprang Robby tilbage, og holdt sig på halsen.
"Du er en vampyr" gispede han

//Skal lige spise^^//

Leo's hvilede fortsat granskende på hans omgivelser og de naive mennesker omkring sig. Dog, måtte de også være en anelse kloge, eftersom de alle åbenbart nu holdt sig til den åbne gade. Han brummede fraværende lettere irriteret og kunne mærke sin sulte stige i takt med hvert skridt han tog. Han fik en let påklædt blondine i sit synsfelt, men heller hun så ikke ud til at være alene. Han skar en grimasse, da han opdagede hvad mændene gjorde ved hende. Og, alle andre, der bare så ud til at ignorer det, var langt værre. Men, han havde dog større problemer, for hans mellemgulv gjorde værker. Han var tæt ved en gyde nu lidt væk fra de andre mennesker og skulle til at læne sig op af en graffiti overmalet væg, da han pludselig mærkede et par hugtænder bore sig i hans hals og derefter den stikkende smerte. "Hvad i..", udbrød han straks lettere forvirret og vendte om, da drengen pludselig trak sig væk. "Nej, virkelig?". Han havde et vredt udtryk over ansigtet, men det forstummede hurtigt, da drengen også så ud til at være sulten. "Og, det er du vist også", mumlede han noget dumt og tog hånden op til halsen, hvor det allerede havde helet. Det ville egentlig have været ret komisk, hvis situationen havde været anderledes.

Robby skar en grimasse. Det sved i hans hals, da vampyrblod var giftigt over
for andre vampyre.
"ja jeg er vampyr" sagde han, med lukkede øjne. Han koncentrerede sig, og
langsomt begyndte den dunkene smerte i hans hals at forsvinde. Han kiggede
sig omkring.. ingen havde set dem.
"det må du undskylde. min sult gjorde mig blind" sagde han, og smilte så.
Alle de personer han havde drukket fra, var selfølgelig alle døde. Til hver
begravelse havde han kommet med en rose.. De havde været dyre, for det
var den bedst tænkelige slags. De visnede aldrig, og blæste aldrig bort. Robby
var glad for at han ikke skulle købe en til.
"Det må du undskylde" sagde han igen, mumlene. Han begyndte pludselig at le.
Det var da morsomt. Her stod han, udsultet og ynkelig og prøvede at drikke blod
fra en anden vampyr.
"Jeg hedder foresten Robby" smilte han.

Leo kiggede lidt indgående på ham og kunne godt se, at det havde taget lidt af hans kræfter. Selvfølgelig, han kunne slet ikke fatte han selv havde glemt alt om det. Men, nu havde han heller selv aldrig prøvet at prøve at drikke blod fra en anden vampyr før.
Et smil kom straks frem på hans læber og han rystede på hovedet. "Det er helt okay", svarede han ærligt. Han kunne godt følge ham og lod let med, idet han kiggede omkring dem.
"Jeg er Leo", svarede han på præsentationen, efter at have vendt blikket på ham igen og trak hånden frem, men tøvede så. "Nu fortærer du ikke min hånd vel?", mumlede han, men fortsat med et skævt smil.

Robby grinte af joken Drengen som åbenbart hed Leo, fyrede af. Eller
var den overhoved Bevidst? Han rakte selv hånden frem.
"Jeg skal nok lade være med at æde den. Det gør lidt for ondt i halsen.
Tjaah for meget ville jo dræbe mig." Sagde han med et smil...

//Bliver altså nød til at logge.. men jeg svare imorgen :P//

"Hvor godt", svarede han med et let grin og trykkede kort hans hånd. Det var rart for en gangs skyld at møde en med samme kølighed som ham selv, han kendte langtfra særligt mange vampyrer. "Well, så skal jeg også nok love at skåne dig", tilføjede han smilende, men kunne tydeligt mærke sulten brede sig.
"Er du tit her?", spurgte han egentlig henvendt til om han plejede at stille sin sult af der.

// Okay, ses then. :b //

Robby så på Leo..
"Øhh nej, men jo... Min hytte (ude i skoven) blev brændt ned til bunden..
Jeg har kun fået små børn, der forvildede sig ud i skoven om aften." sagde
han og holdt sig for maven. Den rumlede stille, men begge vampyre hørte det.
"Skal vi jage sammen? Jeg har en forygene evne til at suge sjælen ud af folk,
før jeg 'spiser' dem.. Det gør dem lidt lettere at fange" grinte han

Leo skar en svag grimasse, da han hørte, hvad der var sket med Robby's hytte.
"Det er jeg ked af at høre". Han tav dog dernæst, for at lade ham tale helt ud, da han så ud til at have mere på hjertet.
Han grinede dæmpet, da hans mave begyndte at rumle. "Med glæde", svarede han oprigtigt og skar atter en grimasse, denne gang dog pga. af hans egen mave der gjorde ondt pga. sulten. "Hvor godt.. Jeg har så en evne til at hypnotiserer dem..", mumlede han tænkende og grinede så. Med de 2 evner sammensat kunne det umuligt gå galt, selvom det nok ikke ville alligevel.