Legen med ild. //Kaia//

Kaia gik ind i den forladte forlystes park"her er så forladt"sagde hun, hun kiggede rundt, hun så nogle flammer"hvorfor er der ild, så må der da være nogle her" sagde hun, hun begyndte at gå derhen i mod , hun viste ikke at der var nogle i den forladte forlystes park

hun stoppede op"hey"sagde hun, hun kiggede rundt efter noget der havde med planter at gøre, men det var lidt svært"hvorfor lige ild"sagde hun, hun prøvede at undgå at rør ilden og varmen der fra*jeg kan ikke tåle ild, det er alt for varmt*tænkte hun

Mori begyndte at grine, men lod ringen af ild forsvinde. Han lod skyggerne omkring ham falde og trådte frem. "Hvad søger du?" spurgte Mori og så lidt på hende. Hun var en mørkelver, som ham, men hun var sikkert anderledes af natur. Men det ville han nok finde tidsnok ud af, når de begyndte at snakke. Og hvis hun smilte venligt, så vidste han nok om hende.

hun var faldet ned og sidde pga. ilden"bare en gå tur lige ind til ilden kom"sagde hun, hun var lidt ør i hovedet og i kroppen, hendes største fjende var ild, da hun var natur*jeg hader ild, jeg kan ikke tåle det, hvem var det fjols der lavede den ild*tænkte hun vredt for sig selv, hun viste ikke hvem han var, hun var osse ligeglad, hun havde ikke sin kappe på, hun sad i sin lår korte nederdel(se billede)

hun flyttede sig lidt tilbage og rejste sig op"hold det der ild væk fra mig"sagde hun, hun så en bod af træ, hun fik den til at slå rod i jorden, hun var glad for at vide der var noget plante i nærheden af hende, hun kunne føle sig lidt tryk igen, hun kiggede lidt på drengen/manden, hun viste det ikke helt, hun var osse ligeglad, hun var her for at gå en tur ikke for at blive overfaldet af ild

"jeg skal prøve"sagde hun, hun slappede lidt af da ilden forsvandt, hun fik et træ til at vokse op igennem det hele, hun smilte en lille smil, det var ikke meget da han kunne kontrolrer ild, hun ville ikke være særlig tæt på ham, hun ville helst væk fra ham, hun gik lidt mere tilbage for at komme lidt længere væk fra ham

"Hvad er dit navn?" spurte Mori lidt utålmodigt, fordi hun ikke fortalte ham. Det var jo en høflighedsform, som skulle holdes, medmindre man ikkke var høflig. Han lagde mærke til træet, som voksede op. Han trak lidt i grimasserne, så hun var muligvis en lyselver. Han lod hende trække sig væk, fordi så skulle han ikke tænke på afstanden, hvis hun kunne finde på at angribe ham.

"Kaia Mizuki Hoshina og hold venligst ilden væk fra mig"sagde hun, hun var lidt bange for ham, hun holdte sig i nærheden af træet, hun følte sig i sikkerhed ved det, hun var bange for ham ikke bare lidt, meget, hun var meget bange for ham, hun var bange for at han ville sætte ild til hele skoven eller rettere alt plante liv, så hun ville blive magtesløs

Mori nikkede til hendes navn, det med ilden, det smilte han bare over. Han kunne så hendes frygt for ham, hvilket frydede ham. "Hvilke evner har du?" spurgte Mori, han ville med sikkerhed vide, om hun var en trussel eller ej, fordi hvis hun var det, så skulle han nok holde lidt afstand fra hende, så han kunne føle sig sikker. Hvis hun kunne bruge lys eller vand, så var hun en trussel mod ham.

"har du ikke øjne?"spurgte hun, hun bankede på træet"det voksede op ud af det blå eller rettere en bod af træ"sagde hun, hun stod helt op af træet, hun var lidt glad for at han ikke brugte sin evne med ilden til at fange hende med og gøre hende svag og magtesløs, for planterne og natur var hendes et og alt, hun ville bestykke det med sit liv, hvis det skulle være det, det var hun ikke bange for, det var kun ilden hun var bange for

"ja naturevner, jeg kan få alt hvad der har med planter at gøre til at gro og forsvinde igen"sagde hun, hun fik træet til at blive mindre og stort igen"forresten hvilken slags elver er du?"spurgte hun, hun ville ikke sige hvad hun var før hun viste hvad han var, hendes hår og øjne var næsten helt blod røde og hendes tøj var osse meget rødt, hun lignede slet ikke en mørkeelver og heller ikke hendes evne, det var mere en naturelver blandet med en vampyr, de andre elvere fra den landsby hun kom fra sys hun var og lignede og det havde hun ikke været glad for

hun ture ikke sige hvad hun var, hun var sikker på han ville grine og gøre nar af hende som alle de andre gjorde da hun boede i landsbyen, hun begyndte at gå lidt længere væk, hun fik træet til at blive til boden igen, hun havde ikke brug for det, hun var lidt trist, hun viste godt hvorfor, hun var bange for hans ild og om han ville gøre nar af hende og grine

hun kiggede på ham"hvem?, de eneste steder jeg har været er skoven, hjemme hos Zero og ved søen"sagde hun, hun havde ryggen til ham, hun så en masse billeder fra livet landsbyen, i hovedet, hun viste ikke om hun havde set ham i landsbyen*han er nok fra en anden landsby*tænkte hun, hun satte sig ned på en bænk, hun ville havde billederne ud af hovedet, hun ville helst gerne glemme livet i landsbyen

"du tro jeg er en vampyr ikk"sagde hun og kiggede på ham"men det er jeg ikke desværre undskyld jeg måtte skuffe dig"sagde hun og satte sit hår op i en heste hale så hendes elver øre kom ordenlig til syne"jeg ved godt jeg ikke ligner en elver"sagde hun, hun havde helt ret, hun lignede slet ikke en elver, hun havde ikke den hår farve elvere normalt havde, det var derfor hende og hendes forældre havde forladt landsbyen

"hvilken landsby er du fra, hvis du da er fra en selvfølgelig"sagde hun, hun kiggede på ham*nu vil han nok gøre nar af mig og grine af mig, som alle andre elvere i den dumme fra landsbyen, de behandlede mig heller ikke særlig godt*tænkte hun vredt, hun ville helst ikke tilbage der til eller møde nogle af dem igen