Fri som en fugl (Angels=privat)

S: skoven indre
O: Træer, sten, buske og dyr
V: Solen gik ned for en time siden. der er en smule køligt på grund af en kold brise.
T: ved en 22.00 tiden
P: kig på billede

Barishan sad på en sten og spillede på et græsstrå. Han spillede en beroligende og stille melodi. Han havde lukkede øjne. Månen var ikke stået op i nu dog var uglerne begyndt at komme med deres lyde. Barishan havde en sølv amulet der hang og slog let mod hans brystkasse. Han havde en smuk sølvring på, det var sådan en ring korsriddere fra svundne tider havde. På hans ryg hang Zalzura som var hans sværd. Det virkede fjendtligt hver gang en vampyr nærmede. Dog kæmpede Barishan kun mod de vampyrer der enten dræbte mennesker foran ham eller prøvede på at dræne hans blod. Barishan havde næsten perfekte ansigts træk og hans gule hår bevægede sig let i takt med brisen. Det var klart at se han var en Aspara.

Angels løb rundt i skoven og hoppede af og til op på nogle de stammer af træer som hun passerede på sin vej. Hun kedet sig og havde endnu ikke fuldført sin plan, med at dræbe en familie og overtage deres hjem. Da hun intet hjem selv havde, betragtede mest kirkegården som sit hjem, selvom nogen mente at det ikke kunne siges som ens eget hjem, hvilket var rigtigt nok. Men hun havde ingen steder at tage hen ellers, end stedet hvor hendes kæreste boede. Og hendes kæreste, ville nok ikke være så glad for at se hende, all the time. Hun var iført en sort trøje, som var lidt nedringede ved hendes ene skulder, (som på hendes avater..) og havde derudover sorte hotpans på. Hun løb i bare tær.. det kunne direkte ses på hende at hun var glad. Ikke så mystisk, når hun havde vundet sin kærlighed. Hendes hud var blegere end de fleste vampyrer og derfor kunne det også nemt ses på hende at hun var en af slagsen. Hendes hvide lange hår, som gik lidt ned til omkring hendes røv, hang lyst ned af ryggen på hende og det bevægede sig frit i med brisen, hun syntes at der var godt vejr, det kunne hun godt lide, også specielt fordi solen ikke var fremme. Med tiden stoppede hun op, et stykke inde i skoven da hun fik færden af en ubekendt lugt i sin næse. Hm, en Aspara? Et skævt smil dukkede frem på hendes læber, da hun tænkte over om hun skulle forstyrre dette væsen, eller ikke.

Barishan kunne mærke i vinden med sine evner at nogen var på vej. Han rejste sig og kiggede på Zalzura. Zalzura reagerede. * en vampyr nærmer sig. Nu må vi se om hun er som Kitja. Kun bor jo i hytten med os andre og hun er vampyr *. Barishan smilede varmt og kiggede i den retning hvor Angels var. Han åbnede sine varme krystal blå øjne og kørte en hånd igennem sit gule hår. Ban var i godt humør som altid. Dog var han lidt spændt på om Vampyren var venlig eller efter hans blod. Barishan stod og overvejede om han skulle trække sit sværd, men han valgte ikke at gøre det. Barishan havde været i mange kampe imod Vampyrer og vidste godt hvordan han skulle kæmpe imod dem. Dog havde hans syn på Vampyrer ændret sig da flere og flere af dem ikke havde den store trang til Aspara blod. Så han var mere afslappet en han normalt var. Han lod sin garde falde og stod og ventede.

Angels kunne mærke et eller andet tiltrækkende ved dette væsen? Som havde noget der gjorde hende lidt usikker, men hun besluttede sig for at dukke op foran ham, dog et stykke væk, hun fugtede let sine læber, imens at hun betragtede denne mandlige aspara. "Hvad laver du her ude.. så sent?" spurgte hun så med et skævt smil. Imens at hun godt fik øje på sværdet omme bag hans ryg.. en rigtig killer.. der kunne dræbe vampyrer.. så Angels holdte lav profil og gemte sin onde side væk.. normalt var hun jo en kold person.. men kærlighed og et våben.. kunne hurtigt ændre hendes personlighed.

Barishan smilede varmt og kiggede Angels direkte i øjnene med sine krystal blå øjne '' jeg bor skam ude i skoven. I en hytte ikke så langt her fra. Hvad bringer dem ud i skoven på denne tid, frøken?''. Zalzura reagerede ved at udsende en hvinede lyd. Barishan kiggede over sin skulder og rystede på hovedet. Barishan spændte sig sværd af ryggen og lagde det op af et træ. '' det må de virkelig undskylde frøken. Mit sværd reagere på Vampyrer, dog ønsker jeg dem ingen skade. Mit navn er Barishan ''. Barishan bukkede dybt og smilede varmt. Han var ofte for hurtigt til at stole på nogle personer. Det var en af hans svagheder.

"Åh.. hm, jeg havde lyst til at bruge noget af min energi.. også syntes jeg at skoven.. var det perfekte sted til det" sagde hun med et skævt smil, imens at hun kiggede på ham. Idet at hun kiggede over mod det træ, hvor han stillede sit sværd. Hvorefter at hun nikkede lidt, det sværd ville hun ikke komme i nærheden af.. overhovedet ikke.. hun smilede noget bredere da han præsenterede sig. "Angels.. Angels Charmless" svarede hun og bed sig diskret i underlæben, imens at hun så på ham igen. Denne Barishan.. virkede til at være flink? Hm, hun havde også hørt at de var flinke væsner, men hun havde bare aldrig mødt en aspara før, af hvad hun kunne huske. Så mange væsner havde hun ikke mødt igen. Kun få, selvom hun efterhånden havde ved at være i Vie La Mort i et stykke tid. "Det er i orden" tilføjede hun hentydet til med hans sværd. Hun vidste godt at der var blevet lavet våben til så vampyrer kunne dræbes..

Barishan smilede let og gik over og tog Angels hånd, han bukkede sig og kyssede blidt hendes hånd. Så rejste han sig og slap hånden. '' det er mig en ære at møde dem frøken Charmless. De virker som en klog ung dame ''. Barishan smilede og lod en hånd glide igennem sit gule hår. Han virkede meget galant og dannet. Hans krystal blå øjne udstrålede varme og venlighed. Luften omkring ham var som en frisk skovbrise, han duftede af frisk luft. Det var nemmere at se han havde en veltrænet krop da han var så tæt på som han var. Det kunne nu også ses at han havde en beige farvet taske på ryggen. Det var klart at se han var en kriger, dog virkede han ikke grov og brutal som så mange andre krigere. Nærmest som om hans personlighed passede mere på en filosof end en kriger. Dog havde han valgt en krigers vej på trods af det.

An blev noget overrasket da han kyssede hendes hånd.. imens at hun fulgte hver og en af hans bevægelser, hun smilede skævt, "I lige måde.. og de virker som en klog person med fornuftige beslutninger?" sagde hun roligt og strøg sin hånd igennem sit lange lyse hår, dernæst. Hun lagde sit hoved en smule på skrå og tænkte over noget, hun havde et spørgsmål at stille ham, men hun vidste ikke rigtig om hun kunne være høflig over at spørge ind til det? Hun fugtede let sine læber, "Hvorfor har du af en venlig person valgt at være kriger..?" spurgte hun så med et svagt smil der dukkede frem på hendes mundvige, imens at hun stadigvæk kiggede på ham, hun syntes selv at han lignede en der ikke kunne gøre en flue fortræd. Og det ville være en skam, hvis han en dag blev dræbt af et andet væsen, efter hendes egen mening. Hun kiggede lidt ned af sig selv, imens at hun ventede spændt på svar, dog så hun op på ham igen og lod sine grønne øjne hvile på ham. An havde nogle specielle smukke øjne, af hvad hun vidste var hun den eneste med denne eneste øjen farve.

Barishan smilede let og kiggede Angels lige i øjnene. '' Jeg blev en kriger så andre ikke behøves at være det. Jeg tog denne vej så jeg kunne sikre mig at andre kunne leve deres liv i fred. Jeg var født som en simple mand, troede ikke jeg ville blive andet en filosof. Men min skæbne dannede sig da min Far kom og hentede mig og jeg fandt ud af at jeg var nobel. Da min far døde havde jeg valget mellem at løbe og derved leve mit liv i fred, eller kæmpe for mit folk. Forsvarer og lede dem. Krigerens vej er vejen af en morder, men jeg ofre gerne min godhed så andre kan nyde deres godhed uden at frygte for deres liv ''. Barishan kiggede derefter ned mod jorden. Det var klart at se ham stod ved sit valg. Barishan snakkede normalt ikke om sin fortid, der var dog noget over Angels der fik ham til at åbne sig op. Barishan grinede let mens han kiggede ned. Det så ud til at tænkte over sin fortid.

Barishan nikkede let. '' hvis de ikke har lyst til at snakke om deres fortid så skal de heller ikke gøre det frøken Angels ''. Barishan så på Zalzura og smilede let, når han kiggede på sværdet havde han et respektfuldt blik i sine øjne. Han stod lidt og så på sværdet, så kiggede han på Angels igen. '' Det er faktisk min mentor. Min mentor var en Vampyr ved navn Zalzura. Han lærte mig at slås og bruge min hjerne i kamp i stedet for brutal kraft. Han var ved at dø da jeg valgte at Forsvarer Jerusalem. Han støttede alle mine valg, han havde stor tiltro til mig. Da han var ved at dø brugte han sine sidste kræfter til at lave sig til mit sværd. Han ønskede at beskytte mig så meget han kunne. Han ønskede at ingen Vampyrer skulle få deres tænder i mig så med hans sidste kræfter lavede han sig om til et våben der kunne beskytte mig imod hans egen slags. Der er selvfølgelig mere til Historien men den er meget lang og visse dele er kedelige ''. Barishan grinede lidt og virkede åben og ærlig.

Barishan grinede let og smilede varmt til Angels. '' Zalzura var bedste venner med min far. Han svor han ville beskytte mig til jeg døde. Han holdt sit ord. Zalzura var den klogeste og viseste mand jeg nogensinde har kendt. Man på sige han holder det løfte han gav min far. Jeg kendte ikke min far ret godt, mødte ham første gang da han fortalte mig jeg var nobel. Det er nemmere at forklare sådan her. Filmen Kingdom Of Heaven er bygget på min fortid. Dog var det ikke helt sådan der skete som i filmen hvilket de godt kan regne ud men meget af den viser nu meget godt min fortid ''. Barishan vidste overhovedet ikke hvorfor han blottede sig sådan foran Angels, det var næsten uvirkeligt for ham. Han burde ikke åbne sig så meget og hvorfor han gjorde det var en gåde selv for ham. Dog gjorde dette ham mere nysgerrig i hvorfor han reagerede sådan her.

An løftede sin ene hånd op til sin hals for at mærke efter om hun havde et halsbånd omkring halsen, uden at hun vidste hvorfor, det plejede hun nemlig ikke. *Godt nok..* tænkte hun og smilede skævt imens at hun kiggede på Barishan. Da halsbåndet kun ville dukke frem når hun havde samleje med en anden, som ikke var Gabe, hvor den person ville overtage pladsen som hendes mester, det måtte hun indse, i stedet for bare at mærke efter om halsbåndet var dukket frem, hvilket det ikke var, hun havde jo ikke samleje med nogen. Sådan var det at være slave vampyr, hun fniste lidt, "Okay.. lyder til at de havde et meget tilknyttet venskab" sagde hun stille, og bed sig let i underlæben. "Så er jeg glad for at du ved at ikke alle vampyrer er onde" tilføjede hun.

Barishan kiggede lidt da hun mærkede på sin hals. Han havde mange gange før set tidligere slaver gjort sådan. Dog kunne han se hun reagerede anderledes. Som om hun ikke ville have han skulle ligge mærke til det. Barishan stod lidt og tænkte imens han gled sin hage. * mon hun stadigvæk er en slave. Der er kun en måde at finde ud af det på. Stil hende en direkte spørgsmål og se og analyser hendes reaktion *. Barishan smilede til Angels og sagte så. '' de tager dem til halsen, er de en slave frøken? ''. Barishan øjne fokuserede på Angels ansigt mens han spurgte.

An kiggede på ham og hævede undrende det ene bryn.. hvad skulle hun svare? Hun sukkede lydløst, det var ikke sådan fremmed der fik at vide at hun var en slave vampyr. "Hvorfor.. kalder du mig frøken?" spurgte hun så for at se om hun kunne komme uden omkring spørgsmålet.. men så kunne han vel også regne ud med hvad hun var for en vampyr... hun bed sig let i læben, imens at hun så på ham og afventede et svar.

Barishan smilede. *jeg vidste det, hvis hun ikke var en slave ville hun grine af mig eller blive sur. Hun har prøvet at skjule det før siden hun prøver at skifte emne *. Barishan var meget intelligent og ekstrem god til at læse folk. Det var to egenskaber han ofte brugte i kamp, dog var de også meget nyttige at have når man socialliserede med andre folk. '' jeg kalder dem frøken fordi jeg ikke regner med de er gift, så ville jeg kalde dem fru. Men hvem er de en slave af ? ''. Barishan var meget mere direkte en han normalt var men han kunne ikke fordrage når andre holdt folk som slaver. Han havde mange gange reddet og befriet slaver, dog havde tiderne ændret sig og slave handel var der ikke meget tilbage af.

An vidste ikke helt om hun skulle svare på det, for tænk hvis han så ville gå til angreb på den person? Og hun elskede jo sin mester.. faktisk var de også sammen som et kæreste par. Han brugte hende ikke som direkte slave på den måde, som hun havde troet og lidt regnet med, "Gabe.." sagde hun så forsigtigt.. "Men.. selvom han er min mester.. bruger han mig ikke på den måde, han ville helst være fri for det.. men acceptere det alligevel.. og elsker mig.." mumlede hun, lige nok til at han kunne høre det. Hvis han ville prøve på at skade Gabe.. ville han have hende på nakken.. og hun ville prøve på at dræbe ham.. "Hvad da?" spurgte hun dernæst nysgerrigt og lagde sine arme over kors, imens at hun så på ham.

Barishan smilede let og grinede. '' hvis de er glad for deres liv så vil jeg selvfølgelig ikke blande mig i det ''. hans smil forsvandt og han kiggede hende alvorligt ind i øjnene. '' men hvis den tankegang ændre sig, så skal de komme til mig med det samme, så vil jeg befri dem for den slave handler, eller mester. Eller hvad han nu er ''. Barishan smilede igen og en varm glød kom tilbage i hans øjne. Det var næsten som om han var en ulv i fåreklæder. Glad, venlig og så ikke ud til at kunne gøre en flue fortræd. Men når han blev alvorlig, lyste det næsten ud af ham at han var modig, stærk, klog og ikke bange for at dræbe eller dø for at redde andre.

An lyttede efter det som han sagde, bed sig da hårdt i læben, og hun blev utrolig nysgerrig.. et spørgsmål steg hende til hovedet.. men dog blev hun lidt forundret over hans pludselig væremåde, hun undslap et lille grin, da han blev blød og venlig med det samme. "Er der ikke nogen udvej.. hvor jeg kan komme af med min status som slave vampyr.. uden at skade Gabe?" spurgte hun og lod sin tungespids glide ud og slikke ved sin underlæbe, hun smilede så skævt, "Det skal jeg nok huske" påpegede hun ham, imens at hun afventede et svar, og hun håbede på alligevel at han kunne hjælpe hende.. for hun gad ikke at slave vampyr længere.. faktisk gad hun slet ikke at være en vampyr.

Barishan satte en hånd på sin hage og stod og tænkte lidt over et svar til hendes spørgsmål. '' jeg har aldrig set en prøve det på den måde. Faktisk har jeg aldrig mødt en slave der elskede sin Mester. Men jeg har et par teorier der måske vil virke. Den første er den der giver mest mening. Han skal frigive dig fra sin status som slave. Problemet er bare at han uselvisk skal ønske det af hele sit hjerte at du bliver en fri kvinde, gør han ikke, har han en bagtanke eller gør det for at få dig til at kunne lide ham mere så vil det fejle. Den anden teori er et ritual der frigiver dig fra dine lænker som slave. Dog vil det betyde at dine lænker skal vidregives til en anden person. Det vil sige du gør en anden person til en slave. Den sidste teori jeg har prøver at snyde reglerne. Du skal gøre dig til slave af en person der er ved at dø. Når personen så dør burde du i teori være en fri kvinde. Husk dette er kun teorier, jeg lover intet ''. Barishan smilede venligt og kløede sig i nakken mens han sødt så på Angels.

//Out.. ja.. vil skifte race.. ved ikke rigtig med navn.. men vil sætte Angels lidt på stand by..//