En dag i skoven (Milion=privat)

S: ved Barishans hytte.
T: 18.00.
O: træer, sten, buske og skovens dyr.
V: solskin og godt vejr, en smule varmt.

Barishan stod og lagde den sidste bjælke på hytten og stod og tørrede sin pande. Han havde arbejdet på hytten hele dagen. Barishan stod i en T-shirt, det var klart at se han var veltrænet. Han havde en smuk sølv amulet om halsen og en sølv ring på fingeren, sådan en ring korsriddere fra svundne tider gik med. Hans gule hår bevægede sig i takt med vinden og hans krystal blå øjne fokuserede på hytten. Hans store sværd Zalzura hang i sværd holderen på hytten. Barishan havde næsten perfekte ansigts træk og det var let at se han var en af de smukke Aspara væsner. Han stod lidt og overvejde om hytten langt om længe var færdig. Han havde bygget den uden brug af sine evner og det havde været hårdt at bygge det hele.

En let vind førte nogle blade hen over jorden og dyrene badede sig i varmen fra solen. Et let smil bretdte sig på en piges læber. Hendes brune og lidt krøllede hår, hang ned over hendes brede skuldre, og hun var iført, stramme hvide bukser og en mørkeblå top som var trukket ned over deet øverste af bukserne.
Hendes blik var rettet mod en hjortefamilie der levede i harmoni sammen. De små unger løb og legede, mens moren og faren nød den varmene sol. Dernæst så hun på en flok vilde kaniner der hoppede på ræd og række, hen af skovens smalle sti.
Hun gik selv på en af den mange smalle stier.
På fødderne havde hun nogle sorte converse støvlesko, med tynd bund.
Navnet på denne pige, var Milion. Hun var glad lige netop den dag fordi, at det var så godt vejr. Hun elskede nemlig at være i skoven og se på de mange søde dyr og nyde den fred der fyldte stedet.
Milion kom op til et mere eller mindre 'træfrit sted', hvor hun så en mand. Hun smilte og stoppede op.

Barishan smilede og vinkede til Milion og gik over imod hende, han gik med rolige skridt og han havde en beroligende aura omkring sig. Han stoppede op et stykke fra Milion og bukkede dybt. '' goddag frøken, hvad laver de helt her ude i den dybe skov? ''. Barishan havde en blid og varm stemme, han talte på en nobel måde og hvert et ord der kom fra hans læber fra perfekt udtalte. Han virkede til at have arbejdet hårdt så han så en smule træt ud.

Da Milion så ham smilte hun ret usikkert som altid. Hun fugtede læberne med tungespidsen og åbnede munden for at sige: "Jeg er her ude for at nyde skovens smukke værdier!" Hendes stemme var blid, men også lidt usikkert i det. Milion havde altid været ret genert overfor folk, men ikke så meget mere som hun havde været.
Hun strøg lidt af det brune pandehår væk fra det ene øje så hun bedre kunnne se ham. Hun betragtede ham let.
Da Milion ikke kendte til alle de magiske væsner endnu, vidste hun ikke hvem denne mand var, men der var alligevel et eller andet som fik hende til at spekulere over hvilket magisk væsen han egentlig var.
Hendes smil forholdt sig på hendes læber og hendes opmærksomhed, var kun rettet på ham.

Barishan smilede varmt og kiggede på Milion med sine krystal blå øjne. '' at nyde naturen er nogle gange et af livets mange store glæder frøken. Mit navn er Barishan, velkommen til min hytte i skoven ''. Barishan grinede sagte og fremviste hytten med sin hånd. Det var en stor hytte med 2 etager, der så ud til at bo en del mennesker i den og der var en del træningsudstyr udenfor. Alt fra vægte til træsværd. Der var også en trænings plads ikke langt derfra. Hytten så ud til at have taget lang tid at bygge dog så den for stor ud til have kunne have bygget den alene.

Milion måtte ha' hånden til hjælp for hendes underkæbe ikke skulle glide helt ned over hytten. Hun kiggede længe på den.
Hun skulle lige til at spøge om han selv have bygget den, men sagde så istedet: "Mit navn er Milion," Hun smilte blidt og rev lidt ned i toppen så den sad lidt længere nede over bukserne.
Hendes øjne var 'blandings farvede'. De var blandet af tre farver. Grøn, gul og brun, da hendes øjne, da hun menneske havde været brune.
Hun havde skiftet udsennde meget.

Barishan rakte ud og tog blidt Milions hånd, så bukkede han sig ned og kyssede den, han slap den igen og sagde. '' det er mig en ære at møde dem frøken Milion ''. Barishan havde helt klart gammeldags manere og var et meget dannet væsen. Barishan smilede og kiggede Milion direkte i øjnene, hans krystal blå øjne skinnede næsten. Hvis man ikke vidste hvad en Aspara var ville man se dem som nogle af verdens smukkeste væsner. Dog virkede det ikke som om Barishan brugte hans udsende til noget.

Milion smilte. "I lige måde, Barishan," sagde hun venligt og nejede. Lige nu var hun glad for at det ikke var midnat, selvom hun altid var glad, hvis det ikke var midnat.
Så ville hun jo være i sin spøgelses skiggelse og derfor være 'urørlig', så folk ikke kunne røre hende og for ikke at sige at med mindre man kiggede godt efter ville man kunne se hende. Milion kunne dog selv bestemme hvornår hun ville være spøgelse eller ej. (Gælder ikke om natten) Og dte ville faktisk være ret godt hvis hun skulle slås!
Hun havde dog aldrig været inde for det at hun skulle slås eller noget lignende, meeen... Det ville vel være godt alligevel?

Barishan stod lidt og vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige. Han smilede let og sagde så. '' er de bare et helt normalt menneske? ''. Barishan havde ingen ide om at Milion var et spøgelse, men han havde en ide om at hun var noget overnaturligt eftersom hun ikke reagerede på hans udseende som normale mennesker der så en Aspara gjorde.

"Var, for et par uger siden.." sukkede hun og kiggede på ham. "... Nu er jeg et spøgelse.."
Et smil bredte sig på hende læber lidt efter. Hun vidste så ikke hvad hun skulle gøre eller sige lige nu, men kom så i tanker om et spørgsmål, hun så stillede ham: "Det er du vel heller ikke siden du spøger mig?"

Barishan rystede på hovedet. '' Nej jeg er en Aspara. Eller med andre ord en Vind Aspare. Mit sande navn er Balian Iben Fahalad og jeg er over 800 år gammel. Men de er et spøgelse. Må jeg stille dem et spørgsmål? ''. Barishan smilede let og kiggede på Milion. Ofte forventede folk det normale spørgsmål. Hvordan døde du. Men det var slet ikke sådan nogle spørgsmål Barishan havde, den slags spørgsmål blev nok fortalt hvis det var meningen han skulle vide det. Barishan havde stor respekt for spøgelser da alle han havde mødt var venlige og godhjertet.

Milion nikkede til at han måtte stille hende et spørgsmål. Selfølgelig måtte han da det! Hun kunne godt lide at svare på spørgsmål, men nogen ville hun alligevel ikke svare på.
Hun kiggede på ham og ventede tålmodigt på hvad han ville spørge om.
Vinden begyndte lige så stille at lege med hendes hår og hun msilte af det, da det rentfaktisk var dejligt, når vinden gjorde det. Hun fik både vind i nakken, hvor hun faktisk svedte lige nu, men hendes krøller, blev også mere krøllede af det... Jah, måske gjorde de, måske gjorde de ikke.

Barishan smilede varmt og sagde så. '' Hvordan var dit liv, hvordan levede du? ''. Barishan ville hellere høre om hvordan hendes liv var, de glade minder hun havde og den historie hun havde at fortælle. Jeg tænkte det var det spørgsmål han selv ville være glad for at blive stillet. Men Milion virkede som en god person. Hun virkede også meget smuk, både indvendigt og udvendigt. Men han kendte hende ikke så godt så det var stadigvæk svært at bedømme.

Milion sank blikket. "Jeg levede vel om så mange andre, med gode venner," sukkede hun og så op på ham. Det var ikke altid hun var så glad for at snakke om sin død.
Hun vidste dog ikke hvordan hun skulle fortælle mere, og sukkede derfor bare lydløst mens hun hun tænkte.
"Et forholdstvist godt liv..." sagde hun stille.

Barishan smilede varmt og nikkede. '' hvorfor så ked at det, hvis du levede et godt liv med gode venner. Så var det et liv der er værd at huske tilbage på med gode minder. Men som en god ven af min sagde, så gælder det om at se frem ad og få det bedste ud af livet ''. Barishan grinede let og kløede sig i nakken.

Milion sukkede lidt. "Ja, du har ret!" sagde hun sødt. Hun kom var ret ked af den måde hun døde på, men nævnte det ikke. Især ikke at det var hendes ekskæreste der sådanset var skyld i det.
Hun så på ham, men et ret skævt smil.

Barishan smilede og nikkede. '' har de andre spørgsmål unge frøken. De virker ikke til at vide så meget om de magiske væsner omkring i verden. Måske kan jeg hjælpe dem med information og råd ''. Barishan grinede sagte som om det var en joke, men han mente det. Det ville være klogt hvis hun vidste hvad de forskellige racer var i stand til at gøre.

"De magiske væsner jge kender til er, vampyre, engle og spøgelser, men jeg ved virkelig ikke hvad de kan og sådan noget?" sagde hun stille. Hun kiggede op på ham og et smil brød frem på hendes læber.
Milion vidste ikke hvad hun mere skulle gøre, eller sige, og ventede derfor bare på at han ville sige noget, mens hun fuglte godt med i den række med kaniner der havde hoppet på en af de smalle stier, da hun kom. De hoppede hen over den 'plads' uden træer der var der. Hun smilte af det og alle de små kaniner kunne hun lige netop følge med derres mor.

Barishan kiggede på Milion og grinede. '' emnet virker ikke til at falde i deres smag unde frøken. Jeg syntes de skal vælge et emne de syntes interessere dem. Så kan vi snakke om det ''. Barishan smilede og holdt øje med kaninerne. Der var en masse dyr i skoven og Barishan havde ofte set skovens dyr på nært hold. Men de havde stadigvæk en beroliende effekt på ham.

Milion kunne ikke lade være med at grine lidt med. Hun bed sig i underlæben for at stoppe og smilte derfor bare istedet. "Ja," smilede hun. Men hvad intereserede hende? Det vidste hun egentligtaget ikke helt. Hun holdt smilet fremme og tænkte lidt.
Hun kørte en hånd gennem håret og gjorde derefter som om hun skulle til at sætte det op i en hestehale og lod det så falde ned af ryggen.

Barishan tog et blad fra jorden og begyndte at spille en rolig melodi på det imens han ventede på hun havde tænkt sig om. Han stod og tappede i jorden med foden i takt med melodien og han brugte sine vind evner til at få blade til at flyve rundt omkring dem i takt med melodien. Det virkede meget flot og roligt. Hans evner kunne bruges til mange ting.