en tur i skoven-Leo-privat

Omgivelser: kun Mekeyla ind til videre
Sted: Skoven
Tid: solen er gået ned
Vejr: lidt mørkt
Dato: idag


Mekeyla gik rundt i skoven, hun havde fået lyst til at gå en tur alene, hun viste godt at at det kunne være farligt at gå rundt alene, hun viste ikke helt om der var nogle andre i skoven, hun havde en masse ting at tænke på, men hun ville helst ikke tænke på dem, hun havde lyst til at træne, men hun havde ikke trænings tøj på

Mørket, der bare for et par timer siden havde omringet skoven og trængt ind mellem træerne der ellers plejede at være smukke, og lyse, gav dem nu et dystert udseende. Der var intet at høre omkring den blege drengs omgivelser. Selv ikke hans Converse beklædte fødder, der roligt gik hen ad skoven, gav lyd fra sig. Det var en af de ting, der fik Leo helt afslappet i hvert mindste krog af kroppen. Hans Ipod, hvis musik dundrede i hans ører og dermed udgav nattens underholdning, var næppe synlig under den opslåede sorte hætte fra hættetrøjen han var iført, der også fik skjult det halvlange blonde hår. De slidte bukser, selv hans sko bestod af farven sort og fik ham til at gå i et med omgivelserne.

hun gik bare rundt, hun en kort ærmete lysegrøn trøje på som sad lidt stramt omkring hendes bryster, men hun havde ikke andet at tage på inden hun gik, hun havde osse nogle lidt stramme grønne bukser på, hun nogle grønne støvler på, hun var klædt helt i grønt, men hun havde ikke haft andet

Leo, der efterhånden var kommet dybere ind i skoven, gav sig nu til at registrer sine omgivelser noget mere end førhenværende. Han lod tungespidsen let glide over læberne og havde stadig samme ubekymret gang i sine skridt. Hvad var der også, der kunne ske ham? Ja, der var jo dusørjægere. Men, der opfangedes ikke en lugt af dem. Han kunne let genkende deres lugt specielt, selvom det var en anelse svært at dømme udfra andre mennesker. Han opdagede først nu en bevægelse lidt længere fremme og hævede kort brynene en anelse overrasket. Han måtte have været lidt væk i sine egne tanker. Men, nysgerrigheden tog overhånd og han var uden videre tanke bare nogle få meter væk fra menneskepigen nogle sek. efter.

hun gik bare videre, hun havde lyst til at træne, men hun havde selvfølgelig ikke sit trænings tøj på, en gren gav hende en lille men dyb rift som begyndte at bløde"av"sagde hun, hun kiggede lidt på sin arm"fordømte grene"sagde hun vredt

.

Leo blev overrasket over udbruddet, der pludselig kom fra den lille skikkelse. "Er du kommet noget til?", spurgte han, selvom bekymringen ikke lød helt oprigtigt i hans stemme. Duften af hendes blod nåede ham straks, hvilket besvarede spørgsmålet. Han kunne godt mærke sine øjne blive mørkere, om end muligt, men rokkede sig ikke ud af stedet, med blikket fastnet på hende.

"jeg er okay"sagde hun, hun begyndte at gå videre, hun havde det osse helt fint, hun viste bare ikke at han var vampyr, hun ville heller ikke vide det, hun havde haft nok med dem at gøre, men hun kunne jo ikke bestemme hvem hun mødte nu når det blev mørkt